Mads Johansen Lange

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler personen Mads Johansen Lange. Der er også andre personer med et lignende navn, se Mads Lange.

Mads Johansen Lange, med tilnavnet Kongen af Bali, (18. september 1807 i Rudkøbing – 13. maj 1856 i Kotta på Bali) var en dansk handelsmand, fredsmægler på Bali, ridder af den Nederlandske Løves Orden og modtager af Fortjenstmedaljen af guld. Han var søn af Lorents Lange, en lokal købmand og Maren Lange, der var datter af en anset købmand og hvis søster blev stammoder til en omfattende gren af langelandsslægten Bay.^[1]

Mads Lange tog tidligt på langfart og bosatte sig i Fjernøsten, primært på Bali. Her opbyggede han et blomstrende handelsforetagende baseret på eksport af bl.a. ris, krydderier, oksekød og import af våben og tekstiler. Han stod på god fod med såvel de lokale balinesiske fyrster som de hollandske kolonisatorer, og da der i 1840'erne blev optræk til krig mellem disse to parter, optrådte Lange med stort held som fredsmægler, så krigen blev undgået samtidig med, at ingen af parterne tabte ansigt.

I alle årene bevarede Lange kontakten til sit fædreland, og han sendte både lokale kunstgenstande og pengebeløb tilbage til Danmark. Han døde blot 48 år gammel, muligvis efter at være blevet forgivet. På det tidspunkt var hans handelskompagni for nedadgående, og hans bror og nevø søgte at føre det videre, men måtte snart give op og sælge resterne til en kinesisk købmand. Lange fik tre børn med lokale kvinder, og disse har ført slægten videre i regionen; der kan fortsat findes efterkommere af Langeslægten.

Indholdsfortegnelse 1 De tidlige år 2 Karriere til søs 3 Bosættelse i Østen 3.1 Lombok 3.2 Bali 3.3 Fredsmægler 4 Mads Langes død 4.1 Testamentet 4.2 Grav 4.3 Faktoriets endeligt 5 Forholdet til Danmark 6 Efterkommere 7 Kilder 8 Referencer 9 Eksterne henvisninger

[redigér] De tidlige år

Livet i begyndelsen af det 19. århundrede havde trange kår rent økonomisk navnlig pga. Englandskrigene, der havde ramt den for Langeland så vigtige skibshandel. Også i Mads Langes hjem var det beskedne kår der rådede med 9 drenge og 1 pige.

[redigér] Karriere til søs

De trange økonomiske kår i hjemmet var nok også en af hovedårsagerne til, at Mads Lange allerede i en ung alder drog til søs. Han blev i 1824 forhyret på skibet Norden, hvis nye førstestyrmand og senere kaptajn hed John Burd. Disse to sejlede de næste mange år sammen bl.a. til den danske handelsstation Trankebar. I 1833 vendte Burd og Lange tilbage til Danmark, og Mads Lange benyttede muligheden for at besøge sit barndomshjem. John Burd solgte ved denne lejlighed Norden i Hamborg, og i slutningen af året stak skibet Syden, som var købt i Macao, til søs fra Altona mod Indien og Kina med John Burd som kaptajn og Mads Lange som førstestyrmand. Mads Lange havde desuden taget sine tre brødre, Hans, Carl Emil og Hans Henrik, der var henholdsvis 20, 18 og 14 år gamle, med, og ingen af de fire brødre skulle nogensinde se deres fædreland igen.^[2]

[redigér] Bosættelse i Østen

[redigér] Lombok

Året efter han forlod Danmark, i 1834, slog Mads Lange sig ned på øen Lombok, der ligger øst for Bali og Java, da der foregik en livlig skibstrafik forbi øen. Øen rummede to fyrstedømmer, Karangasem Lombok og Mataram. Det første var det største, og det var dennes fyrste, der gav Lange lov til, mod en årlig afgift, at slå sig ned og drive handel fra havnebyen Tandjoeng Karang. Her fik Mads Lange hurtigt opbygget en blomstrende forretning med eksport af kaffe, ris, krydderier, sydfrugter samt tobak og import af tekstiler og våben. Disse kunne nemt omsættes til de lokale stridende stammer.^[3]

