Wikipedia:Landsbybrønden/Gyldendal lukker Den Store Danske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gyldendal lukker Den Store Danske[rediger kildetekst]

Trods 100.000 daglige besøgende kan Gyldendal ikke få Den Store Danske til at løbe rundt, så nu lukker den:

DA-wiki må have mange links til Den Store Danske. Og flere skabeloner linker også til den, hvis jeg husker ret, bl.a. {{DBL3}} (jeg ved ikke, om lukningen omfatter DBL?!). Når der vides mere om lukningen, må diverse henvisninger forhåbentlig kunne bottes til en arkivkopi i stedet. Vh. SorenRK (diskussion) 25. aug 2017, 12:51 (CEST)

@Steenth: Mon det er muligt at gennemtrævle artiklerne for links til DSD? Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 25. aug 2017, 13:14 (CEST)
Måske snarere -trawle, men det er ikke nødvendigt. Speciel:Link_Søgning er netop til den slags. --Palnatoke (diskussion) 25. aug 2017, 13:22 (CEST)

Det var vel forventelig og kun et spørgsmål om tid. Gyldendal er jo til for at tjene penge - ikke servicere offentligheden. Jeg har altid ønsket at deres kræfter i stedet var kanaliseret ind i dansk Wikipedia, omend med en eller anden form for sikkerhed for det danske samfund for at informationen ikke sådan lige pludselig kunne forsvinde. Tænk backup eller dansk hosted Wikipedia. Man kunne håbe på at Gyldendal på en eller anden måde kunne give, overføre eller gratis sponsere deres artikler mv. til dansk Wikipedia. Men det er måske lidt for naivt at håbe på. misuo (diskussion) 25. aug 2017, 13:26 (CEST)

