Aarhus Letbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Århus Letbane)
Spring til navigation Spring til søgning
Aarhus Letbane
Aarhus Universitetshospital Station.jpg
Aarhus Letbane (Aarhus Universitetshospital Station)
Overblik
Type Letbane
System Midttrafik
Status I drift, flere linjer under opførelse og planlagt
Lokalitet Østjylland
Endestationer Odder
Grenaa
Antal stationer 48
Antal linjer 2[1]
Drift
Åbnet 21. december 2017
Ejer(e) Aarhus Kommune, Region Midtjylland
Operatør(er) Keolis[2]
Karakter Letbane
Rullende materiel 12× Stadler Tango[3]
12× Stadler Variobahn[3]
Teknisk
Strækningslængde ca. 110 km
Antal spor 1/2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering 750 volt jævnstrøm
Strækningshastighed 100 km/t
Linjekort
Grenaa
Hessel
Trustrup
Kolind
Ryomgård
Thorsager
Mørke
Hornslet
Løgten
Skødstrup
Hjortshøj
Hovmarken
Lystrup
Nye
Lisbjerg - Terp
Lisbjergskolen
Lisbjerg Bygade
Klokhøjen
Humlehuse
Gl. Skejby
Torsøvej
AU Hospital
Olof Palmes Allé
Nehrus Allé
Vandtårnet
Vestre Strandallé
Stockholmsgade
Stjernepladsen
Aarhus Universitet
Universitetsparken
Nørreport
Østbanetorvet
Skolebakken
Dokk1
Aarhus H
Kongsvang
Viby J
Rosenhøj
Øllegårdsvej
Gunnar Clausensvej
Tranbjerg
Nørrevænget
Mølleparken
Mårslet
Vilhelmsborg
Beder
Malling
Assedrup
Rude Havvej
Odder

Aarhus Letbane er et letbanesystem under opbygning i Aarhus og de omkringliggende kommuner. Den første etape mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby (en del af linje 2) blev taget i brug 21. december 2017.[4] De næste strækninger i form af Odderbanen mellem Aarhus og Odder og en forlængelse af den eksisterende strækning fra Universitetshospitalet til Lisbjergskolen åbnede for driften 25. august 2018.

Indvielsen af letbanen er blevet udskudt i flere omgange. Det var meningen, at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser.[5] Først tre måneder senere, 20. december 2017, forelå der en betinget godkendelse til at køre med passagerer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 20. december 2017, og dagen efter blev den første strækning så indviet. De øvrige strækninger, som også var planlagt til at åbne i 2017 og starten af 2018, blev udskudt tilsvarende.[6] Aarhus Letbane forventer at de sidste strækninger i form af Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa og en ny strækning mellem Lisbjerg og Lystrup vil åbne i slutningen af april 2019.[7]

Når hele letbanen er færdig, vil den bestå af den nybyggede indre strækning fra Aarhus til Lisbjerg og Lystrup samt de tidligere jernbaner Odderbanen og Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa. Den færdige letbane får en samlet længde på ca. 110 km og 48 stationer, der vil blive betjent af to linjer. Det forventes, at den vil få 56.100 daglige påstigninger. Den mest benyttede linje forventes at få 40.000 daglige påstigninger. Derudover er der planer om yderligere letbaner til Hinnerup, Brabrand og Hasselager.[8]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Letbanens forgænger, DSB's litra MQ på Grenaabanen.

Med anlæggelsen af Aarhus Letbane er det tredje gang, at der er kommet skinner i Aarhus' gader. Den første gang var, da Aarhuus Sporvejsselskab åbnede en kort hestesporvognslinie mellem banegården og Store Torv 31. maj 1884. Den blev indstillet ca. 22. maj 1895.[9] Anden gang var, da Aarhus Elektriske Sporvej åbnede en elektrisk sporvognslinie mellem Dalgas Avenue og Trøjborgvej 7. juli 1904. Den blev overtaget af Aarhus Kommune 1. januar 1928, der videreførte driften under navnet Århus Sporveje. 1. januar 1930 blev linjen forlænget til Marienlund, og der åbnedes en ny linje 2 fra Banegården til Harald Jensens Plads. Den blev senere forlænget til henholdsvis Kongsvang 1. november 1935 og til Marienlund 27. oktober 1945. De to sporvognslinier blev omstillet til busdrift 7. november 1971.[10]