I 1839 førte de stadig hyppigere stridigheder mellem fyrstehusene og hollændernes forsøg på at kolonisere øen til, at Mads Lange måtte forlade øen, da den rajah han havde støttet sig til led nederlag. Mads Lange flygtede over hals og hoved i sin lille skonnert Venus til Bali.^[4]

[redigér] Bali

Mads Lange måtte efter flugten fra Lombok begynde helt forfra på Bali. Han slog sig ned på den sydlige ende af øen i fyrstedømmet Badong nær byen Kotta. Byen lå på en smal tange på den sydligste del af øen, med adgang til udskibning af varer både på øst- og vestsiden af tangen, hvilket var hensigtsmæssigt den skiftende monsunvind taget i betragtning. Mads Lange stod dog ikke helt på bar bund, og fire faktorer lettede Mads Langes etablering på Bali. For det første kendte Mads Lange Bali, som han gennem en årrække havde handlet med og derfor kendte de muligheder øen tilbød. Dernæst havde han gode forbindelser til de balinesiske rajaher, og han var blevet indbudt af Rajah Kassiman i Badong til at slå sig ned på Bali. Dette betød, at han fik beskyttelse, billig arbejdskraft og formentlig monopol på øens handel. For det tredje led øens befolkning under en økonomisk depression efter den javanesiske krig, som havde stoppet øens eksport af slaver. Endelig var der akut mangel på ris i Asien, og Bali havde her et kæmpe eksportpotentiale, da bønderne på øen var dygtige risbønder.

Mads Lange byggede sit faktori i Kotta og udbyggede det efterhånden med beboelses- og pakhuse. En Hoëvell giver en beskrivelse af faktoriet:

	En stor stenmur var det første, som faldt os i øjnene. Gennem en bred dør eller port, som blev lukket om natten, kørte vi ind i etablissementet. Lige overfor porten står en kanon med mundingen rettet mod porten for at advare imod fjendtlige angreb. Den beviste tillige, at Hr. Lange ikke blindt betroede sin velværd til fyrsten i det land, hvori han opholdt sig, men formente, at et vågent øje og en væbnet hånd i den henseende bedre var til at stole på.  Inden for denne mur finder man de bygninger, der udgør Hr. Langes bolig (…). Shønheden er her ofret til fordel for det nyttige. Hovedbygningen består af forskellige meget gode opholdsværelser, blandt hvilke det, der blev anvist mig, ikke lod noget tilbage at ønske.  I forgrunden fæstede blikket sig ved en stor Pandopo, der var bestemt til at modtage de balinesere, som kom for at tale om forretninger. Den var så godt som aldrig helt fri for besøgende. Man kunne kalde det en børs, der til stadighed var åben. Dernæst fandtes der en særlig spise- og biliardsal, som var meget godt indrettet, og hvori den gæstfri vært ikke lod sine gæster mangle noget.  Foruden denne hovedbygning var der forskellige boliger for personalet og meget gode rummelige pakhuse. Også i disse herskede der hele dagen igennem en livlig og uafbrudt travlhed. Uopholdelig blev der indbåret ris, som blev bragt dertil af balineserne og købt mod kontant betaling eller vekslet med andre varer, som de kom for at erhverve sig. Med ét ord havde der inden for denne mur ved Hr. Langes skabende kraft lidt efter lidt rejst sig en slags koloni, en livlig og folkerig by, hvor der rådede orden, virkelyst og velstand.
Hoëvell

Mads Lange kom på god fod med balineserne, og i løbet af få år havde han opbygget en blomstrende forretning og ejede 12–15 skibe, hvorved han drev en livlig handel på de forskellige havne i Ostindien, Bagindien og Europa. Han fik hjælp fra sine brødre i faktoriet, og de sejlede også med hans skibe på særlig krævende handelsrejser. På grund af sørøvere og tropernes vanskelige vejrforhold var disse rejser ikke helt ufarlige, og således døde Mads Langes to brødre Hans Heinrich og Emilius begge, den sidste for øjnene af Mads Lange, da den robåd, der fragtede broderen mod land, pludselig kæntrede.