Det ville være ulovligt af Gyldendal at overføre artiklerne til Wikipedia. Det handler om ophavsret, og at man ikke krænker de 3000-4000 eksperter, der står bag encyklopædien. Ifølge nyhedsartiklerne har Gyldendal brugt flere millioner kroner årligt på at "servicere offentligheden", som du kalder det. Flot arbejde fra Gyldendals side at stille sine bøger gratis til rådighed for befolkningen! Jeg kender ikke andre firmaer, der gør det samme. Jeg har i hvert fald aldrig fået gratis cola fra Coca-Cola eller gratis medicin fra de danske medicinalfirmaer. --AnetteM (diskussion) 25. aug 2017, 16:46 (CEST)
En hurtig søgning viser 822 sider der linker til www.denstoredanske.dk - det er ikke så mange, men jeg ved ikke om der er andre variationer og shortlinks de bruger. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 25. aug 2017, 13:45 (CEST)
Jeg kan godt hjælpe med at fjerne døde links, når de på et tidspunkt dør. (Men jeg vil nok ikke være i stand til at finde andre kilder, der kan bruges i stedet for Den Store Danske). --AnetteM (diskussion) 25. aug 2017, 17:00 (CEST)
Langt de fleste af disse link er utvivlsomt overflødige og kan erstattes af andre. Rmir2 (diskussion) 25. aug 2017, 13:48 (CEST)
Jeg synes wipedia bør være forsigtig med at mene hvad Gyldendal bør eller ikke bør gøre med denstore.dk. Det er unægtelig et stort tab for det kulturelle danmark og man kunne håbe på en eller anden lykkelig afslutning. Som jeg ser kan vi jo ikke gøre andet end det vi altid har gjort, men der vil jo være en stor brugermasse som ikke længere har mulighed for søge i denstoredanskes artikler. Om de søger til da-wiki er jeg i tvivl om, fordi da-wiki ikke kan fungere som kilde i modsætning til denstoredanske.dk (Skrev Savfisk (diskussion • bidrag) 25. aug 2017, 14:03‎. Husk at signere dine indlæg.)
Tabet er til at overskue. Værket står på samtlige danske biblioteker for interesserede. Af egen erfaring ved jeg imidlertid, at værket er fuldt af huller. Nogle af dem forsøgte man at lukke ved simpelthen at tilføje kapiteluddrag fra andre bøger. Mht. til wikipedia er jeg ret sikker på, at i takt med, at samtlige artikler får angivelser af kilder til de enkelte oplysninger, vil troværdigheden vokse, og det er et spørgsmål om tid, hvornår dawiki bliver anset for lige så troværdigt som ethvert andet opslagsværk. Rmir2 (diskussion) 25. aug 2017, 14:52 (CEST)
Du er lige nu på en frit tilgængelig encyklopædi. At du samtidig er sur på Gyldendal og Den Store Danske for at levere en frit tilgængelig encyklopædi må jo skyldes misundelse. Lidt ligesom en Toyota-forhandler, der skal udtale sig om Mercedes - indlysende at Toyota-forhandleren kritiserer Mercedes.
"Af egen erfaring ved jeg imidlertid, at værket er fuldt af huller. Nogle af dem forsøgte man at lukke ved simpelthen at tilføje kapiteluddrag fra andre bøger." - Den påstand gad jeg godt at se nogle kilder for. Den Store Danske har ti andre værker stillet gratis til rådighed for befolkningen. At der skulle være huller i eksperternes artikler, har jeg ikke hørt noget om fra seriøse kilder. Apropos huller: Du mener ikke, at dansk Wikipedia er fyldt med huller?
"Mht. til wikipedia er jeg ret sikker på, at i takt med, at samtlige artikler får angivelser af kilder til de enkelte oplysninger, vil troværdigheden vokse, og det er et spørgsmål om tid, hvornår dawiki bliver anset for lige så troværdigt som ethvert andet opslagsværk." - Det er da totalt langt fra, at dansk Wikipedia kommer op på det niveau, du beskriver der. Det kommer da ikke til at ske inden for de nærmeste 10 år. Den Store Danske er blevet anerkendt som et referenceværk i studerendes opgaver. Det tvivler jeg på, at Wikipedia bliver foreløbig. Danmarks Statistik har henvist til Den Store Danske som kilde. Det tvivler jeg også på nogensinde kommer til at ske for dansk Wikipedia. Selv journalister fra populærkulturen (Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansen) mener, at dansk Wikipedia er dårligt og rodet: "Et helt håbløst leksikon", som Esben Bjerre udtalte det på DR. --AnetteM (diskussion) 25. aug 2017, 16:46 (CEST)
  • @Zoizit: Bemærkelsesværdigt at du spørger mig om det og ikke har fundet anledning til at spørge de tidligere indlæg, der har affødt mine indlæg. --AnetteM (diskussion) 25. aug 2017, 16:56 (CEST)
Stop venligst (men bestemt). Jeg har opfordret til at vi opfører os modent. Jeg vil også opfordre til at diskussionen da-wiki versus denstoredanske.dk stopper her. Den har ingen værdi og kan ikke hjælpe med at skabe en bedre encyklopædi og desuden er det ikke emnet for denne diskussion. - Savfisk (diskussion) 25. aug 2017, 17:17 (CEST)
Helt enig. Jeg har aldrig forstået, hvorfor en del af dansk Wikipedias brugere har haft behov for at tale Den Store Danske ned. --AnetteM (diskussion) 25. aug 2017, 17:18 (CEST)
Jeg har kun set én bruger gøre det, men jeg lader det ligge. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 25. aug 2017, 17:27 (CEST)
Alene ovenfor her på siden kan jeg se to. Og dertil kommer andre tidligere diskussioner på dansk Wikipedia, hvis man søger efter dem. Jeg lader det også gerne ligge, men hvis ikke det var acceptabelt, at jeg kritiserede dansk Wikipedia, når Den Store Danske må kritiseres, så virker det jo som Sovjetunionen. --AnetteM (diskussion) 25. aug 2017, 17:33 (CEST)
Og skal vi så ikke også lige lade Sovjetunionen ligge det er vist heller ikke emnet! Men Gyldendals beslutning lægger efter min mening et kolosalt tungt ansvar på vores skuldre, hvis tilgangen til fri information på dansk ikke skal lide et katastrofalt skibsbrud. mvh Per (PerV) (diskussion) 25. aug 2017, 18:02 (CEST)

Her har dere et råd fra det høye nord, Wikipedia på dansk trenger en konkurrent og det er snakk om småpenger for å holde liv i en institusjon som bidrar til å bygge opp under det danske språk. I Norge får Store norske leksikon fem millioner i året i direkte støtte fra staten, i tillegg bidrar de ulike universitet i landet ved å oppfordre sine forskere til å bidra der.