Hen mod slutningen af 1900-tallet voksede biltrafikken i Aarhus støt med deraf følgende problemer. Desuden kom der planer om store udvidelser af Aarhus Universitetshospital, Skejby og byudvikling i Lisbjerg og Nordhavnen, der alt sammen stillede krav om transport med stor kapacitet. I 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at anlægge busbaner på de store indfaldsveje som et første skridt mod senere anlæggelse af letbaner. I 2007 etablerede Aarhus Kommune, seks omkringliggende kommuner og Region Midtjylland et sekretariat, der skulle forberede etableringen af et letbanesystem i Aarhus og omegn. Det førte året efter til et forslag om en første etape. Den skulle dels bestå af en sammenbinding af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen og dels af en ny ca. 12 km lang strækning fra havnen ad Randersvej til hospitalet og derfra videre via Lisbjerg til Lystrup på Grenaabanen. Den nye strækning, der blev kendt som den indre strækning, skulle bygges som letbane. Derimod var det uklart, om Odderbanen og Grenaabanen skulle elektrificeres. Hvis ikke ville det blive nødvendigt med hybridtog, der kunne skifte mellem el og diesel.[11]

20. januar 2011 aftalte Region Midtjylland med DSB, der i forvejen drev Grenaabanen, at de også skulle overtage driften af Odderbanen, så der kunne blive samdrift mellem de to baner.[12] Resultatet blev Aarhus Nærbane, der trådte i kraft 9. december 2012, hvorefter passagerne slap for at skifte tog på Aarhus H.

Imens fortsatte processen med letbanen med VVM-redegørelse og offentlig høring. 31. oktober 2011 blev der så indgået en aftale om letbanen mellem kommune, region og stat. Det førte året efter til at Folketinget vedtog Lov om Aarhus Letbane 16. maj 2012. I forlængelse af denne dannede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet 30. august 2012 anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S. Når banen er anlagt, skal dette selskab opløses og sporene overdrages til et drifts- og infrastrukturselskab med kun kommunen og regionen som stiftere. Staten beholder dog ejerskabet af Grenaabanen, da kommune og region ikke ville betale for moderniseringen af denne.[11]

I juni 2012 indgik regeringen (bestående af S, SF og R) , Enhedslisten og Dansk Folkeparti et forlig, der indebar, at ikke kun Aarhus H-Lystrup, men hele strækningen Odder-Grenaa skulle elektrificeres. Det finansieres dels med en bevilling på 100 mio. kr., dels med en forventet besparelse på togkøb.[13] I stedet for hybridtog, der ikke var udviklet i en brugbar version endnu, kunne man købe rene eltog, der var afprøvet og i drift andre steder.[14] I 2013 blev det desuden vedtaget at udvide letbanen med en stikbane til Lisbjerg Skole. Efterfølgende opstod der politisk uro om prisen på anlægget og kontrollen med overholdelsen af budgettet. Det førte til, at staten trådte ud af letbaneselskabet 1. april 2015, idet statens indskud blev bevaret som et tilskud.[11]

Anlæg[redigér | redigér wikikode]

Sporlægning på Nørrebrogade i marts 2016.

Anlæg og materiel blev sendt i udbud i juli 2012. Efter flere budrunder endte ordren i juli 2014 hos ASAL-konsortiet bestående af Stadler, der skulle levere togene, og Ansalo STS og Generale Costruzioni Ferroviarie, der skulle stå for infrastrukturen. De første anlægsarbejder blev indledt i 2013 med to store broer og mange små. De fleste stod færdige i 2014 og resten året efter. Arbejdet med den nye strækning mellem havnen og hospitalet gik i gang i 2015. Driften på Aarhus Nærbane (Odderbanen og Grenaabanen) blev indstillet 26. august 2016 for at skaffe arbejdsro.[11]

