Sanne Salomonsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sanne Salomonsen
Sanne Salomonsen i Aalborg 2010 ubt-5.jpeg
Sanne Salomonsen i Aalborg, 2010.
Information
Fødenavn Susanne Salomonsen
Født 30. december 1955 (58 år)
Frederiksberg
Oprindelse Holte
Genre(r) Pop, rock, jazz
Beskæftigelse Sangerinde
Aktive år 1967-nu
Pladeselskab Mermaid (2009–nu)
Copenhagen (2004–2005)
Medley (2003)
Virgin (1985–2001)
CBS (1984)
EMI (1977)
Sonet (1973)
Associerede acts Anne Linnet Band, Cowgirls, Sneakers

Sanne Salomonsen (født Susanne Salomonsen 30. december 1955Frederiksberg) er en dansk sangerinde, der af mange betragtes som en institution i dansk rockmusik, og på den baggrund har fået tilnavnet "Rock mama". Om tilnavnet sagde Salomonsen i 2011: "Når jeg kigger rundt på den danske scene, så kan jeg jo tydeligt se, at hvis der er en rockmama, så er det mig. Sådan er det."[1]

Sanne Salomonsens har siden sin professionelle debut i starten af 1970'erne udgivet 16 soloalbummer på både dansk og engelsk, og inden for forskellige genrer som rock, pop og jazz. Hun har desuden udgivet musik i konstellationerne Sneakers og Anne Linnet Band. Foruden sin lange solokarriere, har Sanne Salomonsen været en meget benyttet korsangerinde, og har således optrådt på udgivelser med Gnags, Sebastian, Kasper Winding, Lis Sørensen, Michael Falch, Anne Linnet, og Sko/Torp.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Opvækst og tidlig karriere (1955–1973)[redigér | redigér wikikode]

Sanne Salomonsen i Århus, 2005.

Sanne Salomonsen blev født den 30. december 1955Frederiksberg som datter af videnskabsmand og universitetslektor Finn Salomonsen (1909–83) og Ruth Birgit Nielsen (1923–2010). Som 11-årig flyttede hun med familien til den københavnske forstad Holte.[2] Hun voksede op i en musikalsk familie hvor faderen var amatørjazzpianist.[3] Som seksårig medvirkede hun i en tv-indspilning af balletten Elverhøj, hvor hun spillede elverpige. Hun fik efterfølgende et tilbud om at blive optaget på Den Kongelige Balletskole, men forældrene afslog.[2] I 1967 fik Sanne sin debut som sangerinde i et lokalt band i en alder af 13 år.[2][3] Året efter kom hun med i rockbandet Curled Edges sammen med musikere fra Beefeaters og The Maxwells.[3] Efter at have afsluttet 9. klasse, fik hun rollen som Shella i musicalen Hair.[2][3] I den forbindelse fik hun tilnavnet "Lille Sanne Superstar".[2][4] Daværende teaterdirektør Klaus Pagh blev så begejstret for Sanne, at han besluttede sig for at give hendes gratis undervisning på ABC Teatrets Elevskole. I den forbindelse fik hun roller i musicalerne Godspell og Touch, mens hun sideløbende havde små roller i tv-serien Huset på Christianshavn.[2] På det tidspunkt havde hun så stor succes, at pladeselskabet Sonet skrev kontrakt med den 17-årige Sanne og udsendte hendes debutalbum, Sanne Salomonsen (1973).[3] Et album, der blev gæstet af bl.a. trompetist Palle Mikkelborg og trommeslager Kasper Winding.[3] Hun fik især et stort hit med Sebastians oversættelse af Roberta Flack's "Killing Me Softly", der blev til "Søgte mit indre".[2] På privatfronten flyttede hun sammen med bassisten Bo Stief, som hun var gift med fra 1975 til 1980.[3]

Precious Moments, Sneakers og Anne Linnet Band (1974–1984)[redigér | redigér wikikode]

"Det var tiden, hvor jeg blev etableret som rocksanger. Det var dér, hvor jeg kom ind på den vej, jeg skulle følge. Jeg havde brugt de første 8-9 år på at eksperimentere, havde spillet meget med Palle Mikkelborg og var i "fusions-mode", fik tjekket alle mine rødder ud og var virkelig ude at lære. Med Sneakers fandt jeg min vej, og jeg tænker på det som noget af det vigtigste i mit liv på alle områder. Jeg synes, det var musikalsk fantastisk og kan nyde det den dag i dag."