Så i deres egen interesse bør dere kaste dere rundt og gi leksikonet et støtteopprop og peke på hvordan fjellapene har løst dette. Selv for et land uten noe oljefond bør dette være en overkommelig utgift. Mvh. Ulflarsen (diskussion) 25. aug 2017, 23:03 (CEST) mvh Per (PerV) (diskussion) 26. aug 2017, 01:46 (CEST)

  • Det sidste ord er næppe skrevet i den sag. Det skulle være mærkeligt om ikke nogen vælger at støtte Gyldendal i deres public service.Maunus (diskussion) 26. aug 2017, 13:29 (CEST)
Nu er det heldigvis ret begrænset hvor meget DST er brugt som kilde på da.wiki, men til de artikler hvor den er, findes der stadig den trykt udgave, og der er inden der siger at kilder skal være på nettet, selv om det er en lettere tilgang. Mon ikke også det meste kan findes på archive.org. - Nico (diskussion) 26. aug 2017, 13:55 (CEST)
Projekterne er usammenlignelige. DST er udarbejdet af eksperter, men angiver ikke noter, kilder, litteratur eller henvisninger til internettet. Vi er mere eller mindre amatører, hvis fornemste opgave er at dokumentere de påstande, der er i artiklerne. Når det er sagt: Ærgerligt, at denne- efter min mening ikke-konkurrent, må lukke.--Ramloser (diskussion) 26. aug 2017, 19:28 (CEST)
Må jeg erinde om, at Den Store Danske gjorde alt for at modarbejde wikipedia. Ikke blot lancerede man sit eget gratis-projekt, men efterfølgende lod man alverdens fagfolk rakke os ned efter bedste evne. Heldigvis resulterede det i, at vi bed tænderne sammen og fortsatte. I den forbindelse ros til @Palnatoke: (og måske andre), som formåede at etablere samarbejde med bl.a. Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Det var en vigtig cadeau til os, og jeg tror på, at andre vil følge efter. Så, ja, jeg græder tørre tårer. Rmir2 (diskussion) 26. aug 2017, 20:15 (CEST)
Det var da trist. Har flere gange brugt deres artikler som udgangspunkt til biograferede personer her på wiki. Toxophilus (diskussion) 26. aug 2017, 21:12 (CEST)
Det er mere alvorligt, at DSD er underlagt copyright. 26. aug 2017, 21:25 (CEST)Rmir2 (diskussion)
"Må jeg erinde om, at Den Store Danske gjorde alt for at modarbejde wikipedia." - Igen igen en kildeløs mening, der ikke har noget at gøre med dette indlæg oprettet af SorenRK. Jeg mener, det er bodega-niveau og hører hjemme nede på bodegaen eller på Ekstra Bladets Nationen. Ærgerligt at skribenter på encyklopædien Wikipedia skriver noget usandt om andre encyklopædier. Hvorfor behov for dette had? Den Store Danske har jo ikke skrevet noget dårligt om Wikipedia. Og så en anden ting: Så vidt jeg ved, grundlagde to personer Wikipedia, fordi de ønskede, at informationer skulle være frit tilgængelige. Det er samme ideal, Den Store Danske (og mange andre encyklopædier) har forsøgt at følge. Hvordan kan man modarbejde et så godt ideal? --AnetteM (diskussion) 26. aug 2017, 23:38 (CEST)
Nu var formålet med dette indlæg af SorenRK på brønden slet ikke at diskutere forskellen mellem Wikipedia og DSN, ej heller at rakke nogen af dem ned. Formålet med dette indlæg var at diskutere/finde ud af, hvad man kan/skal gøre med de links, der er fra Wikipedia til DSD. Kan vi ikke få debatten rettet ind på det spor?
- Sarrus (db) d. 27. aug 2017, 00:02 (CEST)
Helt enig med Sarrus, hvilket man også kan se på mine indlæg ovenfor, f.eks. mit seneste indlæg herover. --AnetteM (diskussion) 27. aug 2017, 00:56 (CEST)

