Stettin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2015, 16:26 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Fix stednavnlink - ret statsnavn mv. i ren parentes)
Stettin
Byflag Byvåben

Stettin
Overblik
Land Polen Polen
Borgmester Piotr Krzystek
Voivodskab Województwo
Grundlagt 8. århundrede
Postnr. PL-70-017 til 71-871
Demografi
Befolkning 408.105 (2014)
 - Areal 300.55 km²
 - Befolknings­tæthed 1.358 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.szczecin.pl
Oversigtskort
Stettin ligger i Polen
Stettin
Stettin
Stettins beliggenhed i Polen

Stettin (polsk: Szczecin, kasjubisk Szczecëno) er en gammel polsk-tysk havneby i den nordvestlige del af Polen med 407,811.(2011) indbyggere, hovedstad i voivodskabet zachodniopomorskie (dansk: voivodskabet Vestpommern). Stettin ligger omtrent midt i Pommern (Stettin Byområdet) ved Oders udmunding ved Østersøens sydkyst på Warszewo-bakkerne, Bukowe-bakkerne og Goleniów-sletten. Stettin har et areal på 301 km2.

Historie

Middelalderen

PolenTysklands historieKongeriget PreussenFørste franske kejserrigeKongeriget PreussenDen svenske stormagtstidPommernDanmarks historie (1047-1397)PommernPolenSlavernePolenSlaverne

Stettins historie, indledtes i 700-tallet, da vestslavere bosatte sig i Forpommern og opførte en borg på stedet, hvor Stettin slot ligger[1]. I 800-tallet blev borgen befæstet og udvidet mod Oders bredder[1]. Mieszko I tog kontrol over en del af Pommern i 960'erne og annekterede byen Stettin[2] i 967[3]. Efterfølgende forsøgte polske regenter, det Tysk-romerske rige og den slaviske Veleti-stamme at tage kontrol over området[4].

Efter tilbagegangen for den nærliggende bosættelse i Wolin i 1100-tallet blev byen en af de vigtigste og magtfuldeste havne på Østersøens sydlige kyst.

Under en offensiv i vinteren 1121-1122[5] fik Bolesław III Krzywousty af ​​Polen kontrol over området, byen Stettin og borgen[4][6][7][8][9][10][11]. Indbyggerne konverteredes til kristendommen[4] af Biskop Otto af Bamberg i 1124 og 1128[12], hvor den første kristne kirke St. Peter og Paulus blev opført. Polske penge blev anvendt i denne periode[4]. På det tidspunkt skønnes befolkningstallet i byen til at have være på omkring 5.000-9.000 på dette tidspunkt[13].

Polsk herredømme ophørte med Bolesławs død i 1138[14]. På trods af at Stettin allerede var konverteret blev den belejret under det vendiske korstog i 1147 af en hærenhed under ledelse af den tyske markgreve Albert Bär af Nordmark, der var fjendtlig overfor slavisk tilstedeværelse i området[4], pavens udsending, biskop Anselm af Havelberg og markgreve Konrad af Meißen[15][16][17][18]. Der, en polsk hærenhed stillet til rådighed af Mieszko III, den gamle[19][20] sluttede sig til korsfarerne[15][16]. Imidlertid havde indbyggerne placeret kors omkring voldene[21], som tegn på at de allerede var blevet kristnet[4][22]. Ratibor I, hertug af Pommern, forhandlede ophævelse af korstogsfarernes belejring[15][16][23].

Efter slaget ved Verchen i 1164, blev Stettins fyrste Bogusław I vasal under Sachsens fyrste Henrik Løve[24]. I 1173 kunne Stettins kastellan Wartislaw II ikke modstå et dansk angreb og blev vasal af Danmark[24]. I 1181 blev fyrst Bogislaw vasal under det Tysk-romerske rige[25]. I 1185 blev Bogislaw igen dansk vasal[25]. Efter en konflikt mellem hans arvinger og kong Knud VI, blev bebyggelsen ødelagt i 1189[26], men borgen blev genopbygget og bemandet med en dansk styrke i 1190[27]. Mens det Tysk-romerske rige genoprettet kontrollen over Pommern i slaget ved Bornhøved i 1227[25], forblev Stettin et af ​​to brohoveder under dansk kontrol (indtil 1235, Wolgast indtil 1241/43 eller 1250)[26].

