Manchester United F.C.

Manchester United F.C.
Klubdetaljer
Fulde navn	Manchester United Football Club
Kaldenavn(e)	The Red Devils
Grundlagt	1878, som Newton Heath L&YR F.C.
Hjemmebane	Old Trafford Trafford Greater Manchester, England
Kapacitet	76,212 tilskuere
Formand	Malcolm Glazer
Cheftræner	Sir Alex Ferguson
Liga 2008-09	Premier League
Liga 2007-08	Premier League (1. plads)
Andet
Websted	manutd.com
Hjemmebane Udebane 3. valg
Infoboks opdateret: 28. september 2008, kl. 14:54

Manchester United Football Club er en engelsk fodboldklub, som har hjemme på Old Trafford-station i Trafford, Greater Manchester, og er en af de mest populære fodboldklubber i verden, med over 330 millioner fans på globalt plan – næsten 5% af verdens befolkning. Klubben var et af medlemmerne da Premier League blev oprettet i 1992, og ellers har de spillet i den øverste division i England siden 1938, med undtagelse af sæson 1974-75. Det gennemsnitlige tilskuertal i klubben har været højere end nogen anden klub i engelsk fodbold lige siden 1964–65.

Klubben er den anden mest succesfulde i engelsk fodbolds historie og faktisk den mest succesfulde i nyere tid, de har vundet 20 major titler siden Alex Ferguson’s start i november 1986. De er Premier Leagues nuværende mestre, og de har vundet Englands top division 17 gange, kun en fra Liverpools rekord på 18 ligatitler. I 1968, blev de den første engelske klub til at vinde European Cup, mod portugisiske Benfica, som de slog 4-1. De vandt den anden European Cup som en del af ’’The Treble’’ i 1999 og næsten 40 år efter den første vandt de i 2008 deres tredje titel. Klubben har også rekorden for flest vundende FA Cup som er 11 gange.

Siden slutningen af 1990’erne, har klubben været en af de rigeste i verden med en højere omsætning end nogen anden fodboldklub, og er lige nu rangeret som den rigeste og mest værdifulde klub indenfor fodbold, med et budget på 897 millioner £ (over 9,5 milliarder kr.) fra september 2008. Manchester United var medlem af den nu inaktive G-14-gruppe, som var en samling af Europas førende fodboldklubber og fodboldforbundet European Club Association.

Sir Alex Ferguson har været manager for klubben siden 6. november 1986. Den nuværende klubkaptajn er Gary Neville, som overtog tjansen efter Roy Keane i november 2005.

Historie

Tidlige år (1878–1945)

Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1878-1945)

Klubben blev oprettet som Newton Heath L&YR F.C. i 1878 som arbejdets hold af Lancashire and Yorkshire Railway med depot i Newton Heath. Klubbens trøjer var halvt grønne og halvt guld. De spillede på en lille, ødelagt bane på North Road, tæt på stedet hvor Manchester Piccadilly jerbaneanlæg 15 år senere blev anlagt. I 1893 skiftede klubben stadion og slog sig ned på et stadion kaldet Bank Street i en nærliggende by kaldet Clayton. Klubben var året inden rykket op i The Football League og var nu begyndt at miste forbindelsen med jerbaneanlægget, som var skaberen af fodboldklubben. På et tidspunkt kom klubben frem til at de ville droppe ’’L&YR’’ i deres navn, og hed nu kun Newton Heath F.C.. Ikke lang tid efter, i 1902, var klubben nær ved at gå konkurs, med obligationer på over 26.000 kr., som var meget dengang i fodboldverdenen. På et tidspunkt lukkede myndighederne faktisk deres stadion Bank Street.

Lige inden klubben ville gå konkurs for altid, modtog den en betydelig stor investering af J. H. Davies, som var den styrende direktør for Manchester Byggerier. Rygter siger at klubkaptajnen Harry Stafford, viste sin dyre St. Bernard-hund frem til et klubfondforhøjningsmøde, da Davies henvendte sig til ham for at købe hunden. Stafford afviste tilbudet, men han var i stand til at overtale Davies til at investere i klubben og blive den nye klubformand. Det blev besluttet til et af de tidlige bestyrelsesmøder, at klubben blev nødt til at skifte navn, for at reflektere den nye friske start de havde skaffet. ’’Manchester Central’’ og ’’Manchester Celtic’’ var blandt forslagene, lige inden en ung italiensk invandrer kaldet Louis Rocca sagde: ``Herrer, hvorfor kalder vi ikke osselv Manchester United?´´ Navnet blev godtaget og Manchester United kom officielt til eksistens den 26. april 1902. Davies besluttede også at skifte klubbens farver, han forlod derfor de grøn- og guldstribede farver som tilhørte Newton Heath og vedtog rød og hvid som skulle være de nye farver til Manchester United.

Ernest Mangnall blev valgt som manager, efter at James West ikke ville forlænge den 28. september 1902. Mangnall ville prøve for alt i verden at få klubben i Første Division og var meget tæt på det mål i første forsøg, da de sluttede på en femte plads i Anden Division. Mangnall besluttede så at det var nødvendigt at få nogle nye ansigter til klubben, og han skrev derfor under med spillere som Harry Moger i målet, Dick Duckworth som back og John Picken helt oppe foran, men det var en anden nye back ved navn Charlie Roberts, som vækkede størst opmærksomhed. Han kostede klubben en dagværende rekord på 8040 kr. fra Grimsby Town i april 1904, og han hjalp dem med at slutte på en tredje plads i 1903-04-sæsonen, de var kun et point fra andenpladsen.

Det varede dog ikke længe før klubben rykkede op i Første Division for første gang med deres nye navn. De sluttede på en andenplads i Anden Division i 1905-06-sæsonen. To sæsoner med overraskelser ventede, da klubben sluttede på en ottende plads, før de i 1908 vandt deres første ligatitel. Manchester City var i den tidligere tid blevet undersøgt for at have betalt nogle af deres spillere et beløb, som var mere end det FA tilladte. De skulle betale 2680 kr. i bøde og 18 af deres spillere blev udelukket af holdet for altid. United var hurtige til at udnytte sitiuationen og fik blandt andre Billy Meredith (the Welsh Wizard) og Sandy Turnbull trukket til sig. De nye drenge havde ikke tilladelse til at spille før nytårsaften 1907 på grund af deres suspendering, så deres første mesterskabskampe kom først i 1907-1908-sæsonen. Holdet fik en god start, først med en 2-1 sejr over Sheffield United og derefter ti sejre i træk. På trods af en relativt svag slutning på sæsonen, vandt United alligevel med ni point foran deres nærmeste rivaler, Aston Villa.

Den efterfølgende sæson begyndte med at United fik sig et stykke sølvtøj, den allerførste Charity Shield, og endte med med endnu et stykke, som var klubbens første FA Cup-titel, de såede allerede frøene der, til hvad der ville blive et rekordhøjt antal a FA Cup-titler senere hen. Da de var i den vinder-stime, var Turnbull og Meredith nogle af de mest bærende kræfter i sæsonen. Turbull scorede blandt andet sejrsmålet i FA Cup-finalen. Klubben blev dog nødt til at vente to år før, de vandt flere medaljer, da de i sæson 1910-11 vandt Første Division for anden gang. I mellemtiden flyttede United til deres nye stadion Old Trafford. De spillede deres første kamp dér den 19. februar 1910 mod Liverpool, men tabte 4-3 efter at have smidt en 3-0-føring væk. De blev trofæløse igen i sæsonen 1911-12, som ikke kun gjorde at de for sidste gang så Mangnall i United (han flyttede til Manchester City efter ti år i United), men også sidste gang de vandt Første Division i 41 år, som er den længste periode der nogensinde er gået uden at de har vundet ligaen i deres historie.

I de næste ti år kom klubben ind i en periode med gradvis nedgang, før de i 1922 rykkede tilbage i Division 2. De rykkede op igen i 1925, men blev nødt til at kæmpe bare for at være i toppen af halvdelen af tabellen og rykkede ned igen i 1931. I otte år op til 2. verdenskrig, fik klubben tilnavnet en yo-yo-klub, da de brugte alt deres tid på at ligge på den laveste position i Division 2 i 1934. De nåede senere at rykke op i Division 1 og ned igen, før de atter rykkede op i den andensidste sæson før 2. verdenskrig. De garanterede deres plads i den øverste liga, efter at de sluttede på en 14. plads i 1938-39-sæsonen.

