Diskussion:Sidsel Lyster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sletningsforslag: Sidsel Lyster

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Nuvola apps edu languages.svgNulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Bruger:Heb har markeret Sidsel Lyster med {{notabilitet}}. --Pixi Uno 1. feb 2011, 10:24 (CET)

  • Symbol keep vote.svg Behold - Som tidligere anført på artiklens diskussion, vil jeg umiddelbart mene, at denne artikel ligger på grænsen af det notable - men på den rigtige side af grænsen. Fruen har været omtalt i flere danske aviser for sine holdninger til velfærdsstaten. Dét i sig selv kunne godt berettige til en artikel, tror jeg. At hun derudover er fortaler for at kristendomsreferencerne i Harry Potter-serien ikke er til fare for kristendommen, modsat en fremherskende holdning på den anden side af "dammen", giver i mine øjne kun notabiliteten (og anvendeligheden) af artiklen endnu et lille nøk opad, selv om dette forhold i sig selv ikke kan kendes notabelt. Alt i alt vil jeg mene, at der er grund til at beholde artiklen. --Medic (Lindblad) 1. feb 2011, 10:53 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - helt klart notabel, men en mere omfattende omtale af hendes analyse af Harry Potter-serien er ønskelig. Den kunne utvivlsomt blive et interessant studieobjekt for gymnasiale dansklæreres elever. --Rmir2 1. feb 2011, 18:30 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold --Trade 2. feb 2011, 21:30 (CET)
Crystal Clear action apply.pngKonklusion:
Ikke stemning for sletning. Skabelon fjernes. Pugilist 11. feb 2011, 10:21 (CET)

Jeg tillader mig at genoptage diskussionen omkring Sidsel Lysters notabilitet. Kan det have sin rigtighed at en person, som har skrevet sit speciale om Harry Potter-bøgerne på kandidatniveau samt deltager i den offentlige debat skal betegnes som notable? --Kontoreg(Henvendelse) 16. jan 2016, 00:51 (CET)