I anden halvdel af 1100-tallet bosatte en gruppe tyske håndværkere ("multus Populus Teutonicorum"[28] fra forskellige dele af det Tysk-romerske rige) sig i byen omkring Skt. Jakobs Kirke, der blev doneret i 1180[28] af Beringer, en erhvervsdrivende fra Bamberg, og indviet i 1187[28][29].

Da den tyske fyrste Barnim I af Pommern tildelte Stettin Magdeburgrettigheder i 1243, måtte han acceptere at slavere i fristaden fik lige rettigheder[30]. De fleste slaviske indbyggere blev genhuset til to nye forstæder nord og syd for byen[30]. Sidste registreringer af slaver i selve Stettin er fra 1300-tallet, da en slavisk badeanstalt og et bageri registreredes[31].

Den Pommerske borg på den østlige bred af Oder, Vadam eller Dambe, blev ødelagt af Boleslaw under hans angreb i 1121[32]. Hvor borgen havde ligget blev Damm (nu Dąbie) anlagt[33]. I 1249 tildelte Barnim I Damm Magdeburgrettigheder[32][34]. Den 15. oktober 1939 blev Dąbie lagt sammen med Stettin.

I henhold til Magdeburgrettigheder blev jødisk bosættelse tilladt i den 2. december 1261 i et privilegium, der blev fornyet i 1308 og 1371[35]. Den jødiske Jordan-familie fik borgerrettigheder i 1325. I 1492 blev alle jøder i fyrstendømmet beordret til at konvertere til kristendommen – denne ordre stod ved magt under hele resten af Greifen-dynastiet frem til 1630[35].

Stettin var en del af "sammenslutningen af ​​vendiske byer", en forgænger for Hansestæderne i 1283[36]. Byen blomstrede på grund af deltagelsen i Østersøhandelen, primært med sild, korn og tømmer, ligesom håndværksstanden havde fremgang, og mere end fyrre lav blev etableret i byen[37]. Den udstrakte autonomi indenfor fyrstendømmet blev delvist reduceret, da fyrsterne genindtog Stettin som deres hovedresidens i slutningen af ​​1400-tallet[37]. De tyske købmænds og håndværkeres anti-slaviske indstilling intensiveredes i denne periode, hvilket resulterede fordobling told skat for slaviske købmænd, forbud mod oprettelse af lav for slavere, og forbud mod offentlig brug af polsk[4]. Velstående slaviske borgere blev frataget deres ejendele, der blev tildelt til tyskere[4]. I 1514 tilføjede skrædderlavet en Venderparagraf, der forbød slaveres medlemskab, til vedtægterne[38].

Selvom byen ikke var så hårdt ramt af de middelalderlige heksejagter som andre egne af det Tysk-romerske rige, findes der rapporter om afbrænding af tre kvinder og en mand dømt for hekseri i 1538[39].

Den 13. december 1570, under Johann Friedrich af Pommerns regeringstid, blev der afholdt et fredsmøde i Stettin, der afsluttede Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570). Under krigen havde Stettin hældt til den danske side, mens Stralsund havde bakket Sverige op. Hertugdømmet Pommern som helhed forsøgte imidlertid opretholde neutralitet[40]. Ikke desto mindre indførte en landdag, der holdt mødt i Stettin i 1563, en seksdobling af ejendomsskatterne for at finansiere en hær af lejesoldater, der skulle forsvare hertugdømmet[40]. Det lykkedes samtidigt Johann Friedrich at sikre Stettin, som en af kun tre byer i Obersachsens Reichskreis i det Tysk-romerske rige, retten til at slå mønter. De øvrige to byer var Leipzig og Berlin[41]. Bogislaw XIV, der residere i Stettin fra 1620, blev den eneste, og Griffin hertug da Philipp Julius døde i 1625. Før Trediveårskrigen nåede til Pommern, svækkedes Stettins og hele hertugdømmet økonomi på grund af Hansestædernes reducerede betydninge og en konflikt mellem Stettin og Frankfurt (Oder)[42].