Etableringen af letbanen omfatter som nævnt dels en ombygning af Odderbanen og Grenaabanen og dels en nybygget strækning. Odderbanen mellem Odder og Aarhus H og Grenaabanen mellem Østbanetorvet og Grenaa er på samlet 98 km, der forbliver enkeltsporet med flere krydsningsstationer undervejs.[11] I forbindelse med anlæggelsen blev Egelund og Parkvej på Odderbanen nedlagt.[15] Til gengæld er det planen at bygge en ny station i Hessel i det vestlige Grenaa.[11]

På den inderste del af Grenaabanen mellem Aarhus og Østbanetorvet er der anlagt dobbeltspor. Det samme er tilfælde for den 12 km lange nybyggede strækning, der grener fra Grenaabanen ved Nørreport mellem Skolebakken og Østbanetorvet. Den nybyggede strækning er anlagt i eget areal i gademidten ad Nørreport, Randersvej, Nehrus Allé og Olof Palmes Allé til kort før hospitalet. Herefter fortsætter den i eget tracé til Lisbjerg hvor den deler sig i en kort stikbane til Lisbjergskolen og en længere strækning til Lystrup på Grenaabanen.[11]

Udskudt åbning[redigér | redigér wikikode]

"Letbanens åbning er udsat".
Første vogn for almindelige passagerer på indvielsesdagen.

I første omgang forventede trafikselskabet Midttrafik, at letbanen ville blive taget i brug "før sommeren 2017". Ibrugtagningen måtte imidlertid udskydes, da leverandøren bl.a. ikke til aftalt tid havde forelagt den omfangsrige dokumentation for banens sikkerhed.[16] I stedet skulle strækningen fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby så indvies 23. september 2017. Odderbanen og strækningen mellem Skejby og Lisbjerg skulle følge i begyndelsen af december 2017, en tidsangivelse der senere blev ændret til 26. november 2017. Grenaabanen og strækningen mellem Lystrup og Lisbjerg var planlagt taget i brug som de sidste i begyndelsen af 2018.[17][18] Derudover var det meningen, at busnettet først skulle ændres 26. november 2017 og derved afvente, at letbanen var kommet i fuld drift.

22. september 2017, dagen før den store åbningsfest,[19] måtte indvielsen imidlertid aflyses. Årsagen var at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afviste at give den endelige godkendelse af letbanen, der derfor ikke kunne åbne for drift med passagerer. Ifølge Aarhus Letbane var der to årsager til afslaget: "Dels afviser Trafikstyrelsen at efterfølge den uvildige assessors vurdering af, at Aarhus Letbane lever op til kravene om fremtidig vedligehold, og at Aarhus Letbane derfor ikke kan godkendes som forvalter af Letbanen. (...) Dels er Trafikstyrelsen ikke tilfreds med dokumentationen af det sikkerhedsarbejde, som letbanens operatør Keolis har udført."[20] Aarhus Letbane var for så vidt enig i, at Keolis' ledelsessystem ikke var godt nok, men var til gengæld overrasket over, at assessoren blev underkendt. Desuden pegede man på, at det ellers var almindeligt ved store anlæg, at der blev givet betingede godkendelser på sene tidspunkter.[21]

Aarhus Letbane og Keolis fortsatte efterfølgende dialogen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på at få de endelige godkendelser.[22] Den umiddelbare vurdering var, at der ville gå 1½-2 måneder.[21] Processen trak imidlertid ud, og forholdet mellem de involverede parter blev efterhånden noget anstrengt. Især var Aarhus Kommune og Region Midtjylland stærkt utilfredse med sagsbehandlingen hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der dog afviste kritikken.[23] Imens fortsatte Aarhus Letbane sine prøvekørsler, der havde stået på siden juli 2017, og hvor der blev kørt efter køreplan men uden passagerer.[24] Det var en dyr affære, da lønninger til letbaneførerne til både køreplanskørselen og prøvekørsler på de ydre strækninger løb op i 100.000 kr. om dagen.[25]