— Sanne Salomonsen om Sneakers-perioden.[2]

Op gennem 1970'erne var Sanne med i flere forskellig musikalske konstellationer.[3] Fra 1976–78 var hun med i vokalpop-gruppen Flair, der også talte Lasse Lunderskov og Tamra Rosanes. I 1977 udgav hun sit andet album, Precious MomentsEMI.[2] Samtidig medvirkede hun i jazzgruppen Kansas City Stompers og Palle Mikkelborgs V8.[3] Hun indspillede desuden et album med det tyske bigband Rhythm Combination & Brass i 1978 og turnerede i Tyskland, Holland og Sverige.[2] Samme år sang hun duet med C.V. Jørgensen på "Lidt til og meget mer'" fra soundtracket til Mig og Charly-filmen.[2] Året efter mødte hun komponisten Morten Kærså, som hun dannede par med fra 1979-84, og i 1980 blev hun skilt fra Bo Stief.[2][3]

I 1980 kom Sanne med i Kærså og Mikkel Nordsøs rockband Sneakers, der debuterede med et selvbetitlet album samme år. I Sneakers tilegnede Sanne sig en sangstil inspireret af blues- og soulmusikken.[3] Bandet markerede Sannes gennembrud og blev yderligere cementeret af de efterfølgende album Sui Sui (1981) og Rou'let (1982), der gav bandet hits som "Sui-Sui" og "Wodoo".[2] Sidstenævnte skrev Sanne sammen med Hans-Henrik Koltze. Sideløbende var Sanne medlem af Anne Linnet Band med sangerinderne Anne Linnet og Lis Sørensen fra 1979-82.[3] I 1983 havde Sanne hovedrollen i Ole Roos-filmen Forræderne og medvirkede i Tvillingernes TegnBellevue Teatret. Samme år døde hendes far efter længere tids sygdom. I Sverige fik hun hovedrollen i spillefilmen Smuglerkongen (1984), mens hun i Danmark var med i musicalen Berlin på Bellevue Teatret. Musikken fra musicalen udkom samtidig under konstellationen Linnet-Salomonsen. Samme år udsendte Sneakers deres tredje og sidste album, Katbeat, hvorefter bandet opløses i 1985. I efteråret 1984 medvirkede hun i den svenske komediefilm Svindelforretningen.[2]

Tiden efter Sneakers og internationale ambitioner (1985–1999)[redigér | redigér wikikode]

"Det var dels p.gr.a den engelske pladeselskabs-direktør, der gik bag om ryggen på mig, og ville have "en ny Tina Turner". [...] Og så dels p.gr.a. de musikere jeg indspillede med. De kunne ikke spille! Og slet ikke trommeslageren Cozy Powell. Han kunne ikke engang holde et tempo - heller ikke live! Jeg havde simpelthen ikke power nok til at få min mening igennem. Så jeg gik bag om ryggen på direktøren, og tog hjem og indspillede fire numre om med Sneakers-drengene."

— Sanne Salomonsen om indspilningen af No Angel.[5]

Sanne Salomonsen blev i 1985 gift med guitarist Mats Ronander, et ægteskab der varede til 1992. Sanne og Lis Sørensen spillede hovedrollerne i musicalen Zarai (1985) med musik af Morten Kærså. Efterfølgende udkom Sannes tredje soloalbum, Sanne Salomonsen. I 1986 turnerede Sanne i det svenske orkestrer Off Course, og tog til byen Key West i Florida for at indspille på værtshuset Sloppy Joe's. Sannes fjerde soloalbum Ingen engel udkom i 1987 efter tre måneder i studiet med producer Tony Taverner. Albummet udkom også i en engelsk udgave med titlen No Angel, men indspilningerne var præget af uoverensstemmelser med pladeselskabet Virgin og Tony Taverner, der forsøgte sig med en "heavy metal-Tina Turner-lyd" uden Sannes samtykke. Sangerinden krævede derimod at samme hold af skandinaviske musikere skulle medvirke. Albummet blev derfor ikke det internationale gennembrud man havde håbet på.[2]

