Madeira: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 46: Linje 46:
}}
}}
{{harflertydig}}
{{harflertydig}}
'''Madeira''' er dels en gruppe [[Portugal|portugisiske]] øer i det østlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]] ("Madeira-øerne") og dels navnet på hovedøen i øgruppen. De ligger ud for [[Marokko]] og Nord for de [[Kanariske Øer]]. Madeira er videre navnet på den selvstyrende region (Região Autónoma da Madeira), som også består af øene [[Porto Santo]] og de to ubeboede øgrupper Selvagensøerne og Desertasøerne. Øerne har et samletareal på 797 kvadratkilometer og et indbyggertal på omkring 250 000. Øernes [[hovedstad]] og den største by, [[Funchal]] med 104.000 indbyggere, ligger på hovedøen Madeira.
'''Madeira''' er dels en gruppe [[Portugal|portugisiske]] øer i det østlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]] ("Madeira-øerne") og dels navnet på hovedøen i øgruppen. De ligger ud for [[Marokko]] og Nord for de [[Kanariske Øer]]. Madeira er videre navnet på den selvstyrende region (Região Autónoma da Madeira), som også består af øene [[Porto Santo]] og de to ubeboede øgrupper Selvagensøerne og Desertasøerne. Øerne har et samletareal på 797 kvadratkilometer og et indbyggertal på omkring 250 000. Øernes [[hovedstad]] og den største by, [[Funchal]] med 104.000 indbyggere, ligger på hovedøen Madeira. Øerne er nu en autonom region under Portugal.
== Historie ==

Madeira blev formodentlig i det [[6. århundrede f.Kr.]] opdaget af [[Fønikerne]], sådan beretter den græske historiker [[Diodor]] (el. Diodorus Siculus) (c.90-c.30 f.v.t.). [[Plinius den Ældre]] beretter i sin [[Naturalis Historia]] at der overfor det fremspringende Kap det høje Atlas ligger øen [[Atlantis]], som kan være Madeira. Plinius betegner hele øgruppen som Purpurøerne. I følge Claudius [[Ptolemæus]] bliver Maderias hovedø betegnet som „Erythia“ og den nordligere mindre ø Porto Santo som „Paena“. I denne tid er der ingen henvisninger om besøg eller bosættelse. Det såkaldte Medici-kort fra 1351 viser at der ud for den afrikanske kyst ligger de tre øer, Porto Séo, Deserta og Isola de Lolegname.
Øerne blev opdaget af [[Romerne]], men senere forladt. Øerne blev genopdaget af [[Portugal|portugiserne]] i [[1418]]. Øerne er nu en autonom region under Portugal.


[[1419]] genopdagede den portugisiske søfarer [[João Gonçalves Zarco]] øerne. Det er dog kendt, at skibe på tilbagevejen fra de [[Kanariske Øer]] allerede i det 14. århundredere regelmæssig passerede øerne. Fra 1420 blev Madeira beboet af [[Portugal|Portugiserne]. Fra Guineakysten, fra de Kanariske Øer og senere fra Nordamerika blev der bragt slaver til øerne. Det kostbare [[Ægte Laurbær|laurbærtræ]] blev hovedsagelig benyttet til bygning af skibe.
== Geografi ==
== Geografi ==
Madeira udgør, sammen med [[Azorerne]], [[Kanariske Øer]] og [[Kap Verde]], øgrupperne [[Makaronesien]]. Disse øer er alle af [[vulkan]]sk oprindelse, og opstod i [[tertiær|tertiærperioden]].
Madeira udgør, sammen med [[Azorerne]], [[Kanariske Øer]] og [[Kap Verde]], øgrupperne [[Makaronesien]]. Disse øer er alle af [[vulkan]]sk oprindelse, og opstod i [[tertiær|tertiærperioden]].
Linje 91: Linje 92:
Der er flyforbindelse til [[Lissabon]] og mange andre europæiske byer.
Der er flyforbindelse til [[Lissabon]] og mange andre europæiske byer.


Der er i juni 2008 startet en færgeforbindelse mellem Portimao og Funchal, og der er [[færge]] mellem hovedøen og [[Porto Santos]].
Der er i juni 2008 startet en færgeforbindelse mellem Portimao og Funchal, og der er [[færge]] mellem hovedøen og [[Porto Santo]].


I de senere år er der anlagt en række nye [[vej]]e.
I de senere år er der anlagt en række nye [[vej]]e.