Busby-årene (1945–1969)

Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1945-1969)

I 1945 var udnævnelsen af Matt Busby til managerposten på Old Trafford. Han valgte en usædvanlig tilgang til sit job, han insiterede på at kunne vælge sit eget hold, vælge hvilke spillere der skulle skrive under og at han selv ville stå for holdets træninger. Han havde allerede misset et managerjob i sin tidligere klub Liverpool, fordi klubben syntes at de ting som Busby ville bestemme, skulle vælges af direktørerne. United valgte alligevel at tage chancen og prøve Busbys nye metoder. Busbys første kontrakt med en person var ikke en spiller, men en ny assistenmanager med navnet Jimmy Murphy. Klubben fandt ud af at risikoen ved at udnævne Busby til manager var det hele vær. Klubben sluttede nemlig på en anden plads i ligaen i 1947, 1948 og 1949 og de vandt FA Cup i 1948. Det var takket været den lokalfødte trio bestående af Stan Pearson, Jack Rowley og Charlie Mitten (Rowley og Pearson scorede begge i Cup Finalen i 1948) og også centerforsvaren fra nordøst Allenby Chilton.

Charlie Mitten fløj til Colombia i håbet om at finde en klub, hvor han kunne få en bedre løn, men resterne af Uniteds gamle hoveder havde stadig håbet om at vinde Første Divsions-titlen tilbage i 1952. Busby vidste dog, at fodboldklubber behøvede mere end bare gamle rutinekræfter, så derfor var han snu og skaffede spillere fra ungdomsholdet til førsteholdet. I starten tog ungdomsspillere som Roger Byrne, Bill Foulkes, Mark Jones og Dennis Viollet sig tid til at finde demselv i trupen, så klubben endte derfor på en lav ottende plads i 1953. Holdet vandt dog ligaen igen i 1956 med en gennemsnitsalder på kun 22 og et måltal på 103 mål i sæsonen. Den nye ungdomsindførelse som var igangsat af Busby havde nu fået det ene stemplerne som den mest succesfulde periode i klubbens historie (midt 1950’erne, midt-til-sidst i 1960’erne og 1990’erne). Busbys originale ”høst” af ungdomsspillere tilskrev sig navnet ’’Busbys Babes’’. Juvelen på kronen var forsvaren kaldte Duncan Edwards. Drengen fra Dudley i West Midlands fik hans United debut i en alder af 16 tilbage i 1953. Det siges at Edwards kunne spille en hvilken som heslt postion i marken, og mange der så ham spille sagde at han var den bedste spiller nogensinde. Den følgende sæson 1956-57 vandt de ligaen endnu en gang og kom også til FA Cup finalen, men tabte til Aston Villa. De blev også det første engelske hold til at deltage i Europa Cup, som var en befaling fra FA, som havde nægtet Chelsea den samme lejlighed den forrige sæson. United nåede til semifinalen, kun for at blive slået ud af Real Madrid. På vejen op til semifinalen fik United lavet den nuværende rekord på det største sejrsresultat i alle turneringer, de slog nemlig de belgiske mestre Anderlecht 10-0 på Maine Road

En mindetavle på Old Trafford som en hæder til spillerne der døde i München-ulykken.

Tragedieramt blev klubben den efterfølgende sæson, da flyvemaskinen som skulle transportere dem hjem fra en Europa Cup-kamp styrtede ned, da flyede lige havde lettet efter et benzinopfyldningsstop i München i Tyskland. München-ulykken skete den 6. februar 1958 og tog livet af otte spillere - Geoff Bent, Roger Byrne, Eddie Colman, Duncan Edwards, Mark Jones, David Pegg, Tommy Taylor og Liam "Billy" Whelan – og 15 andre passagerer inklusiv nogle United-medarbejdere Walter Crickmer, Bert Whalley and Tom Curry. Flyet havde allerede prøvet at lette to gange før den fatale tredje, som gik galt på grund af et byggeri for enden af startbanen, hvilket gjorde at piloten kom til at sænke farten ned til en utildtrækkelig fart til at lette. Flyvemaskinen gled af ved enden af startbanen, gennem et hegn og ind i et hus. United-målmanden Harry Gregg formåede at opretholde bevistheden efter styrtet og af frygt for at flyet kunne eksplodere hvert sekund, greb han både Bobby Charlton – som havde debuteret for United mindre end atten måneder tidligere – og Dennis Viollet i deres bælter og trak dem i sikkerhed. Syv United-spillere døde under ulykken, og Duncan Edwards døde fjorten dage senere på hospitalet. Højre-wingen Johnny Berry overlevede også ulykken, men blev skadet for altid i ulykken og hans fodboldkarriere fik en forhastet slutning. Matt Busby fik ikke meget håb som en af de overlevende af lægerne i München, og fik endda den sidste ceremoni på et tidspunkt, men kom sig mirakuløst og blev til sidst udksrevet af hospitalet efter at have opholdt sig der i over to måneder.

Der gik rygter om at klubben ville melde sig ud og fjerne sig fra alle turneringer, men med Jimmy Murphy til at tage over som manager på grund af, at Busby skulle have helet sine skader helt, fortsatte klubben med en midlertidig trup. Til trods for ulykken nåede de til FA Cup-finalen igen, hvor de tabte til Bolton Wanderers. I slutningen af sæsonen gav UEFA FA mulighed for at tilføje både United og de eventuelle mestre Wolverhampton Wanderers til Europa Cup i 1958-59 som en anerkendelse til ofrene, men FA afslog. United formåede at skubbe Wolves ned af torvet den efterfølgende sæson, og de sluttede på en ærefuld anden plads; ikke dårligt af et hold der lige havde mistet otte førsteholdsspillere i München-ulykken.

Busby genopbyggede holdet gennem starten af 1960’erne, han skrev under med spillere som Denis Law og Pat Crerand, på grund af sin opfostrelse af en ny generation unge spillere. Den måske mest berømte af denne nye flok, var der en ung mand fra Belfast kaldet George Best. Best havde en sjælden naturlig atletisk måde at spille på, men hans mest værdifulde fordel var han tætte kontrol af en fodbold. Han hurtige fødder gjorde at han kunne aflevere gennem næsten hvilket som helst hul i, når der var modstand lige meget hvor lille. Holdet vandt FA Cup’en i 1963, selvom de endte på en 19. plads i Første Division. FA Cup-triumfen lod til at opretholde spillernes håb, som gjorde at klubben sluttede på en anden plads i 1964, og bedre endnu efter da de vandt ligaen i 1965 og 1967. United vandt Europa Cup’en i 1968, hvor de slog Eusébios SL Benfica 4–1 i finalen, og blev den første engelske klub til at vinde konkurrencen. Dette United-hold var bemærkelsesværdig nok til at modtage tre European Footballers of the Year: Bobby Charlton, Denis Law og George Best. Matt Busby skrev atter under som manager i 1969 og blev senere erstattet af reserverholdstræneren og tidligere United-spiller Wilf McGuinness.

1969–1986

Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1969-1986)

Fil:Manchester city coa.png

Byen Manchesters våbenskjold hvorpå klubbens våbenskjold er baseret. Våbenskjoldet bruges ved særlige lejligheder.

United kæmpede for at erstatte Busby med en lignende manager, og holdet kæmpede under Wilf McGuinness i 1969-70-sæsonen, hvor de sluttede på en skuffende 8. plads og efterfølgende en fattig start på 1970-71-sæsonen, McGuinness blev degraderet tilbage til positionen som reserveholdstræner. Busby blev derfor listet tilbage til klubben i den sidste tid af sommeren 1971. I mellemtiden havde United mistet et antal af storprofilspillere som Nobby Stiles og Pat Crerand.

