Brumleby

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

En tørreplads med vaskehus i Brumleby

Brumleby, oprindeligt Lægeforeningens Boliger, er en boligbebyggelse på Østerbro i København.

Brumleby er en samling byggeforeningshuse, der ligger på Østerbro, afgrænset af Øster Allé mod vest, bebyggelsen ved Olufsvej mod syd, Østerbrogade mod øst og af Parken/Skt. Jakobs Kirke mod nord.

Brumleby hed ”De paa Kjöbenhavns Østerfælled opförte Boliger for de ubemidlede Klasser”. Navnet Brumleby har været et ”kælenavn”, der var kendt siden slutningen af 1800-tallet, men det fik først officiel status i 1984. Forstavelsen ”brumle” eller ”brumme” sigter sandsynligvis til lydene fra det græssende kvæg på den nærliggende Øster Fælled.

Lægeforeningens Boliger

Som en konsekvens af koleraepidemien i København 1853 blev Brumleby bygget på Østerfælled. Pengene til byggeriet, som gik i gang i 1853, havde Lægeforeningen indsamlet på privat basis. Lægeforeningen ønskede at skabe sunde, billige boliger til arbejderklassen og gav opgaven til arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll.

I byggeriets første etape fra 1853 til 1857 blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, hvor der boede ca. 900 mennesker. På grund af krigen i 1864 gik der en årrække før resten af bebyggelsen fuldførtes i 1866-1872, nu med Vilhelm Klein som arkitekt. Da byggeriet var fuldt udbygget, var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2.500 mennesker. Lejlighederne var ikke større end dem i lejekasernerne, men der var i modsætning til på brokvartererne plads, lys og luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer og vaskehuse, badeanstalt, brugsforening, bibliotek, forsamlingshus, ismejeri, slagtehus, værksteder og brandstation i Brumleby. De fleste funktioner er nedlagt eller omdannet; fx fungerer brugsforeningen som museum, badeanstalten er blandet bolig og butik mens ismejeriet og forsamlingshuset "Kostalden" udlejes til møder og fester.

Byggeriet har italienske landarbejderboliger som inspirationskilde og er bygget som rækkehuse i to etager. De gule og hvide husblokke er 50 meter lange med syv indgangsdøre, der hver fører ind til en eller flere lejligheder. Langt de fleste lejligheder er i én etage og kun et mindre antal i to. Til stuelejlighederne hører småhaver, mens arealerne mellem blokkene er delt mellem privathaver og fællesareal.

Gaderne – eller blokkene – i Brumleby har ikke navne, men er betegnet A, B, C osv. Undtaget er dog ”Inspektørblokken”, hvor stedets overordnede boede. På et kort fra 1897 er A-rækken benævnt som ”Burmeister & Wains Arbejderboliger”. Med tiden er der kommet forskellige ”institutioner” til på Brumlebyens område, først et børneasyl, senere badeanstalt (1891), mødesal (1897) sløjdskole (1906).

Københavns første brugsforening startede i Brumleby som Østerbro Husholdningsforening i 1868. Butikken fungerer ikke mere som nærbutik, men er lavet om til museum, drevet af Museumsforeningen ”Brumleby Museum – Østerbros Husholdningsforenings Venner”.

Brumleby blev brolagt før Østerbrogade.

Martin Andersen Nexø tilbragte en del af sin barndom i Brumleby i 1872-77. Han boede i A-rækken op mod Olufsvej, hævder han selv i sine erindringer: Andre hævder B 28, der også ligger op mod Olufsvej. Hans far var ansat som stenhugger i Kalkbrænderihavnen. Martin Andersen Nexø har i bogen ”Et lille kræ” fra 1932 beskrevet de drabelige kampe blandt drengene fra Brumleby og Olufsvej mod ”Rabarberne”, som var fra Nørrebro. Deres kampsang var:

Brumleby er raske drenge.

Olufsvej er ligeså!

Rabarberne de kryber sammen,

Når de en på tæven få!

Brumleby havde fra 1962 til ca. 1990 en lille gruppe af danske mennonitter boende i den tidligere badeanstalt, der i sin tid solgte et stykke sæbe for tre øre og et bad for 10. I dag har bygningen adressen Østerbrogade 55A. Gruppen er beslægtet med Amish-folket, der er mest kendt fra USA. (Kilde: 2100Ø, nr. 1, marts 2010, s. 14-15.)

Selv om Brumleby blev fredet i 1959, forsøgte Københavns bystyre i 1960'erne at erstatte de nedslidte bygninger med terrassehuse i stil med den senere bebyggelse i Farum Midtpunkt. Forslagene vakte store protester, ikke mindst blandt beboerne, og da området efterhånden var blevet til boliger for en del yngre handlekraftige studerende, lykkedes det dem ved et enestående sammenhold med de gamle beboere ikke blot at redde bebyggelsen, men også gennemføre en skånsom byfornyelse. Derfor er området stadigvæk præget af de grupper, som Brumleby oprindeligt var tiltænkt. Lejlighederne er sammenlagt, så antallet af beboere er væsentligt mindre end i Brumlebys ”storhedstid”.

Brumleby har siden 1970'erne haft mange uoverensstemmelser med ejerne/myndighederne, der gennem manglende vedligeholdelse bevidst lod bebyggelsen forfalde så den var lettere at få kondemneret til fordel for luksusbyggeri med gode skatteydere som beboere. Truslen om det medvirkede til et forstærket beboersammenhold, der stadig eksisterer. Det giver sig bl.a. udtryk i stor deltagelse i frivillige arbejdsgrupper til varetagelse af bebyggelsens interesseområder som legeplads, værksteder, vedligeholdelse mm.

Fra 1990-96 blev Brumleby renoveret i samarbejde med beboerne og blev i 1997 sammen med Øksnehallen og Ny Carlsberg Glyptotek tildelt Europa Nostras Pris for bevaring og renovering. I 2002 blev Brumleby solgt af Københavns Kommunes byfornyelses- og saneringsselskab og omdannet til Brumleby Almene Andelsboligforening, administreret af KAB. I 2004 blev Brumleby medtaget i den såkaldte kulturkanon under arkitektur.

I 2005 blev der udlagt kabler til internet og etableret eget bredbånd med IP-telefoni. Senest har Brumleby fået sin egen hjemmeside www.brumleby.dk

Brumleby indgår flere steder i litteraturen som hos Martin Andersen Nexø. En historisk beskrivelse af bebyggelsen findes i "Brumlebys historiebog" af Hans Helge Madsen, forfatter og kunsthistoriker (1936-2008).

Ny Lægeforeningens Boliger

Ny Lægeforeningens Boliger, eller Lægeforeningens Arbejderboliger, var arbejderboliger opført på Østerbrogade (dengang Strandvejen) ved Østre Gasværk 1878 efter tegning af Vilhelm Klein. Boligerne blev revet ned i 1959 og erstattet af høje modernistiske blokke, der administreres af Lægeforeningen.