Fantasia 2000

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fantasia 2000
Overblik
Originaltitel Fantasia 2000
Dansk titel Fantasia 2000
Genre Koncert/Animation
Instrueret af James Algar
Gaëtan Brizzi
Paul Brizzi
Hendel Butoy
Francis Glebas
Eric Goldberg
Don Hahn
Pixote Hunt
Produceret af Walt Disney Pictures

Lisa C. Cook
Roy Edward Disney
Donald W. Ernst
Patricia Hicks
David Lovegren
Manuskript af Eric Goldberg
Joe Grant
Perce Pearce
Carl Fallberg
Gaëtan Brizzi
Paul Brizzi
Brenda Chapman
Elena Driskill
Irene Mecchi
David Reynolds
Baseret på Den Standhaftige Tinsoldat af Hans Christian Andersen
Medvirkende Leopold Stokowski
Ralph Grierson
Kathleen Battle
Steve Martin
Itzhak Perlman
Quincy Jones
Bette Midler
James Earl Jones
Penn Jillette
Teller
James Levine
Angela Lansbury
Wayne Allwine
Tony Anselmo
Russi Taylor
Filmholdsmedlem Peter Lepeniotis,
Ted Kierscey,
Richard E. Hollander[1],
Gordon Baker,
Mac GeorgeRediger på Wikidata
Musik af Ludwig van Beethoven
Ottorino Respighi
George Gershwin
Dmitrij Sjostakovitj
Camille Saint-Saëns
Paul Dukas
Edward Elgar
Igor Stravinsky
Fotografering Tim Suhrstedt
Klip Jessica Ambinder-Rojas
Lois Freeman-Fox
Julia Gray
Craig Paulsen
Gregory F. Plotts
Filmstudie Walt Disney Pictures
Walt Disney Feature Animation
Distributør Buena Vista
Udgivelsesdato USA 17. December 1999
Danmark 6. Oktober 2000
Længde 74 min.
Oprindelsesland USA
Sprog Engelsk
Budget $ 80,000,000
Efterfulgte Fantasia
DVD Ja
VHS Ja
Blu-ray Ja
Nomineringer og priser
3 Annie Awards
1 PGA Award
Links
på IMDb
på scope.dkRediger på Wikidata
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Fantasia. (Se også artikler, som begynder med Fantasia)

Fantasia 2000 (1999) er en fortsættelse til Disney-tegnefilmen Fantasia. Ligesom denne består Fantasia 2000 af otte animerede sekvenser, som uden dialog ledsager otte klassiske musikstykker.

Indhold[redigér | redigér wikikode]

Til forskel fra den oprindelige Fantasia hvor Deems Taylor præsenterede alle sekvenser, indledes hver sekvens af en berømthed i denne udgave.

Sekvens 1 : Ludwig van Beethoven – Symfoni Nr. 5 i c-mol, Op. 67[redigér | redigér wikikode]

Lystråler fra skyer og flyvende geometriske sommerfugle præger denne abstrakte åbningssekvens. Steve Martin præsenterer selve programmet efter sekvensen, hvor overgangen til anden sekvens starter.

Sekvens 2 : Ottorino Respighi – Roms fyrretræer[redigér | redigér wikikode]

Denne sekvens er kunstnerisk og indeholder svævende hvaler, meget langt fra den egentlige fortælling om fyrretræerne i Rom. Denne sekvens bliver præsenteret af Itzhak Perlman

Sekvens 3 : George Gershwin – Rhapsody in Blue[redigér | redigér wikikode]

En Manhattan dagligdag er temaet for denne sekvens, som er i den mere minimalistiske stil. Sekvensen bliver præsenteret af Quincy Jones.

Sekvens 4 : Dmitrij Sjostakovitj – Klaverkoncert Nr. 2[redigér | redigér wikikode]

Af særlig interesse for et dansk publikum er denne sekvens, som genfortæller H.C. Andersens Den standhaftige tinsoldat, dog (ligesom Disneys version af Den lille havfrue) hollywoodificeret med en Happy End. Denne sekvens er præsenteret af Bette Midler.

Sekvens 5 : Camille Saint-Saëns – Dyrenes Karneval[redigér | redigér wikikode]

Denne humoristiske sekvens viser en legesyg lilla flamingo med en yoyo. Denne sekvens præsenteres af James Earl Jones.

Sekvens 6 : Paul Dukas – Troldmandens Lærling[redigér | redigér wikikode]

Denne sekvens med Mickey Mouse som Troldmandens lærling er hentet fra den oprindelige Fantasia. Sekvensen bliver præsenteret af Penn & Teller.

Sekvens 7 : Edward Elgar – Pomp og Pragt March Nr. 1[redigér | redigér wikikode]

Denne sekvens er bygget på den Bibelske fortælling om Noahs Ark, her er det dog Anders And som har hovedrollen. Sekvensen bliver præsenteret af James Levine

Sekvens 8 : Igor Stravinsky – Ildfugle Suiten[redigér | redigér wikikode]

Programmet slutter med denne dramatiske sekvens om det gode og skabende symboliseret med skov-fe versus det onde og destruktive symboliseret med en ild-dæmon. Denne sekvens bliver præsenteret af Angela Lansbury.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.