Samtidig skulle busdriften opretholdes, indtil letbanen kunne tage over.[25] I første omgang blev de planlagte ændringer af busnettet derfor udskudt til 17. december 2017. Yderligere udskydelser ville imidlertid blive for besværlige, blandt andet fordi ændringerne hang sammen med et generelt eftersyn af busnettet og tilpasninger efter indførelsen af A-busser i 2011. Busnettet ændredes derfor som planlagt 17. december 2017, men indtil letbanen kom i drift, blev der indsat en midlertidig buslinie 87 mellem Park Allé og Universitetshospitalet som erstatning. Busserne der erstattede Odderbanen og Grenaabanen fortsatte også indtil videre.[26][27][28]

20. december 2017 foreslå så en betinget tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til kørsel med passagerer. Den officielle indvielse af den første strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet fandt sted ved Dokk1 21. december 2017, om end i en noget mere afdæmpet form end oprindeligt tiltænkt. Til gengæld var der så gratis kørsel resten af dagen. Den almindelige drift begyndte dagen efter.[29]

Odderbanen og Grenaabanen[redigér | redigér wikikode]

Sideløbende opstod der uenighed om prøvekørslerne på Odderbanen. Her skulle der foretages prøvekørsler ved fuld hastighed, hvilket krævede afspærring af niveauoverskæringerne undervejs. Det havde Aarhus Letbane fået godkendelse til af politiet og Arbejdstilsynet.[24] Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen mente imidlertid, at der skulle indhentes tilladelse hos dem, da der var tale om en eksisterende jernbane, der faldt ind under deres ansvarsområde. Hos Aarhus Letbane mente man modsat, at ombygningen af banen var så omfattende, at den måtte betragtes som en ny bane, som man ikke behøvede tilladelse fra styrelsen til at teste.[30]

Oveni kom så at tilladelsen for den første strækning var givet på en række vilkår, som Aarhus Letbane måtte bruge et halvt år på at opfylde. Samtidig blev arbejdet med at få godkendelser til de nye strækninger beskrevet som en uhyre kompliceret proces med omfattende dokumentation, vurdering og sagsbehandling.[31] Til gengæld var arbejdet med selve strækningerne kommet så langt, at man kunne påbegynde de afsluttende funktionstests og erfaringskørsler til Odder og Lisbjergskolen 16. juli 2018.[32] 17. august 2018 indsendte Aarhus Letbane så den endelig ansøgning om godkendelse af Odderbanen.[33] Godkendelsen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til kørsel med passagerer på Odderbanen forelå 24. august 2018. Om morgenen dagen efter, 25. august 2018, begyndte driften så på Odderbanen og på strækningen mellem Universitetshospitalet og Lisbjergskolen fra om morgenen 25. august 2018.[34] En egentlig fejring af åbningen fandt sted i Odder 8. september 2018.[35]

Herefter mangler så genåbningen af Grenaabanen som letbane og den nye strækning mellem Lisbjerg og Lystrup. I september 2018 var status, at de to strækninger var teknisk færdigbyggede, og at der kun manglede nogle mindre arbejder på og ved stationerne. De indledende testkørsler med test af fritrumsprofiler og afstand mellem tog og perroner havde været i gang siden juli.[36] Test- og erfaringskørsler ved fuld hastighed med 100 km/t begyndte 8. oktober. I forvejen havde Aarhus Letbane foretaget en grundig gennemgang af Grenaabanen. Her måtte man med en vis bekymring konstatere, at der var en række uautoriserede stier, hvor folk krydsede banen. Noget der meget vel kunne blive farligt, da letbanetogene er både hurtige og støjsvage.[37]

Imens prøvekørslerne står på, er der også gang i godkendelsesprocessen for Grenaabanen. Nogle elementer fra godkendelsen af Tango-letbanetogene til Odderbanen kan genbruges, men da godkendelserne er strækningsbestemte skal meget af godkendelsesarbejdet stadig laves fra grunden. I september 2017 var forventningen, at de to strækninger ville kunne åbne for drift i slutningen af marts 2019.[36] I december 2017 viste det sig imidlertid, at der var en interface-fejl i overskæringerne, der fik bommene til at gå op i stedet for at blive nede, mens der holdt en tog på en station. Rettelsen af fejlen og efterfølgende tests betød, at åbningen blev udskudt yderligere cirka fire uger.[7] Indtil Grenaabanen genåbner, vil der stadig køre busser i stedet for den.[38]