I 1988 fik Sanne sønnen Victor Ray med Ronander. Sammen med Søs Fenger, Thomas Helmig og Anne Linnet udgav hun støttesinglen "Den jeg elsker, elsker jeg" til fordel for AIDS-Fondet. Sangen hittede i hele Skandinavien og modtog en Dansk Grammy for Årets danske hit.[2][3] Året efter udkom soloalbummet Sanne, produceret af Rugsted & Kreutzfeldt. Albummet gik ind som nummer ét i Sverige, som den første danske plade nogensinde, og solgte samlet 600.000 eksemplarer i Skandinavien.[2][4] På albummet skrev Thomas Helmig kæmpehittet "Kærligheden kalder", ligesom han sang duet på "Jeg i' live". Sanne endte med at blive året mest solgte danske rockalbum, og udkom året efter i en engelsk version med titlen Love Is Gonna Call.[3][2] Sanne er det femte mest solgte album nogensinde i Danmark, med over 400.000 solgte eksemplarer indtil 2007.[6]

Salomonsen samarbejdede igen med Anne Linnet i 1990 om musikken til musicalen Gøngehøvdingen, der senere udkom på albummet Krig og kærlighed.[2] Året efter udkom Where Blue Begins, der var indspillet i Memphis, Tennessee. Albummet solgte 400.000 eksemplarer i Skandinavien, og udkom efterfølgende i Nord- og Mellemeuropa.[7][8] For albummet modtog sangerinden en Grammy for Årets danske sangerinde i 1992.[2] 1992 var også året hvor Sanne blev skilt fra Mats Ronander, og besluttede at flytte til en gård i Vendsyssel.[2] Under indspilningerne af "Knowing Me, Knowing You" til et ABBA-hyldest album, mødte hun trommeslageren Peter Schiøtz som hun blev kæreste med.[9][10] Deres forhold varede indtil begyndelsen af 1999.[11]

Sanne forsøgte sig endnu engang med en international karriere med 1994-albummet Language of the Heart, hvor det amerikanske band Little Feat medvirkede på. Gennembruddet udeblev, da Sanne fravalgte at flytte til Los Angeles til fordel for hendes søn.[2] Om det mislykkedes forsøg på at slå igennem i USA sagde Sanne, "Det var ikke så meget at lave pladerne, men alt det med at promovere dem bagefter. [...] For mig handler det om at spille, og det lagt sammen med at bo i Nordjylland og hele tiden rejse til USA og samtidig være en god mor, det kunne jeg ikke få til at gå på i en højere enhed". I stedet valgte sangerinden at fokusere på Skandinavien.[2] Efter at have turneret med Language of the Heart, indspillede Sanne livealbummet Unplugged i 1994, der vandt to Grammy'er for Årets danske sangerinde og Årets danske live udgivelse i 1995.[2]

Efter flere engelsksprogede album udsendte Sanne Salomonsen 1996, der var produceret af Nikolaj Steen, og turnerede med albummet det følgende år. Albummet solgte 100.000 eksemplarer i Skandinavien, heraf 50.000 i Danmark.[12][13]

I 1998 udkom coveralbummet In a New York Minute i samarbejde med jazzmusikeren Chris Minh Doky.[3] Albummet blev indspillet på blot ti dage, og har siden solgt 100.000 eksemplarer.[2][14] Sanne Salomonsen var i 1999 i et kortvarigt forhold med entertaineren Thomas Eje, der ifølge hende varede et par måneder.[15][16]

Cowgirls, Freedom, The Album og Melodifestivalen (2000–2005)[redigér | redigér wikikode]

Cowgirls bestående af Sanne, Lis Sørensen og Tamra Rosanes.