På trods af ansøningen om at få Celtics Europa Cup-vindende manager, Jock Stein, til at overtage managerjobbet – Stein havde fået et mundtligt tilbud til at tilslutte sig United, men han skubbede det væk lige i sidste øjeblik- Frank O'Farrell blev derfor udnævnt som Busbys efterfølger. Alligevel blev O’Farrell kun i United i lidt mindre end 18 måneder ligesom McGuinness havde gjort. Den eneste forskel mellem de to, blev at O’Farrell reagerede på holdets lille håb om at få et nyt talent, mere specifikt Martin Buchan fra Aberdeen for 1.340.000 kr. Tommy Docherty blev manager i slutningen af 1972. Docherty, eller ’’the Doc’’, reddede United fra nedrykning i 1974, det var også den sæson at den gyldne trio Best, Law og Charlton forlod klubben. Denis Law tog til Manchester City i sommeren 1973 og han endte med at score målet, som mange mennesker sagde, rykkede United ned i 1975, han valgte dog også høfligt at nægte at fejre målet med sine holdkammerater. Spillere som Lou Macari, Stewart Houston og Brian Greenhoff blev købt af United i stedet for Best, Law og Charlton, men ingen kunne leve op til det samme niveau, som de tre spillere før kunne.

Holdet rykkede op igen i første forsøg sæsonen efter. Det var med en ung Steve Coppell, som debuterede i slutningen af den sæson, han kom fra Tranmere Rovers, og nåede frem til FA Cup-finalen i 1976, men blev slået af Southampton. De kom til finalen igen i 1977, hvor de slog Liverpool 2-1. Trods den succes og hans popularitet ved supporterne, blev Docherty fyret kort tid efter finalen, da man fandt ud af at han havde en affære med fysioterapeutens kone.

Dave Sexton erstattede Docherty som manager i sommeren 1977. Han startede med at lave spilleformationen om til en mere defensiv måde at spille på. Denne stil var meget upopulær blandt supporterne, de var mere vandt til den mere angribende spillestil som Docherty og Busby havde stået ind for. Store underskrifter som Joe Jordan, Gordon McQueen, Gary Bailey og Ray Wilkins fik Sexton skaffet, men Sextons defensive spillestil mislykkedes og holdet rykkede uforståeligt ned under midten i ligaen i mange sæsoner. De sluttede kun en gang i top to og nåede kun til FA Cup-finalen en gang, men tabte til Arsenal. På grund af manglen på trofæer, blev Sexton fyret i 1981, også selvom han vandt de sidste syv kampe i træk. Han blev erstattet af den farverige Ron Atkinson, hvis udadvendte attitude blev reflekteret i klubberne han var manager for. Han brød omgående det britiske rekordtransferbeløb ved at skrive under med Bryan Robson fra hans gamle klub West Bromwich Albion. Robson blev spået til at blive den bedste midtbanespiller siden Duncan Edwrads i fremtiden. Atkinsons hold skrev under med nye ansigter som Jesper Olsen, Paul McGrath og Gordon Strachan, som skulle spille ved siden af tidligere ungdomsholdspiller Norman Whiteside and Mark Hughes. United vandt FA Cup to gange på tre år, i 1983 og 1985. De var overvældende favoritter til at vinde ligaen i 1985-86-sæsonen efter, at de vandt deres første ti ligakampe og havde et hul ned til deres nærmeste rivaler på 10 point tidligt i oktober. Dog kollapsede holdets form og United sluttede sæsonen på en 4. plads. Den dårlige spillestil fortsatte i den efterfølgende sæson og med United på kanten af Første Divisions nedrykningzone i begyndelsen af november 1986 blev Atkinson fyret.

Alex Fergusons epoke, før Treble (1986–1998)

Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1986-1998)

Alex Ferguson har været manager for Manchester United siden november 1986.

Alex Ferguson ankom fra Aberdeen for at erstatte Atkinson på den netop samme dag som Atkinson blev fyret, han tog sin assistentmanager Archie Knox med. Selvom hans første kamp som manager mod Oxford United den 8. november 1986, men som endte med et 2-0-nederlag. Ferguson guidede klubben op til at slutte ligaen på en 11. plads. En anden plads sluttede de på i 1987-88-sæsonen, med Brian McClair som den første United-spiller siden George Best til at score 20 ligamål i en sæson. Det må have givet fansene en lille glimt af fremtiden, men de kom hurtigt tilbage på en middelmådig 11. plads som et slutresultat i 1989.

Mange af Fergusons underskrifter levede ikke op til supporternes forventninger, og manageren var på grænsen til at blive fyret i begyndelsen af 1990. Mange troede at det ville ende med et nederlag mod Nottingham Forest i FA Cuppens tredje runde, og det ville i hvert fald slå Ferguson af pinden. Et 56 minuts.mål af Mark Robins gjorde at United vandt kampen og startede en cup, hvor de nåede helt til finalen på Wembley, hvor de slog Crystal Palace 1-0 i forlænget spilletid efter 3-3 i den ordinære kamp. Det efterfølgende år, nåede United til finalen i Liga Cup, men tabte 1-0 til den tidligere manager Ron Atkinsons Sheffield Wednesday-hold. Sæsonen blev alligevel en succes, da de fik klubbens første Cup Winners' Cup-titel, efter at have slået Barcelona 2-1 i finalen i Rotterdam. Cup Winners' Cuppen fik holdet til at skulle spille i UEFA Super Cup 1991, i en kamp hvor de slog Europa Cup-vinderne Røde Stjerne Beograd 1-0 på Old Trafford. Opgøret skulle have været afgjort over to kampe, men på grund af politisk uro i Jugoslavien på det tidspunkt, besluttede UEFA at kun Old Trafford-kampen skulle spilles. Endnu en Liga Cup-finale i træk ventede i 1992, hvor United denne gang slog Nottingham Forest 1-0 på Wembley.

Imens skete der flere ting udenfor banen i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne, da bestyrelsesformand Martin Edwards forsøgte at sælge klubben til ejendomsmogulen Michael Knighton i 1989. Handelen til 20 millioner pund var så godt som afsluttet, da Knightons økonomiske støtter trak sig, og handelen blev annulleret. Siden Knighton nu havde insider-kendskab til klubben, fik han en plads i bestyrelsen mod til gengæld ikke at udtale sig til andre om hele affæren. I 1991, da de behøvede ekstra økonomisk støtte efter Taylorrapporten, satte de Manchester United på London Stock Exchange med en værdi på 47 millioner pund, og bragte dermed også klubbens økonomi ud i offentligheden. Martin Edwards beholdte sin placering som bestyrelsesformand, men klubben var nu ikke længere privatejet.

I sommeren 1991 ankom en dansk målmand kaldet Peter Schmeichel, hvis 17 liga clean sheets gav United den bedste defensive rekord i Første Division i 1991-92, som gjorde at de endte på en anden plads lige efter Leeds United, deres placering skyldtes mest den sikre franske Eric Cantona. Alex Ferguson fandt ud af at United havde brug for en angriber som et folie for Mark Hughes og Brian McClair, og han prøvede – men fejlede – utallige gange at skrive under med Sheffield Wednesday-angriberen David Hirst. Da Leeds-manageren Howard Wilkinson ringede til Uniteds ejer Martin Edwards i november 1992 for at høre om en tilgang af Denis Irwin ville være muligt, kom samtalen hurtigt over på Cantona. Til Edwards’ og Fergusons overaskelse, blev klubben enige om et beløb på cirka 13.800.000 for den gådefulde franskmand. Cantonas ankomst blev forudsat til at blive yderst vigtig for United, da han hjalp holdet til deres første ligatitel siden 1967. Efter at have skrevet under med Roy Keane fra Nottingham Forest i juli 1993, vandt United titlen endnu en gang året efter, samtidig med at de også vandt FA Cup og fuldførte deres første ’’Double’’ i klubbens historie. Det samme år kom klubben alligevel i sorg, da den tidligere manager og klubdirektør Matt Busby døde den 20. januar 1994.

1994-95-sæsonen blev klubbens første trofæløse sæson siden 1998-89, selvom de var med i ligatitelkapløbet indtil sidste uge på sæsonen, og selvom de nåede til FA Cup-finalen, hvor de tabte til Everton. Andy Cole skrev under fra Newcastle United for et britisk rekordbeløb på 64.320.000 kr. plus Keith Gillespie. Kampen efter Coles United-debut, modtog Eric Cantona en otte måneders suspendering, for at have hoppet op til tilskuerne og ovefaldet en Crystal Palace-supporteren Matthew Simmons, som havde givet Cantona racistiske kommentarer, da han var ved at forlade banen i Uniteds kamp på Selhurst Park. Folk sagde at, Cantonas suspendering var skyld i at United ikke var i stand til at lave hat-trick af ligatitler den sæson. Sæsonens relative fiasko gjorde at Ferguson omgående omstrukturede holdet ved at sælge Paul Ince, Andrei Kanchelskis og Mark Hughes og erstatte dem med spillere fra klubbens ungdomshold, inkluderet David Beckham, Gary Neville, Phil Neville and Paul Scholes. Efter klubbens 3-1-nederlag mod Aston Villa i åbningskampen i 1995-96-sæsonen, erklærede tv-eksperten Alan Hansen ’’du vil aldrid vinde noget med børn’’. De nye spillere blev hurtigt regelmæssige internationale spillere for England, som var godt for dem, da Cantona trak jeg tilbage i oktober 1995. United blev den første engelske klub til at have vundet the double to gange, en bedrift som blev kaldet ’’Double Double’’.