2. etape[redigér | redigér wikikode]

Endnu før 1. etape var åbnet, begyndte planlægningen af en 2. etape fra Aarhus Ø via Aarhus H, Viborgvej og Gellerup til Brabrand. Her er man dog stødt på problemer med strækningen fra Banegårdspladsen til Viborgvej. Egentlig var det tanken at føre letbanen ad Vester Allé, men det vil koste over 100 mio. kr. at få omlagt varme- og vandledninger der. Derfor har Aarhus Kommunes kig på seks forskellige alternativer. En mulighed er gennem Banegraven og derfra ad Sonnesgade og Carl Blochs Gade til Thorvaldsensgade. En anden mulighed er en tunnel under Rådhusparken og Musikhusparken, eventuelt med en underjordisk station ved Musikhuset. Det vil dog blive dyrt, især hvis der skal etableres en underjordisk station. En tredje mulighed er Busgaden-forløbet og Nørre Allé, men det vil kræve at Kirkens Korshærs hovedkvarter på hjørnet af Klosterport og Nørre Allé må rives ned. En fjerde mulighed er Hans Hartvig Seedorffs Stræde og J.M Mørks Gade, men det vil også koste en hjørneejendom. Nok en mulighed er at dele sporene, så der for eksempel køres ad Vester Allé den ene vej og ad J.M. Mørks Gade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde den anden vej.[39]

Materiel[redigér | redigér wikikode]

Materiellet til Aarhus Letbane er designet specielt til denne.[40] Mellem Odder og Lisbjerg/Lystrup er det især Stadler Variobahn-letbanetog,[40][41] der skal køre. Togene er 32 m lange, femdelte og har seks sæt døre i hver side, der muliggør hurtig ind- og udstigning. De har en højeste hastighed på 80 km/t, da det ikke er relevant med højere hastighed på Odderbanen og den indre strækning.[42] På Grenaabanen skal der køre Stadler Tango-letbanetog.[40][43][40][44][45] De er 39 m lange, tredelte og har tre sæt døre i hver side. Desuden har de flere sæder og en højeste hastighed på 100 km/t, da de skal køre på den længere strækning til Grenaa.[42] Udadtil minder de to typer om hinanden, da de er holdt i det samme lysegrå design med sorte vinduespartier og røde markeringer af dørene. Det indvendige design er også holdt i forskellige gråtoner.[42]

Som et særligt indslag er højtalerudkaldene i to Variobahn- og et Stadler-tog indtalt af den kendte journalist og cykelkommentator Jørgen Leth. I de øvrige letbanetog er højtalerudkaldene indtalt af skuespilleren Anna Nøhr Tolstrup.[42][46]

1. etape[redigér | redigér wikikode]

Standsningssteder[47][48][redigér | redigér wikikode]

Anlæg af spor under Dokk1.
Universitetsparken Station.
Universitetsparken Station tunnel adgang.
Universitetsparken Station tunnel adgang.
Nehrus Allé Station.
Aarhus Hovedbanegård letbanestation.

Odder – Skolebakken[redigér | redigér wikikode]

Skolebakken – Skejby – Lystrup[redigér | redigér wikikode]

Humlehuse Station mellem Skejby og Lisbjerg under anlæg.

Skolebakken – Risskov – Lystrup[redigér | redigér wikikode]

Lystrup – Grenaa[redigér | redigér wikikode]

Drift[redigér | redigér wikikode]

I dagtimerne eller myldretiderne forventes Aarhus Letbane at køre efter flg. driftsoplæg:[49]

Linje Strækning Planlagt hyppighed

Tog/time[50]

