Diskussion:Folkeafstemningen om retsforbeholdet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
EU Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt EU, et forsøg på at koordinere oprettelsen af EU-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.


Wikipedia:Landsbybrønden/WikiProjekt om Retsforbeholdet[redigér wikikode]

Se også diskussionen på landsbybrønden. TorbenTT (diskussion) 7. nov 2015, 09:42 (CET)

Politiske partier[redigér wikikode]

Til TorbenTT: Hverken Folkebevægelsen mod EU eller Konservativ Ungdom er politiske partier. --Kontoreg(Henvendelse) 8. nov 2015, 15:01 (CET)

Det må du gerne begrunde. De er begge partier da de er organisationer som søger at få gennemført deres respektive politiske programmer gennem deltagelse i den politiske proces og agitation over befolkningen. TorbenTT (diskussion) 8. nov 2015, 15:19 (CET)
Støtte til TorbenTT herfra. Jf. denne liste over registrede politiske partier i Danmark, figurerer i hvert fald Folkebevægelsen med EU. --Laketown  (disk) 8. nov 2015, 15:23 (CET)
Det er ikke fast defineret hvad et parti udgør. Men personligt hælder jeg til at betegne KU som et parti, men Folkebevægelsen som en bevægelse. Forskellen er at sidstnævnte har en dagsorden, som støttes af traditionelle partier; ikke omvendt. KU er ikke en del af moderpartiet, men de har en stærk tilknytning, selvom de ikke altid er enige. --|EPO| COM: 8. nov 2015, 15:26 (CET)
De fleste bevægelser stiller dog ikke op til valg. Men uanset om man vil kategorisere den som det ene eller andet kan jeg ikke se det informative i at putte dem i to forskellige lister. [3december.dk] kalder dem "de politiske partier og bevægelser"
Et andet spørgsmål i denne forbindelse er hvilke partier/organisationer vi vil have med i oplistningen. Europabevægelsen støtter et ja jf. valgplakaten afbilledet. De øvrige medlemmer af Folkebevægelsen mod EU; Kommunistisk Parti[1], Dansk Samling[2] m.fl. støtter naturligvig også et nej. Danskernes Parti anbefaler et nej[3]. Jeg synes at det giver mest mening at dele listen op i repræsenterede kontra ikke repræsenterede partier/organisationer. TorbenTT (diskussion) 8. nov 2015, 15:48 (CET)
Til TorbenTT: Der er tale om en bevægelse og en organisation, som har politiske holdninger, men dette gør dem ikke til politiske partier - ej heller jævnfør deres egne definitioner, se venligst deres vedtægter. Vedtægter for Folkebevægelsen mod EU kan læses her: [1] og vedtægter for Konservativ Ungdom findes her. [2]. --Kontoreg(Henvendelse) 8. nov 2015, 15:33 (CET)
Det kan ikke være afgørende hvad de selv betegner sig som. Hvad mener du mangler for at der er tale om politiske partier? TorbenTT (diskussion) 8. nov 2015, 15:48 (CET)
Det virker som et glimrende kompromis at opstille kolonnerne efter ja eller nej, frem for den udefinerede størrelse, et parti er. --|EPO| COM: 8. nov 2015, 15:58 (CET)
ok, --Kontoreg(Henvendelse) 8. nov 2015, 16:09 (CET)

Jeg er blevet spurgt ad bagveje om, hvorfor de andre ungdomspartier ikke nævnes, evt. som indrykket underpunkt til moderpartiet. Min umildbare holdning er, at sålænge de er enige med moderpartiet, bør de ikke nævnes. Hvad siger I andre? --Laketown  (disk) 9. nov 2015, 16:13 (CET)

Det er også min tanke. Hvis de unge deler samme holdning, er der ingen grund til at nævne dem særskilt. --|EPO| COM: 14. nov 2015, 10:11 (CET)

Hvad mener øvrige bevægelser og organisationer ?[redigér wikikode]

Hvilken holdning indtager fx Dansk Arbejdsgiverforening (DA)? Kan dette dokument bruges?: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/Dansk%20Arbejdsgiverforening.pdf --Kontoreg(Henvendelse) 8. nov 2015, 15:46 (CET)

