Danmarks pattedyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danmarks pattedyr består af ca. 50 arter, hvoraf 6 er klassificeret som invasive arterSortlisten over invasive arter i Danmark. Det grå egern (Sciurus carolinensis) er på Naturstyrelsens Observationsliste, men er endnu ikke indvandret til Danmark. Langt de fleste danske pattedyr er fredet uden for jagttiden.

Forklaring

En stjerne (*) markerer en invasiv art på sortlisten, som har etableret sig og næppe vil kunne udryddes lokalt.

To stjerner (**) markerer en invasiv art på sortlisten, som stadig kan bekæmpes lokalt, men ikke udryddes nationalt.

Tre stjerner (***) markerer en invasiv art på sortlisten, som endnu ikke har etableret sig og stadig kan udryddes nationalt.

Bevaringsstatus
Fork. Engelsk Betydning Forklaring
RE Regionally extinct Forsvundet Det er ingen tvivl om, at sidste eksemplar er dødt eller udvandret.
CR Critically endangered Kritisk truet Der er en meget stor risiko for, at arten vil uddø i vild tilstand inden for få år.
EN Endangered Moderat truet Der er en stor risiko for, at arten vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
VU Vulnerable Sårbar Der er risiko for, at arten vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
NT Near threatened Næsten truet Arten opfylder ikke de officielle kriterier for "sårbar", men er tæt på at opfylde et eller flere.
LC Least concern Ikke truet Når arten er almindeligt forekommene og ikke opfylder kriterierne for truet, sårbar eller næsten truet.
DD Data deficient Utilstrækkelige data Der foreligger ikke tilstrækkelig viden om artens udbredelse, til at en risiko kan vurderes.
NA Not applicable Vurdering ikke mulig Arten er introduceret i landet, er under etablering i landet, eller findes kun i form af strejfende individer.

Parrettåede hovdyr

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Dådyr (Dama dama) Fredet uden for jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet LC
Europæisk bison (Bison bonasus) Fredet, IUCN's Rødliste Indhegnet bestand i Almindingen
Krondyr (Cervus elaphus) Fredet uden for jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Jylland og Sjælland LC
Rådyr (Capreolus capreolus) Fredet uden for jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet LC
Sika (Cervus nippon) Fredet uden for jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Nordøstlige Jylland og Sydvestsjælland NA
Vildsvin (Sus scrofa) Fredet uden for jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Enkelte eksemplarer i Sønderjylland, største indhegnet bestand i Tofte Skov. NA

Haredyr

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Hare (Lepus europaeus) Fredet uden for jagttid Hele landet VU
Vildkanin (Oryctolagus cuniculus) Jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Sønderjylland, udsatte bestande på Bornholm, Lolland, Endelave, Fanø og Fyn LC

Hvaler

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) Habitatsdirektivets bilag IV, fredet, Bonn-konventionens liste II, Washington-konventionens liste II/bilag A Nordsøen, ofte i Skagerrak og Kattegat, sjældnere i Østersøen LC
Marsvin (Phocaena phocaena) Habitatdirektivets bilag II og bilag IV, fredet, Bonn-konventionens liste II, Washington-konventionens liste II/bilag A Alle farvande, fraset Østersøen; sjælden i Øresund VU

Der forekommer enkelte gange andre hvaler i Danmark end de ovenstående, det drejer sig om følgende: Delfin (Delphinus delphis), Kaskelot (Physeter macrocephalus), Spækhugger (Orcinus orca), Øresvin (Tursiops truncatus), Hvidskæving (Lagenorhynchus acutus), Grindehval (Globicephala melas), Halvspækhugger (Pseudorca crassidens) Rissos delfin, (Grampus griseus), Hvidhval (Delphinapterus leucas), Døgling (Hyperoodon ampullatus), Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens), Vågehval (Balaenoptera acutorostrata), Brydeshval (Balaenoptera brydei), Blåhval (Balaenoptera musculus), Finhval (Balaenoptera physalus), Sejhval (Balaenoptera borealis), Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)

Flagermus

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Beschsteins flagermus (Myotis bechsteinii) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Sjælden i Danmark; tilflyvere fra Sverige og Polen DD
Brandts flagermus (Myotis brandtii) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Bornholm og Midtjylland VU
Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Enkelte bestande på Sjælland, Lolland og Falster; tilflyvere fra Tyskland, Polen og Sverige VU
Brunflagermus (Nyctalus noctula) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Østlige Jylland og på øerne, sjældnere i Sydvestjylland LC
Damflagermus (Myotis dasycneme) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Enkelte bestande i Midt- og Østjylland; tilflyvere fra Sverige og Baltikum VU
Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Hele landet, bortset fra Vestjylland, Bornholm og nogle mindre øer LC
Frynseflagermus (Myotis nattereri) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Bestande på Bornholm, Lolland og i Himmerland VU
Langøret flagermus (Plecotus auritus) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Hele landet, bortset fra Vestjylland, Vestfyn, Lolland, Langeland og nogle mindre øer. LC
Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Sydøstjylland, ved Gedser; sjælden i resten af landet LC
Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Nordøstsjælland; vinterbestand omkring Aarhus LC
Skægflagermus (Myotis mystacinus) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Bornholm VU
Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Hele landet, bortset fra Nordøstsjælland og den Nørrejyske Ø LC
Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Østjylland, Sjælland og Lolland, sjældnere på Bornholm. LC
Vandflagermus(Myotis daubentoni) Habitatdirektivets bilag II og IV, fredet, Flagermus-aftalen Hele landet LC