Ja. Er der en af de to ting, der efter din mening er diskvalificerende? --Palnatoke (diskussion) 16. jan 2016, 10:54 (CET)
Hverken specialeskrivning eller deltagelse i den offentlige debat er i sig selv diskvalificerende, men det er graden og dermed nobiliteten af af disse begivenheder, jeg ønsker en fornyet diskussion omkring. Der er mange mennesker som deltager i den offentlige debat i større eller mindre omfang - der er også mange studerende, som skriver deres speciale, men i min verden er det hverken fantastisk eller nobtabelt, det som Sidsel Lyster har bedrevet. Hvis Sidsel Lyster havde foretaget et forskerstudium på ph.d.-niveau og/eller er alment kendt i offentligheden (kontra en smal skare af mennesker), så ville spalteplads i Wikipedia være mere relevant efter min mening. --Kontoreg(Henvendelse) 17. jan 2016, 07:53 (CET)
  • Symbol delete vote.svg Slet - Jeg mener, det er oplagt, at specialet ikke giver notabilitet - uanset om man synes, indholdet lyder fornuftigt. Henved 25 % af befolkningen tager i dag en videregående uddannelse, og de fleste af dem ender deres studietid med at skrive et speciale eller en stor opgave. Et mindre antal af disse bliver omtalt i dagblade og medier, når de er afleveret, og ganske enkelte vurderes at have så bred offentlig interesse, at de ender med at blive udgivet officielt på et forlag som en "almindelig" bog. I sidstnævnte tilfælde kunne det være en begrundelse for notabilitet - men nærværende speciale ser ikke ud til at høre til denne kategori, selvom det har været omtalt i et par aviser. I mine øjne er man ikke "faglitterær forfatter" eller "dansksproget forfatter", blot fordi man har skrevet et speciale.
Det andet punkt, personens rolle som debattør, kan måske bedre forsvares. Men at man har skrevet nogle debatindlæg i aviser om velfærdsstaten kan ikke være nok. Det er der ganske mange danskere, der har. Derudover har personen været tilknyttet en af Kristeligt Dagblads hjemmesider, hvilket selvfølgelig giver en vis offentlig eksponering, men man er jo ikke automatisk notabel som journalist. Googler man navnet, ser man endelig, at personen først og fremmest har været i medierne på grund af dramatiske familiebegivenheder, men heller ikke dette opfatter jeg som et sædvanligt notabilitetsskabende kriterium på Wikipedia.--Økonom (diskussion) 18. jan 2016, 18:52 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - En skærpet profil ville være ønskelig. Men behovet for at debattere notabiliteten, når personen er med til at sætte den politiske dagsorden, giver mig det indtryk, at anfægtelserne af personens notabilitet er politisk motiverede. --sunlys 20. januar 2016, 18:30 (CET)
Symbol comment vote.svg Kommentar - Er det noget problem at et familiemedlem, udtaler sig om et andet familiemedlems notabilitet. For mig ligner det inhabilitet. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 20. jan 2016, 09:13 (CET)
Symbol comment vote.svg Kommentar - Det er vel ok at argumentere for sit standpunkt. Men da sunlys vist ikke har ydet andre bidrag, bliver den afgivne stemme nok tvivlsom. Jeg opretholder dog mit standpunkt (og jeg har ingen familieforbindelse, hvis nogen skulle mistænke det). Rmir2 (diskussion) 20. jan 2016, 10:18 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Enig med sunlys. Sidsel Lyster er langt mere notable end mange andre mediepersonligheder, der findes på wiki. Rmir2 (diskussion) 20. jan 2016, 09:08 (CET)
  • Symbol delete vote.svg Slet Er helt enig i Økonoms argumenter.--Madglad (diskussion) 20. jan 2016, 11:42 (CET)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Enig med Rmir2. --Palnatoke (diskussion) 26. jan 2016, 07:54 (CET)
Symbol comment vote.svg Kommentar Til Rmir2 og Palnatoke, det at der er andre personer med begrænset notabilitet på Wikipedia er vel ingen begrundelse for ikke at forsøge at rydde ud i dem? Og til Rmir2: Du er jo generelt imod Wikipedias notabilitetskriterier, er der noget det gør denne person notabel, udover at du er uenig i Wikipeadis kriterier?--Madglad (diskussion) 26. jan 2016, 11:12 (CET)
Jeg har uddybet min vurdering af Lysters notabilitet på artiklens diskussionsside. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jan 2016, 11:20 (CET)
Uddybende: Hun var præst og har siden pga en egen familiekonflikt engageret sig i arbejde med at skabe netværk for kvinder (med deres børn) til voldelige ægtefæller. Desuden har hun bidraget til at belyse emnet offentligt fx ved debatindlæg over en ret bred front. Dermed har hun sat fokus på et alvorligt samfundsproblem, som nok er begrænset i omfang men ikke desto mindre ganske vigtigt (efter min mening) og netop derfor er hun notabel. Hendes analyse af Harry Potter er et interessant stykke litteraturanalyse ved at påpege to mulige inspirationskilder og - denne series popularitet taget i betragtning - ligeledes interessant for offentligheden at kunne stifte bekendtskab med (min gamle dansklærer i gymnasiet ville med garanti have brugt analysen i sin undervisning). venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jan 2016, 19:48 (CET)
Crystal Clear action apply.pngKonklusion:
Stadig ikke stemning for sletning. Skabelon fjernes. --Palnatoke (diskussion) 11. feb 2016, 09:17 (CET)

