Askepot (film fra 1950)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Askepot (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Askepot)
Askepot
Fil:Cinderella Original 1950 Trailer.webm
Filmens trailer
Overblik
Originaltitel Cinderella
Dansk titel Askepot
Genre Tegnefilm
Instrueret af Clyde Geronimi
Hamilton Luske
Wilfred Jackson
Produceret af Walt Disney Pictures
Manuskript af Charles Perrault (eventyr)
Ken Anderson
Perce Pearce
Homer Brightman
Winston Hibler
Bill Peet
Erdman Penner
Harry Reeves
Joe Rinaldi
Ted Sears
Baseret på Askepot Rediger på Wikidata
Filmholdsmedlem John Hench,
Mary Blair,
Helene Stanley,
Sam Slyfield,
Al Teeter med flere Rediger på Wikidata
Filmmusik Walt Disney's Cinderella,
A Dream Is A Wish Your Heart Makes / The Cinderella Work Song,
Cinderella Rediger på Wikidata
Musik af Paul Smith,
Al Hoffman,
Jerry Livingston,
Mack David,
Oliver Wallace Rediger på Wikidata
Klip Donald Halliday Rediger på Wikidata
Distributør RKO Radio Pictures
Udgivelsesdato USA 14. februar 1950
Danmark 18. november 1950
Længde 72 minutter
Oprindelsesland USA USA
Sprog Engelsk/dansk
Budget $2.900.000
Fortsættes i Askepot 2: Drømmen bliver til virkelighed (2002)
DVD Ja
VHS Ja
Nomineringer og priser
Guldbjørnen,
National Film Registry Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Askepots hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Askepot (original titel: Cinderella) er en amerikansk animeret musical-fantasy-film fra 1950, som er produceret af Walt Disney og udgivet af RKO Radio Pictures. Filmen er baseret på Charles Perraults eventyr Askepot, og er den 12. film i rækken af Disneys klassikere. Filmen er instrueret af Wilfred Jackson, Hamilton Luske og Clyde Geronimi, mens Mack David, Jerry Livingston og Al Hoffman skrev filmens sange, såsom "Cinderella", "A Dream Is a Wish Your Heart Makes", "Oh, Sing Sweet Nightingale", "The Work Song", "Bibbidi-Bobbidi-Boo" og "So This is Love". Det originale voice-cast bestod af Ilene Woods, Eleanor Audley og Lucille Bliss, mens det danske voice-cast bestod af Lise Ringheim, Karin Nellemose, Kirsten Rolfes, Dirch Passer og Ove Sprogøe.

Op igennem 1940'erne oplevede Walt Disney Productions store økonomiske problemer, da 2. verdenskrig gjorde det umuligt at få udbredt deres film til de europæiske og asiatiske filmmarkeder. Studiets tidligere film Pinocchio (1940), Fantasia (1940), og Bambi (1942) blev alle store økonomiske skuffelser, men disse endte senere med at indtjene stor profit gennem adskillige genudgivelser og udgivelser på VHS og DVD. I 1947 havde studiet en gæld på over $4 mio. og var tæt på at gå konkurs. Walt Disney og hans produktionshold vendte efter en række af kortere film tilbage til spillefilmsproduktion i 1948, da de ønskede at filmatisere Charles Perrault's Cendrillon.[1]

Produktionen af filmen varede to år, og Askepot blev udgivet af RKO Radio Pictures i USA den 15. februar 1950. Filmen modtog positive anmeldelser og blev den største anmelder- og kommercielle succes for Disney siden studiets første animerede spillefilm Snehvide og de syv små dværge (1937) og successen hjalp med at vende studiets økonomi. Filmen modtog tre Oscar-nomineringer for bedste lyd, bedste musik og bedste sang for sangen "Bibbidi-Bobbidi-Boo".[2]

