Spring til indhold

Tivoli

Koordinater: 55°40′25″N 12°34′5″Ø / 55.67361°N 12.56806°Ø / 55.67361; 12.56806
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Tivoli (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tivoli)
Københavns Tivoli
Hovedindgangen til Tivoli.
Generelle informationer
StedDanmark København, Danmark
EjerAktieselskab
NASDAQ OMXTIV
NøglepersonerGeorg Carstensen
Susanne Mørch Koch (CEO)
2.000 (højsæson) (2021)
Indviet15. august 1843 (181 år)
Sæsonapril - september
Halloween
Jul
Besøgende2.398.000 (2021)
Areal82.717
Forlystelser
Antal27
Rutsjebaner4
Andet
Webstedtivoli.dk
Oversigtskort
Tivoli ligger i København
Tivoli
Tivoli
Tivoli's placering i København.

55°40′25″N 12°34′5″Ø / 55.67361°N 12.56806°Ø / 55.67361; 12.56806

Tivoli Vaffelbageriet vinter 2002
Harlekin og Columbine på Pantomimeteatret
Tivoli set fra luften før 1924

Københavns Tivoli (indtil 2004: A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli[1]) er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Haven er verdens næstældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre.

Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Dørene blev åbnet 15. august. Havens areal er stort set det samme i dag som dengang, men i 1843 lå det uden for Vesterport. Ingen af Carstensens oprindelige træbygninger er bevarede.

Forlystelsesparken blev stiftet som et aktieselskab, hvor mange af aktionærerne var de håndværksmestre, der deltog i opbygningen. I dag er Tivoli A/S noteret på Københavns Fondsbørs. De største aktionærer har siden 2000 været Skandinavisk Holding A/S (ejer 31,8%) og dettes moderselskab, Chr. Augustinus Fabrikker, der ejer yderligere 25,4% De resterende aktier ejes af ca. 20.000 aktionærer. Tidligere har Carlsberg og Danske Bank haft større ejerandele, men Carlsberg solgte aktierne i 2000 og Danske Bank i 2012.[2]

Tivoli er den suverænt mest besøgte turistattraktion i Danmark med 2,3 mio. besøgende i 2021. Parken er Europas fjerdemest besøgte forlystelsespark, kun overgået af Disneyland Paris i Frankrig, Efteling i Holland og Europa-Park i Tyskland.[3] Ca. 320.000 personer har årskort til Tivoli.[4] De kvindelige årskortsindehavere kaldes i spøg abonniner.

Grunden og området

[redigér | rediger kildetekst]

Tivoli blev anlagt på voldenes flade forterræn, på Vestervold nær Kalvebod Strand, hvorfra svenskerne natten til 11. februar 1659 forsøgte at storme København, iført hvide kapper for ikke at blive set i sneen, gennem en åbning for vandforsyningen, hvor Vandkunsten og Stormgade ligger i dag[kilde mangler]. Derfra gav den frosne voldgrav dem adgang til den belejrede by, der dog mødte dem med byger af sten, bjælker, kogende vand og brændende tjære. Ved daggry havde danskerne kun mistet 12 mand, de angribende svenskere ca. 600. Deres hvide kapper fik københavnerne til at sige, at det var godt, svenskerne selv havde haft ligskjorterne med hjemmefra. Men selv om svenskerne måtte trække sig tilbage, fortsatte de belejringen af byen i endnu et halvt år, indtil en dansk-hollandsk flåde kom til undsætning[kilde mangler]. Tivolisøen er en synlig rest af den gamle voldgrav. Det forlød, at Tivolis grund endnu rummer skeletter af faldne svenskere fra dengang.[5] Fire svenskere nåede op på voldens brystværn – den forreste blev stukket ned af Claus Ahlefeldts partisan (det vil sige et stikvåben, der var meget brugt mellem år 1400 og 1700). Våbnet ligger bevaret på Nationalmuseet, mens Ahlefeldt i 1660 blev udnævnt til øverstkommanderende i Norge.[6]

I 1992 blev grunden købt af Tivoli, sælgeren var Københavns Kommune.[7]

Grundlæggelsen og tiden frem til efter anden verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
Aktie i A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli for 500 kroner, udstedt i november 1918 i København, underskrevet af den arkitekt Knud Arne Petersen, direktør for Tivoli fra 1899 til 1940. I cirkulær vignet buste af Georg Carstensen.

