Galatien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den romerske provins Galatia eller Galatien

Galatien (latin: Galatia) var et område i højlandet i det centrale Anatolien (nuværende Tyrkiet).

Galatien delte grænse i nord med Bithynien og Paphlagonien, mod øst med Pontos, mod syd med Lycaonien og Cappadocien og vestpå med resterne af Frygien. Ankara, Tyrkiets hovedstad, ligger i det gamle Galatien.

Galatien blev navngivet efter de gallere, som blev dens herskende folk i det 3. århundrede f.Kr. Det blev også kaldet for "Gallien" i øst. Romerske forfattere kaldte indbyggerne for gallier, som var et mix af gallere og grækere. Sproget blev kaldt for gallo-græsk og landet for Gallo-grækenland.[Kilde mangler]

Galatien var oprindeligt et selvstændigt rige, men i 64 f.Kr. testamenteredes kronen til Rom, og Galatien blev dermed frivilligt en romersk provins.

Galatien er også kendt fra Bibelen, som indeholder Galaterbrevet – et brev, skrevet af Paulus, som var til den kristne menighed i Galatien.

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.