Aarhus Rådhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Aarhus Rådhus
Aarhus Rådhus om natten, set fra Park Allé.
Det gamle rådhus, nuværende kvindemuseum
Aarhus Rådhus tårn

Opførelsen af det nuværende Aarhus Rådhus blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året for byens 500 års jubilæum som købstad.

Det er byens tredje rådhus. Det første rådhus blev bygget i 1400-tallet og lå på Store Torv ved Domkirkens tårnindgang. Det andet rådhus blev opført i årene 1856-1857, og lå på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet.

En konkurrence for arkitekter[redigér | redigér wikikode]

Det første skridt til det store nye byggeri blev taget d. 28. april 1937, hvor byrådet, på baggrund af at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration, udskrev en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at den skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forlorenrådhusstil””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.

Et vinderprojekt i stormvejr[redigér | redigér wikikode]

Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle komme til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.

Tilbage på tegnebordet[redigér | redigér wikikode]

I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet d. 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af byrådet, for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.

En andenudgave med tårn[redigér | redigér wikikode]

Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge der ellers var helstøbt jernbeton.[1] For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslået var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det ny rådhus.

Det færdige rådhus[redigér | redigér wikikode]

Den samlede pris for opførelsen af Århus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet.[2]

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Rådhuset består primært af fire bygningselementer: halfløjen, den høje fløj, den lave fløj og tårnet, de skærer sig ind i hinanden. Dertil kommer tre sekundære elementer: byrådsalen, der springer frem over hovedindgangen,rampen under hovedingangen, samt hvad der tidligere var turistkontor, der springer frem i hjørnet ved tårnet og den høje fløj. Det hele er opbygget over et net med moduler på 315 cm, som i den lave fløj er udvidet til 349,5 cm.

Detaljer[redigér | redigér wikikode]

Arkitekterne har gennemtegnet rådhuset helt ned til de små detaljer, selv dørhåndtag og nøglehuller, da der ikke fandtes udbud af acceptabelt isenkram.[3] Arne Jacobsen designede ure til Århus Rådhus både til tårnet og til indvendigt brug, designet er senere blevet sat i produktion til privat brug.[4] Lamper indvendig og udvendig til rådhuset blev udbudt i licitation efter arkitekternes tegninger. De indvendige lamper var i mat poleret messing med specielt formede glasskærme. Skriften på skilte i rådhuset er gennemført med et nydesignet alfabet med skrifttypen Grotesk som forlæg.[3] Talerstolen i rådhushallen er udformet med et skjold bag taleren, som danner baggrund for taleren mod de store vinduer i rådhushallen. En lignende skærm er bag borgmesterens plads i byrådssalen. Møblerne, interiører og andre detaljer var Hans J. Wegners første større opgave, som blev tegnet i samarbejde med Erik Møller og Arne Jacobsen.[3] Tæpper blev nydesignet til borgmesterkontor, et motiv af grundris af rådhuset, rådhusparken[5] og byrådssalens tæppe viser en kortskitse af Aarhus by.[6] og bryllupssalen er specielt vævet til rummet med motiver fra den danske natur.[7] Gelænder og rækværker på balkoner og langs trapper er med messing håndlister fremstillet af Nordisk Kabelfabrik.[8] Gulvene er alle steder udført som egeparket, i hallen er der brugt moseeg til parkettet.[9]

Udsmykning[redigér | redigér wikikode]

Ved byjubilæet fik Aarhus by en del gaver der skulle bruges til udsmykning af det nye rådhus. til løsning af nogle af disse opgaver blev der afholdt konkurrencer blandt malere og billedhuggere.