16 – 1800-tallet

Efter indgåelse af Stettin traktaten i 1630 blev byen besat af Sverige. I 1720, efter den Store Nordiske Krig blev Sverige tvunget til at afstå byen til kong Frederik Vilhelm I af Preussen.

1900-tallet

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

2. verdenskrig

Under den tyske invasion af Polen i 1939, der var indledningen til 2. verdenskrig, var Stettin base for den 12. Panzer-Division, der angreb og skar den polske korridor over. Senere i 1940 var Stettin udskibningshavn for Operation Weserübung, Nazitysklands angreb på Danmark og Norge.

Efter 1945

Stettin Havn

Efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945, da den tyske befolkning var blevet deporteret, blev mange polakker, der forflyttedes fra østlige egne, bosat i byen. Den polske regering tilbød både lejlighed og job, hvis flygtningene fra Polens tidligere østområder bosatte sig i Stettin.

Ved krigens afslutning blev det eneste, ufærdige, tyske hangarskib Graf Zeppelin (påbegyndt 1936) erobret af de russiske tropper i farvandet umiddelbart uden for Stettin i Oderlagunen (polsk: Zalew Szczeciński). Hangarskibet blev efter krigen, trods officielle rapporter om sænkningen i 1945, i hemmelighed hævet af russer, slæbt ud i Østersøen og sænket som øvelsesmål for den sovjetiske flåde i 1947. Sænkningsområdet blev holdt hemmeligt af Polens styre indtil dets kollaps i 1989; hangarskibet blev genfundet i 1995.

80% af byen blev ødelagt af bomber under 2. verdenskrig. Arkitekturen i en del af byen er fransk/parisisk inspireret, og byen er i fuld gang med byfornyelse/restaurering.

Skoler

Seværdigheder

Det gamle rådhus og huse i Gammelbyen

Venskabsbyer

til eksempel:

Transport

Den regional vej nummer 115 fra Stettin til Tanowo ved Police og polsk-tyske grænse
Den regional vej nummer 115 i Stettins Havn
Motorvejen A6 til Berlin (i Tyskland som Bundesautobahn 11)

I Stettin

Til byer ved Stettin

Fra Stettin til

Skove ved Stettin (Puszcze Szczecińskie)

Galleri

  • Teatr Letni Szczecin.
    Teatr Letni Szczecin.
  • Loitz house, XVI
    Loitz house, XVI
  • Museum National Szczecin
    Museum National Szczecin
  • PAZIM
    PAZIM
  • Sedina Monument (1899-1913)
    Sedina Monument (1899-1913)
  • Konstal 105Na
    Konstal 105Na
  • Stettin: Kasprowicz Park
    Stettin: Kasprowicz Park

