Wikipedia:Sletningsforslag/Richard Raskin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Richard Raskin har stået med notabilitesskabelon siden 2017. Lad os tage diskussionen. En meget kort artikel om en lektor på Århus Universitet. Professorer har automatisk notabilitet, men andet universitetspersonale skal have gjort sig bemærket på anden vis. Han har en hjemmeside en profil på AU's hjemmeside, som alle universitets ansatte har. Han skulle stå bag Parameter-modellen som Inc har oprettet, men det er ikke en artikel, som der bliver henvist til fra andre steder. Der er omtale af modellen her og her. Han har udgivet i en række filmtidsskrifter som 16-9, og han har medvirket i én film og skrevet manus til to ifølge dfi og har fem manus-credits og fem film-credits på imdb. I 2001 skrev han bogen kortfilmen som fortælling og The Art of the Short Fiction Film. Hit på filmcentralen. Er det nok? Toxophilus (diskussion) 25. jul 2019, 16:20 (CEST)

  • Slet - Som forsker mener jeg ikke han har tilstrækkelig omtale til at være notabel, og som film-person mener jeg ikke hans medvirken har være tilstrækkelig.--Kjeldjoh (diskussion) 30. jul 2019, 10:24 (CEST)
  • Behold Han er lektor, dr.phil, har været på fire anerkendte udenlandske universiteter samt Aarhus Universitet alene i 47 år, herunder to år som vicedekan, and counting. Han har 147 peer-reviewed publikationer bag sig og en række populærvidenskabelige bøger. Han har skrevet (og i nogle tilfælde instrueret) seks kortfilm, heraf en prisvindende, og er endog meget anvendt som jurymedlem og oplægsholder ved mellemstore kortfilmsfestivaller i ind- og udland. Og så linker en række andre artikler, herunder ovennævnte model, til ham. Min umiddelbare vurdering er, at der er tale om en internationalt anerkendt ekspert, når det kommer til kortfilm. Jeg synes, vi skal lade artiklen stå åben for forbedring. --Druidsaki (diskussion) 6. aug 2019, 01:43 (CEST)
  •  Kommentar - Jeg kender ikke personen, men efter hvad Druidsaki siger, tror jeg på at en artikel vil være relevant. Imidlertid er den nuværende artikel som kun består af en enkelt linje tekst, efter min opfattelse utilstrækkelig til at udgøre en artikel. Jeg vil mene at den enten skal bringes op på mindst stub-størrelse eller slettes. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 6. aug 2019, 02:19 (CEST)
  •  Kommentar @Toxophilus: Jeg har som efterspurgt udvidet artiklen, således spørgsmålet om notabilitet bør være afklaret – til Raskins fordel. --Druidsaki (diskussion) 10. aug 2019, 19:50 (CEST)
  • Behold nu en fin artikel og jeg mener der er notabilitet ---Zoizit (diskussion) 10. aug 2019, 20:04 (CEST)
  • Slet - enig med Kjeldjoh. Rmir2 (diskussion) 11. aug 2019, 10:49 (CEST)
 Kommentar @Rmir2: Jeg ved ikke, om det er praksis, men vil du være rar at uddybe en smule? Kjeldjoh gav sin mening til kende på baggrund af et - antager jeg - mangelfuldt grundlag. Jf. artiklen er han internationalt anerkendt alene som følge af sine mange deltagelser som jurypræsident og -medlem ved en lang række internationale filmfestivaler. Hans publikationsliste - hvorfra jeg kun har medtaget hans lange række af bøger på store akademiske OG brede forlag - er mere omfattende, end jeg typisk ser blandt danske universitetsansatte. Men nu har han jo også undervist og forsket i Danmark og USA siden 1963. Nå ja, så er han dr.phil. Det er ingen smal sag at blive og burde, som nævnt her, medføre automatisk notabilitet. Jeg spørger, fordi jeg ærligt talt synes et forslag om sletning af en kapacitet som