Insektædere

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Almindelig spidsmus (Sorex araneus) Fredet Hele landet, bortset fra enkelte mindre øer LC
Dværgspidsmus (Sorex minutus) Fredet Hele landet, bortset fra enkelte mindre øer LC
Muldvarp (Talpa europaea) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet, bortset fra enkelte mindre øer LC
Pindsvin (Erinaceus europaeus) Fredet Hele landet LC
Vandspidsmus (Neomys fodiens) Fredet Hele landet, bortset fra Bornholm, Lolland-Falster og nogle mindre øer LC

Gnavere

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Almindelig markmus (Microtus agrestis) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet LC
Birkemus (Sicista betulina) Habitatdirektivets bilag IV, fredet Sønderjylland, vestlige limfjordsområde VU
Bisamrotte** (Ondatra zibethicus) Invasiv art, kan reguleres som skadevoldende vildt Sønderjylland NA
Brandmus (Apodemus agrarius) Sydsjælland, Lolland-Falster, Fejø og Femø LC
Brun rotte** (Rattus norvegicus) Omfattet af Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. Hele landet NA
Bæver (Castor fiber) Fredet, forvaltningsplan Klosterheden og Nordsjælland NA
Dværgmus eller havremus (Micromys minutus) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet, bortset fra Læsø, Anholt, Bornholm og nogle mindre øer LC
Egern (Sciurus vulgaris) Fredet Hele Danmark, bortset fra nogle mindre øer LC
Halsbåndmus (Apodemus flavicollis) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet, sjældnere i Vestjylland, mangler på nogle mindre øer LC
Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Habitatdirektivets bilag IV, fredet, forvaltningsplan Enkelte bestande på Sjælland, Sydfyn, Langeland, ved Vejle og Gråsten-Kliplev EN
Mosegris (Arvicola terrestris) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet, bortset fra Lolland-Falster, Læsø, Bornholm og nogle mindre øer LC
Rødmus (Clethrionomys glareolus) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet, bortset nogle øer (f.eks. Bornholm) LC
Skovmus (Apodemus sylvaticus) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet LC
Sumpbæver*** eller bæverrotte (Myocastor coypus) Invasiv art, kan reguleres som skadevoldende vildt Fåtallig i hele landet NA
Sydmarkmus (Microtus arvalis) Jylland, Als, Røme og Mandø LC

Rovdyr

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Brud (Mustela nivalis) Fredet Hele landet, bortset fra Bornholm, Samsø og nogle mindre øer LC
Grævling (Meles meles) Fredet Hele landet, bortset fra Anholt, Bornholm, Læsø, Rømø, Samsø og nogle mindre øer LC
Husmår (Martes foina) Fredet uden for jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet, bortset fra Bornholm, Anholt og nogle mindre øer LC
Ilder (Mustela putorius) Fredet, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet, bortset fra Lolland-Falster, Bornholm og nogle mindre øer LC
Lækat eller hermelin (Mustela erminea) Fredet, Bern-konventionen liste III Hele landet, bortset Bornholm og nogle mindre øer LC
Mink** (Neovison vison) Invasiv art, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet NA
Mårhund*** (Nyctereutes procyonoides) Invasiv art, kan reguleres som skadevoldende vildt Fåtallig i hele landet NA
Odder (Lutra lutra) Habitatdirektivets bilag II+IV, fredet, Bonn-konventionens liste I, CITES/Washington-konventionens liste I / bilag A, forvaltningsplan Jylland og Vestsjælland VU
Ræv (Vulpes vulpes) Fredet uden for jagttid, kan reguleres som skadevoldende vildt Hele landet LC
Skovmår (Martes martes) Habitatdirektivets bilag V, fredet Hele landet, bortset fra Bornholm og nogle mindre øer NT
Ulv (Canis lupus) Habitatdirektivets bilag II+IV, Bern-konventionens bilag 2, CITES/Washington-konventionens bilag A, forvaltningsplan Fåtallig i Midt- og Sønderjylland
Vaskebjørn*** (Procyon lotor) Invasiv art, kan reguleres som skadevoldende vildt Fåtallig i hele landet NA

Sæler

Navn (latin) Beskyttelse og regulering Udbredelse Status
Gråsæl (Halichoerus grypus) Habitatdirektivets bilag II+V, fredet, Bonn-konventionens liste II, Forvaltningsplan for spættet sæl og gråsæl Kattegat, Østersøen og Vadehavet VU
Spættet sæl (Phoca vitulina) Habitatdirektivets bilag II+V, fredet, Bonn-konventionens liste II, kan reguleres som skadevoldende vildt, Forvaltningsplan for spættet sæl og gråsæl Kattegat, Skagerrak, Limfjorden, Vadehavet og Østersøen LC

Se også

Referencer