Thorvald Hagedorn-Olsen udførte det store vægmaleri Menneskesamfundet. Albert Nauer udsmykkede væggene i vielsesrummet med blomster. Maleren Eiler Krag fik til opgave at dekorere et udvalgsværelse, en figurfrise fra Aarhus by. Kræsten Iversen udsmykkede to udvalgsværelser ved byrådssalen. Anker Hoffmann skabte to relieffer i forhallen.[10] Billedhuggeren Mogens Bøggild med hjælp fra Agnete Varming[11] skulle udføre mosaikken i gulvet i forhallen, der dog ikke blev til noget, det måtte flyttes til en væg i foyeren i biografen, Aarhus Scala, da det ikke kunne tåle sliddet som gulv, mosaikken blev nedtaget i 1982 og anbragt på depot i ARoS Aarhus Kunstmuseum.[1][12]

Udformning og udsmykning af rådhusets omgivelser[redigér | redigér wikikode]

Rådhuset omgivelser blev udført i samarbejde mellem arkitekterne og kommunens embedsmænd. En del træer fra den tidligere kirkegård er bevaret.[13]

På Rådhuspladsen er Ceresbrønden af Mogens Bøgild, Agnete og Havmanden af Johannes Bjerg står i Park Allé ved sydfacaden af rådhuset og i Rådhusparken er opstillet Svend Rathsacks Pigen af 1940.

Senere er tilføjet flere skulpturer:

Kai Nielsens Vaagnende kvinde eller Århuspigen fra 1920 er udført hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen og en gave til Århus by fra Frede Skaarup, der var direktør på Scala Teatret i København. Oprindeligt stod skulpturen foran Stadion, der brændte i 1943, skulpturen blev reddet og i 1948 opstillet i Rådhusparken. Johannes C. Bjergs Den Svangre udført i 1914 -18 blev opstillet i linde-rotunden i Rådhusparken 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privateje og stået i haven i Risskov. Minderelief af Ole Rømer udført af Olaf Stæhr-Nielsen blev afsløret 25. september 1965, det er opsat ved tårnindgangen til Rådhuset. Atlante af Einar Utzon-Frank, udført i 1919.[14]

Størrelse[redigér | redigér wikikode]

Rådhuset har et areal på 19.380 m², inklusive kælder. Rumfanget er på omkring 10.000 m³. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang.

Klokketårn[redigér | redigér wikikode]

Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra 1491 – forfattet og komponeret af Morten Børup"In vernalis temporis" sunget af Århus Studentersangere. Denne melodi har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12.[15]

Rådhusparken i forbindelse med Rådhuset er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818-1926. [16] En del af gravstenene derfra er samlet i et lapidarium langs den sydlige kant af Rådhusparken og en anden del af Aarhus Søndre Kirkegård er bevaret som den jødiske kirkegård mellem Rådhuset og Musikhuset.

Som et af de få danske rådhuse, blev Århus Rådhus, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1994 og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

Rådhuset under 2 Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Rådhuset var sidst i 30'erne og i 40'ernes Danmark genstand for stor folkelig opmærksomhed. Derudover havde besættelsesmagten mistanke om at rådhus ansatte hjalp med produktion af illegale dokumenter, derfor blev rådhuset under anden verdenskrig 2 gange udsat for bombeattentat i forbindelse med gengældelsesaktioner for danske modstandsaktioner.

Det første rådhus[redigér | redigér wikikode]

Det første rådhus blev opført i midten af det 15. århundrede og lå på Store Torv foran Aarhus Domkirkes tårn. Det blev nedrevet 1859.

Det andet rådhus[redigér | redigér wikikode]

Det andet rådhus blev opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade. Officielt var det et rådhus, domhus og arresthus, med plads til 28 arrestanter. Også amtsrådet holdt fra 1856 til 1906 sine møder i bygningen. Dette rådhuset er opført efter tegning af arkitekt C.G.F. Thielemann. Efter tiden som rådhus var bygningen politistation 1941-1984, hvorefter Kvindemuseet i Danmark flyttede ind.

Litteratur og kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 35
  2. Aarhus Raadhus, side 79
  3. 3,0 3,1 3,2 Aarhus Raadhus, side 44
  4. Arne Jacobsen Roman Vægur, 29 cm – rosendahl.dk
  5. Aarhus Raadhus, side 49
  6. Aarhus Raadhus, side 65
  7. Aarhus Raadhus, side 66
  8. Aarhus Raadhus, side 52
  9. Aarhus Raadhus, side 56
  10. Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 22
  11. Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  12. Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  13. Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 36
  14. Untitled Document
  15. Rådhuset: Aarhus Kommune
  16. Aarhus Kommune: Rådhusparken

Koordinater: 56° 9′ 9,43″ N, 10° 12′ 11,52″ Ø