En sidebemærkning til det oprindelige indlæg: Professor opfordrer universiteter til at bidrage mere til Wikipedia som følge af lukningen af Den Store Danske: Dansk dannelsesopgave bliver at styrke Wikipedia. SorenRK (diskussion) 30. aug 2017, 13:31 (CEST)

I denne debat overser mange kommentatorer, at Wikipedia ikke tillader brugerne at udvikle egne teorier, og at artikler ikke kan opnå status, hvis der mangler noter og henvisninger. "Den Store Danske" var ganske vist skrevet af "eksperter", men den har/havde ikke noter og henvisninger og en række artikler indeholdt "egne teorier" og egentlig grundforskning. Derfor er der reelt tale om helt forskellige indfaldsvinkler til at skabe et seriøst opslagsværk.--Ramloser (diskussion) 30. aug 2017, 19:53 (CEST)
Jeg tror nu nok at der er flere af skribenternes personlige teorier i wikipedia, og hvis jeg alligevel skal læse folks egne teorier foretrækker jeg at de faktisk har forstand på det de skriver om, uanset om du så nedsættende sætter "ekspert" i gåseøjne. Viden er ikke demokratisk.Maunus (diskussion) 31. aug 2017, 08:33 (CEST)

Er det ikke tiden, hvor dansk wikipedia retter en offensiv mod f.ex. universiteterne i forlængelse af "Dansk dannelsesopgave bliver at styrke Wikipedia". Jeg synes der burde nedsættes en eller anden gruppe, der i undersøger mulighederne for at øge antallet af bidragydere og kvaliteten af dansk wikipedia, så vi fortsat kan udvikle tilgangen til fri information på dansk. Måske burde det være en opgave for Dansk Wikipedia. Lukningen af Den Store Danske kræver ihvertfald ekstraordinære tiltag af os, hvis lukningen ikke skal betyde et omfattende udemokratisk tilbageslag for adgangen til fri information. mvh Per (PerV) (diskussion) 31. aug 2017, 11:31 (CEST)