Metode til måling[redigér wikikode]

Ved indsamling til kvantitative data omkring det forestående folketingsvalg om retsforbeholdet bør kilden oplyse, hvor mange personer som har deltaget i undersøgelsen. Såfremt dette ikke bliver oplyst, må undersøgelsen betragtes som useriøs, fordi vi kan ikke vide om undersøgelsen er basert på 100 personer eller 1000 personer. --Kontoreg(Henvendelse) 9. nov 2015, 10:50 (CET)

Den kan jeg erklærer mig 100% enig i. Alle meningsmålinger hvor størrelsen er "ukendt", bør fjernes.SDavidJacobsen (diskussion) 9. nov 2015, 10:53 (CET)
Jeg er uenig. Selvom informationen mangler er der så få målinger at de alle må være nævneværdige. I øvrigt kan du ikke slutte fra "Såfremt dette ikke bliver oplyst," til "må undersøgelsen betragtes som useriøs,". Hvilke oplysninger mediet giver om undersøgelsen siger intet om undersøgelsens seriøsitet. Den manglende oplysning om antallet må læseren så tage i betragtning og det er da også muligt at man kan finde frem til oplysninger selvom de ikke er nævnt i den artikel målingen er bragt i. TorbenTT (diskussion) 9. nov 2015, 11:58 (CET)
I øvrigt anvender Megafon 1.000 respondenter ligesom alle de andre jf. deres hjemmeside. Jeg har genindsat målingerne. TorbenTT (diskussion) 9. nov 2015, 12:24 (CET)
Jeg tilslutter mig Torben her. Selv om meningsmålingsinstitutterne ikke offentliggør det nøjagtige antal, er der ingen grund til at tro, at meningsmålingen ikke skulle være udført med samme grundighed som ellers. Hvis meningsmålingsinstituttet iøvrigt er respekteret, må det også gælde i dette tilfælde. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 9. nov 2015, 12:36 (CET)

Referencer[redigér wikikode]

Kendt persons mening?[redigér wikikode]

Jeg er enig i at politiske partiers og organisationers standpunkt omtales. Derimod finder jeg ikke, at en (mig totalt ukendt) mediepersons holdning har nogen relevans. hilsen Rmir2 (diskussion) 9. nov 2015, 19:58 (CET)

Jeg er ganske enig og har derfor fjernet det arbitrære udvalg af muligvis kendte danskere. --Palnatoke (diskussion) 10. nov 2015, 03:34 (CET)

POV[redigér wikikode]

Lige nu er artiklen ikke neutral, men fremstiller Nej-sidens perspektiv med EU-modstander Jens-Peter Bonde som den primærke kilde ("Hvad stemmer vi om" er hans publikation). Således er Ja-partierne ikke enige i, at det ikke handler om vores deltagelse i Europol. Jeg har ikke nogen dagsorden andet end at få en balanceret fremstilling af ja- og nej-sidens versioner. --Sangild (diskussion) 13. nov 2015, 15:06 (CET)