Kaptajnen Steve Bruce forlod United og tog til Birmingham City i juli 1996, og derfor udnævnte Alex Ferguson Eric Cantona som den nye klubkaptajn. Han ledede holdet til at vinde den fjerde ligatitel på fem år i 1996-97, før han trak sig tilbage fra fodbold i en alder af 30 i slutningen af sæsonen. Teddy Sheringham blev købt for at erstatte ham, og hans ikonske nummer 7-trøje blev overdraget til David Beckham. De startede 1997-98-sæsonen godt, men tabte fem kampe efter jul og sluttede på en anden plads et point efter double-vinderne Arsenal. Efter en periode uden en regulær udfordrer til ligatitlen, gjorde at Arsenals vundende titel var et tilsyneladende tegn på, at de ville blive titeludfordrer de næste få år.

The Treble (1998–99)

Uddybende artikel: Manchester United F.C. sæson 1998-1999

1998-99-sæsonen for Manchester United var den mest succesfulde sæson i en engelsk klubs historie, da de formåede at være den første og eneste engelske klub til at vinde The Treble – de vandt Premiership, FA Cup og UEFA Champions League i samme sæson. Efter en meget anspændt sæson vandt Manchester United titlen på den sidste dag ved at slå Tottenham Hotspur 2-1, mens Arsenal kun vandt 1-0 mod Aston Villa. Ved at vinde Premiership havde de den første del af The Treble på plads, den var del som manager Alex Ferguson beskrev som den sværeste. I FA Cup-finalen mødte United Newcastle United og vandt 2-0 med mål af Teddy Sheringham and Paul Scholes. I den sidste kamp på sæsonen, Champions League-finalen besejrede de Bayern München i hvad man anså for at være et af de bedste comebacks nogensinde, da de var et mål bagud, da de gik ind i overtiden, hvorefter de scorede to gange og vandt 2-1. Ferguson blev derefter slået til ridder for han indsats inden for fodbold. De øede rekordsuccesen, da de vandt Intercontinental Cuppen efter at have slået Palmeiras 1-0 i Tokyo.

Efter the Treble (1999–nu)

Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1999-nu)

United vandt ligaen I 2000 og 2001, men presset var, at de så disse sæsoner som fiaskoer, da de ikke genvandt Europa Cuppen. I 2000 blev Manchester United en af de 14 opstartsmedlemmer af G-14-gruppen som en af de ledende over europæiske fodboldklubber. Klubben afvise også at tage del i 1999-2000-FA Cuppen, i stedet valgte de at konkurrere i FIFA Klubmesterskaberne i Brasilien under pres fra FA, UEFA og den engelske VM 2006 i fodbold-kommite. Ferguson fandt på flere defensive taktikker for at gøre United sværere at slå i Europa, men det blev ikke en succes og United sluttede Premier League i 2001-02 på en tredje plads. De genvandt ligatitlen i den efterfølgende sæson (2002-03 og startede den også sæsonen efter meget godt, men deres form gik betydningsfuldt meget ned, da Rio Ferdinand modtog en kontroversiel otte måneders lang suspendering, for ikke at tage en krævende dopingtest. De vandt FA Cup-finalen i 2004, efter at de havde slået Arsenal ud (nogle eventuelle ligamestre i den sæson) på deres vej til finalen. I finalen slog de Millwall.

2004-05-sæsonen blev karakteriseret som en fiasko, når man snakkede om scorigen af mål, det var mest på grund af den skadede angriber Ruud van Nistelrooy og United sluttede trofæløse sæsonen på en tredje plads i ligaen. Denne gang kunne de ikke en gang undslippe Arsenal i FA Cuppen, da London-klubben slog United på straffesparkkonkurrence efter en målløs kamp på 120 minutter. Uden for banen var hovedhistorien at havde United muligheden for at blive overtaget og den 12. maj 2005 tilegnede Malcolm Glazer sig kontrollerende interesse i klubben gennem hans investeringskøretøj Red Football Ltd. Overtaget gav en god investering til klubben, da de fik omtrent 8.570.000.000 kr. Den 16. maj fik han forøget sin andel til 75%, det var nødvendigt, hvis klubben skulle væk fra Stock Exchange-listen og gøres privat igen, og han meddelte sin hensigt på under 20 dage. Den 8. juni udnævnte han sine sønner som Manchester United-bestyrelsesledere.

United fik en dårlig start på 2005–06-sæsonen, da midtbanespilleren Roy Keane forlod klubben for at tage til Celtic efter en masse kritik af sine holdkammerater. Klubben formåede ikke at kvalificere sig til knock-out-facen i UEFA Champions League for første gang i over et årti, efter at have tabt til det portugisiske hold Benfica. Deres sæson fik også tildelt et grusomt stød af skader til spillere som Gabriel Heinze, Alan Smith, Ryan Giggs og Paul Scholes. Alligevel formåede de ikke at blive forladt tom-hændet – en skuffende udholdelse i de sidste 17 år – ved at vinde Liga Cup 2006, da de slog de nyoprykkede naboer Wigan Athletic i finalen 4-0. United garanterede også en andenplads og kvalificerede sig automatisk til Champions League på den sidste dag i sæsonen ved at besejre Charlton Athletic 4–0. I slutningen af 2005-06-sæsonen, forlod en af Uniteds nøgleangribere Ruud van Nistelrooy klubben for at slutte sig til Real Madrid, det var på grund af et skænderi med Alex Ferguson.

I juli 2006 meddelte klubben en nye finanseringpakkeløsning. Det totale beløb ville blive 7.075.200.000 kr., til hvilken som helst interesseret betaler som skulle betale 664.640.000 kr. om året. Resultatet af den nye finanseringsplan ville blive en 30%-formindskelse af årlige betalere. I starten af 2006-07-sæsonen, så det ud til at United var vendt tilbage til den angribende spillestil. Det var det der have været grunstenen til deres år med succes i slutningen af 1990’erne, de scorede nemlig 20 flere mål i 32 kampe end andenpladsen Chelsea. I januar 2007 skrev United under med Henrik Larsson på et to måneders lån fra det svenske hold Helsingborg. Angriberen spillede en vigtig rolle i et forbedret United i semi-finalerne i Champions League, United gik med håb om en ny Treble op til semi-finalerne, men holdet tabte samlet til 3-5 Milan. Fire år efter deres sidste titel, fik United generobret Premier League-titlen den 6. maj 2007. Efter at Chelsea fik uafgjort på en udekamp mod Arsenal, og United derfor forlod the Blues syv point efter med to kampe igen, og United efterfølgende fik en 1-0-sejr i Manchester derbyet dagen efter, fik deres niende Premiership-titel i 15 sæsoner af dets eksistens. En fjerde Double var heller ikke mulig, da Chelsea dog slog United 1-0 i ekstratiden i den første FA Cup-finale på det nye Wembley Stadium, de første til at vinde England siden det gamle stadion blev ødelagt syv år tidligere.

I 2007-08 klarede United succesfuldt at vinde den europæiske double på trods af en dårlig start på sæsonen, hvor de lå på en 17. plads i Premier League efter tre kampe. Alligevel bevarede United titlen den 11. maj 2008 med en sejr over Wigan Athletic. Med titelrivalerne Chelsea som kun var i stand til at spille uafgjort med Bolton Wanderers, sluttede United sæsonen med to point foran. Klubben nåede også til Europa Cup-finalen for tredje gang i deres historie, efter at de havde slået klubber som Barcelona og Roma ud på vejen til finalen. De slog Chelsea 6-5 på straffespark i finalen på Moskvas Luzhniki Stadium, efter et 1-1-uafgjort resultat i den ordinære spilletid den 21. maj 2008. Med denne sejr tjente de deres tredje Europa Cup-titel og beholdte deres rekord for aldrig at have tabt en major-europæisk-finale. Tilfældigt var denne sæson 100 år efter Manchester United vandt deres første Liga-titel, 50 år efter München-ulykken og 40 år efter Manchester United blev den første engelske klub til at vinde Europa-cuppen nogensinde. Europa Cup-finalen var også Ryan Giggs’ 759. optræden for klubben, hvorefter han overtog rekorden, som den der har lavet flest optrædener, efter Bobby Charlton.