Se også

Kilder

  1. ^ a b Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.52, ISBN 83-906184-8-6
  2. ^ The New Encyclopaedia Britannica, Volume 11, Encyclopaedia Britannica, 1998, page 473 "In the 8th and 9th centuries Szczecin was a Slavic fishing and commercial settlement in later named Western Pomerania (Pomorze Zachodnie) During the 10th century, it was annexed to Poland by Mieszko
  3. ^ The Origins of Polish state.Mieszko I and Bolesław Chrobry.Professor Henry Lang,Polish Academic Information Center, University at Buffalo. info-poland.buffalo.edu
  4. ^ a b c d e f g h Tadeusz Białecki, "Historia Szczecina" Zakład Narodowy im. Ossolińskich, 1992 Wrocław. Pages 9,20-55, 92-95, 258-260, 300-306
  5. ^ Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.36, ISBN 83-906184-8-6
  6. ^ Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, pp.31,36,43 ISBN 83-906184-8-6: p.31 (yrs 967-after 1000 AD):"[...] gelang es den polnischen Herrschern sicherlich nicht, Wollin und die Odermündung zu unterwerfen." p.36: "Von 1119 bis 1122 eroberte er schließlich das pommersche Odergebiet mit Stettin, [...]" p.43: "[...] während Rügen 1168 erobert und in den dänischen Staat einverleibt wurde."
  7. ^ Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, pp.100-101, ISBN 3-88680-272-8
  8. ^ Norbert Buske, Pommern, Helms Schwerin 1997, pp.11ff, ISBN 3-931185-07-9
  9. ^ Kyra T. Inachin, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, pp.15ff, ISBN 978-3-356-01044-2: pp.14-15:"Die westslawischen Stämme der Obroditen, Lutizen und Pomoranen konnten sich lange der Eroberung widersetzen. Die militärisch überlegenen Mächte im Norden und Osten, im Süden und im Westen übten jedoch einen permanenten Druck auf den südlichen Ostseeraum aus. Dieser ging bis 1135 hauptsächlich von Polen aus. Der polnische Herzog Boleslaw III Krzywousty (Schiefmund) unterwarf in mehreren Feldzügen bis 1121 pomoranisches Stammland mit den Hauptburgen Cammin und Stettin und drang weiter gen Westen vor." p.17: Das Interesse Waldemars richtete sich insbesondere auf das Siedlungsgebiet der Ranen, die nördlich des Ryck und auf Rügen siedelten und die sich bislang gegen Eroberer und Christianisierungsversuche gewehrt hatten. [...] und nahmen 1168 an König Waldemar I. Kriegszug gegen die Ranen teil. Arkona wurde erobert und zerstört. Die unterlegenen Ranen versprachen, das Christentum anzunehmen, die Oberhoheit des Dänenkönigs anzuerkennen und Tribut zu leisten."
  10. ^ Malcolm Barber, "The two cities: medieval Europe, 1050-1320", Routledge, 2004, pg. 330 books.google.com
  11. ^ An historical geography of Europe, 450 B.C.-A.D.1330, Norman John Greville Pounds, Cambridge University Press 1973,page 241, "By 1121 Polish armies had penetrated its forests, captured its chief city of Szczecin"
  12. ^ Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, pp.36ff, ISBN 83-906184-8-6
  13. ^ Archeologia Polski, Volume 38, Instytut Historii Kultury Materialnej (Polska Akademia Nauk, page 309, Zakład im. Ossolińskich, 1993
  14. ^ Kyra Inachim, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, p.17, ISBN 978-3-356-01044-2: "Mit dem Tod Kaiser Lothars 1137 endete der sächsische Druck auf Wartislaw I., und mit dem Ableben Boleslaw III. auch die polnische Oberhoheit."
  15. ^ a b c Bernhard Schimmelpfennig, Könige und Fürsten, Kaiser und Papst nach dem Wormser Konkordat, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 1996, p.16, ISBN 3-486-55034-9
  16. ^ a b c Horst Fuhrmann, Deutsche Geschichte im hohen Mittelalter: Von der Mitte des 11. Bis zum Ende des 12. Jahrhunderts, 4th edition, Vandenhoeck & Ruprecht, 2003, p.147, ISBN 352533589X
  17. ^ Peter N. Stearns, William Leonard Langer, The Encyclopedia of world history, Houghton Mifflin Harcourt, 2001, pg 206, books.google.com
  18. ^ Davies, Norman (1996). Europe: A History. Oxford: Oxford University Press. ISBN 0-06-097468-0, p. 362
  19. ^ Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.43, ISBN 83-906184-8-6: Greater Polish continguents of Mieszko the Elder