Folkeafstemningen om retsforbeholdet kan i sagens natur ikke fremstilles neutralt, fordi der er tale om politik på europæisk niveau! - Derimod kan vi forsøge, at fremstille sagen fra begge sider (ja- og nej-sidens versioner). --Kontoreg(Henvendelse) 13. nov 2015, 22:38 (CET)
Jeg er enig med Kontoreg, men jeg synes også, at ja-sidens argumenter kan fortjene mere plads. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 14. nov 2015, 15:04 (CET)
Også jeg har læst artiklen (inden jeg læste diskussionen), og fandt den vægtet skævt til fordel for nej-siden. Jeg er desværre ikke tilstrækkeligt vidende om emnet til at kunne rette op på dette misforhold, men tilslutter mig koret, der taler for bedre balance i artiklen. Ej heller jeg har politisk eller anden interesse i at promovere nogen af siderne i debatten; min holdning er alene baseret på Wikipedias neutralitetsprincip. --Medic (Lindblad) (diskussion) 14. nov 2015, 16:34 (CET)
Det er vanskeligt for mig at se at argumentere for "POV". Stort set alle udsagn er kildebelagt, og hvilke af disse kilder mener man, er POV? Der er ikke nogen bidragsyder, som har anfægtet konkrete formuleringer.--Ramloser (diskussion) 20. nov 2015, 22:13 (CET)
Sangilds kommentar gik vist på ubalance i orienteringen. Så vidt, jeg kan se, kredser Ja-sidens argumentation sig imidlertid kun om, hvorvidt Danmark udtræder af Europol-samarbejdet og de mulige negative konsekvenser heraf. Hvis der ikke fremføres andre argumenter fra Ja-siden, kan vi naturligvis heller ikke tilføje mere fra denne side i artiklen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 20. nov 2015, 22:26 (CET)
Med de seneste dages ændringer og tilføjelser mener jeg ikke, at man med rimelighed kan klandre artiklen for manglende neutralitet. Medmindre der gøres væsentlige indsigelser med eksempler på POV, vil jeg fjerne mærkatet den 30. november.--Ramloser (diskussion) 27. nov 2015, 00:19 (CET)
Umildbart synes jeg, at der er sket en forbedring. Jeg synes dog stadig, at det er direkte misvisende, at der i indledningen står "at Danmark ikke direkte afskaffer retsforbeholdet." Det er netop det, som sker. Vi stemmer ikke ja eller nej til tilvalgsordningen – den eksisterer allerede. Vi stemmer om, at Folketinget skal kunne tilvælge en retsakt med et simpelt flertal frem for 5/6 – via tilvalgsordningen. Desuden synes jeg, at udsagnet fra Europols chef i indledningen står meget alene - intet nuancere hans klare anbefaling af et ja --Laketown  (disk) 27. nov 2015, 06:21 (CET)
Enig med ovenstående, jeg mener også at det er POV at anføre "Den direkte årsag til folkeafstemningen er, at det europæiske politisamarbejde (Europol) med Lissabontraktaten i 2009 overgik fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau i et samarbejde, som betegnes Det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.", det er ja sidens hovedargument, men der er jo langt fra en objektiv kendsgerning at det er en direkte årsag, den direkte årsag til folkeafstemningen er vel at der er flertal for at afskaffe retsforbeholdet, men ikke 5/6-dels flertal. TorbenTT (diskussion) 27. nov 2015, 06:48 (CET)

Asyl og indvandring[redigér wikikode]

Afsnittet er noget vrøvl. Der er ingen modsætning mellem hvad de to forskere siger og der er i øvrigt hverken nogen uenighed om 1) at der overlades suverænitet på Asyl og indvandring og at dette indebærer at lovgiver frit kan beslutte at tiltræde retsakter på dette område uden anvendelse af § 20 og således ikke er retligt forpligtede til at afholde en folkeafstemning, eller 2) at ja-partierne har lovet hvad de nu har lovet. TorbenTT (diskussion) 27. nov 2015, 00:44 (CET)

Indledningen - et par spørgsmål[redigér wikikode]

Citat: "I selv samme traktat fik Danmark ret til at bruge en tilvalgsordning (lig med den, som Storbritannien og Irland har) som erstatning for retsforbeholdet, såfremt der var en ønske herom.[5][6]".

  • Skal der ikke i stedet for "lig med den" stå "i lighed med dem" (eller "..."? (I afsnittet "Tilvalgsordningen" står: "Tilvalgsmodellen svarer den model, som er gældende for Storbritannien og Irland.")
  • Skal henvisningerne [5] og [6] ikke stryges? Det ser ikke ud til at emnet behandles der.

--Madglad (diskussion) 27. nov 2015, 11:13 (CET)

  • Til --Madglad. Jeg er enig i, at der er en del problemer med indledningen, selv om den er skrevet om flere gange. Den er simpelthen for indviklet -og til dels selvmodsigende - fordi den blander den politiske og den juridske indfaldsvinkel sammen. Desuden bør der ikke være så mange noter i indledningen, der skal være en klar præsentation af emnet. Noterne hører hjemme i de efterflg. afsnit. Jeg mener, at indledningen kan begrænses til flg. (og så kan relevante informationer i den nuværende tekst

sættes ind relevante steder i afsnittene):