Logo og farver

Gennem dets dage som Newton Heath, spillede klubben i et antal forskellige farver, de mest genkendelige var de gul- og grønstribede trøjer, som de brugte fra 1878 til 1892 og igen i mellem 1894 og 1896, denne spilledragt blev genoptaget som en udebanetrøje i startet af 1990’erne. Andre munderinger brugt af Newton Heath inkluderede en rød- og hvidternet trøje (1892-1894) og en enkel hvid trøje (1896-1902), begge blev brugt med blå shorts. I 1902 samtidig med navneændringen til Manchester United, ændrede klubben deres farver til røde trøjer, hvide shorts og sorte sokker, noget som har været standard for Manchester Uniteds hjemmebanetrøjer næsten lige siden. Den mest bemærkelsesværdige undtagelse er trøjerne, som holdet iførte sig i FA Cup-finalen 1909 mod Bristol City, som var hvide med et rødt "V"-skærf. Dette design blev fornyet i 1920’erne før United vendte tilbage til de helt røde trøjer.

Udebanetrøjerne har for det meste været hvide trøjer, sorte shorts og hvide sokker, men andre, farver har også været brugt, inkluderet en blå- og hvidstripet trøje brugt af og til fra 1903 til 1916, en helt sort dragt i 1994 og 2003 og en marineblå trøje med sølv vandrette nålestriber i 2000. En af de mest berømte, men alligevel kun i en kort periode, var den helt grå udebanedragten i 1995-96. Denne mundering blev droppet efter at Manchester United tabte i en kamp mens de havde den på. I halvlegen under en kamp mod Southhampton, da United allerede var bagud 3-0, skiftede de til deres blå og hvide tredjedragt, men tabte alligevel 3-1. Der var enighed blandt spillerne om, at den grå spilledragt ikke var synlig nok, som gjorde at de fik dårlige resultater. En anden berømt Manchester United-mundering inkluderede en vendbar trøje, som var hvid med sorte ærmer og guldudsmykning på den anden side. Denne trøje blev udgivet som den sidste skabt af Umbro til klubben, før skiftet til Nike, og mindede dem om at det var 100 år siden, klubben havde skiftet dens navn fra Newton Heath til Manchester United.

Uniteds tredjevalg af spilledragter er for det meste helt blå, det er en hyldest til den, som de vandt i ved Europa Cuppen 1968. Undtagelsen af denne regel var en lysegul dragt, som de brugte i starten af 1970’erne, den omtalte blå- og hvidstribede trøje fra 1996, en som blev fast favorit blandt supporterne og en hvid trøje med sorte og røde vandrette nålestriber fra 2004. United har også brugt en trøje, som de oprindeligt brugte til træning, som deres tredjevalg på et tidspunkt. De indførte en helt sort beklædning i 1998-99-sæsonen og en mørkeblå trøje med rødbrune sider i 2001 til en mod kamp mod Southampton og PSV Eindhoven.

For øjeblikket er Manchester United hjemmetrøjer røde med en lodret hvid brækket stribe med sort udsmykning på bagsiden. Striberne er smykket med bogstaverne MUFC i toppen af den nederste del og en silhuet af djævelen fra klubbens logo i toppen af den øverste del. AIG- og Nike-logerne er også hvide. En med ordene "The Red Devils" skrevet med hvid over et billede af klubbens logos djævel er fæstnet på den nederste venstre side. Klubbens logo sidder på et rødt skjold på på det vestre bryst. Udebanetrøjen er hvid med blå farve bag i nakken og ned af siderne på kroppen. Udsmykningen på halsen er rød. Bogstvaerne "MUFC" er på er bag på kraven og klubbens logo er på et hvidt skjold over det venstre bryst. Tredjetrøjen er royalblå med sponsorenes logoer i hvid. Rundt om klublogoet, som sidder på et blåt skjold, er ordene "May 29th 1968 40th Anniversary" (29. maj 1968 - 40 års-jubileum) broderet. Ligesom udebanetrøjen er bogstaverne "MUFC" bag på kraven mens indersiden af kraven er smykket med byen Manchesters byvåben, et design inspireret af billetterne brugt i Europacup-finalen i 1968. Udebane- og tredjetrøjens bliver brugt sammen med blå shorts.

Manchester United-logoet har ændret sig ved få lejligheder, men den grunlæggende form forbliver lignende. Logoet har opnået at få en del af det på byen Manchesters våbenskjold. Djævelen på klubens logo stammer fra klubbens kaldenavn "The Red Devils", det var en idé som de fik i starten af 1960’erne efter af Matt Busby hørte det i en anbefaling til rugbyliga-holdet de rødtrøjede Salford. I slutningen af 1960’erne startede djævelen med at blive sat på klubprogrammer og –halstørklæder, før den til sidst var i klubbens logo i 1970, hvor den holdte dens umiskendelig trefork. I 1998 blev logoet endnu en gang ændret, denne gang var det ordene ”Football Club” der blev fjernet. Denne ændring blev mødt med stor modstand fra supporterne, som så det som en ødelæggelse af klubbens fodboldrødder og mere blev et forretningsshold i spillet.

Spillere

Førsteholdstrupen

Fra den 21. januar 2009 stemmer spillerne overens med kombinerede kilder fra den officielle hjemmeside.

1 Edwin van der Sar (MÅ) 2 Gary Neville (FO) 3 Patrice Evra (FO) 4 Owen Hargreaves (MI) 5 Rio Ferdinand (FO) 6 Wes Brown (FO) 7 Cristiano Ronaldo (MI) 8 Anderson (MI) 9 Dimitar Berbatov (AN) 10 Wayne Rooney (AN) 11 Ryan Giggs (MI) (vice-kaptajn) 12 Ben Foster (MÅ)

13 Park Ji-Sung (MI) 14 Zoran Tošić (MI) 15 Nemanja Vidic (FO) 16 Michael Carrick (MI) 17 Nani (MI) 18 Paul Scholes (MI) 19 Danny Welbeck (AN) 20 Fábio (FO) 21 Rafael (FO) 22 John O'Shea (FO) 23 Jonny Evans (FO) 24 Darren Fletcher (MI)

28 Darron Gibson (MI) 29 Tomasz Kuszczak (MÅ) 30 Lee Martin (MI) 32 Carlos Tévez (AN) 34 Rodrigo Possebon (MI) 39 James Chester (FO) 40 Ben Amos (MÅ) 41 Federico Macheda (AN) 42 Richard Eckersley (FO) 45 Febian Brandy (AN)

Udlån

25 Danny Simpson (FO) (udlånt til Blackburn Rovers indtil 30. juni 2009) 26 Manucho (AN) (udlånt til Hull City indtil 30. juni 2009) 31 Fraizer Campbell (AN) (udlånt til Tottenham Hotspur indtil 30. juni 2009) 33 Sam Hewson (MI) (udlånt til Hereford United indtil 6. april 2009) 35 Tom Cleverley (MI) (udlånt til Leicester City indtil 30. juni 2009)

36 David Gray (MI) (udlånt til Plymouth Argyle indtil 30. juni 2009) 37 Craig Cathcart (FO) (udlånt til Plymouth Argyle indtil 30. juni 2009) 38 Ron-Robert Zieler (MÅ) (udlånt til Northampton Town indtil 31. januar 2009) - Tom Heaton (MÅ) (udlånt til Cardiff City indtil 30. juni 2009)

Reserver og akademi

For at se reserve- og akademitruperne, se Manchester United F.C.-reserver og akademi.

Tidligere spiller

For detaljer om tidligere spiller, se Manchester United F.C.-spillere og Kategori:Fodboldspillere fra Manchester United F.C..

