Biker Jens
Jens Romundstad (født 1970 i Danmark) bedre kendt under kunstnernavnet "Biker Jens", er en dansk civiløkonom, performer, tv-vært, lokalpolitiker for Venstre og deltager af Robinson Ekspeditionen 1998 og Robinson Ekspeditionen 2002. Han er nok mest kendt for at være vært på rejseprogrammet Biker-Jens i USA.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biker-Jens i USA
Biker Jens i USA og de 2 følgende serier fra Østen og Australien er Danmarks mest genudsendte TV-serie nogensinde med over 10 års årlig genudsendelse. Over 400.000 seere så med, da TvDanmark havde premiere på rejseprogrammet Biker-Jens i USA i 1999. Det var et rejseprogram på 13 afsnit, der fulgte Biker-Jens på hans tur tværs gennem USA. En rejse, som bød på utallige og ekstreme oplevelser og møder med blandt andre den verdensberømte dansker, Morten Andersen, der var kicker for Atlanta Falcons, Ku-Klux-Klan, Sven-Ole Thorsen, alligatorjægere, voodoo-præstinder og den danske trommeslager i rockbandet Metallica - Lars Ulrich.
[redigér] Biker-Jens i Østen
Året efter medvirkede Jens i endnu et rejseprogram. Dette program handlede om hans tur gennem Østens farverige og snoede bjergveje i Thailand, Malaysia og Singapore. Der blev sendt 10 afsnit.
[redigér] Biker-Jens Down Under
Denne gang er Biker Jens i Australien. hvor han køre på de australske veje. Han møder bl.a. Paul Hogan, dykker med hajer, fanger krokodiller, prøver livet som stockman og guldgraver.
[redigér] Et Liv På Grænsen
En grænsebrydende dokumentarserie hvor Jens Romundstad portrætterede 8 forskellige ekstreme livsstile i USA. Serien fik megen opmærksomhed grundet de hårde og farlige prøvelser Jens udsatte sig selv for. Herunder en pro-wrestling kamp hvor Jens blev slået bevidstløs, blev skudt over 30 meter ud af en kanon, fløj 19 meter på motorcykel, levede på gaden som hjemløs og mistede bevidstheden efter 4 minutter 16 sekunder under vand uden luft i konkurrence mod verdensmesteren i fridykning Martin Stepanek.
Jens Romundstad modtog den internationale Brigit Bardot Genesis Award af Humane Society of United States for et af seriens programmer, der fokuserede på dyrevelfærd og tyrefægtning.
[redigér] Uddannelse og karriere
Jens Romundstad er uddannet civiløkonom med speciale i Strategi og Ledelse og HD i Organisation ved CBS. Han arbejder i dag som HR-Udviklingschef i Dagrofa a/s. I 2008 blev Jens' arbejde med sundhedsledelse nomineret til ArbejdsmiljøPrisen, Netværksprisen og Danmarks Sundeste Virksomhed. Herudover blev Jens Romundstad tildelt prisen for Årets Nyeste og Mest Kreative Sundhedstiltag.