Raskin er ufattelig. Hvad mere kan og bør man udrette for at få en artikel skrevet om sig? Spille 2. divisionsbold? (jeg ved, det er et fortærsket eksempel, men jeg mener sådan set det samme om 1. division og for den sags skyld 5 minutes of fame i Superligaen og/eller på landsholdet) Det er lysår sværere og mere imponerende (og typisk også et resultat af et væsentligt aftryk på forskningen; hvor mange Superligaspillere kan siges at have efterladt et tilsvarende indtryk inden for deres felt?) at blive dr.phil. 2. division har jeg prøvet. --Druidsaki (diskussion) 11. aug 2019, 21:37 (CEST)
 Kommentar @Druidsaki: Jeg kan da prøve. Han har en doktorgrad på afhandlingen "Former for rollespil i Tristan Corbières poesi". Skal jeg være ærlig lyder emnet temmelig fortænkt. I min gymnasietid lavede vi også tekstanalyser, så hvordan han kan blive dr.phil. på dette går over min forstand (lad være at Tristan Corbière er mig ubekendt). Han har åbenbart undervist i informations- og mediestudier (hvad det så ellers måtte være), skrevet bøger om film, holdt foredrag samt udgivet et tidsskrift om film, som han selv er hovedbidragyder til. Set fra et filmstandpunkt er han uinteressant, hverken manuskriptforfatter, instruktør eller medvirkende. Han har været dommer i kortfilmskonkurrencer, hvilket giver mig associationer til "Americas got talent" eller lignende. På mig lyder dette cv (hvis jeg må bruge udtrykket) som omhandlende en person, der intet har præsteret, som er af almen interesse. Det forholder sig som Kjeldjoh skriver: "Som forsker mener jeg ikke han har tilstrækkelig omtale til at være notabel, og som film-person mener jeg ikke hans medvirken har være tilstrækkelig". Rmir2 (diskussion) 12. aug 2019, 06:24 (CEST)
@Rmir2: OK. Mange tak for svaret. Først: Jeg antager, du mener "hverken som manuskriptforfatter ..." og i øvrigt har læst artiklen (jeg bliver i tvivl, fordi du ikke forholder dig til den lange publikationsliste (kun bøger), hvormed han overgår de fleste skønlitterære forfattere? Jeg synes, det er en undervurdering af en - inden for sit felt - fremtrædende forsker, der på sin vis ekkoer andre brugere i diskussionen om digtere, fordi den baserer sig - i al fald delvist - på en subjektiv vurdering af emnet ("går over min forstand", "er mig ubekendt", "fortænkt", "associationer til Americas got talent", "uinteressant" etc.) samt - øjensynligt - en anden forståelse af værdien af den højeste akademiske grad (jf. loven derom noget om at bringe videnskaben et væsentligt skridt videre), bøger og artikler i hundredevis underlagt videnskabeligt peer review og et arbejde som underviser siden 1969 (tænk på antallet af studerende, han har undervist) end den, jeg ellers møder. Hvis det er dét, der forstås med notabilitet og almen interesse, mener jeg, Wikipedia bør finde sig et nyt og bedre redskab til objektiv vurdering af relevans. --Druidsaki (diskussion) 12. aug 2019, 10:01 (CEST)
  • Behold - artiklen er god nok. (i princippet burde en doktorgrad være nok til at personen er notabel). --Glenn (diskussion) 11. aug 2019, 11:01 (CEST)
  • Behold - Pr. Druidsakis argumenter. --Morten1997 (diskussion) 11. aug 2019, 11:02 (CEST)