Klubkaptajner

År	Navn	Noter
1878–1882	Ukendt
1882	E. Thomas	Første kendte klubkaptajn
1882–1883	Ukendt
ca.1883–1887	Sam Black
ca.1887–1890	Jack Powell	Første ikke-engelske klubkaptajn
1890–1892	Ukendt
1892–1893	Joe Cassidy
1893–1984	Ukendt
ca.1894	James McNaught
1894–1896	Ukendt
ca.1896–1903	Harry Stafford	Første kaptajn for ’Manchester United’
1903–1904	Ukendt
ca.1904–1905	Jack Peddie
ca.1905–1912	Charlie Roberts
1912–1913	George Stacey
1913	Dick Duckworth
1914	George Hunter
1914–1915	Patrick O'Connell
1915–1919	Ingen	Ingen fodbold blev spillet under 1. verdenskrig
1919–1922	Ukendt
ca.1922–1928	Frank Barson
ca.1928–1931	Jack Wilson
1931–1932	George McLachlan
1932	Louis Page
1932–1935	Ukendt
ca.1935–1939	Jimmy Brown
1939–1945	Ingen	Ingen fodbold blev spillet under 2. verdenskrig
1945–1953	Johnny Carey	Første målvogter-kaptajn og den første uden for Storbrittanien
1953–1954	Stan Pearson
1954–1955	Allenby Chilton	Var kun kaptajn i en sæson efter af Johnny Carey blev pensioneret
1955–1958	Roger Byrne	Døde i 1958 ved München-ulykken
1958–1959	Bill Foulkes
1959–1960	Dennis Viollet
1960–1962	Maurice Setters
1962–1964	Noel Cantwell
1964–1967	Denis Law
1967–1973	Bobby Charlton
1973	George Graham
1973–1975	Willie Morgan
1975–1982	Martin Buchan
1982	Ray Wilkins
1982–1994	Bryan Robson	Længst-aktive kaptajn i Uniteds historie
1994–1996	Steve Bruce
1996–1997	Eric Cantona	Første United-kaptajn uden for Storbrittanien eller Irland
1997–2005	Roy Keane	Vandt flere trofæer end nogen anden United-kaptajn
2005–present	Gary Neville	Førster klubkaptajn der er født i Greater Manchester siden Roger Byrne

Spillerrekorder

Uddybende artikel: Manchester United F.C.-rekorder og -statistikker

Ændret med kampe spillet indtil den 25. oktober 2008 og stemmer overens med den officielle statistikhjemmeside. Spillere med fed spiller i øjeblikket for Manchester United.

Flest optrædender

#	Navn	Karriere	Optrædender	Mål
1	Ryan Giggs	1991 – nu	768	145
2	Bobby Charlton	1956 – 1973	758	249
3	Bill Foulkes	1952 – 1970	688	9
4	Paul Scholes	1994 – nu	578	139
5	Gary Neville	1992 – nu	548	7
6	Alex Stepney	1966 – 1978	539	2
7	Tony Dunne	1960 – 1973	535	2
8	Denis Irwin	1990 – 2002	529	33
9	Joe Spence	1919 – 1933	510	168
10	Arthur Albiston	1974 – 1988	485	7

Flest mål

#	Navn	Karriere	Optrædender	Mål	Mål per kamp
1	Bobby Charlton	1956 – 1973	758	249	0.328
2	Denis Law	1962 – 1973	404	237	0.587
3	Jack Rowley	1937 – 1955	424	211	0.498
4=	Dennis Viollet	1953 – 1962	293	179	0.611
4=	George Best	1963 – 1974	470	179	0.381
6	Joe Spence	1919 – 1933	510	168	0.329
7	Mark Hughes	1983 – 1986 1988 – 1995	467	163	0.349
8	Ruud van Nistelrooy	2001 – 2006	219	150	0.685
9	Stan Pearson	1937 – 1954	343	148	0.431
10=	David Herd	1961 – 1968	265	145	0.547
10=	Ryan Giggs	1991 – nu	768	145	0.189

Ballon d'Or

De følgende spillere har vundet Ballon d’Or i mens, de har spillet for Manchester United:

• Denis Law – 1964
• Bobby Charlton – 1966
• George Best – 1968
• Cristiano Ronaldo - 2008

Den Europæiske Gyldne Støvle

De følgende spillere har vundet Den Europæiske Gyldne Støvle i mens, de har spillet for Manchester United:

• Cristiano Ronaldo (31 mål) – 2008

UEFA Årets Klubfodboldspiller

De følgende spillere har vundet UEFA Årets Klubfodboldspiller i mens, de har spillet for Manchester United:

• David Beckham – 1999
• Cristiano Ronaldo – 2008

Kvindehold

Manchester United Ladies FC blev grundlagt i 1977 og blev først officielt en del af Manchester United F.C. i starten af 2001-02-sæsonen. De spillede i Northern Combination-ligaen (den tredje række i kvindefodbold i England), indtil de kontroversielt blev opløst lige før 2004-05-sæsonen på grund af finansielle årsager. Beslutningen blev mødt med betydelig meget dårlig kritik, på grund af det store overskud som Manchester United fik, og også på grund af at informationen om at kvindeholdene skulle trække sig tilbage fra alle deres ligaer, kom frem, før spillerne var blevet informeret om opløsningen.

Klub tjenestemænd

• Ejer: Malcolm Glazer
• Æres-præsident: Martin Edwards

Manchester United Begrænset

• Bestyrelsesformænd: Joel Glazer & Avram Glazer
• Chefdirektør: David Gill
• Drivende chefofficer: Michael Bolingbroke
• Reklamedirektør: Richard Arnold
• Lederdirektør: Ed Woodward
• Bestyrelsesmedlemmer: Bryan Glazer, Kevin Glazer, Edward Glazer & Darcie Glazer

Manchester United Football Club

• Direktører: David Gill, Michael Edelson, Sir Bobby Charlton, Maurice Watkins
• Klubsekratær: Ken Ramsden
• Assistentklubsektatær: Ken Merrett
• Verdensomspændende ambassadør: Bryan Robson

Træner- og medicinpersonale

• Manager: Sir Alex Ferguson
• Assistentmanager: Mike Phelan
• Førsteholdstræner: René Meulensteen
• Målmandstræner: Eric Steele
• Fitnesstræner: Tony Strudwick
• Styrke & konditionstræner: Mick Clegg
• Leder for menneskelig udførelse: Dr. Richard Hawkins
• Reserveholdsmanager: Ole Gunnar Solskjær
• Reserveholdstræner: Warren Joyce
• Chefspejder: Jim Lawlor
• Europæisk chefspejder: Martin Ferguson
• Direktør for ungdomsakademiet: Brian McClair
• Direktør for ungdomsfodbold: Jimmy Ryan
• Klubdoktor: Dr. Steve McNally
• Assistentklubdoktor: Dr. Tony Gill
• Førsteholdsfysioterapeut: Rob Swire

Managerhistorie

Uddybende artikel: Manchester United F.C. managers

År	Navn	Noter
1878–1892	Ukendt
1892–1900	A. H. Albut
1900–1903	James West
1903–1912	J. Ernest Mangnall
1912–1914	John Bentley
1914–1922	Jack Robson
1922–1926	John Chapman
1926–1927	Lal Hilditch
1927–1931	Herbert Bamlett
1931–1932	Walter Crickmer
1932–1937	Scott Duncan	Første manager uden for England
1937–1945	Walter Crickmer
1945–1969	Matt Busby	Første manager efter 2. verdenskrig og den længestaktive manager i Uniteds historie
1969–1970	Wilf McGuinness
1970–1971	Matt Busby
1971–1972	Frank O'Farrell	Første manager uden for Storbrittanien
1972–1977	Tommy Docherty
1977–1981	Dave Sexton
1981–1986	Ron Atkinson
1986–present	Alex Ferguson	Den mest succesfulde manager i forhold til trofæer

Fans

Før 2. verdenskrig tog meget få engelske fodboldfans til udekampe på grund af tid, udgifter og en kæmpe stor mangel på biler blandt befolkningen. Når City og United spillede hjemmekampe på forskellige søndage, ville mange af mancuianerne se United en uge og City den næste. Efter krigen blev en større rivalisering udviklet, og det blev mere almindeligt for en fan at vælge udelukkende ét hold.