Retsforbeholdet er et af de fire danske forbehold (i forhold til EU), som har eksisteret siden Edinburgh-aftalen i 1993. Den 25. august 2015 blev der udskrevet folkeafstemning til afholdelse den 3. december 2015 i forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Datoen blev dog allerede offentliggjort på et pressemøde 21. august 2015 [1][2] Afstemningen finder sted den 3. december 2015 fra 9.00 til 20.00 ved personligt fremmøde på sit valgsted, eller ved at afgive brevstemme. Brevafstemningen påbegyndtes torsdag den 8. oktober 2015 og afsluttes 1. december 2015. [3]
Afstemningen omhandler omfanget af Danmarks deltagelse i Den Europæiske Unions (EU) retlige- og indre anliggende.
Angiveligt er den direkte årsag til folkeafstemningen, at det europæiske politisamarbejde (Europol) med Lissabontraktaten i 2009 overgik fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau i et samarbejde, som betegnes Det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Da der ikke kunne opnås fem-sjettedele flertal i Folketinget, er regeringen (Venstre) forpligtet til jf. Grundlovens §20 at udskrive en folkeafstemning, idet der med en tilvalgsordning overgives suverænitet til EU.[4] Udover afskaffelsen af retsforbehold til fordel for en tilvalgsordning, har ja-aftalepartierne[5] Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre, aftalt at lade Danmark tiltræde 22 konkrete EU-retsakter hvis et flertal i befolkningen stemmer 'Ja'.[6] Det er blevet kritiseret, at regeringen (Venstre) officielt betegner afstemningen som en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, idet der er rejst juridisk tvivl om, hvorvidt formuleringen tilgodeser Grundlovens par. 20, som omhandler suverænitetsafgivelse "i nærmere bestemt omfang".[4] Justitsministeriets eksperter har ikke fundet noget statsretsligt problem i at afholde afstemningen på det angivne grundlag." --Ramloser (diskussion) 27. nov 2015, 16:01 (CET)
Den nuværende indledning er problematisk. At bruge regeringens betegnelse 'omdannelse' er omstridt. Der er bred enighed i juridiske kredse om, at Retsforbeholdet afskaffes. --Laketown  (disk) 27. nov 2015, 18:41 (CET)
Love og bestemmelser er et produkt af politiske beslutninger, der er foretaget i Folketinget... Eftersom det er vanskeligt at lovgive sig ud af alt, har love og bekendtgørelser brug for fortolkninger. Disse fortolkninger foretages af blandt andet Justitsministeriet og domstole. Fortolkninger af love og bekendtgørelser kan heller ikke frigøre sig for politiske anskuelser, hvorfor sagen om retsforbeholdet er og bliver en politisk diskusion, uanset hvilken kilde der benyttes, inkl. Justitsministeriets udtalelser. Det er ikke en undtagelse. at der sker udskiftning af personalet i et ministerium ved skiftende regeringer - med andre ord Justitsministeriet er ikke en neutral instans, men derfor skal Justitsministeriets stemme også høres, men at Justitsministeriet skulle være en større "ekspert" end øvrige "eksperter", som har en anden holdning end Justitsministeriets holdninger kan ikke være politisk korrekt, fordi hvad er korrekthed i en politisk diskusion? --Kontoreg(Henvendelse) 28. nov 2015, 07:37 (CET)
Lovforslaget bruger udtrykket "omdannelse". Diskussionen om, hvorvidt denne betegnelse er juridisk holdbar er lang og kompliceret. Derfor må den i mine øje hovedsagelig henvises til underafsnittene, ikke føres i indledningen, som skal give et kortfattet og klart overblik over artiklens indhold. Lovforslagets ordlyd er naturligvis et eller andet sted udtryk for en politisk prioritering, men er faktum, mens konsekvenserne af hhv. ja/nej ved afstemningen er en politisk (normativ) vurdering. Lad os rense indledningen for indviklede politiske debatter.--Ramloser (diskussion) 28. nov 2015, 17:06 (CET)
Indledningen er et produkt/opsummering af artiklens indhold, der er baseret på politiske holdninger, derfor kan man ikke "rense" indledningen. --Kontoreg(Henvendelse) 28. nov 2015, 22:45 (CET)
@--Kontoreg. Der står ikke længere noget i indledningen, som ikke er rene fakta. Så i al respekt er din bemærkning irrelevant. I øvrigt:Hvis du virkelig mener, at alt, der omhandler politik er "POV", får vi travlt med at sætte mærkat på artiklerne. En radikal postkonstruktionisisk vil så kunne påsætte "POV" på hver eneste artikel, da der ifølge den nævnte filosofi kun findes individuelle "virkeligheder", som er udtryk for hvert enkelt individs sanseindtryk -følgelig må tilhængere af denne filosofi kunne argumentere for at alle artikler er "POV" og aldrig kan blive andet. Med en sådan grundholdning er Wikipedia et dødfødt projekt. Heroverfor står (går jeg ud fra) nogle mennesker, der deltager i dette projekt, fordi de (vi) finder det væsentligt, at der skabes et leksikon, som er uafhængigt af kommercielle (sær)interesser. Og selvfølgelig kan også politiske emner behandles neutralt.--Ramloser (diskussion) 29. nov 2015, 07:03 (CET)
Jeg er uenig i, at denne artikel kan behandles neutralt, det er artiklen allerede et fornemt bevis på. Til orientering er det ikke mig, som har indsat POV-skabelonen i denne artikel, men jeg tilslutter mig anvendelsen af POV-skabelon i forbindelse med denne artikel. --Kontoreg(Henvendelse) 29. nov 2015, 22:37 (CET)
Selvfølgelig kan ethvert emne behandles neutralt. Dette emne er dog blevet stærkt skævvredet efter de seneste dages udvidelser af afsnittet "Alternativet til den aftale som de fem partier bag EU-aftalen har indgået", som på mange områder er ren spekulation. Fx fremstilles, hvad "nej-siden" mener, der kan opnås af aftaler som "sandheden" om, hvad der kan opnås. Imidlertid er der ikke nogen officiel repræsentant for beslutningstagerne i EU, der har udtalt sig herom. Så det er "fiktion". Ingen ved, hvad der kan aftales, hvis de danske vælgere stemmer nej i morgen. Ellers forekommer det mig, at artiklen er fint afbalanceret.--Ramloser (diskussion) 2. dec 2015, 22:42 (CET)
Nu er det ikke wikipedias opgave at tage stilling til, om de politiske partiers program i den ene eller anden sammenhæng er mulige at gennemføre. Kendsgerningen er, at Nej-partiernes udspil er enten en parallelaftale eller en ny folkeafstemning, der alene omfatter dansk deltagelse i europol-samarbejdet. Dette er kildebelagt, og derfor er det forsvarligt at oplyse herom i artiklen uden, at det kan tages som udtryk for POV. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 3. dec 2015, 10:12 (CET)