Versionen fra 14. jan. 2012, 02:33

Região Autónoma da Madeira
Madeiras flag
Flag
Madeiras nationalvåben
Nationalvåben
Motto: "Das ilhas, as mais belas e livres" (Portugisisk)
"Af alle øer, den mest smukkeste og frie"
Madeiras placering
Hovedstad
og største by		 Funchal
32°39′N 16°55′V / 32.650°N 16.917°V / 32.650; -16.917
Officielle sprog Portugisisk
Regeringsform Autonom region
Areal
• Total
 828 km2  (nr. 181) 
Befolkning
• Anslået 2006
 245.806 [1] (nr. 176)
• Tæthed
 295/km2  (nr. 45)
Valuta Euro (€) (EUR)
Tidszone WET
UTC+1 (EST)
Internetdomæne .pt
Telefonkode +351
For alternative betydninger, se Madeira (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Madeira)

Madeira er dels en gruppe portugisiske øer i det østlige Atlanterhav ("Madeira-øerne") og dels navnet på hovedøen i øgruppen. De ligger ud for Marokko og Nord for de Kanariske Øer. Madeira er videre navnet på den selvstyrende region (Região Autónoma da Madeira), som også består af øene Porto Santo og de to ubeboede øgrupper Selvagensøerne og Desertasøerne. Øerne har et samletareal på 797 kvadratkilometer og et indbyggertal på omkring 250 000. Øernes hovedstad og den største by, Funchal med 104.000 indbyggere, ligger på hovedøen Madeira. Øerne er nu en autonom region under Portugal.

Historie

Madeira blev formodentlig i det 6. århundrede f.Kr. opdaget af Fønikerne, sådan beretter den græske historiker Diodor (el. Diodorus Siculus) (c.90-c.30 f.v.t.). Plinius den Ældre beretter i sin Naturalis Historia at der overfor det fremspringende Kap det høje Atlas ligger øen Atlantis, som kan være Madeira. Plinius betegner hele øgruppen som Purpurøerne. I følge Claudius Ptolemæus bliver Maderias hovedø betegnet som „Erythia“ og den nordligere mindre ø Porto Santo som „Paena“. I denne tid er der ingen henvisninger om besøg eller bosættelse. Det såkaldte Medici-kort fra 1351 viser at der ud for den afrikanske kyst ligger de tre øer, Porto Séo, Deserta og Isola de Lolegname.

1419 genopdagede den portugisiske søfarer João Gonçalves Zarco øerne. Det er dog kendt, at skibe på tilbagevejen fra de Kanariske Øer allerede i det 14. århundredere regelmæssig passerede øerne. Fra 1420 blev Madeira beboet af [[Portugal|Portugiserne]. Fra Guineakysten, fra de Kanariske Øer og senere fra Nordamerika blev der bragt slaver til øerne. Det kostbare laurbærtræ blev hovedsagelig benyttet til bygning af skibe.

Geografi

Madeira udgør, sammen med Azorerne, Kanariske Øer og Kap Verde, øgrupperne Makaronesien. Disse øer er alle af vulkansk oprindelse, og opstod i tertiærperioden.

Øgruppen Madeira består følgende øer:

  • Madeira med to mindre øer på østspidsen (Ilhéu de Agostinho og Ilhéu do Farol), samt en del holme og skær langs kysten. I alt 735,7 kvadratkilometer.
  • Porto Santo med en del omkringliggende øer, holme og skær. De største er Ilhéu de Baixo (Ilhéu da Cal), Ilhéu de Cima (Ilhéu do Farol), Ilhéu das Cenouras og Ilhéu de Ferro,med et samlet areal på 42,2 kvadratkilometer.
  • Øerne Ilhas Desertas: Chão, Deserta Grande og Bugio har et samletareal på 13,7 kvadratkilometer.

Øgruppen Ilhas Selvagens er en del af regionen Madeira. Afstanden (280 km) er imidlertid så stor at det kan diskuteres om disse geografisk tilhører Madeira som øgruppe. De ligger faktisk nærmere Kanariøerne. De største af Selvagensøerne er Selvagem Grande, Selvagem Pequena og Ilhéu de Fora. Det samlede areal er på ca. 3 kvadratkilometer.

Câmara de Lobos på Madeira

Øen Madeira har et areal på 737 kvadratkilometer. Den er ca 58 kilometer lang og 23 kilometer på det bredeste. 90 procent øens areal er bjerge. En bjergkæde danner øens længdeakse og deler den tydelig i en nordlig og en sydlig halvdel. Det højeste punkt er Pico Ruivo på 1861 meter. Fra bjergkæden udgår der sidearme, og mellem disse løber der dybe slugter og dale.

Den vestlige del af bjergkæden danner bjergområdet Paúl da Serra, på ca 22 kvadratkilometer i en højde af ca 1400 meter. I øst afsluttes øen med spidsen Ponta de São Lourenço. Her er klimaet meget tørt, og floraen er mindre end på resten af øen. Det er muligt at køre i bil fra Funchal til Pico do Arieiro], der er et nærliggende højt punkt. En af de få flade strækninger på Madeira er den vestlige "top" af øen langs vejen med nummer 110 omkring Rabaçal (Paúl da Serra).