Nu, tror jeg slet ikke det går så galt. Lindhardt & Ringhof har allered eværet ude med følere for evt. at overtage encyklopædien. Maunus (diskussion) 31. aug 2017, 12:27 (CEST)
Der er næppe grund til at bekymre sig. For det første findes DSD på biblioteket for enhver, der ønsker at bruge det, og der er åbenbart forhandlinger igang om at lade den elektroniske udgave fortsætte (personligt er jeg ligeglad, jeg konstaterer det bare). Kvaliteten af DSD ligger allerede under Wikipedias, det blev konstateret allerede i 2009, da DSD blev lanceret i elektronisk udgave. Den stadige forbedring af kvaliteten af Wikipedia vil alle, der bidrager til og følger projektet naturligvis kende til. Vi er allerede nået meget langt med hensyn til kildeverificering. Med hensyn til kvantitet vokser wikipedia også imponerende: alene i 2017 til dato (31.08.207 kl. 12.00) er der tilkommet 8.790 nye artikler. Wikipedias troværdighed bekræftes jævnligt, og det er et spørgsmål om tid, hvornår dette slår igennem også i skoler mm. Hvis jeg tænker tilbage på wikipedia for 10 år siden og idag er der ingen sammenligning. Den udvikling, projektet har gennemgået, lover godt for fremtiden. Kredsen af wikipedianere er måske ikke så stor, men den er aktiv, engageret og seriøs. Hærværk bekæmpes med stor effektivitet, hvilket også anerkendes uden for deltagerkredsen.
Naturligvis findes der fagfolk, der kunne bidrage til projektet, men muligheden hæmmes af, at wikipedia er åben for redigering, hvilket sikkert holder mange fra at deltage. Af langt større betydning ville det derfor nok være, hvis der var større åbenhed mht. tilladelse til at bruge materiale. Krediteringen følger jo automatisk med pga kravet om kildehenvisninger. Så skal der sættes ind, bør det nok snarere være på dette område. Rmir2 (diskussion) 31. aug 2017, 11:59 (CEST)
Igen, igen, igen undrer det mig, at nogle Wikipedia-skribenter føler behov for at nedgøre Den Store Danske. Og sikke en masse kildeløst POV, der fyres af, og som desværre er diskussionsniveauet på Wikipedia: Blot et par eksempler herpå er "Kvaliteten af DSD ligger allerede under Wikipedias, det blev konstateret allerede i 2009, da DSD blev lanceret i elektronisk udgave." og "Wikipedias troværdighed bekræftes jævnligt, og det er et spørgsmål om tid, hvornår dette slår igennem også i skoler mm.". Vedr. den sidste påstand så synes jeg at erindre, at man også hørte Wikipedia-skribenter sige det for 10 år siden - ikke meget er sket på de 10 år desangående.
Jeg bruger både Den Store Danske og Wikipedia. Den Store Danske er et dansk projekt, som er på danske hænder. Wikipedia er et amerikansk projekt, som er på amerikanske hænder. Den amerikanske fond Wikimedia Foundation ejer Wikipedia, inkl. den dansksprogede del af Wikipedia. Jeg synes, det er glimrende, hvis dansk kulturarv og viden er på danske hænder i stedet for f.eks. amerikanske. Og heldigvis har både forlaget Lindhardt & Ringhof, formanden for rektorkollegiet (et organ bestående af rektorerne for de danske universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner med forskningsforpligtelse) og de danske biblioteker udtrykt interesse for at overtage Den Store Danske. --AnetteM (diskussion) 31. aug 2017, 21:55 (CEST)
@Maunus Der er ikke noget nedladende i "--". På dawiki har vi også "eksperter", dvs. universitetsuddannede bidragydere. Samt en hel del "amatøreksperter", dvs. brugere, der har en stor viden pba. brændende interesse for et emne.--Ramloser (diskussion) 31. aug 2017, 22:59 (CEST)
Man er ikke ekspert, blot fordi man har en universitetsuddannelse. De fleste bliver færdige med deres universitetsuddannelse, når de er i midten af 20'erne. Og størstedelen af eksperter er ikke i midten af 20'erne. Selv mange af dem, der underviser på universiteter, er ikke eksperter og kalder sig heller ikke for eksperter. Vedr. begrebet "amatøreksperter" (det som man normalt kalder for "den glade amatør") så er jeg helt enig med Maunus i, at eksperters tekster er at foretrække frem for glade amatørers tekster. Når jeg vil høre en eksperts kvalificerede mening, tænder jeg for tv'et og hører dem i nyhederne, og når jeg vil høre amatørers ukvalificerede mening, går jeg ned på den lokale bodega. --AnetteM (diskussion) 31. aug 2017, 23:46 (CEST)
Nogle Wikipedia-skribenter mener, at dansk Wikipedia er bedre end Den Store Danske. Det svarer til, hvis en dansk amatør-teatergruppe mener, at de er bedre end Det Kongelige Teater. Ja, der kommer sikkert flere folkeskoleelever og ser amatørteater, end der kommer folkeskolelever i Det Kongelige Teater. Der kommer sikkert også flere folk på McDonald's, end der kommer på landets Michelin-restauranter. McDonald's er ikke bedre restauranter end Michelin-restauranter, og dansk amatørteater er ikke bedre end Det Kongelige Teater, og dansk Wikipedia er ikke bedre end Den Store Danske. Lad os nu se kendsgerningerne i øjnene og stoppe dette kæmpe kollektive selvbedrag om Wikipedia. --AnetteM (diskussion) 31. aug 2017, 23:53 (CEST)