  •  Kommentar - @Druidsaki: Nej, jeg tror ikke har ikke givet angivet min mening på baggrund af mangelfuldt grundlag. Jeg har i hvert fald ikke blevet præsenteret med ny viden der har ændret min holdning. Jeg mener ikke at det at have en doktorgrad er nok til at personen er notabel. @Glenn:, Du skriver at "i princippet burde en doktorgrad være nok til at personen er notabel". Hvilket princip? Jf. Wikipedia:Kriterier for biografier#Forskning, er det ikke en forskers uddannelse, men personens stilling der gør vedkommende notabel. Dvs. der er mange der har en doktor-titel, men det er først når de gennem deres arbejde opnår nogle resultater der giver interesse i en bredere kreds, eller at de får en ansættelse som f.eks. dekan eller professor, at de er automatisk notable. Vedr. publikationsliste, så ser jeg ikke noget i den, som er udover hvad man ville forvente for en person med en doktorgrad. Jeg anerkender at Richard Raskin kommer tæt på grænsen for at være notabel, men syntes han er på den forkerte side af grænsen.--Kjeldjoh (diskussion) 12. aug 2019, 11:18 (CEST)
@Kjeldjoh: Findes der en længere diskussion forud for de principper, du linker? - jeg kender dem godt. Jeg tror næppe Glenn mener, princippet findes, men at det kunne/burde være sådan. Jeg er tilbøjelig til at være enig, da en sådan udnævnelse altid er udtryk for, at man har bidraget signifikant til forskningen. Mht. "en bredere kreds" og Rmir2 anvendelse af "almen interesse", findes det defineret nogle steder? For de mangle store forlag, der har udgivet hans bøger, har vel næppe gjort det, fordi de ikke mente, der var nogen interesse? Og eftersom han har skrevet flere studiebøger til universitetet også (jeg må dog indrømme, jeg ikke pensumlisten på AU medievidenskab eller andre lignende steder), er han med en vis sandsynlighed rimeligt læst i de kredse. Jeg respekterer fuldt ud, at vi ikke er enige, men jeg har nok bare brug for en vis begrebsafklaring. --Druidsaki (diskussion) 12. aug 2019, 12:58 (CEST)
  •  Kommentar: Der er et par ting, der undrer mig. For det første at det fakultet, han angiveligt skulle have været vicedekan 1994-1996, først blev oprettet 15 år senere, i 2011. Dernæst undrer det mig at han arbejdede som lektor (ikke som professor), hvis han havde en doktorgrad. Blev doktordisputatsen ikke antaget? --Madglad (diskussion) 12. aug 2019, 19:10 (CEST)
Har fundet og indsat ref til hans tiltrædelse 1. februar 1994. Suppleret med eget udsagn synes jeg det er rimeligt at skrive, at han havde stillingen (i to år). --Druidsaki (diskussion) 12. aug 2019, 21:07 (CEST)
  •  Kommentar Det er meget vigtigt at adskille doktorgrader og stillingsbetegnelesr som professor, adjunkt eller lektor. En doktorgrad består af et doktordisputats, som omfatter personens forskning inden for et emne, normalt peer reviewed videnskabelige artikler og/eller bogudgivelse, kapitler og lignende bidrag til faglitteratur. Alt skal på en eler anden måde omhandle samme emne, og det skal bindes sammen. Det indleveres og bedømmes af relevante fagfæller. Det kræver ikke en bestemt uddannelse inden for emnet, og i princippet vil en hvilken som helst person indlevere et doktodisputats og få titlen doktor, men i praksis foregår det vist primært på universiteter. Under alle omstændigheder kan han sagtens være ansat som lektor, som man har en doktorgrad - man kan vel egentlig også have to doktorgrader i forskellige emner. Der er mig bekendt ikke nogle, som er professorer i to ting samtidig, da det jo kræver to ansættelser. Derudover er der jo også æresdoktorgrader, som bare er en hæderstitel, der ikke kræver nogle særlige forskningsresultater. I store dele af resten af verden vil man også blive betegnet som "dr.", når man har fået en Ph.d., og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem hvilken "type" doktor en person er blevet. Derfor mener jeg ikke, at en doktorgrad giver automatisk notabilitet. Mvh. Toxophilus (diskussion) 12. aug 2019, 19:43 (CEST)
