Mohenjo-Daro: Forskelle mellem versioner
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
||
Linje 20: | Linje 20: | ||
| landiso = |
| landiso = |
||
}} |
}} |
||
[[Fil:CiviltàValleIndoMappa.png|thumb|Mohenjo-Daro i [[Indus|Indus-dalen]] og [[Induskulturen|Induskulturområdet]] (grønt).]] |
[[Fil:CiviltàValleIndoMappa.png|thumb|Mohenjo-Daro i [[Indus|Indus-dalen]] og [[Induskulturen|Induskulturområdet]] (grønt).]] |
||
'''Mohenjo-Daro''' ({{lang-da|~ dødehøjen}}) og [[Harappa]] var samtidige oldtidsbyer i [[Indus]]dalen, der i dag ligger i [[Pakistan]]. De var begge en del af [[Induskulturen]], som blev opdaget og udgravet i løbet af [[1920'erne]]. Mohenjo-Daro blev sandsynligvis bygget i tidsrummet mellem [[ |
'''Mohenjo-Daro''' ({{lang-da|~ dødehøjen}}) og [[Harappa]] var samtidige oldtidsbyer i [[Indus]]dalen, der i dag ligger i [[Pakistan]]. De var begge en del af [[Induskulturen]], som blev opdaget og udgravet i løbet af [[1920'erne]]. Mohenjo-Daro blev sandsynligvis bygget i tidsrummet mellem [[3.000 f.Kr.|3.000]] [[f.Kr.]] og [[2.000 f.Kr.]] [[By]]en blev ødelagt og genopbygget mindst 11 gange. Hver gang blev den nye by bygget ovenpå den gamle. |
||
Byen var planlagt med et retvinklet [[gade]]net, og husene var opført i [[teglsten]], soltørrede [[mursten]] og ildhærdet [[Træ (materiale)|træ]]. Da den var størst, rummede Mohenjo-Daro mellem 35.000 og 40.000 [[indbygger]]e. |
Byen var planlagt med et retvinklet [[gade]]net, og husene var opført i [[teglsten]], soltørrede [[mursten]] og ildhærdet [[Træ (materiale)|træ]]. Da den var størst, rummede Mohenjo-Daro mellem 35.000 og 40.000 [[indbygger]]e. |
||
Linje 27: | Linje 28: | ||
Byens afhængighed af [[landbrug]]ets produktion ses både af et stort [[korn]]kammer og en centralt beliggende markedsplads. Husene var udstyret med [[badeværelse]]r, der var forbundet med et [[kloakering]]ssystem, som er århundreder forud for deres tid. Folkene i [[Indusdalen]] satte pris på skønhed og havde handelsforbindelser til andre kulturer. I byerne er der fundet [[smykke]]r, hvoraf mange havde [[ædelsten]], som var importeret langvejs fra. |
Byens afhængighed af [[landbrug]]ets produktion ses både af et stort [[korn]]kammer og en centralt beliggende markedsplads. Husene var udstyret med [[badeværelse]]r, der var forbundet med et [[kloakering]]ssystem, som er århundreder forud for deres tid. Folkene i [[Indusdalen]] satte pris på skønhed og havde handelsforbindelser til andre kulturer. I byerne er der fundet [[smykke]]r, hvoraf mange havde [[ædelsten]], som var importeret langvejs fra. |
||
Af én eller anden ukendt grund brød Induskulturen sammen. Byerne ser ud til at være forladt omkring [[1700 f. |
Af én eller anden ukendt grund brød Induskulturen sammen. Byerne ser ud til at være forladt omkring [[1700 f.Kr.]] og man har gisnet om flere, mulige årsager: |
||
* En flodbølge kan have svækket kulturen |
* En flodbølge kan have svækket kulturen |
Versionen fra 3. jul. 2017, 17:30
UNESCO Verdensarvsområde Mohenjo-Daro | |
---|---|
Udgravning i Mohenjo-Daro | |
Land | Pakistan |
Type | Kulturel |
Sted | Sindh |
Kriterium | ii, iii |
Reference | 138 |
Region | Asien |
Indskrevet | 1980 (4. session) |
Oversigtskort | |
Mohenjo-Daro (dansk: ~ dødehøjen) og Harappa var samtidige oldtidsbyer i Indusdalen, der i dag ligger i Pakistan. De var begge en del af Induskulturen, som blev opdaget og udgravet i løbet af 1920'erne. Mohenjo-Daro blev sandsynligvis bygget i tidsrummet mellem 3.000 f.Kr. og 2.000 f.Kr. Byen blev ødelagt og genopbygget mindst 11 gange. Hver gang blev den nye by bygget ovenpå den gamle.
Byen var planlagt med et retvinklet gadenet, og husene var opført i teglsten, soltørrede mursten og ildhærdet træ. Da den var størst, rummede Mohenjo-Daro mellem 35.000 og 40.000 indbyggere.
Byens afhængighed af landbrugets produktion ses både af et stort kornkammer og en centralt beliggende markedsplads. Husene var udstyret med badeværelser, der var forbundet med et kloakeringssystem, som er århundreder forud for deres tid. Folkene i Indusdalen satte pris på skønhed og havde handelsforbindelser til andre kulturer. I byerne er der fundet smykker, hvoraf mange havde ædelsten, som var importeret langvejs fra.
Af én eller anden ukendt grund brød Induskulturen sammen. Byerne ser ud til at være forladt omkring 1700 f.Kr. og man har gisnet om flere, mulige årsager:
- En flodbølge kan have svækket kulturen
- En ændring af flodens leje kan have gjort transport til byen umulig
- Grådighed kan have forrykket områdets økologiske balance
- Tektoniske bevægelser i det indiske subkontinent kan have fremkaldt jordskælv
- De indvandrende indoeuropæisktalende folk kan have overvundet Induskulturen
I 1980 blev Mohenjo-Daro optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Se også
Eksterne henvisninger