Flere årtier senere blev filmen efterfulgt af to direkte-til-video-efterfølgere Askepot 2: Drømmen bliver til virkelighed (2002) og Askepot 3: Tiden skrues tilbage (2007),[1] og en live-action-fortolkning, Eventyret om Askepot, i 2015 instrueret af Kenneth Branagh.[3] Prinsens slot, som ses i filmen, er blevet til The Walt Disney Companys officielle logo, og ligeledes produktionslogoet for Walt Disney Pictures. Slottet er blevet bygget i fuld størrelse i Magic Kingdom-området i Walt Disney World, og i Tokyo Disneyland.[1]

Filmen blev i 2018 optaget i de forenedes staters nationale filmregister, National Film Registry, da Library of Congress anså den for at være "kulturelt, historisk og æstetisk betydningfuld".[4][5]

Handling[redigér | rediger kildetekst]

Askepot er et højelsket barn af en aristokratisk enkemand. Efter han indser at datteren har brug for moderlig omsorg, gifter han sig med den stolte og hovne dame, Lady Tremaine. Hun har været gift før og har 2 døtre, Frederikke og Matilde, der er på Askepots alder. Triste og sociale akvarede, bliver de "Grimme Stedsøstre" hurtigt jaloux på den smukke og charmende Askepot.

Familien lever lykkelig nogle år, indtil Askepots far dør. Efter dette viser stedmoderens sande natur sig og imens hun og døtrene overtager ejendommen, begynder de også at udnytte og mishandle Askepot, tilsyneladende kun på grund af hendes skønhed. Hun bliver tvunget til at fungere som tjenestepige og skal altid stå til rådighed for stedsøstrene. Askepot vokser op og bliver en smuk ung kvinde, der kæmper for at fornøje sin stedmor og -søstre. Hun bliver venner med dyrene i huset, der blandet andet inkluderer blodhunden Bruno, hesten Major og de mange mus og fugle der bor i og omkring huset. En dag finder Askepot og hendes muse-ven, lederen af musene, Tim, en mus i en musefælde, som Askepot giver navnet Baldrian, kælenavn Bom.

Oppe på slottet, sidder Kongen og er vred over at Prinsen ikke vil gifte sig. Kongen vil så gerne have børnebørn, så Greven og Kongen arrangerer et bal, så der forhåbentlig kommer en pige som Prinsen kan forelske sig i. Alle piger i hele kongeriget får bud om at komme.

Da invitationen til ballet ankommer, spørger Askepot stedmoderen om hun må komme med. Stedmoderen fortæller at hun må tage med, hvis hun er færdig med sine pligter og kan finde en passende kjole. For at forhindre hende i at have tid til at sy en kjole, får hun et bjerg af pligter. Alle musene beslutter at hjælpe Askepot, og Tim og Bom finder skærf og perlekæde, mens de andre mus syr på en af Askepots mors gamle kjoler.
Da Askepot viser søstrene og stedmoderen sin kjole, påpeger stedmoderen at skærfet og perlerne da Frederikke og Matildes, hvilket får dem til at sønderrive kjolen. Askepot løber grædende ud i haven, mens søstrene og stedmoderen drager til bal på slottet.

Askepots Gode Fe dukker op ude i haven og hjælper hende. Feen forvandler musene til heste, hunden Bruno og hesten Major til kuske, et græskar til en karet og hendes sønderrevende kjole til en vidunderlig hvid kjole og glas-sko. Askepot tager af sted, med den Gode Fes advarsel om at fortryllelsen bliver forhævet til midnat.

Ved ballet har Prinsen afvist alle piger, indtil han ser Askepot. De danser gennem hele slottet, men da klokken begynder at ringe klokken tolv, må Askepot løbe til sin karet og flygte fra slottet, hvor hun kommer til at tabe sin ene glas-sko. Efter Greven fortælle om denne katastrofe, finder de på at de vil finde Askepot ved at bruge skoen.

Den næste morgen kommer der bud om at Greven vil besøge ethvert hus i kongeriget for at finde pigen der kan passe skoen, så hun kan bliver gift med Prinsen. Da nyheden når Askepots hjem, begynder søstrene og stedmoderen at gøre klar til at Greven skal komme. Askepot hører dette og begynder at nynne sangen fra slottet den foregående aften og stedmoderen indser at Askepot var pigen der dansede med Prinsen. Stedmoderen følger efter Askepot op til hendes loftkammer og låser hende inde.