Den 26. juli 2009 bragte Berlingske Tidende en artikel, "Hvem ved bedst?". Artiklen var en sammenligning mellem Dens Store Danske og Dansk Wikipedia. Resultatet var: "Den Store Danske: I alt 22 stjerner, Dansk Wikipedia: I alt 24 stjerner. Dansk Wikipedia vinder, ikke på knock-out, men på point." Dette blot til orientering. Generelt er problemet ved DSD-artiklerne at de er (alt for) korte og derfor mangelfulde samt uden links, mens Wikipedia generelt havde flere links. Siden da har wikipedia fået flere artikler, længere artikler og bedre kildebelagte artikler, mens DSD har stået i stampe. Jeg har tit og ofte sagt, at tilhængere af DSD logisk burde lægge deres kræfter i det projekt i stedet for her, men tankevækkende nok har ingen gjort det alligevel. Så må udtalelserne stå for, hvad de er. Kendsgerningen er, at dansk Wikipedia vokser og udvikler sig fortsat i rask tempo, hver dag hele året rundt. Rmir2 (diskussion) 1. sep 2017, 06:20 (CEST)
- Her er en universitetslektor, der har forstand på det, hun udtaler sig om (i modsætning til en journalist der ikke er ekspert i noget som helst): Lektor: Wikipedia er forældet og fyldt med fejl.
- Jeg tror, der er mange med høje uddannelser, der ligger kræfter både i Den Store Danske og på Wikipedia: Den Store Danske er bedre end Wikipedia.
- Kilder og eksterne henvisninger til sider på internettet er der masser af på Wikipedia, men er det kvalitet, der henvises til? I Den Store Danske henvises til bøger og doktorafhandlinger, men ellers henvises der ikke til meget eksternt, for det kan enhver jo nemt selv søger på Google efter. En encyklopædi indeholder normalt ikke eksterne links.
- Det med længden på artikler er vist meget forskelligt: Meget kort og intetsigende artikel om kærlighed skrevet af amatører på dansk Wikipedia og meget lang og omfangsrig artikel om kærlighed skrevet af ekspert ved Den Store Danske og en anden lang artikel om kærlighed skrevet af ekspert ved Den Store Danskes fagencyklopædi Symbolleksikon.
- Jeg forstår stadig ikke behovet for så offensivt at kritisere Gyldendal og Den Store Danske for at levere en gratis encyklopædi på internettet. Det er ikke emnet for dette indlæg af SorenRK. Nogen Wikipedia-skribenter mener åbenbart, at den amerikanske fond Wikimedia Commons skal have eneret på at udgive en dansksproget encyklopædi.
- "Kendsgerningen er, at dansk Wikipedia vokser og udvikler sig fortsat i rask tempo, hver dag hele året rundt." - Helt enig, dansk Wikipedia bliver større og større, men kvaliteten og troværdigheden stiger ikke. --AnetteM (diskussion) 1. sep 2017, 23:34 (CEST)
Spørgsmål Kære AnetteM: når du synes, at wikipedia er så dårlig, hvad laver du så her? Rmir2 (diskussion) 2. sep 2017, 07:02 (CEST)
Prøv og læs hvad jeg har skrevet her på siden. --AnetteM (diskussion) 2. sep 2017, 16:28 (CEST)
Jeg søger forgæves efter et svar. Rmir2 (diskussion) 2. sep 2017, 17:43 (CEST)
Så prøv igen. Jeg tror på, du er i stand til selv at se det. PS: Jeg søger stadig svar på de spørgsmål, jeg har stillet dig i mine tidligere indlæg her på siden. --AnetteM (diskussion).
Medmindre du varetager Den Store Danskes copyrightinteresser har jeg svært ved at se, hvad du henviser til. At fjerne døde links er naturligvis ganske nyttigt, men det sker altså hele tiden. Jeg forklarede hvor jeg havde min sammenligning fra, andre spørgsmål har jeg ikke set. At du fremdrager udtalelser fra 2009 og 2011 for at referere kritik af dansk wikipedia bekræfter for mig blot, at kritikken siden er forstummet. At du mener, at kvaliteten af wikipedia ikke bliver bedre - end ikke med din tilstedeværelse - rejser blot endnu skarpere spørgsmålet: hvad er din agenda her? 2. sep 2017, 18:51 (CEST)Rmir2 (diskussion)
- Kunne du ikke starte med at finde, hvor jeg har skrevet, at 'wikipedia er så dårlig'?
- Du skriver: "At du fremdrager udtalelser fra 2009 og 2011 for at referere kritik af dansk wikipedia bekræfter for mig blot, at kritikken siden er forstummet." - Lad mig erindre dig om, at du selv forinden har henvist til en artikel i Berlingske fra 26. juli 2009. Hvordan synes du selv, det hænger sammen?
- PS: Jeg mangler stadig svar på, at du har behov for at kritisere Gyldendal og Den Store Danske her under SorenRK's indlæg? Din kritik er helt irrelevant for hans indlæg. At du så ikke tåler, at jeg kommer med en modreaktion, går jeg ud fra skyldes, at du ikke kender til begrebet reaktion-modreaktion. --AnetteM (diskussion) 2. sep 2017, 19:10 (CEST)