Langt de fleste byer ligger ud til vandet. Kysten ved Funchal fra byerne/bydelene Ribeira Brava over Câmara de Lobos, São Martinho, det egentlige Funchal, Caniço, Santa Cruz til Machico er stort set sammenhængende bebygget. Andre større byer omkring Madeira er i mod urets retning Porto da Cruz, Santana, São Jorge, Boaventura, São Vicente, Seixal, Porto Moniz på nordkysten, Ponta do Pargo på vestkysten og Jardim do Mar i det sydvestlige Madeira.

Øen Porto Santo er 42,2 kvadratkilometer (12 kilometer lang og 5 kilometer på det bredeste). Landskabet er overvejende bakker og åser. Det højeste punkt er på 517 meter. Mens Madeira næsten ingen strande har, er der på Porto Santo ca 9 kilometer sandstrand.

Desertasøerne er en slags fortsættelse af Madeira og Ponta de São Lourenço, og flere af øerne har langsgående bjergkæder.

Havområderne mellem øerne er meget dybe: Ned mod 200 meter mellem Madeira og Desertas, og helt ned mod 2500 meter mellem Madeira og Porto Santo.

Naturparker og reservater

Madeira betyder træ på portugisisk. Da de portugisiske bosættere kom til øen, var den dækket af tæt subtropisk skov, som nu er ryddet. På den nordlige del af øen er der stadig lidt af den berømte 'laurisilva'-skov tilbage.

  1. Madeira naturpark
  2. Ilhas Desertas naturreservat
  3. Ilhas Selvagens naturservervat
  4. Garajau naturreservat
  5. Rocha do Navio naturreservat

Laurisilvaskovene på Madeira er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste (Europa) [2].

Transport

Der er lufthavne på hovedøen (Madeira Lufthavn - FNC) og på Porto Santo (Porto Santo Lufthavn - PXO) [3]. Der er flyforbindelse til Lissabon og mange andre europæiske byer.

Der er i juni 2008 startet en færgeforbindelse mellem Portimao og Funchal, og der er færge mellem hovedøen og Porto Santo.

I de senere år er der anlagt en række nye veje. Således er der motorvej fra lufthavnen på Madeira langs hele den sydøstlige del til vest for Funchal, og det tager nu kun omkring 20 minutter at komme fra lufthavnen til hotelområdet, der ligger i det vestlige Funchal. De fleste fjerntliggende byer blevet forbundet med Funchal via "lige" veje med tunneler og broer, hvor der før kun var krogede små bjergveje.

I den nordvestlige del af Madeira går der en ny hovedvej mellem São Vicente og Porto Moniz. Den gamle vej er der stadig. Nogle dele af den gamle vej er ensrettede, så man nu kun kan køre fra øst (São Vicente) mod vest (Seixal).

Der er billige bus og taxi, men intet tog på Madeira.

Turisme

De mange kanaler (levadas) til opsamling af bjergenes nedbør præger Madeira

Madeira er et mål for helårsturisme pga. klima og det bjergrige frodige landskab. Der er også mulighed for vandring langs vandingskanalerne levadaerne. Der findes mange danske rejsebureauer der har Madeira som rejsemål som blandt andet Star Tour, Profil Rejser, Spies og Tjæreborg.

Badeferie

Der er stort set ingen badestrande på Madeira. Naboøen Porto Santo har dog en lang sandstrand og på selve Madeira er der en række byer på nordkysten - Porto Moniz, Porto da Cruz, Foz da Ribeira - som har saltvands-swimmingpool direkte ud til havet. I vintersæsoner kan de være lukkede eller for kolde at bade i.

Overnatning

Madeira har blot én campingplads (Parque de Campismo), og den ligger i nordvest ved Porto Moniz. Det er tilladt at campere i nationalparkerne med tilladelse.

Madeira har mange hoteller, specielt i Funchal hvor de fleste ligger i den vestlige del af byen - hotelzonen. Reid's Palace er nok Madeiras kendteste hotel og har haft mange kendte gæster, bl.a. Winston Churchill, der 1950 skrev The Hinge of Fate (Vendepunktet) her. Hotellet Pestana Casino Park [4] er tegnet af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer og har et vulkan-formet kasino. Der ligger også mange hoteller i de små byer uden for Funchal.

Bibliografi

Eksterne link og referencer

  1. ^ a b http://id.sinfic.pt/pls/berilio/docs/oficiais/PDES%202007-2013%20diag.pdf
  2. ^ Laurisilva of Madeira - UNESCO World Heritage Centre
  3. ^ http://www.anam.pt/anam/
  4. ^ Pestana Casino Park, 5 star hotel in Funchal Madeira, OFFICIAL SITE

Rejsebeskrivelser

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Madeira&oldid=5672837"