Oktoberrevolutionen: Forskelle mellem versioner
oversat |
Gentagelse af forrige sætning. |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Soviet Union, Lenin (55).jpg|thumb|180px|Lenin taler til arbejderne]] |
[[Fil:Soviet Union, Lenin (55).jpg|thumb|180px|Lenin taler til arbejderne]] |
||
'''Oktoberrevolutionen''' var anden del af den [[Den Russiske Revolution 1917|russiske revolution i 1917]], hvor det gennem et [[statskup]] lykkedes [[bolsjevik]]kerne at styrte den russiske regering og [[Nikolaj 2. af Rusland|zaren]]. Den første del kaldes [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]]. Oktoberrevolutionen blev organiset og ledet af [[Lev Trotskij]], [[Vladimir Lenin]] og [[Pavel Dybenko]]. Efter [[den Russiske Borgerkrig]] ([[1918]]-[[1921]]) blev Lenin leder af [[Sovjetunionen]]. |
'''Oktoberrevolutionen''' var anden del af den [[Den Russiske Revolution 1917|russiske revolution i 1917]], hvor det gennem et [[statskup]] lykkedes [[bolsjevik]]kerne at styrte den russiske regering og [[Nikolaj 2. af Rusland|zaren]]. Den første del kaldes [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]]. Oktoberrevolutionen blev organiset og ledet af [[Lev Trotskij]], [[Vladimir Lenin]] og [[Pavel Dybenko]]. Efter [[den Russiske Borgerkrig]] ([[1918]]-[[1921]]) blev Lenin leder af [[Sovjetunionen]]. |
||
Oktoberrevolutionen blev ledet af [[Vladimir Lenin]], der efter [[den Russiske Borgerkrig]] (1918-1921) blev den første leder af [[Sovjetunionen]]. |
|||
Den [[25. oktober]] (efter den [[julianske kalender]], [[7. november]] efter den [[gregorianske kalender]]) gjorde arbejdermilitser fra [[Bolsjevik]]partiet (kommunisterne) og [[Petrograd]]s [[Sovjet (råd)|sovjetråd]] ([[Den Røde Garde (Rusland)|Den Røde Garde]]) oprør mod den provisoriske regering i [[Petrograd]]. Oprøret i Petrograd, der blev koordineret af Trotskij, forløb for størstedelens vedkommende uden blodsudgydelser. Den [[Røde Garde]] overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Om natten mellem den 7. og den [[8. november]] (25-26 oktober, [[Julianske kalender|JK]]) angreb de og overtog [[Vinterpaladset]]. Den 8. november blev den officielle dato for revolutionen efter overgangen til [[den gregorianske kalender]] i [[1918]]. |
Den [[25. oktober]] (efter den [[julianske kalender]], [[7. november]] efter den [[gregorianske kalender]]) gjorde arbejdermilitser fra [[Bolsjevik]]partiet (kommunisterne) og [[Petrograd]]s [[Sovjet (råd)|sovjetråd]] ([[Den Røde Garde (Rusland)|Den Røde Garde]]) oprør mod den provisoriske regering i [[Petrograd]]. Oprøret i Petrograd, der blev koordineret af Trotskij, forløb for størstedelens vedkommende uden blodsudgydelser. Den [[Røde Garde]] overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Om natten mellem den 7. og den [[8. november]] (25-26 oktober, [[Julianske kalender|JK]]) angreb de og overtog [[Vinterpaladset]]. Den 8. november blev den officielle dato for revolutionen efter overgangen til [[den gregorianske kalender]] i [[1918]]. |
||
Versionen fra 24. apr. 2014, 10:28
Oktoberrevolutionen var anden del af den russiske revolution i 1917, hvor det gennem et statskup lykkedes bolsjevikkerne at styrte den russiske regering og zaren. Den første del kaldes Februarrevolutionen. Oktoberrevolutionen blev organiset og ledet af Lev Trotskij, Vladimir Lenin og Pavel Dybenko. Efter den Russiske Borgerkrig (1918-1921) blev Lenin leder af Sovjetunionen.
Den 25. oktober (efter den julianske kalender, 7. november efter den gregorianske kalender) gjorde arbejdermilitser fra Bolsjevikpartiet (kommunisterne) og Petrograds sovjetråd (Den Røde Garde) oprør mod den provisoriske regering i Petrograd. Oprøret i Petrograd, der blev koordineret af Trotskij, forløb for størstedelens vedkommende uden blodsudgydelser. Den Røde Garde overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Om natten mellem den 7. og den 8. november (25-26 oktober, JK) angreb de og overtog Vinterpaladset. Den 8. november blev den officielle dato for revolutionen efter overgangen til den gregorianske kalender i 1918.
Oktoberrevolutionen adskilte sig fra februarrevolutionen ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt – skønt den altså ikke gik efter planen. Oprettelsen af Folkekommissærernes råd indebar ikke mere, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd, men i begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over Moskva.
I 1918 sluttede det nye styre fred med Tyskland og trak sig ud af 1. verdenskrig. Det blev dråben, der fik bærgeret til at flyde over for styrets modstandere indenlands og udenlands. Omfattende væbnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte, og Den Russiske Borgerkrig var en realitet. Den skulle vare de næste tre år, og først derefter var den bolsjevikiske magtovertagelse endeligt sikret. Sovjetunionen blev oprettet i 1922.
Se også
Eksterne henvisninger
- Oktober1917.dk – Mindeside i anledning af 90 året for den russiske revolution
- Den russiske revolution fra februar – oktober 1917 Emneliste med links til kronologi, temaer, debatter om 1917 og oversigter 1912-1922. På Modkraft.dk/Tidsskriftcentret.
- Den Russiske Revolution 1. del Hæfte af Marie Frederiksen fra Socialistisk Standpunkt.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Den varægiske periode |  | |
|---|---|---|
| Delfyrstendømmer og det mongolske herredømme | ||
| Storfyrstendømmet Moskva | ||
| Zar-Rusland | ||
| Det Russiske Kejserrige |
| |
| Russiske zarer | ||
| De russiske-osmanniske krige | ||
| Ruslands opstande og revolutioner | ||
| Russiske SFSR og en del af Sovjetunionen | ||
| Russiske Føderation efter 1990 | ||
Se også: Rusland | ||
.svg)
.jpg){kind=link}