Da Tivoli åbnede første gang, hed det Tivoli og Vauxhall; opkaldt efter forlystelsesparkerne Jardin de Tivoli i Paris (der igen havde navnet fra Tivoli nær Rom) og Vauxhall Gardens i London. Allerede samme år blev navnet ændret til Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, hvilket var havens officielle navn frem til 2004, hvor navnet blev forkortet til blot Tivoli (ligesom selskabet bag haven ændrede navn fra Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli til Tivoli A/S).

Da Tivoli åbnede i 1843 var der kun to kørende forlystelser, en rutsjebane og en karrusel. Desuden tilbød Tivoli i 1843 musik, teater, mad og drikke, boder og et haveanlæg at promenere i.

Tivoli fik sine første radiobiler i 1926. Rutsjebanen i Tivoli er en af verdens ældste fungerende træ-rutsjebaner. Den blev opført i 1914. Tivoli har også en af verdens højeste karruseller, Himmelskibet, der er 80 meter høj og blev indviet i 2006.

15. august 1943 fejrede Tivoli 100-års fødselsdag og satte dermed besøgsrekord for en eneste dag, nemlig da 112.802 mennesker gæstede haven.

Tivoli blev 25. juni 1944 bombet, ifølge den tysk kontrollerede presse af en dansk modstandsgruppe. Det var dog ikke tilfældet, det var en tysk Schalburg-gruppe (terrorgruppe bestående af danske nazister) kaldet Peter-gruppen, der bombede Tivoli som hævn for en bombning af en dansk virksomhed, der fremstillede våben til tyskerne. De fleste københavnere vidste dog godt, at det var en Schalburg-gruppe, som stod bag.[kilde mangler]

Efter bombningerne var Tivoli meget slemt beskadiget. Den oprindelige koncertsal brændte som følge af bombardementet, og dens efterfølger stod først færdig i 1956.

Tivoli er i nyere tid hyppigt blevet beskyldt for at kommercialisere haven på upassende vis. Dette fik i 1991 Martin Zerlang til at opfinde ordet ”tivolisering”, brugt første gang i antologien Kulturliv – en håndbog.[8]

Lars Liebst var Tivolis administrerende direktør fra 1996 til 2020. Under Liebsts ledelse undergik Tivoli en voldsom udvikling, som resulterede i mange diskussioner om Tivolis fremtid og havens betydning som dansk kulturinstitution.

Dette har førte bl.a. til dannelsen af organisationen Tivolis Venner, der i medierne udtrykte bekymring for, hvad de anså som en udvikling mod et mere kommercielt og internationalt strømlinet Tivoli, hvor store dele af havens traditionelle elementer udskiftes med voldsomme forlystelser og nybyggerier.

Der har desuden i nyere tid været en række retssager om, i hvilket omfang Tivoli A/S har ret til at forhindre andre erhvervsdrivende i at bruge ordet "Tivoli", som også er en almindelig betegnelse for forlystelser og forlystelsesparker. I 2005 endte en retssag mellem Tivoli A/S og Jacobsens Bakery med en sejr for småkage-producenten.[9] I 2010 tabte Tivoli A/S en sag mod det norske Thomas Tivoli, som fik lov til at registrere THOMAS TIVOLI som varemærke for en forlystelsespark.[10]

Samme år fik Innocent Pictures forbud mod at anvende "Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk" som titel på et erotisk tv-program[11][12][13]. Sagen inspirerede forfatteren Kenneth Krabat til at skrive og publicere digtet Skat, lad os kneppe i Tivoli[14].

Siden 1997 har Tivoli afholdt Fredagsrock på Plænen[15] - et koncertkoncept, der rammer et bredt publikum hen over sæsonen.

Tivoli var sammen med Legoland i Billund de eneste to attraktioner i Danmark, som modtog de maksimale fem stjerner af den nu nedlagte turistorganisation Danske Turist Attraktioner, da de blev uddelt første gang i 2005. Forlystelsesparken beholdt de fem stjerner ved de efterfølgende besøg.[16][17]

I 2009 fik Tivoli sin egen vindmølle ved AvedøreværketAvedøre Holme i Hvidovre. Den er blandt de vindmøller, der leverer strøm til hele haven. Dermed er Tivoli verdens første forlystelsespark, der baserer sig på vedvarende energi. Et forsøg på at udstille vindmøllen som kunst i selve haven blev dog meget negativt modtaget[18].