Jeg har læst offentligt tilgængeligt materiale om Sidsel Jensdatter Lysters samværssag, har stillet opklarende spørgsmål - og har debatteret sagen på nettet, da mange andre møder de udfordringer, hun beskriver. Sidsel Jensdatter Lyster er derfor en væsentlig stemme i den offentlig debat. Hun er en af de få kvinder, der har turdet dele sin historie med offentligheden og er derfor en meget værdsat og samtidig omstridt, da det ellers er svært at skabe opmærksomhed omkring de sager, hvor kvinder og børn bliver udsat for fysisk og psykisk vold samt alvorlige svigt, stalking og overgreb. Overgrebsmændende fremturer med trusler om injuriesager, så snart en voldsudsat udtaler sig. At hun har været åben omkring sine egne oplevelser har inspireret andre til at komme frem med deres historier og finde vej ud af konfliktfyldte relationer, der for nogens vedkommende ellers kunne være ført til døden. Siden 2005 er 95 kvinder og 6 mænd blevet slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner, og nogle børn er døde under samvær med en inkompetent forælder. Den debat, Sidsel Jensdatter Lyster har rejst, og hendes fortsatte arbejde for især kvinder og børns sikkerhed er væsentlig, og hun er derfor en person, der skal beskrives på Wikipedia. Denne artikel er vigtig. Diskussionen omkring artiklens eksistensberettigelse viser i sig selv, hvorfor artiklen har relevans, da der åbenbart stadig er mennesker, der ønsker at lukke munden på hende i debatten om beskyttelse af kvinder og børn mod overgreb. Hun har medvirket i en undersøgelse med en delegation fra EU-parlamentet, der efterfølgende kritiserede den danske lovgivning på området, og hun påpeger brud på FN's menneskerettigheder og Børnekonventionen i omtalte sager. Hun er kendt i hele Norden gennem dette arbejde, og det rækker langt ud over Danmarks grænser. Det piller ved danskernes selvforståelse, da vi ynder at fremstå som et forgangsland, og den faktor bidrager yderligere til, at debatten raser... også her. Sidsel Jensdatter Lyster får os til at tænke - også i sit speciale om Harry Potter. Hun er en fredsskaber på mange områder, og hun fortjener respekt.(skrev 80.62.117.84 (diskussion • bidrag) 11. mar 2016. Husk at signere dine indlæg.)


I denne artikel ståer der en meget stor fejl: Google kan ikke være en kilde da det er en søgemaskine! Man kan bruge Google til at FINDE oplysninger, men det er ikke en hjemmeside som viser selve faktaen, men den viser hjemmesiden hvor der er fakta. (skrev 87.116.28.67 (diskussion • bidrag) 10. dec 2008, 16:41. Husk at signere dine indlæg.)

Angivelsen af Google som kilde har jeg nu fjernet. --Allano (Skriv til mig her...) 10. dec 2008, 16:48 (CET)

Notabilitet[redigér wikikode]

Artiklen er d.d. blevet mærket med {{notabilitet}}. Umiddelbart vil jeg mene, at denne artikel ligger på grænsen af det notable - men på den rigtige side af grænsen. Fruen har været omtalt i flere danske aviser for sine holdninger til velfærdsstaten. Dét i sig selv kunne godt berettige til en artikel, tror jeg. At hun derudover er fortaler for at kristendomsreferencerne i Harry Potter-serien ikke er til fare for kristendommen, modsat en fremherskende holdning på den anden side af "dammen", giver i mine øjne kun notabiliteten (og anvendeligheden) af artiklen endnu et lille nøk opad, selv om dette forhold i sig selv ikke kan kendes notabelt. Alt i alt vil jeg mene, at der er grund til at beholde artiklen. Lad debatten begynde! --Medic (Lindblad) 23. jan 2011, 14:44 (CET)

Pressenævnsafgørelser[redigér wikikode]

Denne og denne kendelse fra Pressenævnet vedrører links, der har været i denne artikel. De to kendelser har hver især ikke direkte med Sidsel Lyster at gøre, så jeg ved ikke om vi på nogen praktisk måde kan benytte dem. --Palnatoke (diskussion) 30. aug 2014, 20:00 (CEST)

Selvbiografi og reklame[redigér wikikode]

En væsentlig del af opslaget er øjensynlig skrevet af personen selv - IP-adressen er den samme som forfatteren til dette indlæg: https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Anmodning_om_administratorassistance#https:.2F.2Fda.wikipedia.org.2Fwiki.2FForeningen_Far

Man kan gætte på, at ældre dele af opslaget, der tilsvarende er skrevet af IP-adresser, der stort set ikke har skrevet andre opslag, og som har samme reklamerende indhold, har tilsvarende oprindelse.

Der er et sletteforslag p.t., men i fald det ikke kan opnå konsensus, er der behov for en væsentlig omskrivning, der gør opslaget mere encyklopædisk neutralt og fjerner reklamen. Den nuværende tekst rummer en række udokumenterede oplysninger om personens betydning. Der er således forskel på at være aktiv i foreningsarbejde om børn/skilsmisse/mødre og at være "kendt som foregangskvinde for sikring af menneskerettighederne...", og man bliver normalt ikke omtalt som faglitterær forfatter, hvis man ikke har udgivet nogen bog. Ligeledes mangler der dokumentation om de angivelige internationale reaktioner, personens arbejde skulle have givet anledning til ifølge den nuværende tekst. Det virker også som reklame, at der ikke blot er linket til personens speciale i noterne, men at man derudover tre gange i hovedteksten får at vide, på hvilken hjemmeside man kan læse specialet. Og hvordan ved man, at personen "som den første nogensinde (forudså) Harry Potter-bøgernes slutning"?