Mads Langes karriere som handelsmand udviklede sig op igennem 1840'erne. I midten af perioden nåede hans flåde op på omkring 10-15, der kunne laste fra 800 til 1500 tons gods. Mange af skibene var nye, formentlig bygget i Singapore, som han jævnligt besøgte. Skibene eksporterede levende kvæg, tørret kød, skind, bomuld, tobak, kaffe, kokosolie og ris, som var den vigtigste eksportvare. Kokosolien blev solgt i store mængder i Singapore med en fortjeneste på 200–300%. Ris kunne høstes op til tre gange årligt på Bali og blev annonceret billigt til salg i aviser i Singapore, Australien og Kina. Denne handel gav store penge, og den årlige eksport lå på 10.000 til 14.000 tons. Varerne blev handlet i kinesiske mønter, kèpèng og pitis, der var den lokale valuta på Bali og Lombok. Øerne havde ikke egen møntenhed og var således afhængige af gangbar mønt til den interne handel på øen, og Lange havde monopol i Kotta på den udbytterige handel med den kinesiske valuta og kom til at dominere valutamarkedet på Bali. I 1840'erne kunne man således købe 1.400 kèpèng for en dollar og ved salg få samme betaling 700 kèpèng, altså en gevinst på 100%. Han blev derfor hjemme også kaldt bankier.

Specielt franske skibe kom til Kotta for at laste levende fragt som kvæg, ponyer, svin og fjerkræ. Ofte kom balineserne ned til stranden med meget mere kvæg, end skibene kunne laste. Her trådte Mads Lange så til og købte det tiloversblevne kvæg, da specielt oksernes kød var en eftertragtet spise. Han opførte således slagtehuse på stranden, hvor man hurtigt kunne slagte okserne. Tørret oksekød, kendt som "ding-ding", blev sendt til hollandske tropper på Java.^[5]

I disse år havde Mads Langes faktori en omsætning på 1.000.000 gylden alene på handlen med Java. Hans succes skyldtes først og fremmest hans evne til at skabe personlige forbindelser, specielt med den lokale rajah. Hollænderne, der også prøvede at føre handel på Bali, havde ikke samme succes, og 1. maj 1844 udnævnte de hollandske myndigheder i Batavia Mads Lange til hollandsk agent på Bali med ret til at føre det hollandske flag. Nu arbejde han ikke kun for sig selv men også for de hollandske myndigheder, der nød godt af dette samarbejde.

[redigér] Fredsmægler

Fra midten af 1840'erne prøvede hollænderne igen at vinde overherredømmet over Bali og dets forskellige fyrster og rajaher. I juni 1848 var rajah Kassiman og hans styrke på 16.000 mand ved at komme i kamp med en hollandsk styrke, der ville forhindre rajahen i at vinde herredømmet over det sydlige Bali. Mads Lange var taget af sted mod kamppladsen og nåede frem lige efter, at kanonerne var blevet affyret, men ved at ride ind foran hollænderne lykkedes det ham at få stoppet kampene og få sluttet en fred parterne imellem.^[6] Hollænderne sendte i juli endnu en troppestyrke til Bali under kommando af hertug Bernhard von Sachsen-Weimar-Eisenach, en tysk adelsmand i hollandsk tjeneste. Den hollandske styrke var dog tæt på at blive massakreret af den overtallige balinesiske styrke, men igen forhindrede Mads Lange dette, og via sit nære samarbejde med Kassiman lykkedes det ham at få forhandlet hollænderne fri, så de kunne forlade øen. Hertugen rejste hjem og overgav den videre forhandling til oberst J. van Swieten, der sørgede for en formel afslutning af stridighederne med balineserne.

