Østens Assyriske Kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Østens Assyriske Kirke er en af verdens ældste kristne kirker. Dens forgænger i det gamle Mesopotamien, det nuværende Irak og den sydlige del af Tyrkiet, blev grundlagt allerede midt i det første århundrede af apostlen Thomas. Under det nestorianske skisma i året 431 brød kristendommen i Mesopotamien med resten af den oprindelige kristne kirke, altså tyve år før de orientalske ortodokse kirker.

Østens Assyriske Kirke er den første kristne tradition, der nåede Indien og Fjernøsten. Apostlen Thomas selv nåede at etablere kristendommen i sydvest-Indien, hvor den så hørte under Østens Kirke efter det nestorianske skisma, og hvor kirken stadigvæk findes i dag. I 600-tallet nåede dens missionsarbejde ad Silkevejen helt til Kina og Mongoliet.

Østens assyriske kirke tilslutter sig den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, som blev formuleret ved det første koncil i Nikæa.

Østens Assyriske Kirke er kendt blandt andet ved navnet Kirken af Persien og fejlagtigt som den "Nestorianske" Kirke af vestlige kristne.

Pr. 1. januar 2001 havde Østens Assyriske Kirke i Danmark 346 medlemmer. Folkekirken havde 4.532.635.


Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]