Jeg har undersøgt forekomsten af Sidsel Lyster i danske dagblade via Infomedia. Hun er i årenes løb nævnt 26 gange, hvoraf de fleste handler om en dramatisk familiekonflikt, hvorunder hun var fængslet i et antal dage. Det er følsomt stof, men er åbenbart det, hun er mest kendt for i offentligheden, og må kunne beskrives faktuelt og neutralt med udgangspunkt i avisernes referater af historien, hvis der fortsat skal være et opslag. Derudover er der i Infomedia-søgningen fire debatindlæg/læserbreve af hende selv og to kommentarer hertil. Hendes speciale er nævnt tre gange, Kristeligt Dagblad bringer et interview med udgangspunkt i familiekonflikten, og så er hendes navn nævnt på en prædikantliste og i en fødselsdagsoversigt i KD. Det er et lidt andet billede af personens optræden i offentligheden end det, opslaget beskriver.--Økonom (diskussion) 26. jan 2016, 07:35 (CET)

Artiklen har en problematisk historik. Jeg er umiddelbart fristet til at rulle tilbage til artiklens udseende efter første sletteforslag, markere med {{forældet}}, låse den og få nogle, der ikke er tæt på, til at opdatere på baggrund af de nyere bidrag. --Palnatoke (diskussion) 26. jan 2016, 08:01 (CET)
Modsat Økonom har jeg et andet indtryk af Sidsel Lyster. Hun var præst og har siden pga en egen familiekonflikt engageret sig i arbejde med at skabe netværk for kvinder (med deres børn) til voldelige ægtefæller. Desuden har hun bidraget til at belyse emnet offentligt fx ved debatindlæg over en ret bred front. Dermed har hun sat fokus på et alvorligt samfundsproblem, som nok er begrænset i omfang men ikke desto mindre ganske vigtigt (efter min mening) og netop derfor er hun notabel. Hendes analyse af Harry Potter er et interessant stykke litteraturanalyse og - denne series popularitet taget i betragtning - ligeledes interessant for offentligheden at kunne stifte bekendtskab med (min gamle dansklærer i gymnasiet ville med garanti have brugt analysen i sin undervisning). Jeg er enig med Palnatoke i, at den nuværende artikel langt fra er så velskrevet, som jeg kunne ønske, men det forhindrer altså ikke, at Sidsel Lyster efter min mening så absolut er notabel, endda i flere henseender. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jan 2016, 09:03 (CET)
Rmir2, hvad gør at det er "et interessant stykke litteraturanalyse"? Og konkret hvordan udmønter "interessant for offentligheden" sig? Hvor mange har læst analysen?--Madglad (diskussion) 26. jan 2016, 11:34 (CET)
Hun har peget på åbenlyse inspirationskilder for forfatterskabet. Man kan være enig eller uenig i dette, men det er under alle omstændigheder en udfordring for studerende at forholde sig til. Hvor mange, der har læst analysen og/eller bruger den i undervisningsøjemed (eller vil gøre det i fremtiden) kan jeg naturligvis ikke vide med sikkerhed. Det skal der nok en rundspørge til for at finde ud af. Men at analysen har potentiale som undervisningsmateriale mener jeg ikke, at der bør være tvivl om. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jan 2016, 12:49 (CET)
Det er slet ikke Wikipedias opgave at evaluere hvorvidt materiale er egnet til undervisningsbrug. Rmir2, er der nogle bestemte kapitler, du vil fremhæve som interessante i denne sammenhæng?--Madglad (diskussion) 26. jan 2016, 13:11 (CET)
Jeg konstaterer, at vi ikke bliver enige i dette tilfælde. Jeg har argumenteret for mit standpunkt. Det må andre så forholde sig til. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jan 2016, 13:20 (CET)