J. van Swieten aftalte et møde med de sydbalinesiske rahjaher, men da deres boliger var for små til et stort møde, blev man enige om at henlægge fredsmødet til Mads Langes faktori i Kotta, som var blevet et fast mødested, når stridigheder mellem balineserne og de fremmede skulle løses. Mads Lange havde endda i visse tilfælde betalt skaderne af egen lomme, specielt stridighederne mellem rajah Kassiman og hollænderne. Mødet fandt sted 10.–15. juli 1849. Overhovedet for alle Balis fyrster Dewa Agong var syg og sendte i stedet sin søn rajah Gedeh Poetra fra Klungkung. Desuden deltog rajaherne fra Badong, Tabanan, Gianjar og Mengoei, der alle var fyrster af de sydbalinesiske riger. Begge sider så mødet som en sejr. Hollænderne kunne forlade Bali som sejrherrer, og balineserne slap endelig af med hollænderne og forblev uafhængige resten af det 19. århundrede.^[7]

Det vurderedes, at der til mødet var omkring 20.000 deltagere, med en overvægt af balinesere. Under de mange dages forhandlinger opholdt de sig alle i og omkring Mads Langes faktori. Samtidig skulle han sørge for deres forplejning, som med det enorme antal deltagere må have været en stor udgift for ham. For sin indsats modtog han fra rajah Kassiman den honorære titel af "unggawa besar" (storkommissær), der var en af de højeste titler i det balinesiske rige. Hollænderne belønnede Mads Lange, da Vilhelm 3. af Nederlandene 11. december 1849 tildelte ham ridderkorset af den Nederlandske Løves Orden. Langelands Avis skrev i 1850 om baggrunden for tildelingen: "Hans mange store Tjenester og opofrende Bestræbelser for at gavne Hollænderne er omsider blevet anerkendt af den hollandske Regering baade i Ostindien og Europa, hvilket kan ses deraf, at han forrige Aar er blevet udnævnt til Ridder af den Nederlandske Løve."^[8]

[redigér] Mads Langes død

Mads Lange døde 13. maj 1856 kun 48 år gammel. Hans datter Cecilia var kun 8 år gammel, men mener i lighed med Mads Langes engelske læge, at han var blevet forgivet under sit besøg hos en rajah. Der er forskellige teorier om hvem, der havde forgivet Mads Lange, men ingen af dem er nogensinde blevet efterforsket.

Cecilia beskyldte, overfor forfatteren Aage Krarup Nielsen, Mads Langes nevø Peter Christian Lange for at have taget alle værdier og flygtet. Hun sagde bl.a. til Krarup Nielsen: "Han var en røver, der drog hjem til Danmark med alt, hvad der var tilbage af min faders formue, uden at give os to børn en cent."^[9] Forfatteren Verner Helms tog derimod nevøen i forsvar baseret på et brev, han modtog i 1883 fra Hans Nielsen Langes søn, der skrev om Peter Christian Lange: "Han solgte alt, hvad der tilhørte min Fader, Skibe og Ejendomme, intet var efterladt mig, Huset i Banjoewangi var efterladt for Cecilie; men da hun ikke havde noget dokumentarisk Bevis, at hun er Langes Datter, ville Regeringen i Favei ikke afstaa det."^[10]

[redigér] Testamentet

Mads Lange havde i 1851 oprettet et testamente. Krarup Nielsen fik en kopi af testamentet af datteren Cecilia under hans besøg hos hende, og det er højst sandsynligt det, der i dag findes i Det Kgl. Bibliotek.