Jeg tillater meg å komme med en ny kommentar, siden min første var en slik suksess... :-( Først litt om min bakgrunn: Jeg begynte å bidra til Wikipedia i 2004 og totalt har jeg over 90 tusen redigeringer globalt. Jeg har også av vår norske støtteforening Wikimedia Norge (som jeg tok initiativet til å starte) sammen med en annen bidragsyter blitt utnevnt til årets Wikipedianer 2016, det må vel bety at jeg ikke har gjort alt for mye galt. Totalt har jeg brukt minst 6 årsverk på Wikipedia og kommer til å legge ned flere i årene som kommer. Prøv og læs hvad jeg har skrevet her på siden.

Så hvem anser jeg som best av nettleksikon i Norge, Wikipedia på bokmål eller Store norske leksikon (SNL)? Det er ingen tvil om hva jeg ønsker å svare - Wikipedia på bokmål - og det er heller ingen tvil om hva jeg må svare om jeg skal være ærlig - SNL. Jeg er ganske sikker på at det samme gjelder i Danmark, ikke minst fordi dere har færre artikler enn oss, færre bidragsytere og generelt et lavere nivå på arbeidet med kvalitet. Om noen ønsker å diskutere dette med meg (dvs. hvorfor SNL og DSD er bedre) kan jeg det, men det bør være så åpenbart at det har svært liten hensikt.

Betyr det at Wikipedia på dansk bør legges ned? Nei. Men det betyr at dere bør (som vi har gjort) anerkjenne verdien av å ha en god konkurrent, verdien av å ha et offisielt anerkjent leksikon. Det er slett ikke sikkert at det er Wikipedia på dansk som får den tittelen om Den Store Danske forsvinner, sannsynligvis forsvinner hele tittelen.

Så hva bør dere gjøre - ikke for Den Store Danske - men for deres egen del? Dere bør gjøre hva dere kan for å støtte de, f.eks ved et støtteopprop, og gjøre klart i media at dere støtter at Den Store Danske fortsetter, om nødvendig med statlige midler. Språk er kultur, og dansk kultur trenger to uavhengige nettleksikon. Ulflarsen (diskussion) 2. sep 2017, 00:16 (CEST)