I 2000 blev Sanne's karriere opsummeret på opsamlingsalbummerne De bedste af de bedste vol. 1 og De bedste af de bedste vol. 2. I 2001 medvirkede Sanne Salomonsen på soundtracket til filmen Send mere slik med sangen "Little White Doll".[2] I efteråret havde Sanne hovedrollen i musicalen Evita, der blev en publikumssucces. Samme år dannede hun coverbandet Cowgirls med Lis Sørensen og Tamra Rosanes, der udsendte albummet Girls Night Out i september 2001. Albummet gik direkte ind som #1 på hitlisten, og modtog i december platin for 50.000 solgte eksemplarer.[17][18]

I løbet af 2002 indspillede Sanne et nyt soloalbum under kontrakt med EMI-selskabet Medley Records, der udkom i marts 2003 med titlen Freedom. Producer var endnu engang Nikolaj Steen, mens sangskrivere talte kendte navne som Ivan Pedersen, Søren Sko, Søren Rasted, samt dance-duoen Infernal. Selv beskrev Sanne albummet som "en voksen popplade med nogle stærke sange, hvor man har lyst til at høre hele cd’en igennem. Og så håber jeg da, at jeg er nysgerrig – at jeg udforsker det, der sker musikalsk uden at blive utroværdig."[2][19] Albummet blev en succes med 55.000 solgte eksemplarer, og gav hende radiohittet "Teardrops in Heaven".[20][21] Gennem hele 2004 spillede Sanne slotskoncerter i Danmark med Radiounderholdningsorkestret, og i Sverige med Mats Ronander.[2]

I slutningen af 2004 skiftede Sanne til pladeselskabet Copenhagen Records, med ambitionen om at genvinde det norske og svenske marked.[20] Sanne udsendte den 28. februar 2005 sit tolvte soloalbum, The Album. Det var hovedsageligt skrevet af svenske musikere, og produceret af Nikolaj Steen og Óli Poulsen.[22] Albummet gik ind som nummer ét på hitlisten, og modtog i juli 2005 platin efter at have solgt 45.000 eksemplarer.[23] I foråret optrådte Sanne med The ShowBellevue Teatret i København, der i alt blev set af mere end 40.000 mennesker.[2] Showet udkom i 2006 på DVD. Samme år udkom biografien The Book af journalist Maise Njor.[2]

Sanne Salomonsen deltog i marts 2005 i det svenske Melodi Grand Prix, Melodifestivalen med sangen "Higher Ground". Sanne endte på en syvendeplads, men formålet var ifølge hende selv ikke at vinde, "For at være helt ærligt så var jeg ikke interesseret i at vinde [...] Men jeg kan bruge den enorme exposure, jeg har fået i Sverige, når min plade [The Album] skal ud dér i april."[24]

Sygdom og comeback med Unico (2006–2010)[redigér | redigér wikikode]

"Jeg blev ramt af en voldsom depression, der varede i ti måneder. Det sker, når ens hjerne har haft et sammenbrud. Jeg fik socialfobi og troede pludselig ikke på, hvad folk sagde til mig, og kunne ikke se nogen fremtid for mig. Alle de redskaber, man normalt bruger til at klare hverdagen, var bare væk. Der var kun mørke tilbage. [...] Da jeg kom ud på den anden side af mørket, var jeg klar til at kæmpe igen, og det eneste, jeg tænkte, var: "Jeg vil have mit liv tilbage. Jeg er fuldstændig ligeglad med alt andet, jeg vil op på hesten og kunne synge igen."