I 2012 åbnede Tivoli en ny online-spilleside, Tivolicasino.dk[19][20].

I 2017 åbnede Tivoli Hjørnet der er designet af Pei Cobb Freed & Partners Architects.

Sæsoner i Tivoli

[redigér | rediger kildetekst]

Tivoli har traditionelt kun haft åbent fra starten af april til sidst i september, men siden 1994 har man haft åbent i juleperioden med julemarked og fem ekstra forlystelser. Siden 2006 har man desuden haft åbent ti dage i skolernes efterårsferie i forbindelse med halloween med cirka 500.000 gæster. Fra 2018 har Tivoli udvidet sine åbningstider, så parken har åbent flere uger i både oktober, november, december og februar.

Forlystelser i Tivoli

[redigér | rediger kildetekst]

Faste forlystelser

[redigér | rediger kildetekst]

Haven har cirka 85.000 elektriske pærer.

Navn Fart G-påvirkning Højde Turens Længde Antal vogne Fabrikant Opført Bemærkning
Aquila Op til 4G Zamperla 2013
Ballongyngen 10 km/t 18,7 m 4-5 min 6 1943
Den flyvende Kuffert 2,5–3 km/t 13 m 7,35 min 47 Mack rides 1993 Antal scener: 32
Den lille Drage 3 min 8 Chance Manuefacturing CO. Inc. 2013 Ombygget fra Den lille flyver
Det Gyldne Tårn 1,5 G 63 m S&S Worldwide, Inc. 1999
Dragebådene 16 Ellehammer 2000 Hed tidligere Bådene
Fatamorgana 2,5 G 45 m 3 min Huss Park Attractions 2016 Fatamorgana erstattede Dragen.
Dyrekarrusellen 3 min 9 1920 Dyrene er fra omkring 1895
Dæmonen op til 77 km/t +4 G 28 m 1:46 min 2 Bolliger & Mabillard 2004
Fyrtårnet 4 m 3 min 6 Zamperla 2010
Galejen 45 km/t 1,45 min 20 1937
Himmelskibet 3 m/s 80 m Funtime 2006
Kamelen 26 km/t 1 Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 2019 Kamelen erstattede Karavanen.
Linie 8 10 km/t 7-10 min B&M 1969
Minen 4 min Mack rides 2003 Hed tidligere Baljerne.
Monsunen +4,2G 12 m 3 min Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 2001
Astronomen 15 km/t 5,95 m 12 Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 2007 Hed tidligere Nautilus
Mælkevejen 10 Mack rides 2019 Mælkevejen erstattede Odin Expressen.
Pandaen 5,5 m 1 S&S Worldwide, Inc. 2000
Radiobilerne 10 km/t 3 min 18 I.E. Park 1964
Rutschebanen 60 km/t 12,6 m 2,15 min 5 Valdemar Lebech 1914 Op til 3 togsæt kører ad gangen.
Skærsilden 1952
TikTak 3 min 20 Mondial - World of Rides 2018 TikTak erstattede den gamle Snurretop.
Stjernetårnet 12 m 3 min Zamperla 2013
Tempeltårnet 9 m Heege OD 2000
Veteranbilerne 6 km/t 11-12 1959
Villa Vandetta

Sæsonafhængige forlystelser

[redigér | rediger kildetekst]
  • Musikkarrusellen (Kun i okt.-nov.-dec.) (Nu også i sommer i Tivoli 2019)
  • Nissetoget (Jul)
  • Svingkarrusellen (Kun i okt-nov-dec.)
  • Den kinesiske Lygte (Jul)
  • Juleekspressen (Jul)
  • Kælkebakken (Jul
  • Det Hjemsøgte (Halloween)
  • Der er fyrværkeri hver lørdag fra maj til september

Tidligere forlystelser

[redigér | rediger kildetekst]

Listen er ikke komplet.