L1
Grenaa
Hessel
Trustrup
Kolind
Ryomgård
Thorsager
Mørke
Hornslet
Løgten
Skødstrup
Hjortshøj
Hovmarken
Lystrup
mod Lisbjerg
Djurslandsmotorvejen
Torsøvej
Vestre Strandallé
Østbanetorvet
mod Lisbjerg
Skolebakken
Dokk1
Aarhus H
Depot og værksted
Kongsvang
Viby J
Rosenhøj
Øllegårdsvej
Gunnar Clausensvej
Tranbjerg
Nørrevænget
Mølleparken
Mårslet
Vilhelmsborg
Beder
Malling
Assedrup
Rude Havvej
Odder
I myldretiden:
  • 1 afgang mellem Grenaa og Odder
  • 1 afgang mellem Grenaa og Mårslet
  • 1 afgang mellem Hornslet og Aarhus H

I dagtimerne:

  • 2 afgange mellem Grenaa og Mårslet

Aften og weekend

  • 1 afgang mellem Greenaa og Aarhus H
L2
mod Grenaa L1
Lisbjergskolen
Lystrup
mod Risskov L1
Nye
Lisbjerg - Terp
Lisbjerg Bygade
Klokhøjen
Djurslandsmotorvejen
Humlehuse
Gl. Skejby
AU Hospital
Olof Palmes Allé
Nehrus Allé
Vandtårnet
Stockholmsgade
Stjernepladsen
Aarhus Universitet
Universitetsparken
Nørreport
mod Risskov L1
Skolebakken
Dokk1
Aarhus H
Depot og værksted
Kongsvang
Viby J
Rosenhøj
Øllegårdsvej
Gunnar Clausensvej
Tranbjerg
Nørrevænget
Mølleparken
Mårslet
Vilhelmsborg
Beder
Malling
Assedrup
Rude Havvej
Odder
I dagtimerne
  • 2 afgange Lisbjergskolen - Odder
  • 2 afgange Lystrup - Aarhus H
  • 4 afgange AU Hospital - Aarhus H

(I alt 8 afgange på strækningen AU Hospital og Aahus H)

Aften og weekend

  • 1 afgang Lisbjergskolen - Odder
  • 1 afgang Lisbjergskolen - Aarhus H
  • 2 afgange Lystrup - Aarhus H

Udbygningsetaper[redigér | redigér wikikode]

Der er udpeget 11 mulige udbygningsetaper til Aarhus Letbane:

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.midttrafik.dk/media/896059/midttrletbane_sildeben_etape-1_hvid-29092016.pdf
  2. ^ letbanen.dk: Nyhedsbrev #21 Keolis SA skal køre letbanen sikkert gennem Østjylland
  3. ^ a b myldretid.dk: Aarhus-letbanen vælger Ansaldo og Stadler
  4. ^ Thulstrup, Kasper; Elkjær, Sarah Friis (21. december 2017). Snoren er klippet: De første passagerer triller med Aarhus Letbane. DR. 
  5. ^ Letbanedirektør har kendt til manglende godkendelse i tre dage, dr.dk. 22. sept. 2017. Hentet 23. sept. 2017
  6. ^ Odder og Grenå. Århus Letbane. 29. januar 2018. Hentet 1. april 2018. 
  7. ^ a b Interface-fejl i bomanlæg forsinker Letbanen til Grenaa ca. fire uger, Aarhus Letbane, 6. december 2018.
  8. ^ "Fingerplan" binder Østjylland sammen, Aarhus Letbane. Besøgt 12. september 2017.
  9. ^ Aarhuus Sporvejsselskab, Vognstyrer.dk, besøgt 27. december 2017.
  10. ^ Århus Sporveje af Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971. S. 106-111.
  11. ^ a b c d e f g Aarhus Letbane af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 24-28.
  12. ^ DSB skal køre tog på Odderbanen. DSB
  13. ^ "Finansiering af letbanen" ALIS. Tilgået: 19 September 2013.
  14. ^ Trafikforliget
  15. ^ Endnu et skridt mod tog til Odder og Lisbjerg: Køreplanen er på plads af Henrik Lund. Århus Stiftstidende, 23. august 2018.
  16. ^ JyllandsPosten.dk 23/3 2017: Manglende sikkerhedstests udsætter åbningen af Aarhus Letbane (hentet 2017-03-23)
  17. ^ Aarhus Letbane åbner den 23. september, Aarhus Letbane, 28. april 2017.
  18. ^ Åbning mod Odder og Grenaa, Midttrafik. Besøgt 12. september 2017.
  19. ^ Aarhus og Midtjylland byder velkommen til Letbanen, Aarhus Letbane, 18. september 2017.
  20. ^ Trafikstyrelsen afviser at godkende Aarhus Letbane, Aarhus Letbane, 22. september 2017.
  21. ^ a b Letbanen åbnet af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 23.
  22. ^ Status på godkendelse af Aarhus Letbane, Aarhus Letbane, 9. oktober 2017.
  23. ^ Aarhus letbane åbnet, BYtrafik 1/2018, s. 8-9.
  24. ^ a b Fortsat usikkerhed om åbning af Odderbanen, Aarhus Letbane, 27. november 2017.
  25. ^ a b Dyr letbane uden passagerer: 100.000 kroner ud ad vinduet hver dag af Emma Ahlgreen Haa. Århus Stiftstidende, 28. november 2017.
  26. ^ FAQ – Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017, Midttrafik. Besøgt 16. december 2017.
  27. ^ Aarhus: Rute 87 erstatter Letbanen indtil den åbner, Midttrafik, 15. december 2017.
  28. ^ Ekstra busser skal kompensere for manglede letbane, Århus Stiftstidende, 16. december 2017.
  29. ^ Aarhus Letbane åbner torsdag den 21. december, Aarhus Letbane, 20. december 2017.
  30. ^ Letbane sætter advokat på Trafikstyrelsen af Henrik Havbæk Madsen. Århus Stiftstidende, 28. november 2017.
  31. ^ Letbane til Odder og Grenaa: Her er seneste status, Aarhus Letbane, 27. juni 2018.
  32. ^ Letbanen indleder testkørsler mod Odder og Lisbjerg, Aarhus Letbane, 16. juli 2018.
  33. ^ Ansøgning for strækning mod Odder er afleveret, Aarhus Letbane, 21. august 2018.
  34. ^ Letbanen åbner til Odder og Lisbjergskolen lørdag 25. august, Aarhus Letbane, 24. august 2018.
  35. ^ Våd men festlig fejring af Letbanen, Aarhus Letbane, 10. september 2018.
  36. ^ a b Letbane til Grenaa og Lystrup: Få seneste status, Aarhus Letbane, 26. september 2018.
  37. ^ Letbanen sætter farten op mod Grenaa, Aarhus Letbane, 8. oktober 2018.
  38. ^ Erstatningskørsel: Odder - Aarhus - (AUH Skejby - Lystrup - Hjortshøj) - Grenaa, Midttrafik. Besøgt 26. august 2018.
  39. ^ Tunnel under Rådhusparken? Letbanens etape 2 kan ændre midtbyen markant af Henrik Havbæk Madsen. Århus Stiftstidende, 16. december 2017.
  40. ^ a b c d Enkelt og elegant design - Aarhus Letbane. Hentet 21. september 2016. 
  41. ^ Niederflurstraßenbahn vom Typ Variobahn. Hentet 21. september 2016. 
  42. ^ a b c d Nyhedsbrev #34, Aarhus Letbane, 26. september 2018.
  43. ^ Tram-Train vom Typ Tango. Hentet 21. september 2016. 
  44. ^ Rejsetider - Aarhus Letbane. Hentet 21. september 2016. 
  45. ^ "Det første store Letbanetog er ankommet". TV 2 - Østjylland. Hentet 20. september 2016. 
  46. ^ Hvorfor er det ikke Jørgen Leth, som speaker i alle letbanetog?, Aarhus Letbane, besøgt 27. september 2018.
  47. ^ https://www.midttrafik.dk/koreplaner/letbanen/her-stopper-letbanen/
  48. ^ Om Letbanen. Letbanen. Hentet 2018-01-08. 
  49. ^ Letbanen - åbner i 2017
  50. ^ Letbanens køreplan. Hentet 2018-01-08. 
  51. ^ Klar til at sætte gang i en del af letbanen til Aarhus Ø Tommy Blindkilde, 25. september 2017 byensejendom.dk

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]