— Sanne Salomonsen om følgerne af hendes blodprop.[25]

Den 5. maj 2006 blev Sanne Salomonsen ramt af en blodprop i hjernen, efter at have trænet på sin trampolin i kælderen i sit hjem. Sangerinden blev bragt til behandling ved Glostrup Hospital. Blodproppen medførte at hun blev lammet i venstre arm og venstre halvdel af ansigtet.[26] Hun besluttede sig for at aflyse alle sine arrangementer sommeren over, og påbegyndte et genoptræningsforløb. Sanne blev ramt af en depression i kølvandet på sygdommen, der gav hende permanent nedsat følsomhed i venstre hånd.[27] Hun stod for første gang på en scene efter sygdomsforløbet den 10. marts 2007 i Herning. Her optrådte hun til stor overraskelse for publikum ved Dansk Varmblods Gallashow.[28] Næste gang Sanne Salomonsen stod overfor et talstærkt publikum var den 16. juli 2009, da hun til stor overraskelse kom på scenen under tv·2s koncert på Grøn Koncert i Esbjerg.[29]

Sanne Salomonsen udgav comebackalbummet Unico den 9. marts 2009, der er hendes første dansksprogede album i 13 år. Det er opkaldt efter hendes hest i Portugal, som hun købte i forbindelse med genoptræningen for at styrke muskler og koordinationsevne.[25] Albummet var oprindeligt planlagt til at udkomme i november 2008, men måtte udskydes fordi arbejdet i studiet ikke var færdiggjort.[30] Det var vigtigt for Sanne, at albummet var på det dansk hvis det skulle vise sig at blive hendes sidste album, "Hvis det er tilfældet, er det bare vigtigt for mig, at den er sunget på mit modersmål. Det var sådan, jeg startede, og sådan vil jeg også slutte."[25] Arbejdet med Unico begyndte halvandet år efter blodproppen, og var følelsesladet for Salomonsen da mange af sangene handlede om "at komme tilbage til livet".[25] Af samme grund kom flere af disse ikke med på albummet, "Der var simpelthen for mange tårepersere, og det blev for meget – også for mig selv."[25] Unico gik ind som #1 på albumlisten, med 10.000 solgte eksemplarer i den første uge.[31] Det endte med at sælge mere end 60.000 eksemplarer, og nåede at ligge på hitlisten i knap ét år, samt at blive det fjerde bedst-sælgende album i 2009.[32] Albummets første single, "Taxa" er skrevet af Lise Cabble, Kim Nowak-Zorde og Mogens Binderup. "Taxa" blev et stort radiohit, og den femte mest solgte sang i 2009 med mere end 30.000 solgte eksemplarer.[33][34]

Tiden brænder (2011–nu)[redigér | redigér wikikode]

Den 14. november 2011 udkom Sanne Salomonsens fjortende studiealbum, Tiden brænder. De fleste af albummets 13 sange er skrevet direkte til Sanne Salomonsen, og har tydelige referencer til sangerindens tid i Sneakers i 80'erne, som hun betegner som "en af de vigtigste perioder rent musikalsk." På trods af 80'er-referencerne er albummets produktion præget af en rocklyd. Sangskrivere og producere på albummet tæller tidligere samarbejdspartnere som Nikolaj Steen, Marcus Winther-John og Lise Cabble, samt yngre navne som Frederik Thaae, Thomas Troelsen og Julia Fabrin. Rent lyrisk er albummet påvirket af "naturkatastrofer som hungersnød, storme, oversvømmelser, askeskyer", der ifølge Sanne Salomonsen påvirker hende så stærkt, at det giver hende behøv for at synge om det.[1] Tiden brænder debuterede som nummer fire på hitlisten, med 1993 solgte eksemplarer i den første uge.[35] I maj 2012 modtog albummet platin for 20.000 solgte eksemplarer.[36] Den 10. august 2012 blev Sanne Salomonsen tildelt Polka Verner Legatet af Danmarks Smukkeste Festival, som gives til "personer, som har gjort en særlig indsats i musik- eller underholdningslivet." Legatet bestod af 97.170 kroner og blev begrundet med "hendes varme, begejstring og synlige glæde ved musikken, der altid smitter den, der rammes af hendes store stemme."[37] Salomonsen medvirkede i sæson 3 af TV 2-programmet Toppen af Poppen som blev sendt august - september 2012, sammen med Johnson, Kasper Winding, Dicte, Nabiha, Mads Langer, og Peter Belli. D. 7. Oktober 2012 blev Sneakers gendannet for en enkelt aften, da bandet spillede 5 numre i forbindelse med at guitaristen Mikkel Nordsø modtog Ken Gudman prisen i Amager Bio.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Sanne Salomonsen[redigér | redigér wikikode]