  • Atlantis
  • Baljebanen (havde tidligere titler som Atlantis og 1001 Nat. I dag hedder den Minen)
  • Cinema 2000 (lå hvor Den lille flyver ligger i dag)
  • Cirkus Olga (Børne karrusel som lå under den tidligere slangen.(I dag dæmonen)
  • De Vilde Svaner (lå hvor Det Gyldne Tårn ligger nu)
  • Den Blå Vogn (området er omdannet til spillehal)
  • Det Flyvende Tæppe (er blevet erstattet med en lignende forlystelse – Monsunen)
  • Det lille tog (Legotog) (Blev erstattet af Linie 8 i 1969)
  • Det Mystiske Hus (lå hvor den flyvende Kuffert ligger nu)
  • Det Skøre Glashus (er i dag omdannet til baby-puslehus ved Dragen)
  • Dragen - hed tidligere Græshoppen (lå hvor Fatamorgana ligger nu)
  • Dør Nr. 13 (opgradering af Den Blå Vogn)
  • Kålormen (lå hvor de vilde svaner lå og Det gyldne tårn ligger nu)
  • Mariehønen (ombygget til Karavanen og siden erstattet af Kamelen)
  • Odin Ekspressen (lå hvor Mælkevejen ligger nu)
  • Paris-Dakar (lå hvor Tempeltårnet og Pandaen ligger i dag)
  • Rodeobanen (lå imellem Cinema 2000(i dag Den lille flyver)og Galejen)
  • Røde Orm (lå hvor udgangen til Dæmonen er i dag)
  • Skovtrolden (blev erstattet af Kometen, Slangen og siden af Dæmonen)
  • Kometen (Senere ombygget som Slangen, lå hvor Dæmonen ligger nu)
  • Snurretoppen (lå hvor Tik Tak ligger nu)
  • Svingkarusellen (også kaldet Paraplyerne) – blev erstattet af Snurretoppen og siden Tik Tak
  • Trafikken (lå hvor Nautilus ligger nu)
  • Valhalla-borgen (lå ved siden af det store springvand ved plænen)
  • Vikingen (er i dag spisested ved Det Gyldne Tårn)
  • Vertigo (stod der hvor stjernetårnet står i dag)

Øvrige attraktioner

[redigér | rediger kildetekst]
  • Pantomimeteatret har gratis forestillinger.
  • Tivoli-Garden består af drenge mellem 9 og 16 år, som spiller musik og går i parade gennem parken.
  • Tivoli Akvarium - ligger i kælderen af Tivolis Koncertsal. Der købes separat billet.
  • Arkaden - Bag ved Tivolis Koncertsal indeholder forskellige spillemaskiner.
  • Tivoli Jackpot - kontante præmier
  • Tivoli Festival - foregår fra maj til september, og består af over 50 forskellige arrangementer der inkluderer opera symfoniorkestre, kammermusik, pop og rockmusik. Fredag er der såkaldt Fredagsrock på Plænen, hvor forskellige kunstnere optræder.
  • Tivolis Koncertsal - Siden åbningen af forlystelsesparken har der været en koncertsal. Den nuværende stammer fra 1956, og har plads til 1660 gæster. Den blev renoveret i 1985, hvor rotunden blev tilføjet. Billetter til arrangementerne købes separat.
  • Glassalen - den nuværende bygning blev opført i 1946 efter den gamle var blevet ødelagt i 1944 under besættelsen. Glassalen bliver brugt til bl.a. Tivolirevyen, Crazy Christmas Cabaret og forskellige koncertarrangementer. Billetter til arrangementerne købes separat.
  • Friluftsscenen - bruges til musikarrangementer og børneunderholdning.
  • Promenadepavillonen - Musikscene, hvor der afholdes koncerter igennem hele året.

I sommerhalvåret bliver der lavet fyrværkerishows hver lørdag aften.[21]

Siden 2010 har Tivoli også drevet Tivoli Hotel, der ligger lidt syd for parken. I selve parken ligger Hotel Nimb på siden mod Hovedbanegården.

Parken indeholder en lang række restauranter heriblandt Fregatten Sct. Georg III og Grøften. Tidligere eksisterede også Wivex og de to tidligere michelinrestauranter The Paul og Herman i Nimb.

