Vester Ulslev Brugsforening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning


I denne bygning lå Vester Ulslev Brugsforening

Vester Ulslev Brugsforening blev stiftet eller ”Vester Ulslev Sogn og Omegns Forbrugsforening” som den oprindeligt hed, blev oprettet ved en stiftende generalforsamling i Vester Ulslev Skole den 4. december 1887.

Oprindelig var en brugsforening en medlemssammenslutning, hvis formål det var at indkøbe varer engros, fordele dem til medlemmerne og fordele et evt. overskud i forhold til varekøbet.

Verdens første egentlige brugsforening regnes for at være foreningen i Rochdale ved Manchester i England oprettet i 1844. Den første egentlige brugs i Danmark blev oprettet i Thisted under navnet ”Thisted Arbejderforening” i 1866 efter engelsk forbillede og med provst Hans Christian Sonne som formand. Fra at være et byfænomen i høj grad iværksat af velmenende bedrestillede borgere for at gavne fattige arbejdere, blev brugsbevægelsen i Danmark hurtigt forbundet med andelstanken, og blomstrede frem til 1910 først og fremmest på landet.

2 brugser i Vester Ulslev[redigér | redigér wikikode]

Fælleshåb[redigér | redigér wikikode]

I en cirkel uden om købstæderne lå dengang det såkaldte ”læbælte”. Inden for læbæltet, der strakte sig 1½ mil (ca. 11,3 km) ud til alle sider fra købstadens torv, var høkere de eneste handlende, der kunne nedsætte sig. De måtte kun forhandle et ret snævert udvalg af daglige livsfornødenheder, og kun i små portioner, for ikke at påføre købstædernes handlende konkurrence. I Vester Ulslev var der i 1887 to høkere, I.P. Jørgensen og Alfred Hansen, som muligvis var involveret i hver en af de nye foreninger, og det var måske derfor der blev registreret 2 brugsforeninger på samme dag i 1887 ”Arbejderforbrugsforeningen Fælleshåb” og ”Vester Ulslev Sogn og Omegns Forbrugsforening”. Det var tilsyneladende ikke en kamp mellem arbejdere og bønder, der forårsagede, at der blev dannet 2 foreninger, for både medlemmer og ledelse af begge foreninger var fortrinsvist landmænd. Fælleshåb eksisterede til 1923. I det år blev foreningen nedlagt og bygningen solgt til en købmand, der førte butikken videre i nogle år.

Vester Ulslev Sogn og Omegns Forbrugsforening[redigér | redigér wikikode]

som var den brugs, der overlevede og kørte videre til i hvert fald efter 1988, startede sin virksomhed en af de første dage i januar 1888 i Degnegården hos høker I.P. Jørgensen. I 1889 byggede man sit eget hus på Skovgårdsvej, den bygning butikken benyttede til den blev nedlagt. Den er dog gennem årene ombygget og udvidet mange gange.

I de første år skiftede man uddeler (butiksbestyrer) ret ofte, men i 1906 ansatte man Peter Wriedt, som blev i jobbet til 1942 hvor han afløstes af Arne Wrede, der forsatte til brugsen lukkede engang i 1990’erne.

Fra tiden omkring 1900 findes en kontrakt om brugsens varekørsel. Den fortæller at entreprenøren er pligtig at hente varer til brugsen i Nysted eller i Holeby inden 24 timer, efter at han er tilsagt af et bestyrelsesmedlem eller af uddeleren, samt at returnere emballage og lignende og sørge for forsendelsen uden særlig godtgørelse herfor. Endvidere var entreprenøren pligtig til at køre 8 ture til Maribo eller Nykøbing. Der var jernbanestationer i Maribo, Nykøbing og Holeby og senere også i Nysted. Det var der man hentede sine varer. Senere bragte man også varerne ud til kunderne. I vore dage er det leverandørerne, der bringer varerne til butikken.

Der var lang åbningstid i brugsen i de første mange år. Således var der om lørdagen åbent til kl. 11 aften. Åbningstiden blev dog efterhånden indskrænket. God service eller ej, modernisering og større vareudbud ufortalt, blev Vester Ulslev Brugsforening offer for den samme tendens som næsten alle andre nærbutikker på landet. På generalforsamlingen i 1986 konstaterede man for første gang, at årets omsætning havde været mindre end det foregående års, og få år senere var brugsen lukket.

Da der var flest brugser i Nysted og omegn lå de tæt. Vantore, Nysted, Frejlev, Herritslev, Stubberup, Vester Ulslev, Øster Ulslev, Døllefjelde og St. Musse. I alt 9 brugser. Tilbage findes brugserne i Nysted og Kettinge.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°41′18.22″N 11°34′19.64″Ø / 54.6883944°N 11.5721222°Ø / 54.6883944; 11.5721222