Studiealbum
Andre album
Livealbum
  • The Show (2005)
Opsamlingsalbum
Bokssæt
  • Sneakers & Sanne Salomonsen (2008)
  • Sanne Salomonsen: 8 Originale Studio Albums (2009)

Anne Linnet Band[redigér | redigér wikikode]

  • Anne Linnet Band (1981)
  • Cha Cha Cha (1982)

Cowgirls[redigér | redigér wikikode]

  • Girls Night Out (2001)

Linnet-Salomonsen[redigér | redigér wikikode]

  • Berlin '84 (1984)
  • Krig og Kærlighed (1990)

Sneakers[redigér | redigér wikikode]

Studiealbum
  • Sneakers (1980)
  • Sui Sui (1981)
  • Rou'let (1982)
  • Katbeat (1984)
Opsamlingsalbum
  • Totale (1994)
  • Greatest (1997)
Noter
  • A No Angel er den engelsksprogede udgave af Ingen engel.
  • B Love Is Gonna Call er den engelsksprogede udgave af Sanne
  • C 1996 er den engelsksprogede udgave af albummet af samme navn.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 "Sanne Salomonsen - Tiden brænder - dr.dk/P4/Ugens album". DR. 7. november 2011. http://www.dr.dk/P4/Ugens_album/2011/sanne-salomonsen-tiden-braender.htm. Hentet 11. november 2011. 
  2. 2,00 2,01 2,02 2,03 2,04 2,05 2,06 2,07 2,08 2,09 2,10 2,11 2,12 2,13 2,14 2,15 2,16 2,17 2,18 2,19 2,20 2,21 2,22 2,23 2,24 2,25 2,26 2,27 2,28 2,29 Tuxen, Henrik (Januar 2006). "Sanne Superstar". Gaffa (01): 35–39. http://www.e-pages.dk/gaffa/277/34. 
  3. 3,00 3,01 3,02 3,03 3,04 3,05 3,06 3,07 3,08 3,09 3,10 3,11 3,12 3,13 3,14 Rasmussen, Pia. "Sanne Salomonsen". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1141/origin/170/. Hentet 26. august 2011. 
  4. 4,0 4,1 Drejer, Dennis (6. marts 2005). "Sanne Superstar". B.T.. http://www.bt.dk/underholdning/sanne-superstar. Hentet 26. august 2011. 
  5. Buschmann, Morten (Oktober 1996). "Ugens u-undgåelige". Gaffa (10): 14. 
  6. Drejer, Dennis (17. januar 2007). "Vi køber færre skiver". B.T.. 
  7. Olesen, Allan Lykke (25. januar 1994). "Vilde med Sanne". Ekstra Bladet. 
  8. "Rock-noter". Gaffa (80): 2. August 91. http://www.e-pages.dk/gaffa/277/34. 
  9. Johansen, Susanne (6. juni 1992). "SANNE NYDER SOMMEREN". B.T.. 
  10. Møller, Arne (1. august 1992). "Jeg elsker ham stadig". B.T.. 
  11. Hellstrand, Helle Karin (20. marts 1999). "Sannes sanser...". Jyllands-Posten. 
  12. Christensen, Uffe (11. marts 1997). "Tre døgn med Sanne". Jyllands-Posten. 
  13. Eriksen, Jan (12. december 1996). "Det ser sort ud". B.T.. 
  14. "Certificeringer". IFPI Danmark. http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=25. Hentet 10. august 2012. 
  15. Quist, Dorte (14. april 1999). "Thomas Eje og Sanne Salomonsen nye kærester". Ekstra Bladet. 
  16. Madsen, Søren Anker (21. november 2005). "Sanne er god mod børn og dyr". Berlingske Tidende. http://www.b.dk/kultur/sanne-er-god-mod-boern-og-dyr. Hentet 31. maj 2014. 
  17. "danishcharts.com - Cowgirls - Girls Night Out". Hitlisten. Hung Medien. http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Cowgirls&titel=Girls+Night+Out&cat=a. Hentet 25. december 2011. 
  18. "Album Top-40". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music. 17. december 2001. http://hitlisterne.dk/default.asp?w=51&y=2001&list=a40. Hentet 25. december 2011. 