Denne tråd er egentlig ikke oprettet for at påpege/diskutere notabilitet. Det, mener jeg, gøres mest hensigtsmæssigt i selve sletningstråden. Her er pointen, at opslaget under alle omstændigheder har to store problemer: For det første er det en delvis selvbiografi, hvilket er klokkeklart i modstrid med Wikipedias retningslinjer. Det er der formodentlig ingen uenighed om. For det andet er der p.t. en række udokumenterede og reklamerende påstande i opslaget, hvoraf i hvert fald nogle forekommer ret tvivlsomme, mens den sag, som Sidsel Lyster primært er kendt for, slet ikke nævnes direkte. Der er derfor under alle omstændigheder behov for ændringer. Rmir2 har nu fjernet to af de tre eksplicitte hjemmeside-henvisninger i opslaget, men de øvrige problemer resterer fortsat. Palnatokes forslag om en tilbagerulning ville nok fjerne de fleste af dem, i hvert fald i første omgang, så det er formodentlig en rimelig løsning.--Økonom (diskussion) 26. jan 2016, 19:39 (CET)

Jeg indsatte den direkte eksterne henvisning og slettede de overflødige indirekte. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jan 2016, 19:45 (CET)

Skal vi have folks morfædre dokumenteret?[redigér wikikode]

Bruger:Kontoreg gør opmærksom på at der ikke er anført kilde til at Sidsel Lysters morfar skulle være Jørgen Kristensen. Det er korrekt, men oplysningen er indsat i 2011, og Bruger:Sunlys, der lader til at være hendes broder, har i 2014 redigeret artiklen en række gange, og ikke betvivlet påstanden. På den baggrund vil jeg mene at påstanden må stå til troende, og at {{km}} er fjollet eller måske lettere chikanerende. --Palnatoke (diskussion) 14. feb 2016, 11:38 (CET)

Gentagne omredigeringer på siden[redigér wikikode]

Jeg har i aften atter tilbagerullet formuleringer og (især) sletninger, der er forfattet af Sidsel Lysters bror. Det er imod Wikipedias norm for selvbiografier, at man skriver om forhold og personer, som man har en interesse i at promovere. Det gælder specifikt ikke mindst for nærtstående familiemedlemmer.

Mht. indholdet på siden har jeg ændret nogle af de formuleringer, som tilsyneladende har stødt. Der er således næppe grund til at fremhæve netop Ekstra Bladet i selve artiklen - samværssagen har været omtalt i en række aviser. Opslaget skal forsøge at give nøgtern information uden at være partsindlæg i den ene eller anden retning. Men så vidt jeg kan se, er samtlige de omstændigheder, der p.t. nævnes i afsnittene om samværssagen og aktivistnetværket, velbelyst og -begrundet i kilderne, der alle er danske aviser samt TV2-Østjylland. De bør derfor ikke uden videre slettes igen. Hvis nogle mener, at der er konkrete oplysninger, der ikke stemmer overens med kilderne - eller med tilsvarende neutrale og pålidelige kilder - vil jeg derfor opfordre til, at de starter med at forklare det formodede problem her på diskussionssiden i stedet for nye tilbagerulninger.--Økonom (diskussion) 25. feb 2016, 21:01 (CET)

Krænkelse af menneskerettighederne, hvis ikke hetzen stopper her[redigér wikikode]

Bruger:Økonom beskylder mig for at have en interesse i at promovere Sidsel Lyster og begrunder dette med, at jeg er bror. Svaret er nej. Jeg har alene en interesse i, at Bruger:Økonom såvel som resten af Foreningen Far med medlemmer og tredjepersoner holder op med at drive heksejagt. Jeg har set nok af jeres piftede dæk, løsnede bilhjul, mordtrusler og øvrige samfunddestruktive virke imod Sidsel Lyster, som nu fortsætter med, at I forsøger at besudle hendes renommé med nye personer, efter at jeres landstalsmand er blevet dømt for beklikkelse af Sidsel Lyster. Jeg prøver således at værne om Sidsel Lysters privatlivs fred - ikke at promovere hende.

Bruger:Økonom har derimod selv gennem længere tid vist en interesse i at promovere Sidsel Lyster - som reaktionær og autonom. Bruger:Økonom har fx slettet Sidsel Lysters bidrag til FN, EU og lovgivende forsamlinger, men vil til gengæld gerne fremhæve, at hendes arbejdsplads gav hende et pusterum efter fængslingen. Med hvilket formål?