Grunden til at Mads Lange i så ung en alder havde skrevet testamente var nok, at hans før så blomstrende virksomhed var begyndt at gå dårligere i årene op til hans død. Dette skyldtes blandt andet en nedgang i risproduktionen på Bali, som igen gik ud over eksporten af samme. Desuden blokerede hollænderne i perioder Bali, og derfor søgte handelsskibene til andre store havne i området. Samtidig indikerer Mads Langes breve, at han i de år gik med planer om at rejse hjem til Danmark. Da hans brødre netop var omkommet som følge af forlis, følte han nok, at et testamente før en så lang tur var en god ide. Umiddelbart før testamentets oprettelse i 1851 havde Mads Lange sandsynligvis mistet sin balinesiske elskerinde Nyai Kenyèr i en koleraepidemi.^[11]

[redigér] Grav

SACRED TO THE MEMORY OF MADS JOHANSEN LANGE KNIGHT OF THE NETHERL: LEEUW AND DANISH GOLD MEDAL BORN IN THE ISLAND OF LANGELAND DENMARK 18 SEPT. 1806 DEPARTED THIS LIFE AT BALI 13 MAY 1856 AFTER A RESIDENCE OF 18 YEARS ON THIS ISLAND

Mads Lange blev begravet nær sit faktori i en lille lund af palmetræer. I dag står graven ud til hovedvejen mellem Sanur og Kotta, og der står en obelisk indemuret med små rullesten fra Balis østkyst. Denne obelisk blev rejst oven på det oprindelige hvide firkantede gravfundament af den hollandske regering i 1927 på foranledning af den danske konsul i Surabaja, Johann Ernst Quintus Bosz. På obeliskens ene side er indmuret en stor stenplade med indskriften:^[12]

[redigér] Faktoriets endeligt

Mads Langes bror Hans og nevø Peter Christian forsøgte at føre faktoriet videre efter Mads Langes død. Peter Christian indskød større summer af sin egen formue. Da Hans døde i 1860, var Peter Christian det eneste medlem af Langefamilien, der var tilbage på Bali, og da rajah Kassiman døde i 1863, mistede faktoriet sin beskyttelse. Der gik heller ikke længe, før Peter Christian kom i strid med rajaherne, og han solgte faktoriet til en kinesisk købmand, hvorpå han realiserede alle sine aktiver og rejste hjem til Danmark samme år. Han døde i Danmark i 1869, 42 år gammel. Cecilia og halvbroren prøvede flere gange forgæves at få klarhed over faderens værdier på Bali. En undersøgelse foretaget af den hollandske regering i 1872 frembragte flere brevvekslinger mellem rajaherne og de hollandske myndigheder, der fortalte, at den tidligere blomstrende forretning nu smuldrede væk. Det tomme faktori lå forladt og forfaldt, og i dag findes ingen synlige beviser på dets eksistens.

[redigér] Forholdet til Danmark

Mads Lange glemte ikke sit fædreland, selv om han boede på Bali det meste af sit liv. Han sendte bl.a. en del kulturgenstande til Det Kgl. Etnografiske Museum i København, der var åbnet i 1849 af Christian Jürgensen Thomsen. Også efter Mads Langes død fik man f.eks. hans skibskiste i 1938 fra en svensk ingeniør, der havde købt den på Bali. Mads Langes mange gaver til Nationalmuseet medførte, at han 28. juli 1854 af Frederik 7. fik tildelt Fortjenstmedaljen af guld. Grunden for tildelingen var i følge rigsarkivet: "Mads Lange fik tildelt Fortjenstmedaljen i guld ved kgl. resolution af 28. juli 1854 på en forestilling nedlagt af kultusministeren (Kultusministeriets sekretariat, forestillinger kunstanstalterne vedkommende). Initiativet til hans dekorering blev taget af museumsmanden Chr. Jürgensen Thomasen, der i skrivelse af 7. marts til overdirektøren for de kgl. kunstsamlinger indstillede Lange, fordi denne havde skænket værdifulde genstande til Det Etnografiske Museum. Overdirektøren viderebragte den 11. maj 1854 forslaget til Kultusministeriet, som den 24. juli nedlagde den forestilling, som Frederik VII bifaldt den 28. juli."^[13]

Mads Langes bidrag til fædrelandet begrænsede sig dog ikke kun til det kulturelle. Således sendte han flere tusinde rigsbankdaler hjem til Danmark under krigen mod Tyskland i 1848-1850. Han indsamlede også penge til den danske organisation "Hjælp til Krigens Saarede".