Doktorgraden var tidligere en forudsætning for at blive professor, der nu er hovedsagligt administrativ, og der udnævnes desuden langt flere professorer. Derfor kan man - som du skriver - sagtens være doktor og lektor. Men du forfladiger en smule, når du skriver, at alle og enhver kan blive doktor. Kriterierne er klare og fastsat i lovgivning, som citeret pr. erindring ovenfor. Men jo, principielt kan du godt have bidraget væsentligt til forskningen uden at være ansat ved en forskningsinstitution. Det er bare meget, meget usandsynligt. Den nævnte skelnen mellem doktorgrader i forskellige sammenhænge er vigtig, fordi den danske dr.phil. netop ikke bare er en lille doktorgrad (ph.d.), der som bekendt giver en lov til at kaste om sig med titlen dr. i lande som Tyskland og England. --Druidsaki (diskussion) 12. aug 2019, 21:07 (CEST)
Jeg har af ovenstående årsager faktisk flere gange overvejet at gå i rette med professoratet som notabilitetskriterium, både fordi det i højere grad er administrativt, snarere end forskningsbaseret, men også fordi jeg mener, at lektorer o.a. sagtens kan være notable (og ofte er det) på grund af deres uudslettelige bidrag til deres respektive forskningsområder. Et langt mere almengyldig (men åbenbart ikke almeninteressant) eftermæle. --Druidsaki (diskussion) 12. aug 2019, 21:15 (CEST)
Der er ingen grund til at diskutere hvad en doktorgrad er her. Det er beskrevet langt mere præcist i Doktorgrad. --Madglad (diskussion) 12. aug 2019, 21:18 (CEST)
Enig. Men sætningen fra artiklen: "Dette kommer af at det er en uskreven regel i akademia, at man ved at erhverve en doktorgrad, bliver kvalificeret til at være professor" er misvisende. Man kan sagtens have en doktorgrad uden at være kvalificeret til at være professor, eller være professor uden at have en doktorgrad. Når det så bliver brugt af Madglad til at så tvivl om den kildebelagte oplysning, at han er dr.phil., samt af Toxophilus til at forfladige, må jeg nødvendigvis intervenere --Druidsaki (diskussion) 12. aug 2019, 21:30 (CEST)
Ha, ha . Du har jo sat den kilde på, efter at jeg skrev det indlæg. --Madglad (diskussion) 12. aug 2019, 22:14 (CEST)
Nå ja, ved den specifikke nævnelse i indledningen. Nu plejer jeg ikke at kildebelægge så prosaiske konstateringer. Referencen eksisterede i forvejen (red.) Jeg blev dog opmærksom på, at jeg havde glemt at nævne doktorafhandlingen i brødteksten, så dét får du æren for :-) --Druidsaki (diskussion) 12. aug 2019, 22:26 (CEST)
  • Behold Spørgsmålet, om en doktorgrad bør give automatisk notabilitet, har tidligere nydt støtte fra flere brugere, som det bl.a. ses i denne diskussion. Det er aldrig blevet knæsat som officielt princip, men en doktorgrad bør klart tælle med på plussiden, når man vurderer, om en lektor er notabel. Der er vist betydeligt færre (ikke-medicinske) doktorer, end der er professorer. Det er meget forskelligt fra fagområde til fagområde, hvad der skal til for at have en fortjenstfuld publikationsliste, men 147 publikationer lyder meget pænt, og med det øvrige virke lyder hans notabilitet overbevisende. I øvrigt et flot arbejde af Druidsaki med artikeludvidelsen. --Økonom (diskussion) 14. aug 2019, 22:02 (CEST)
  • Behold En tilsyneladende kompetent og produktiv filmperson har en vægtig almen interesse. Med det CV er det vel ikke et spørgsmål om grader eller ej. - Nico (diskussion) 14. aug 2019, 22:16 (CEST)
Konklusion:
Konsensus om behold. --Pugilist (diskussion) 16. aug 2019, 08:11 (CEST)