Endvidere erstatter Bruger:Økonom, at Sidsel Lyster "rådgiver forældre og børn i forbindelse med højkonflikter, overgreb og praktiske foranstaltninger, når myndighederne lader stå til" med "rådgiver kvinder i forbindelse med samværskonflikter, bl.a. om flugt til udlandet eller om at skjule sig for myndighederne". Bruger:Økonom eksempel er indbefattet i den mere generelle formulering, Bruger:Økonom har slettet. Hvorfor vil Bruger:Økonom have slettet det arbejde, Sidsel Lysters arbejde også angår mænd og børn i den svære situation, der opstår, når roden til højkonflikter ikke kan løses med afgørelse eller dom?

Når alt kommer til alt, rækker Bruger:Økonoms viden om Sidsel Lyster ikke til mere, end hvad Bruger:Økonom kan finde i sensationspressen og hvad jer oplyst om af rygter blandt krigerisk indstillede medlemmer af Foreningen Far. Bruger:Økonoms mulighed for at yde et encyklopædisk neutralt bidrag er således ikke til stede. Derfor bør Bruger:Økonom fremover bruge sine kræfter på andet end Sidsel Lysters wikipedia-side.

Til efterretning tager jeg, at disse kilder forsvandt ved min seneste ændring: [1] [2] [3] Dette er blot et lille udpluk af en omfattende landsdækkende mediehistorie. Jeg vil lade det være op til andre, der modsat Bruger:Økonom og undertegnede objektivt kan sige sig fri af interesse i at promovere Sidsel Lyster at vurdere, om det er sobert at fremhæve kilder i sladderpressen, som ensidigt har fået deres oplysninger fra mennesker, der søger at undergrave Sidsel Lysters virke ved at lække oplysninger, mens Sidsel Lyster var frihedsberøvet og således ikke kunne tage til genmæle?

Afslutningsvis opfordrer jeg Wikipedia.org til at gribe ind og standse redaktionskrigen med de midler, Wikipedia.org nu en gang har. For det er tydeligt, at Sidsel Lyster er så kontroversiel, at Wikipedia.orgs glorværdige hensigter om open source ikke holder vand i hendes profils tilfælde.

Sunlys(diskussion) 26. feb 2016, 13:25 (CET)

Jeg er ret forbløffet over at blive tiltalt på denne måde og pludselig personligt blive sat i forbindelse med Foreningen Far, piftede bildæk og mordtrusler, fordi jeg deltager i redigeringen af et opslag her på da-wiki. Jeg har ikke lyst til at bruge meget tid på en så absurd manden-i-stedet-for-bolden-debat, men for en ordens skyld: Jeg har ingen forbindelse til Foreningen Far - en organisation, jeg aldrig har hørt om, indtil jeg begyndte at læse nærmere om Sidsel Lysters historie for godt en måneds tid siden. Jeg har heller ikke været involveret i nogen samværssag eller har nær personlig tilknytning til nogen, der er det, og jeg har for den sags skyld aldrig bemærket navnet eller personen Sidsel Lyster, indtil jeg så sletteforslaget, der blev oprettet i januar. Så jeg har ingen personlige aktier i denne sag, udover hvad der følger af de holdninger, jeg har til, hvad opslag på Wikipedia bør indeholde.
Da jeg læste opslaget, som det så ud, da sletteforslaget blev bragt, slog det mig, at det virkede temmelig anprisende og pov-agtigt skrevet ud fra SL's synspunkt, og da jeg via redigeringshistorikken opdagede, at store dele af opslaget var forfattet fra SL's egen IP-adresse, reagerede jeg ved at gøre opmærksom på det. Det har så ført til en større involvering i opslaget, end jeg havde regnet med og ønsket fra starten. Jeg har tidligere fulgt og også selv deltaget i en del oprydningsarbejde i opslag om diverse virksomheder mv., hvor de samme problemer har været tilstede. Jeg synes, at det er prisværdigt, at mange wiki-patruljanter bruger tid på at fjerne den slags, og jeg er lidt overrasket over, at de erfarne wikipedianere, som har været inde over nærværende opslag, tilsyneladende i dette tilfælde virker meget tolerante overfor det, som i mine øjne ser ud som en klar selvpromovering (inklusive promovering fra nærtstående sympatisører) og ønske om at stå i et fordelagtigt lys.--Økonom (diskussion) 27. feb 2016, 06:59 (CET)