  19. Svidt, Ole Rosenstand (7. februar 2003). "Første Sanne Salomonsen-soloalbum i fem år". Gaffa. http://gaffa.dk/nyhed/2433. Hentet 12. november 2011. 
  20. 20,0 20,1 Eriksen, Jan (23. december 2004). "2005 bliver Sannes år". BT. http://www.bt.dk/underholdning/2005-bliver-sannes-aar. Hentet 11. november 2012. 
  21. Damm, Henrik (15. oktober 2003). "Ny Sanne single". Soundvenue. http://www.soundvenue.com/nyheder/2003/10/15/ny-sanne-single. Hentet 12. november 2011. 
  22. Poulsen, Jan Opstrup. "Sanne Salomonsen: The Album - Anmeldelse - GAFFA.dk". Gaffa. http://gaffa.dk/anmeldelse/22276. Hentet 12. november 2011. 
  23. Knudsen, Frodi Holm (14. juli 2005). "Sanne får platin". B.T.. http://www.bt.dk/underholdning/sanne-faar-platin. Hentet 27. august 2011. 
  24. Jensen, Michael (14. marts 2005). "Salomonsen nummer 7 i svensk Grand Prix". Gaffa. http://gaffa.dk/nyhed/5264. Hentet 27. august 2011. 
  25. 25,0 25,1 25,2 25,3 25,4 Bækholm, Christian (8. marts 2009). "Sanne Salomonsen – På kanten af livet - GAFFA.dk". Gaffa. http://gaffa.dk/artikel/31475. Hentet 13. november 2011. 
  26. "Sanne delvis lam efter blodprop". Ekstra Bladet. 9. maj 2006. http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article251278.ece. Hentet 27. august 2011. 
  27. Weber, Cordelia (24. februar 2009). "Sanne: - Jeg er ikke typen der tuder". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1129866.ece. Hentet 27. august 2011. 
  28. Fogde, John (10. marts 2007). "Sanne er tilbage". Gaffa. http://gaffa.dk/nyhed/9382. Hentet 27. august 2011. 
  29. Møller, Michael Frank (17. juli 2009). "Sanne Salomonsen: Tilbage på scenen". Se og Hør. http://www.seoghoer.dk/Nyheder/Musik/sanne%20salomonsen%20scene%20comeback.aspx. Hentet 27. august 2011. 
  30. Eriksen, Jan (17. oktober 2008). "Sanne må udsætte album". B.T.. http://www.bt.dk/musik/sanne-maa-udsaette-album. Hentet 27. august 2011. 
  31. Treo, Thomas (20. marts 2009). "Salomonsen sælger". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1142412.ece. Hentet 27. august 2011. 
  32. Thuesen, Rebecca (11. januar 2010). "Dansk musik sælger bedst". Gaffa. http://gaffa.dk/nyhed/36467. Hentet 25. december 2011. 
  33. "2009's bedst sælgende tracks". IFPI Danmark. 8. januar 2010. http://ifpi.dk/?q=content/2009s-bedst-s%C3%A6lgende-tracks. Hentet 25. december 2011. 
  34. "Guld og platin i august". IFPI Danmark. 9. september 2004. http://ifpi.dk/?q=content/guld-og-platin-i-august. Hentet 25. december 2011. 
  35. Treo, Thomas (25. november 2011). "Popmama trynes af gamle rockdrenge". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1663246.ece. Hentet 25. november 2011. 
  36. "Certificeringer". IFPI Danmark. http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=22. Hentet 29. maj 2012. 
  37. Sloth, Ninna (10. august 2012). "Rock-Mama og de Mylius fik Polka Verner Legatet". Danmarks Smukkeste Festival. http://www.smukfest.dk/sidstenyt_vis.asp?id=1175. Hentet 11. august 2012. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]