Da Greven kommer huset, har musene stjålet nøglen til værelset fra stedmoderen og efter en kamp med katten Lucifer, får de låst op. Frederikke prøver imens skoen, men hendes fod er for stor. Matilde prøver også skoen, men den passer heller ikke. Lige da Greven skal til at gå, kommer Askepot frem oppe på trappeafsatsen og spørger, om hun også må prøve skoen. Stedmoderen prøver at overbevise Greven om at hun blot er en ussel tjenestepige, men Greven minder hende skarpt om at alle piger skal prøve skoen. Ligeglad med pigens rang i huset, prøver hun skoen, der passer perfekt.

Ved brylluppet, står Askepot og Prinsen på trappeafsatsen, mens Konge og Greven kaster med konfetti på parret. Da de går ned af trappen, taber Askepot igen sin sko, som denne gang bliver sat på plads af Kongen. Den sidste scene i filmen, er hvor det nygifte par kysser hinanden, mens indtaleren siger: "...og de levede lykkeligt til deres dages ende".

Stemmer[redigér | rediger kildetekst]

Figur  Amerikanske skuespillere Danske skuespillere
Askepot Ilene Woods Lise Ringheim
Stedmoderen Eleanor Audley Karin Nellemose
Frederikke Lucille Bliss Bodil Steen
Mathilde Rhoda Williams Vera Gebuhr
Feén Verna Felton Kirsten Rolffes
Bum Jimmy MacDonald Dirch Passer
Tim Jimmy MacDonald Ove Sprogøe
Kongen Luis van Rooten Sigurd Langberg
Prinsen William Phipps (tale)
Mike Douglas (sange)
Poul Bundgaard
Hofgreven Luis van Rooten Knud Heglund
Fortælleren Betty Lou Gerson Berthe Qvistgaard

Priser og nomineringer[redigér | rediger kildetekst]

Academy Awards

  • 1951: Nomineret: "Best Music, Original Song" – Mack David, Al Hoffman og Jerry Livingston, for sangen "Bibbidy-Bobbidi-Boo"
  • Nomineret: "Best Music, Scoring of a Musical Picture" – Oliver Wallace og Paul J. Smith
  • Nomineret: "Best Sound, Recording"

Berlin International Film Festival

  • 1960: Nomineret: "Golden Berlin Bear" – Wilfred Jackson, Hamilton Luske og Clyde Geronimi
  • 1951: Vandt: "Audience Poll: Grand Bronze Plate" – Clyde Geronimi, Wilfred Jackson og Hamilton Luske
  • 1951: Vandt: "Golden Berlin Bear Best Musical" – Clyde Geronimi, Wilfred Jackson og Hamilton Luske

Hugo Awards

  • 1951: Nomineret: "Best Dramatic Presentations"

Satellite Awards

  • 2005: Nomineret: "Outstanding Youth DVD" (2-Disc Special Edition).

Venice Film Festival

  • 1950: Vandt: "Special Prize" – Walt Disney, også for filmen Beaver Valley.
  • 1950: Nomineret: "Golden Lion" – Clyde Geronimi, Wilfred Jackson og Hamilton Luske

Young Artist Awards

  • 1999: "Former Child Star Lifetime Achievement Award" – Lucille Bliss

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "25 Things You Never Knew About Disney's 'Cinderella'". Moviefone. 15. februar 2015. Hentet 22. august 2017.
  2. ^ The 23rd Academy Awards, oscars.org, hentet 23. februar 2018
  3. ^ "Disney Dates 'Cinderella' For March 2015". Deadline Hollywood. 24. juni 2013. Hentet 25. juni 2013.
  4. ^ McNary, Dave (12. december 2018). "'Brokeback Mountain,' 'Jurassic Park,' 'My Fair Lady' Added to National Film Registry". Variety. Hentet 5. januar 2019.
  5. ^ "Complete National Film Registry Listing". Library of Congress (amerikansk engelsk). Library of Congress. Hentet 2020-09-18.