Efter afstemningen[redigér wikikode]

Afstemningen er slut, og derfor har jeg erstattet nutid med datid, hvor det er oplagt. Jeg synes, at vi bør overveje at slette nogle af de mange hypotetiske afsnit om, hvad der ville ske, hvis der blev stemt "ja", idet der blev stemt "nej". Konsekvenserne af dette nej skal naturligvis følges tæt.--Ramloser (diskussion) 7. dec 2015, 11:06 (CET)

Jeg er uenig i at det ikke skulle være relevant længere at diskutere hvilke konsekvenser et ja eller nej ville have haft og hvad der blev fremhævet herom optil afstemningen. Hvordan skal man eller danne sig et billede af hvad afstemningen handlede om? TorbenTT (diskussion) 7. dec 2015, 13:00 (CET)
Jeg er enig med TorbenTT her. Det må formodes at have påvirket afstemningen hvilke følger, vælgerne forventede, at resultatet ville bringe med sig. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 7. dec 2015, 13:14 (CET)
I alt fald bør det sammenskrives mere følgerigtigt og klart, hvad de forskellige parter forventede som konsekvens af hhv. "ja" og "nej". Som det står nu, er det beskrevet som en løbende, ikke som en afsluttet debat.--Ramloser (diskussion) 7. dec 2015, 13:21 (CET)
Jeg giver TorbenTT og Rmir2 medhold. I øvrigt vil jeg nøje følge Ramlosers proklamation vedrørende sammenskrivninger, fordi det kunne tænkes, at Ramlosers "følgerigtige" og "klare" tankegang ikke er sammenfaldende med øvrige forfatters holdninger. --Kontoreg(Henvendelse) 7. dec 2015, 17:27 (CET)
@Rmir2, - flot med det omfattende arbejde vedrørende udarbejdelsen af afstemningstabellen! --Kontoreg(Henvendelse) 7. dec 2015, 17:36 (CET)