[redigér] Efterkommere

Mads Lange blev aldrig gift. Han drømte hele livet om at blive gift med sin 10 år yngre kusine Ida Bay, som han sendte breve og gaver. Hun nærede dog åbenbart ikke de samme følelser for ham, og hun afslog da også det frierbrev, han sendte fra Østen.

Mads Lange fik i stedet tre børn med to kvinder på Bali. Den ene kvinde var en balineserinde, som hed Njai Kenjèr eller Nyai Kenyèr^[14]. Den anden kvinde var en kineserinde, som Mads Lange omtaler som Nonna Sangnio, hvor Nonna dog betyder "frøken" eller "elskerinde".

De tre børn var William Peter (1843) og Andreas Emil (1850) med Nyai Kenjèr samt Cecilia Catharina (1848) med Nonna Sangnio.

Begge sønnerne blev sendt i skole i Singapore. William Peter døde dog her kun 12 år gammel. Andreas Emil blev uddannet på Raffles Institut og blev gift med en malaj og fik en del børn. Efterkommere af de to lever i dag både i Singapore og Australien. Dog fandt forfatteren Paul Andresen ud af, at New Zealands tidligere premierminister David Lange, der vides at være af dansk afstamning, ifølge ham selv ikke tilhørte dén specielle gren af familien.^[15]

Datteren Cecilia blev som 7-årig sendt til Singapore for at få sin skolegang på en klosterskole. Året efter døde Mads Lange imidlertid, og hun blev adopteret af en engelsk familie. De tog hende med på en del rejser bl.a. til Europa og Indien. Dette betød, at hun fik en meget alsidig uddannelse, der kom hende til gode senere, da hun i 1870 vendte tilbage til Singapore. Her mødte hun sultan Abu Bakar, der på daværende tidspunkt var maharaja af Johor. Han blev så forelsket i hende, at han ikke tog sig af de normale fordomme, der var imod, at en renblodet malaj giftede sig med en eurasier. Cecilia var dog maharajahens anden hustru, og da han i 1885 af briterne blev udnævnt til sultan, blev det hans tredje hustru Fatimah, der blev sultanah. Cecilia blev i stedet "Inche Besar Zubidah", en titel, der blev givet til en sultans hustru, der ikke var indsat som sultanah. Men til forskel for sultanens andre hustruer var Cecilia den eneste, der fødte en søn og dermed førte slægtslinjen videre. Hendes søn sultan Ibrahim, er således en efterkommer af Mads Lange, og hans slægt sidder stadig i dag på tronen i Johor.

[redigér] Kilder

• Andresen, Paul. Mads Lange fra Bali og hans efterslægt sultanerne af Johor. Odense Universitetsforlag, Odense 1992. ISBN 87-7492-851-1
• Gravensten, Eva. Mads Lange, roi de Bali - Un pionnier danois et son temps. Esprist Ouvert, Paris 2007. ISBN 978-2-88329-077-8 (Fransk)
• Nielsen, Aage Krarup. Mads Lange til Bali. En dansk Ostindiefarers Liv og Eventyr. Gyldendalske Boghandel og Nordisk Forlag, København 1949. (Oprindeligt udgivet i 1925) Intet ISBN
• Rasmussen, Doris. En Vild Krabat - Mads Johansen Lange. Forlaget Mea, 2007. ISBN 978-87-991982-0-7

[redigér] Referencer

[redigér] Eksterne henvisninger

• Historien om Mads Johansen Lange af Bali - Rudkøbing Byhistoriske Arkiv
• Mads Lange – “konge” af Bali - Undervisningsminister Bertel Haarders blog, om hans besøg på Bali i anledning af Mads Langes 200 års fødselsdag.