  20. ^ Heitz, Gerhard; Rischer, Henning (1995). Geschichte in Daten. Mecklenburg-Vorpommern (German). Münster-Berlin: Koehler&Amelang. s. 163. ISBN 3-7338-0195-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  21. ^ Jean Richard, Jean Birrell, "The Crusades, c. 1071-c. 1291", Cambridge University Press, 1999, pg. 158, books.google.com
  22. ^ Jonathan Riley-Smith, "The Crusades: A History", Continuum International Publishing Group, 2005, pg. 130, books.google.com
  23. ^ Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.30, ISBN 3-88680-272-8
  24. ^ a b Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.34, ISBN 3-88680-272-8
  25. ^ a b c Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.35, ISBN 3-88680-272-8
  26. ^ a b Riis, Thomas (2003). Studien Zur Geschichte Des Ostseeraumes IV. Das Mittelalterliche Dänische Ostseeimperium. Ludwig. s. 48. ISBN 87-7838-615-2.
  27. ^ Université de Caen. Centre de recherches archéologiques médiévales, Château-Gaillard: études de castellologie médiévale, XVIII : actes du colloque international tenu à Gilleleje, Danemark, 24-30 août 1996, CRAHM, 1998, p.218, ISBN 290268505X
  28. ^ a b c Heitz, Gerhard; Rischer, Henning (1995). Geschichte in Daten. Mecklenburg-Vorpommern (German). Münster-Berlin: Koehler&Amelang. s. 168. ISBN 3-7338-0195-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  29. ^ Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.43, ISBN 3-88680-272-8
  30. ^ a b Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, s. 83-84, ISBN 3-88680-272-8
  31. ^ Jan Maria Piskorski, Slawen und Deutsche in Pommern im Mittelalter, in Klaus Herbers, Nikolas Jaspert, Grenzräume und Grenzüberschreitungen im Vergleich: der Osten und der Westen des mittelalterlichen Lateineuropa, Akademie Verlag, 2007, p.87, ISBN 3-05-004155-2
  32. ^ a b Peter Johanek, Franz-Joseph Post, Städtebuch Hinterpommern 2-3, Kohlhammer, 2003, p.277, ISBN 3-17-018152-1
  33. ^ Johannes Hinz, Pommernlexikon, Kraft, 1994, p.25, ISBN 3-8083-1164-9
  34. ^ Roderich Schmidt, Pommern und Mecklenburg, Böhlau, 1981, p.61, ISBN 3-412-06976-0
  35. ^ a b Heitmann, Margret (1995), "Synagoge und freie christliche Gemeinde in Stettin", i Heitmann, Margret; Schoeps, Julius (red.), "Halte fern dem ganzen Lande jedes Verderben..". Geschichte und Kultur der Juden in Pommern (German), Hildesheim/Zürich/New York: Olms, s. 225-238, p.225, ISBN 3-487-10074-6{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  36. ^ Wernicke, Horst (2007). "Die Hansestädte an der Oder". I Schlögel, Karl; Halicka, Beata (red.). Oder-Odra. Blicke auf einen europäischen Strom (German). Lang. s. 137-48, here p. 142. ISBN 3-631-56149-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  37. ^ a b Peter Oliver Loew, Staatsarchiv Stettin: Wegweiser durch die Bestände bis zum Jahr 1945, German translation of Radosław Gaziński, Paweł Gut, Maciej Szukała, Archiwum Państwowe w Szczecinie, Poland. Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 2004, p. 344, ISBN 3-486-57641-0
  38. ^ Ślaski, Kazimierz (1987). "Volkstumswandel in Pommern vom 12. bis zum 20. Jahrhundert". I Kirchhoff, Hans Georg (red.). Beiträge zur Geschichte Pommerns und Pommerellens. Mit einem Geleitwort von Klaus Zernack (German (translated from Polish)). Dortmund. s. 94-109, p. 97. ISBN 3-923293-19-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  39. ^ Hubertus Fischer, Klosterfrauen, Klosterhexen: Theodor Fontanes Sidonie von Borcke im kulturellen Kontext : Klosterseminar des Fontane-Kreises Hannover der Theodor-Fontane-Gesellschaft e.V. mit dem Konvent des Klosters St. Marienberg vom 14. bis 15. November 2003 in Helmstedt, Rübenberger Verlag Tania Weiss, 2005, p.22, ISBN 3-936788-07-3
  40. ^ a b Kyra Inachim, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, p.62, ISBN 978-3-356-01044-2
  41. ^ Joachim Krüger, Zwischen dem Reich und Schweden: die landesherrliche Münzprägung im Herzogtum Pommern und in Schwedisch-Pommern in der frühen Neuzeit (ca. 1580 bis 1715), LIT Verlag Berlin-Hamburg-Münster, 2006, pp.53-55, ISBN 3-8258-9768-0
  42. ^ Kyra Inachim, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, p.65, ISBN 978-3-356-01044-2

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stettin&oldid=7987534"