Kontoreg skriver:"I øvrigt vil jeg nøje følge Ramlosers proklamation vedrørende sammenskrivninger, fordi det kunne tænkes, at Ramlosers "følgerigtige" og "klare" tankegang ikke er sammenfaldende med øvrige forfatters holdninger." Det er en stærkt ærekrænkende påstand i forhold til mit arbejde på wiki - og i øvrigt udtryk for manglende læseevne, idet jeg ikke har "proklameret", at jeg vil foretage en sammenskrivning, men på diskussionssiden foreslået, at en sådan foretages efter den grad af konsensus, der måtte kunne opnås. Hensigten er alene at præcisere sagsforløbet, nu hvor afstemningen er afsluttet. Det er klart, at dag-til-dag opdateringer af en igangværende sag ikke kan undgå at fremstå som ufærdigt. Bemærkningen om "øvrige forfatteres holdninger" tyder i øvrigt på en misforstået opfattelse af Wikipedias normer, idet forfatterne her ikke skal udtrykke holdninger, men gengive kendsgerninger samt, hvor disse er omstridte, henvise til de forskellige tolkninger, eksperterne på området måtte udtrykke.--Ramloser (diskussion) 7. dec 2015, 18:43 (CET)

Jeg tror, at både Ramloser og Kontoreg står sig bedst ved ikke at tillægge hinanden tvivlsomme motiver. Vi har et princip om, at wiki skal være neutral, og jeg udleder af de fremsatte udsagn, at begge parter i virkeligheden er enige i dette. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 7. dec 2015, 19:05 (CET)
@Ramloser, du får min undskyldning, jeg har tillagt dig et motiv på baggrund af en fortolkning. Jeg tror ikke, at vi kan blive uenige om, at redigeringerne skal foretages på grundlag af konsensusprincippet. --Kontoreg(Henvendelse) 7. dec 2015, 21:18 (CET)

@--Kontoreg Jeg modtager uden forbehold din undskyldning og ser på denne baggrund frem til, at der kan etableres et samarbejde om at rydde lidt op i de afsnit, hvor gentagelser og uklarheder skæmmer helhedsindtrykket. Fx kunne vi, hvis vi er enige herom, starte med at sammenskrive "dobbeltkonfekt" (8 gange omtales således spørgsmålet om suverænitetsafgivelse) og derved gøre en egentlig ganske lovende artikel bedre.--Ramloser (diskussion) 7. dec 2015, 21:25 (CET)

Ja, 8 gange er nok lige i overkanten. --Kontoreg(Henvendelse) 8. dec 2015, 20:37 (CET)

Eksempel på behov for forenkling[redigér wikikode]

Jeg har samlet en række afsnit, der efter min opfattelse udtrykker nøjagtig samme problem med forskelligt ordvalg i et kapitel for at illustrere, at der er rigelig mange gentagelser:

"Det er blevet kritiseret, at Venstre-regeringen officielt betegnede afstemningen som en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, idet der har været rejst tvivl om, hvorvidt formuleringen holder i juridisk forstand, fordi al beslutningskompetence på hele retsområdet overdrages til EU Kommissionen. Dette ville indebære, at Danmark dermed afskaffer forbeholdet, hvorefter Folketingets flertal ved almindeligt flertal kunne afgøre, hvilke dele af retsområdet, der skal gælde i Danmark.[7][8] [9] Tidligere professor i statsret Henrik Zahle havde forud for afstemningen vurderet, at denne kunne rejse "på forhånd juraprofessor Peter Pagh ved Københavns Universitet drejede folkeafstemningen sig også om, hvorvidt Danmark skulle overlade Grundlovens retspolitiske beføjelser til EU, for at politikerne kunne få mulighed for at anvende tilvalgsordningen.[10][11] Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance delte denne opfattelse, eftersom de gjorde opmærksom på, at et ja ved folkeafstemningen ville betyde, at Danmark fremover kan afgive suverænitet på alle de mange områder, der er omfattet af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender. Det vil i så fald alene være op til det til enhver tid siddende flertal i Folketinget at håndhæve grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark skal afgive suverænitet.[12][13]"
Er der ikke noget noget tabt midt i sætningen "at folkeafstemningen bemyndiger Folketinget til med simpelt flertal at foretage suverænitetsoverdragelse "på forhånd juraprofessor Peter Pagh ved Københavns Universitet drejede folkeafstemningen sig også om, hvorvidt Danmark skulle overlade Grundlovens retspolitiske beføjelser til EU, for at politikerne kunne få mulighed for at anvende tilvalgsordningen."? --Kontoreg(Henvendelse) 9. dec 2015, 22:10 (CET)
Jo der mangler et par ord. men stadig er teksten uklar mht. hvad der er statsretsligt uklart. For mig at se, kan det udtrykkes langt mere enkelt:
Forslag:" Grundlovens § 20 kræver, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet i nærmere bestemt omfang.[12][13]" Eksperter på området har påpeget, at tilvalgsordningen var udformet således, at der kunne opstå et statsretligt problem, fordi grundlovens § 20 ikke giver hjemmel til, at folkeafstemninger bemyndiger Folketinget til fremover med simpelt flertal at foretage suverænitetsoverdragelse.[10][14] Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance benyttede denne opfattelse dette argument i valgkampen, idet de gjorde opmærksom på, at et ja ved folkeafstemningen ville betyde, at Danmark fremover kan afgive suverænitet på alle de mange områder, der er omfattet af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender. Det ville herefter alene være op til det til enhver tid siddende flertal i Folketinget at håndhæve grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark skal afgive suverænitet.[12][13]"
Ovenstående får efter min opfattelse alle centrale tvivlsspørgsmål vedr. par 20 med, uden mange knudrede udredninger - særligt interesserede kan via noterne finde argumenterne.--Ramloser (diskussion) 11. dec 2015, 11:41 (CET)
Jeg kan godt tiltræde dit forslag blot med ovenstående modifikation ("dette argument" istedet for "denne opfattelse"). --Kontoreg(Henvendelse) 12. dec 2015, 03:54 (CET)

Fokusmåned juni 2017[redigér wikikode]

En kritisk gennemlæsning dags dato giver mig det indtryk, at artiklen ikke er skrevet fra en ensidig synsvinkel. Jeg anbefaler derfor, at POV-mærket fjernes.--Ramloser (diskussion) 6. jun 2017, 16:59 (CEST)

{{POV}} er påsat 2015-11-14 11.31 af Palnatoke med redigeringskommentaren "({{POV}}, jf. disk." Siden da er foretaget ca. 160 redigeringer. --Madglad (diskussion) 6. jun 2017, 19:00 (CEST)

Referencer[redigér wikikode]

  1. ^ "Folkeafstemning om retsforbeholdet til december" (21-08-2015). DR Nyheder. Hentet 08-11-2015.
  2. ^ "Folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 2015". Social- og Indenrigsministeriet. Hentet 08-11-2015.
  3. ^ 3december.dk om afstemningen
  4. ^ a b Danmarks Riges Grundlov (1953). grundloven.dk, se §20.
  5. ^ Benævens også 'ja-partier', idet de alle anbefaler et 'Ja' ved folkeafstemningen.
  6. ^ Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender på stm.dk
  7. ^ Bonde 2015, s. 7.
  8. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Euroaft
  9. ^ Altinget - Forening: Ja-partier forsimpler debat om retsforbeholdet. Hentet den 15. november 2015.
  10. ^ a b Altinget - Professor: Tilvalgsordning kræver fuld afgivelse af suverænitet. Hentet den 14. november 2015.et statsretligt problem, fordi grundlovens § 20 ikke hjemler den ordning, som regeringen og ja-partierne foreslog: at folkeafstemningen bemyndiger Folketinget til med simpelt flertal at foretage suverænitetsoverdragelse Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "PP" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  11. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 47.
  12. ^ a b c Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet folketinget
  13. ^ a b c Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet viden
  14. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 47.