Da United vandt ligaen i 1956, havde de det højeste gennemsnit af tilskuere i ligaen, en rekord som havde tilhørt Newcastle United de få tidligere år. Efter München-ulykken i 1958, begyndte flere mennesker at støtte United og mange begyndte at gå til kampe. Af den årsag svulmede United fans op, og det er en af grundene til, hvorfor United har haft det højeste tilskuertal i ligaen i engelsk fodbold næsten hver sæson siden da, selvom de var i Anden Division i 1974-74. Nærmere sagt, i kun to sæsoner har United ikke haft ligaen højeste tilskuertal, Old Trafford gennemgik stor tilbygningsarbejde (1971–72 og 1992–93).

En bog i 2002 fik titlen ’’Do You Come From Manchester?’’ (‘’Kommer du fra Manchester?’’), viste at en større del af Manchester City-sæsonkort-indehavere boede forskellige steder i hele Manchester og omegn, mens United havde et absoulut højere antal af sæsonkort-indehavere boende i det samme område.

I slutningen af 1990’erne og den tidlige del af årtiet 2000, kom en tiltagende bekymring for mange United-fans, da klubben blev overtaget. Supporternes klub IMUSA (Independent Manchester United Supporters' Association) var ekstremt aktive inden for modstanden af det foreslående overtag af Rubert Murdoch i 1998. En anden gruppe kaldet Shareholders United Against Murdoch (hvilket blev Shareholders United og som nu er Manchester United Supporters' Trust) blev oprettet omkring den tid, for opmundre fans til at købe aktier i klubben, delvist for at gøre det muligt for supporterne for at have en større mulighed for at skulle have noget at skulle have sagt, omkring problemerne der bekymrede dem såsom f.eks. billetpriser. De ville også have fans til at købe aktier for at reducere riskoen ved, at en uønsket gruppe ville købe nok aktier til at overtage klubben. Alligevel lykkedes planen ikke, da Malcolm Glazer forhindrede dem i det ved at have flertal af aktier. Mange fans blev chokerede, og nogle oprettede en ny klub kaldet F.C. United of Manchester. På trods af vrede fra nogle fans mod de nye ejere, fortsatte tilskuertallet med at stige.

Den atmosfære som supporterne havde lavet, blev alligevel kritiseret på et tidspunkt. I 2000 kom der kommentarer om Old Trafford-tilskuersekstionerne fra den dagværende kaptajn Roy Keane, han sagde at nogle fans slet ikke kunne "stave til fodbold, de kunne aldrig forstå det" og kaldte dem for en "rejesandwich-brigade". Alex Ferguson kom også med adskillige kommentarer omkring publikum, han gik så langt, at han kaldte stemningen den 1. januar 2008 for en "begravelse". Efterfølgende sagde han "Jeg tror der har været dage ligesom denne før i tiden. Det skete fra nogle år siden, da vi var dominerende". Efter en berømt 1-0-sejr over Barcelona på Old Trafford, som sendte United til finalen i Champions League i Moskva, sagde Ferguson at United-fansne "var absolut strålende" og de "de fik os over målstregen".

Stadion

Uddybende artikel: Old Trafford

Old Trafford
Old Trafford efter dets seneste udvikling.
Generelle informationer
Sted	Sir Matt Busby Way, Old Trafford, Greater Manchester, England
Bygget	1910
Kapacitet	76,212 tilskuere
Banestørrelse	106 x 69 m
Ejer	Manchester United Limited
Benyttes af/til	Manchester United England
Eksterne henvisninger
http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={0C8FD46D-122A-4FE2-B1A4-BA953BCC1600}

Da klubben blev grundlagt, spillede Newton Heath deres hjemmekampe på en lille mark på North Road i Newton Heath, tæt på hvor Manchester Piccadilly Station ligger i dag. De besøgende hold klagede ofte over banens tilstand, de syntes den var "en mose på den ene side og stenet ligesom et stenbrud på den anden". Omklædningsrummene var heller ikke noget at være stolt af, som lå ti minutter på gåben derfra, på pubben The Three Crowns på Oldham Road. De flyttede senere til Shears Hotel, en anden pub på Oldham Road. En forandring af forholdene skulle ske, hvis klub ville forsætte i Football League.

Newton Heath blev på deres North Road-grund i femten år fra 1878 til 1893, et år efter tilgangen til Football League, hvorefter de flyttede til et nyt stadion på Bank Street i nærheden af Clayton. Den nye bane var ikke meget bedre, der stak kun nogle få græstotter op gennem den sandede overflade og skyer af røg kom ned fra en frabrik lige ved siden af. Ved en lejlighed nægtede selv Walsall Town Swifts at spille, forholdene var alt for dårlige. Der blev flyttet en kæmpe mængde sand af viceværten og de besøgende ville blev endelig overtalt til at spille, en kamp hvor Walsall tabte 14-0. De protesterede omkring resultatet, de brugte de dårlige forhold som en grund for deres nederlag, og kampen blev derfor spillet om. Vilkårene var ikke meget bedre anden gang, og denne gang tabte Walsall igen, selvom de denne gang kun tabte 9-0.

I 1902 var klubben tæt på at gå konkurs og Bank Street-grunden blev lukket af myndighederne på grund af dets insolvent. Klubben blev reddet i sidste øjeblik af kaptajnen Harry Stafford, som formåede at skrabe nok penge sammen til at betale klubbens næste udekamp mod Bristol City, og han fandt også et midlertidigt stadion i nabolaget Harpurhey til den næste hjemmekamp mod Blackpool.

Investering fik efterfølgende klubben til at komme på ret køl igen. De skiftede navn til Manchester United, men havde dog stadig en længsel efter et fremkommeligt stadion. Seks uger før Uniteds første FA Cup-titel i april 1909, blev Old Trafford Manchester Uniteds nye hjem. De det nødvendige stykke jord for omkring 643.000 kr. Arkitekten Archibald Leitch blev hyret af United-formanden John Henry Davies og kom til et budget på 322.000 kr. for konstruktionen af Old Trafford. Originalplanerne indikerede at stadionnet skulle kunne rumme omkrin 100.000, dog blev dette skubbet ned til 77.000. På grund af det, blev rekordtilskuertallet på 76.962 sat, som er mere end de nuværende officielle supportere. Konstruktionen blev styret af Messrs Brameld og Smith fra Manchester. Til åbningen af stadionnet, kostede ståpladser 0,64 kr., mens de mest dyre siddepladser på tribunen kostede 1072 kr. Indvielseskampen blev spillet den 19. februar 1910 mod Liverpool F.C:, og den endte med en 4-3-sejr til gæsterne. Ændringen af stadion kunne ikke været trådt i kraft hurtigt nok. Kun få dage efter klubben spillede deres sidste kamp på Bank Street, blæste hovedtribunen sammen i en storm.

Den 11. marts 1941 under 2. verdenskrig blev Old Trafford bombet, det ødelagde meget af stadionnet, især hovedtribunen. Den centrale tunnel i South Stand (Sydtribunen) forblev i fjerdel af stadionnet. Grunden var genopbygget i 1949, som betød at en hjemmekamp ikke havde været spillet på Old Trafford i næsten 10 år, så i den periode spillede holdet alle deres "hjemmekampe" på Manchester Citys stadion, Maine Road. Manchester City krævede 53.600 kr. per år for at bruge deres stadion samt en procentdel af entreindtægterne. United sendte en meddelelse til the War Damage Commission (Krigsødelæggelseskommisionen) og fik en erstatning på en værdi af 238.820 for rekonstruktionen af grunden.

Efterfølgende forbedrede man forekomsterne, de begyndte med en tilføjelse af et tag først til Stretford Enden og så til Nord- og Øst-tribunen. Da den gammeldags måde af taget gjorde supporternes syn uklart, resulterede opgraderingen i at tagene stadig kunne omfatte udkragningen, som stadig ses på stadionnet i dag. Stretford Enden var den sidste tribune til at modtage opgraderingen af det udkragede tag. Arbejdet var færdigt i tiden omkring starten på 1993-94-sæsonen.

Der blev først installeret projektører på grunden i midten af 1950’erne. Fire høje master blev opført, hvor hver indeholdte 54 individuelle projektører. Hele lyssystemet kostede klubben 428.800 kroner og blev første gang brugt i en kamp den 25. marts 1957. Alligevel blev projektørerne afmonteret i 1987 igen, da de blev erstattet af et nyt lyssystem, der forskænnede taget på hver af tribunerne, noget som har overlevet indtil i dag.