Jeg kender udmærket Store Norske Leksikon, som forøvrigt heller ikke imponerer, måske af samme årsag: pladsmangel i trykt form. Norsk wikipedia er et godt forbillede, fordi NW fra starten fik seriøse bidragydere, mens der på DW de første år var mange useriøse ved siden af de seriøse. Men forøvrigt: jeg har ikke noget imod konkurrence. Jeg konstaterer blot, at DSD er en verstapost, som vi for længst har lagt bag os. Rmir2 (diskussion) 2. sep 2017, 07:21 (CEST)
Rmir2: LOL. Du modsiger dig selv. Du har tydeligvis ikke lagt Den Store Danske bag dig, for du har behov for at kritisere Den Store Danske her under SorenRK's indlæg, der omhandler noget helt andet. Og så lige en anden ting: Når du udtaler dig, så stop venligst med at udtale dig på vegne af andre – drop "vi" og skriv retteligt "jeg", når du kommer med din mening. --AnetteM (diskussion) 2. sep 2017, 16:30 (CEST)
Hvorfor bliver i dog ved med at hakke på hinanden frem for at tale om det stillede spørgsmål ?? --Zoizit (diskussion) 2. sep 2017, 16:42 (CEST)
Zoizit: Hvorfor Rmir2 havde fundet på at skrive to kritiske indlæg om Den Store Danske under SorenRK's hovedindlæg, må du selvfølgelig spørge Rmir2 om. Hvorfor han bliver ved med at komme med kritiske indlæg på bodega-niveau om Den Store Danske ("Så, ja, jeg græder tørre tårer." osv.), må du ligeledes spørge ham om. Og så går jeg ud fra, at du kender reaktion-modreaktion-princippet, så dermed har jeg besvaret den del af dit spørgsmål, som står for min regning. --AnetteM (diskussion) 2. sep 2017, 16:52 (CEST)
Det er tydeligt, at AnetteM ikke har andet formål end at propagandere for DSD. Set ud fra wikipedias standpunkt er det hamrende ligegyldigt, om DSD er tilgængelig via internettet eller ej. Rmir2 (diskussion) 2. sep 2017, 18:51 (CEST)
Det er tydeligt at Rmir2's ikke har andet formål end at propagandere for dansk Wikipedia og kritisere Den Store Danske med en masse kildeløst POV, jf. hvad jeg har skrevet flere gange ovenfor. --AnetteM (diskussion) 2. sep 2017, 19:04 (CEST)
Så stop dog jer selv begge to, i er vel voksne mennesker eller hvad ??? --Zoizit (diskussion) 2. sep 2017, 19:05 (CEST)
[redigeringskonflikt@Rmir2: Det klæder ikke nogen at betvivle andre brugeres motiver. Denne diskussion omhandlede hvad man skulle gøre for at imødekomme døde links til DSD, og er så drejet ud i en nytteløs debat om hvorvidt DSD var noget værd. De sidste mange indlæg er primært skrevet af 2 brugere der ikke ser ud til at kunne blive enige i den nærmeste fremtid, så jeg foreslår at alle involverede slipper pisken og går hver til sit (det er i øvrigt ligemeget hvorvidt det var modparten der holdt debatten kørende eller ej). Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 2. sep 2017, 19:08 (CEST)
OK, tilbage til det indledende spørgsmål: mit svar er, at alle links og henvisninger til Den Store danske skal fjernes og om muligt erstattes af andre. Dels er der et copyrightproblem, dels har vi tidligere forpligtet os til ikke at referere DSD på Dawiki (jeg husker ikke længere hvornår, men det er mange år siden). Så væk med dem hurtigst muligt. Rmir2 (diskussion) 2. sep 2017, 20:05 (CEST)
Vrøvl. Der er ingen copyright problemer, og det er meget tvivlsom om den lukker. Så nej, de skal naturligvis bibeholdes.Maunus (diskussion) 3. sep 2017, 09:08 (CEST)
Nu er det nok. Den næste som kommer med udokumenterede påstande og POV omkring DSD's værdi i forhold til wikipedia bliver blokeret. - Savfisk (diskussion) 3. sep 2017, 09:38 (CEST)

Det ville være et væsentligt tab for mange brugere og dermed oplysningsniveauet i Danmark, hvis DSD lukkede ned - men mon ikke der bliver fundet en løsning, så det undgås. Men det ville da klæde dansk Wikipedia, hvis nogle repræsentanter herfra udtrykte opbakning bag ønsket om, at DSD kan fortsætte - til gavn for det fælles formål, som begge opslagsværker arbejder for. For at blive bedre har Wikipedia først og fremmest brug for flere vidende skribenter, og måske kan opmærksomheden lige nu i forbindelse med truslen om DSD's lukning hjælpe med at skaffe det. En henvendelse til uddannelsesstedernes miljøer kunne måske være frugtbar; ovenfor er det foreslået, at man kan forsøge at få flere universitetsansatte til at deltage. Det ville være fint, men potentialet er måske større blandt de rigtig mange uddannelsessøgende, hvis alternativomkostninger ved at deltage typisk vil være lavere. Kunne man forestille sig en opsøgende indsats fra nogle wikipedianere målrettet sådanne grupper? Økonom (diskussion) 9. sep 2017, 09:52 (CEST) og tak til Økonom mvh Per (PerV) (diskussion) 9. sep 2017, 20:31 (CEST)