  • 1843-1848: Georg Carstensen (1812-57)
  • 1848-1858: "Komiteen" (bestyrelsen) varetager ledelsen; vælger selv formand
  • 1858-1863: Melsing (1821-1882), adm. direktør
  • 1858-1868: Adolph von der Recke (1829-1867), artistisk direktør
  • 1863-1873: (ca.) C.A. Meyer (1817-1901), adm. direktør
  • 1873-1879: Klingenberg (1835-1902), adm. direktør
  • 1879-1882: Riise, adm. direktør
  • 1868-1885: Bernhard Olsen (1836-1922), artistisk direktør (enedirektør 1882-1885)
  • 1880-1910: I perioden var der endvidere skiftende økonomiske direktører, altså en tredeling af direktørposten. Bestyrelsesmedlem, grosserer T.S. Thrane var delegeret i direktionen og havde i en årrække titel af direktør. Skønt han ikke i hele perioden er direktør formelt set, er hans indflydelse på Havens drift stor.
  • 1886-1894: Robert Watt (1837-1894), artistisk direktør
  • 1894-1899: Thorvald Sigvard Thrane (1842-1910), enedirektør
  • 1899-1940: Knud Arne Petersen (1862-1943), artistisk direktør
  • 1925-1950: Victor Lemkow (1883-1954), meddirektør (øk.)
  • 1941-1950: Kjeld Abell (1901-61), artistisk direktør
  • 1950-1975: Henning Søager ( 1913-1987) adm. direktør
  • 1951-1959: Inge-Lise Bock (1905-1959), kunstnerisk direktør
  • 1975-1996: Niels-Jørgen Kaiser (1930-2001), adm. direktør
  • 1994-1997: Gordon Nielsen (f. 1944), økonomisk direktør
  • 1996-2020: Lars Liebst (f. 1956), adm. direktør
  • 1997-2000: Niels Leth Espensen (f. 1956), økonomisk direktør
  • 2000-2008: Michael Blønd (f. 1960), økonomisk direktør
  • 2001-2004 : Hans Henrik Gram (f. 1954), direktør (coo)
  • 2008-2015: Claus Dyhr (f. 1967) økonomisk direktør[22]
  • 2015 - ukendt : Andreas Morthorst (f. 1980)
  • 2020 - nu : Susanne Mørch Koch adm. direktør
  1. ^ Tivoli skifter navn til...Tivoli dr.dk 1. juni 2004
  2. ^ Danske Bank sælger Tivoli-aktier, finanswatch,dk 28.9.2012
  3. ^ Tivoli er 3. mest besøgte forlystelsespark i Europa Business.dk 16. april 2009
  4. ^ Tivolichefens linedans mellem nyt og gammelt (Webside ikke længere tilgængelig) Magasinet Lederne nr. 11, november 2006
  5. ^ Peder Bundgaard: København – du har alt (s.43 og 129), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
  6. ^ R. Broby-Johansen: Det gamle København (s. 45), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7
  7. ^ "Referat fra møde i Københavns Kommunes Økonomiudvalg". Arkiveret fra originalen 8. februar 2008. Hentet 28. november 2007.
  8. ^ Martin Zerlang: Tivolisering. I: Kulturliv. En håndbog (Handelshøjskolens Forlag) 1991.
  9. ^ "Tivoli taber til småkageproducent". Arkiveret fra originalen 19. marts 2012. Hentet 13. september 2010.
  10. ^ Sø- og Handelsrettens dom vedrørende Tivoli versus Thomas Tivoli
  11. ^ "Højesterets dom vedrørende Tivoli versus Innocent Pictures" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. april 2014. Hentet 24. september 2010.
  12. ^ Filmmagasinet Ekko 7.9.2010: Tivoli føler sig krænket af porno
  13. ^ "P3 – Den løse kanon 9.9.2010: Hvor i Tivoli ville du optage en fræk film?". Arkiveret fra originalen 15. september 2010. Hentet 24. september 2010.
  14. ^ Kenneth Krabat: Skat, lad os kneppe i Tivoli
  15. ^ "Fredagsrock". Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 11. februar 2014.
  16. ^ Stjernedrys over attraktioner (Webside ikke længere tilgængelig). Nordjyske Stiftstidende. Hentet 9/1-2020
  17. ^ Stjerner til danske turistattraktioner 12/07-2005. Campingland. hentet 9/1-2020
  18. ^ Ekstra Bladet 8. apr. 2009: Se Tivolis nye rædsel
  19. ^ "Tivolis Online Casino - pressemeddelelse". Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 11. februar 2014.
  20. ^ "Tivolis historie". Arkiveret fra originalen 1. juni 2013. Hentet 2. juli 2013.
  21. ^ FYRVÆRKERISHOW. Tivoli. Hentet 4/6-2019
  22. ^ "Direktører gennem tiderne - Tivoli.dk". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2013. Hentet 1. oktober 2013.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]