I 1990 efter Hillsborough-ulykken blev en rapport udgivet, som forlangte at alle stadia skulle omdannes til all-seaters, der førte til den efterfølgende renovation, noget som opgav kapaciteten til omkring 44.000. Alligevel blev klubbens popularitet sikret, da en senere udvikling indtraf. I 1995 blev Nord Tribunen udvidet til tre niveauer, som fik kapaciteten op på omtrent 55.000. Dette blev fulgt op ved de efterfølgende udvidelser af først Øst- og derefter Vest-tribunerne hvorefter totalkapaciteten var på 68.000. Den seneste udvidelse blev udført i 2006, da Nordøst- og Nordvest-kvadraterne blev åbnet, og fik nu den nuværende rekord på 76.098 pladser, som kun var 104 fra stadionnets dagværende maksimumkapacitet.

Det er blevet beregnet, at den senere udvikling på stadionnet, specielt Syd-tribunen, som stadig er ét niveau højt, vil komme til at koste næsten lige så meget som de 1,222 milliarder kroner, de allerede har brugt på stadionnet de sidste femten år. Det er på grund af den fakta, at halvtreds huse ville kunne være købt ud af klubben, hvilket giver mange protester blandt de lokale beboere. Når det er fuldendt vil udviklingen inkludere at give Syd-tribunen op til mindst to niveauer og fylde op i Sydvest- og Sydøst-tribunenernes kvadrater til at genoprette "skål"-effekten af stadionnet. Nu beregner man projektets kapacitet af det færdige stadion til cirka 96.000, som er mere end det nye Wembley Stadium.

Sponsoraftaler

Den 6. april 2006 meddelte chefdirektør David Gill, at AIG nu var de nye trøjesponsorer for Manchester United med en ny britisk trøjesponsorskabsrekord på 605.680.000 kr. fordelt over fire år (151.420.000 kr. per år). Lige nu har Manchester United den mest værdifulde sponsoraftale i verden, men kun på grund af atJuventus stoppede deres 160.800.000 kr.-om-året-aftale med oliefirmaet Tamoil. Den fire-årige aftale med AIG er også den største sponsoraftale i britisk historie og overstråler helt Chelseas aftale med Samsung.

Firmaer som Manchester United i øjeblikket har sponsoraftaler med er følgende:

• AIG – Hovedsponsor
• Nike – Sportstøjsponsor
• Budweiser – Ølsponsor
• Betfred – Væddemålssponsor
• Key 103 –Radiostation

Klubben har kun tre hovedtrøjesponsorere nogensinde. Den første og længest-varende var Sharp Electronics, som sponserede klubben fra 1982 til 2000, noget som var en af de længste og mest indbringende sponsoraftaler i engelsk fodbold. Sharps logo var på forsiden af Uniteds trøjer gennem disse 17 år, i de år vandt holdet syv Premier League-titler, fem FA Cups, en Football League Cup, en UEFA Cup og en UEFA Champions League-titel. Den periode var noget af en gylden eræ for klubben og med en pludselig modgang, blev Vodafone de nye trøjesponsorer i 2000. Nogle fans kalder stadig den periode (1993-2000) for ”The Sharp Years” (Sharp-årene). Vodafone tog over med en fire-årig 321,6 millioner-aftale Sponsoraftalen blev udskudt to ekstra år og sluttede i alt med, at der var blevet givet 385,92 millioner kr. givet til United. Den 23. november 2005 meddelte Vodafone stoppe efter at deres aftale udløb.

Klubben har kun haft fire uafhængige tøjleverandører. Den første blev det lokale sportstøjsfirma Umbro. Admiral tog over i 1975 og blev det første firma til at få sit logo placeret på en Manchester United-trøje i 1976. Adidas trådte til i 1980, lige før Umbro kom til igen som klubbens tøjleverandører i 1992. Umbros sponsoraftale varede i de efterfølgende ti år, før klubben lavede en rekordbrydende 3247,088-millioner-kroners-aftale med Nike. Aftalen med Nike ville til at starte med senest løbe ud efter 13 år, som betyder at det varer indtil 2015.

Rivaliseringer

Uddybende artikler: Liverpool F.C. og Manchester United-fodboldrivaliseren, Manchester derby og Leeds United og Manchester United-rivaliseren

Hvem der er Uniteds rival nummer et er svær at afgøre. De tætteste rivaler regnes for at være Liverpool, Manchester City og Leeds,, men Arsenal er også kommet ind som en toprival i de seneste år. I øjeblikket ser de fleste fans Liverpool som deres største rivaler, både på grund af succesen i begge klubber, men også på grund af den nærhed, klubberne har til hinanden. , mens andre vurderer naboholdrivalerne Manchester City som deres største rivaler. Liverpool-rivaliseren begyndte i 1960’erne, da de to klubber var blandt de stærkeste i England, og de har endt næsten hver sæson meget tæt på hinanden siden. Manchester City-rivaliseren startede helt tilbage til Newton Heath-perioden i 1890’erne, og de har forblevet rasende, da begge klubber har været i den samme division i næsten hele deres historie.

Whilst based in traditional Yorkshire-Lancashire rivalry, the rivalry with Leeds United began during the late 1960s when Leeds emerged as a top side, and continued through the 1970s and 1980s before arguably reaching its apex when Leeds pipped United to the league title in 1992. The rivalry with Arsenal is more recent and based more on battles on the pitch; it has been particularly intense since Arsenal and United have been in direct competition for several trophies since the late-1990s.

Hæder

Indland

Liga

• Premier League: 10
  • 1992–93, 1993–94, 1995–96, 1996–97, 1998–99, 1999–2000, 2000–01, 2002–03, 2006–07, 2007–08
• Første Division: 7
  • 1907–08, 1910–11, 1951–52, 1955–56, 1956–57, 1964–65, 1966–67
• Anden Division: 2
  • 1935–36, 1974–75

Cups

• FA Cup: 11
  • 1909, 1948, 1963, 1977, 1983, 1985, 1990, 1994, 1996, 1999, 2004
• League Cup: 2
  • 1992, 2006
• FA Charity/Community Shield: 17 (13 vundet, 4 delt)
  • 1908, 1911, 1952, 1956, 1957, 1965*, 1967*, 1977*, 1983, 1990*, 1993, 1994, 1996, 1997, 2003, 2007, 2008 (* fælles vindere)

Europæisk

• Europa Cup/UEFA Champions League: 3
  • 1968, 1999, 2008
• UEFA Cup Winners' Cup: 1
  • 1991
• UEFA Super Cup: 1
  • 1991

Internationalt

• Intercontinental Cup: 1
  • 1999

Doubles og Trebles

• The Double (Liga og FA Cup): 3
  • 1994, 1996, 1999 (som en del af The Treble)
• The European Double (Liga og Europa Cup): 2
  • 1999 ( som en del af The Treble), 2008
• The Treble (Liga, FA Cup og Europa Cup): 1
  • 1999

Enekampeturneringer som Charity/Community Shield, Intercontinental Cup/World Club Championship eller Super Cup er ikke betegnet som en del af Double eller Treble.

Den eneste majo-hæder som Manchester United F.C. aldrig har vundet er UEFA Cup.

Klub rekorder

For en fuld liste over Manchester Uniteds klubrekorder se Manchester United F.C.-rekorder og -statistikker.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Manchester United F.C.

Wikinews: 2007/08 UEFA Champions League: Manchester United vs. Barcelona – relateret nyhedssag på engelsk

• UNICEF Sympatiambassadører
• Rigeste fodboldklubber

Supporternes organisationer

• IMUSA
• Manchester United Supporters' Trust

Fanmagasiner

• Red Issue
• United We Stand (fanzine)
• Red News

Tabel

• Manchester United F.C. - 50 Bedste Spillere Nogensinde

Eksterne links

Officiel

• (engelsk) Officiel hjemmeside
• (engelsk) Debatside
• (engelsk) Officiel statistikhjemmeside

Uafhængige mediesider

• (engelsk) Manchester United F.C. på BBC Sport: Klubnyheder – Seneste resultater – Kommende kampe – Klubstatistikker
• (engelsk) Football365's Manchester United-dækning hos Football365
• (engelsk) Manchester United i Premier League hos PremierLeague

Fansider

• (engelsk) Officielle Manchester United-Supporteres Tillid
• (engelsk) Uafhængig Manchester United-Supporterforbindelse
• (engelsk) Red Issue – United-magasinet
• (engelsk) RedCafe – Det førende Manchester United-forum

Skabelon:Link GA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA