Spring til indhold

Arnæs

Koordinater: 54°37′48″N 09°55′53″Ø / 54.63000°N 9.93139°Ø / 54.63000; 9.93139
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arnæs
Arnæs Havn
Arnæs Havn
Arnæs Havn
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Arnæs
Coat of arms of Arnæs
Arnæs ligger i Tyskland
Arnæs
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Schleswig-Flensburg
Amt Kappeln-Land
Borgmester Jens Matthiesen (SSW)
Statistiske data
Areal 0,45 km²
Højde 2 m
Indbyggere 284 (31/12/2018)
 - Tæthed 631 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24399
Tlf.-forvalg 04642
Koordinater 54°37′48″N 09°55′53″Ø / 54.63000°N 9.93139°Ø / 54.63000; 9.93139
Hjemmeside www.stadt-arnis.de
Arnæs beliggenhed i Kreis Slesvig-Flensborg
Arnæs beliggenhed i Kreis Slesvig-Flensborg
Arnæs beliggenhed i Kreis Slesvig-Flensborg

Arnæs (tysk: Arnis) er en by og kommune beliggende få kilometer syd for Kappel på en halvø i fjorden Slien i landskabet Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Kappel Land kommunefællesskab (Amt Kappeln Land). Arnæs Sogn hørte i den danske tid til 1864 til Slis Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland)[1].

Arnæs er med sine godt 300 indbyggere den mindste by med købstadsrettigheder i Tyskland[2]. Byen består af en cirka 800 m lang gade, markeret med lindetræer og en række gavlhuse med små vindfang mod gaden. Huset i Langegade 13 regnes for at være byens ældste beboelseshus.

[redigér | rediger kildetekst]

Stednavnet er første gang dokumenteret 1472. Det er sammensat af oldnordisk ari for ørn og -næs for en landtunge (sml. Aranæs i Halland)[3][4]. Halvøens yderste pynt hed bare Næs[5].

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Byen er beliggende på en halvø i Sli-fjorden få km syd for købstaden Kappel. På Sliens modsatte bred ligger bebyggelsen Sundsager samt de historiske steder Rinkenæs og Svaneborg. På landsiden er byen omgivet af Grødersby kommune.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Halvøen var tidligere ubeboet og endnu i 1625 bevokset med skov. Den tilhørte den slesvigske domkapitel og lå under Grødersby fogderi. Det antages, at forbindelsen med fastlandet under Erik af Pommern blev ophævet, for at gøre den derved dannede ø stærkere til at modtage angreb. Der er fundet tilsvarende skanser på Arnæs kirkebjerg fra senmiddelalderen - lige overfor den befæstede Svaneborg i Svansø på den modsatte side af Slien. Senere blev Arnæs igen gjort landfast ved engen Pølsmade.[1]

Selve byen blev først bygget i i 1666/1667 af en gruppe udflyttere fra Kappel, der ikke ville være livegne for herremanden på gården Røst. Cirka 100 Kappelborgere besluttede derfor at starte et nyt samfund i omegnen. Hertug Christian Albrecht, der dengang regerede i de gottorpske dele i Slesvig, tilbød dem at oprette et nyt samfund i Ellebjerg i Karby Sogn (i Svans overfor byen Kappel), i Paverød i Borne Sogn (lidt længere mod syd ved Slien) eller på den omtrent 800 meter lange og 200 meter brede ø Arnæs i Slien, som de fleste foretrak for fiskeriets, søfartens og skovenes skyld. Enkelte valgte at forblive i Kappel, men 64 familier fik hertugens frihedesbrev og flyttede over til Arnæs, som opdeltes i flere grunde hver med en bredde på 12 meter. Alle huse havde grund ned til vandet og gavl ud mod byens gade. Mange huse har små udbygninger (vindfang) mod gaden (på (plattysk) kaldt for Utlucht). Senere blev øen forbundet til fastlandet i Angel.

I Helstaten

[redigér | rediger kildetekst]

Handel og fiskeri fik velstanden til at vokse, og på et tidspunkt blev Arnæs regnet for at være Angels rigeste by. I 1800-tallet var der 28 søgående skibe i byen. Skippere fra Arnæs sejlede regelmæssigt til blandt andet København for at handle med sønderjyske delikatesser som spegepølse, æg, ost og røgede ål. Den lille by i Angel blev derfor også kaldt Lille København.

Arnæs havde 703 indbyggere i 1835 og 786 i 1940,[6] 809 i 1845, 951 i 1855 og 1.071 i 1860.[7] Arnæs har ofte lidt af oversvømmelsener, især 1825 og 1836.

Under Preussen

[redigér | rediger kildetekst]

Efter den 2. Slesvigske Krig kom byen i tyske hænder og mistede dermed sine skandinaviske markeder. Byens storhedstid som søfartsby gik på retur.

I 1900-tallet udviklede turismen sig til at blive en vigtig erhvervsgren for byen. To af byens fire skibsværfter er specialiseret på vedligeholdelse og reparation af sejlskibe.

I 1960erne lukkede den tyske grundskole. I 1980erne fulgte småbyens danske skole og senere den danske børnehave. De nærmeste skoler befinder sig nu i Havretved (Habertved) og Kappel.

Fra Arnæs sejler der i sommermånederne en lille kabel-trukne færge over til Sundsager på Svansø. I februar 1864 krydsede på samme sted tyske tropper Slien ved hjælp af en pontonbro (→Overgangen over Slien). De omgik dermed Dannevirket.

Kirken

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Skipperkirken (Arnæs)
Skipperkirken i Arnæs , Sydslesvig

Byens skipperkirke blev opført i bindingsværk i 1673 på et voldsted fra en af Erik af Pommerns borge (Pølsmaj). I 1773 blev kirkemurene muret op i teglsten, kun nordmuren står stadig uforandret tilbage i bindingsværk. Klokkestablen og våbenhuset kom til i 1825. I 1842 blev kirken omfattende restaureret og den østlige empore kom til.

Ved siden af den tyske kirke findes også en dansk menighed i byen.

Politik

[redigér | rediger kildetekst]

Byrådet består af i alt ni personer, hvor SSW siden kommunalvalget i maj 2023 har fem og borgerlisten Bürger für Arnis (→Borgere for Arnæs, AfA) fire mandater. I årene 2018 til 2021 var Marina Brügge borgmester i byen. Hun afløstes 2021 af Jürgen Wollert (SSW), i 2023 blev Jens Matthiesen (SSW) borgermester[8][9][10].

Kommunevåben

[redigér | rediger kildetekst]

Blasonering: "Under et gyldent skjoldhoved med en liggende bødenål mellem to opretstående blå lindeblade, er der i et blåt felt et gyldent sejlskib med fuld sejl, flag og vimpel."[11]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]
  • Langegade, bemærk byens gavlhuse med de små vindfang
    Langegade, bemærk byens gavlhuse med de små vindfang
  • Rådhuset
    Rådhuset
  • Skipperkirken
    Skipperkirken
  • Skipperkirkens indre
    Skipperkirkens indre
  • Bystrand ved Slien
    Bystrand ved Slien
  • Arnæs Nor
    Arnæs Nor

Kendte fra Arnæs

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 400
  2. ^ Arnæs by: Geschichte
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 70
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, side 130
  5. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 403
  6. ^ Bergsøe, s. 408
  7. ^ FT 1860, s. 242
  8. ^ Arnæs Kommune
  9. ^ Flensborg Avis fra 27. oktober 2021
  10. ^ Flensborg Avis fra 14. juni 2023
  11. ^ "Kommunale Wappenrolle Schleswig-Holstein: Stadt Arnis". schleswig-holstein.de. Hentet 24-01-2016. (tysk)

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første bind; København 1844
  • "Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdömmet Slesvig, Hertugdömmet Holsteen og Hertugdömmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), København 1861
  • Christopher Scharf: Beschreibung und Geschichte der Insel und des Fleckens Arnis. Schleswig 1838.
  • Nicolaus Schmidt: ARNIS 1667–2017 Die kleinste Stadt Deutschlands, Wachholtz Verlag 2017, ISBN 978-3-52905-188-3

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Arnæs&oldid=11763597"