Referencer[redigér wikikode]

Lad os starte herfra[redigér wikikode]

Jeg har tilbagerettet til den seneste rimeligt objektive version samt lavet supplerende rettelser - især fjernes udsagn uden kildeangivelse. Jeg vil henstille, at yderligere rettelser først diskuteres her. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. feb 2016, 14:46 (CET)

Tak. Jeg har skrivebeskyttet ovennævnte udgave. Som Rmir2 foreslår, skal ændringer aftales her på siden, og så kan en administrator indsætte dem i artiklen. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 26. feb 2016, 14:57 (CET)
Tak! Sunlys(diskussion) 26. feb 2016, 15:13 (CET)

Nu har jeg igen fået en henvendelse om at jeg inddrages på alle tænkelig måder i en ordkrig om min ex kæreste og samværsproblematikkerne hun og jeg har, og tager til genmæle ! Lad mig først beklage overfor økonom at der omtales således om dig med utvetydige reference til mig. Det er beskyldninger som jeg genkender i samværssagen og som jeg i vidt omfang har måtte gå til domstolene for at få stoppet. Dette har resulteret i et betydeligt antal domme mod Sidsel Lyster som kan læse mere om her: http://3i1sag.dk/om/injurie-bagvaskelse%20domme.html

At det nu skal bruges som skyts mod dig af Sidsel Lysters bror kan jeg kun beklage. Der er ikke i orden på nogen måde.

Ifald Syne Lyster - som jeg ender alt for godt - skal have ret til at beskrive hans søster i sager der vedgår mig, så må det være i sin rimelighed at jeg også bidrager, hvilket jeg finder er absurd i forhold til at opretholde en neutral encyklopædi (alle parter tæt på Sidsel Lyster har følelser knyttet til sagen), ganske som at jeg finder besynderligt at den åbenlyse selvpromoverende karakter, som den nuværende side har (tilsyneladende skrevet af sidsel lyster selv) får lov til at have et liv her på stedet.

Samværssagen mellem hende og jeg via aviserne er naturligvis materiale i forhold til hendes person, hvis hun skal have et liv her på stedet. Det er hvad hun er kendt for. Nogen må lave en neutral beskrivelse med henviser til en bred vifte af aviskilder som har dækket sagen samstemmende. Alt det andet der står har jeg svært ved at kalde for "neutralt" eller retvisende (skrev Hrrommedahl (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)


Som det kan ses af artiklen er denne renset for alt personligt vedrørende Sidsel Lysters familiekonflikt, da dette netop vanskeligt kan omtales neutralt. Derimod omtales hendes deraf afledte engagement i problemstillingen, da dette har relevant informativ værdi. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 27. feb 2016, 09:30 (CET)
I den ideale verden brugte vi ikke aviskilder; hver enkelt af dem er stort set altid "skæv" på den ene eller anden måde, og vi har ingen garanti for at vi får en fornuftig balance ved at bruge flere. Ikke desto mindre er vi nødt til at prøve. Samtidig skal vi holde fast i Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer. Dette medfører en risiko for skønmaling, men det må vi tage med. --Palnatoke (diskussion) 27. feb 2016, 09:40 (CET)
Sagen blev omtalt i samtlige danske aviser og flere udenlandske intensivt i flere uger i sommeren 2010 og med opfølgninger siden. Det var Sidsel Lyster selv der rendte til pressen via kristelig dagblad under et alias, og som satte gang i det hele. http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/pr%C3%A6st-f%C3%A6ngslet-ikke-udlevere-sin-datter At udelade alt dette er at udelade hvad hun er kendt for og derved misvisende, hvis man skal bruge dette sted som opslagsværk. Wikipeidas politik tillader henvisninger til kilder fra aviser så længe det specifikt står at der er tale om dette. Jeg kan komme med flere aktuelle henvisninger til sagen den dag idag fra eksempelvis politiken. (skrev Hrrommedahl (diskussion • bidrag) 27. feb 2016, 10:04‎ . Husk at signere dine indlæg.)

Kommentarer til den skrivebeskyttede version[redigér wikikode]

Det nedenstående er mine kommentarer til den nuværende version af Rmir2 - for ikke at blive blandet ind i debatten ovenfor foretrækker jeg at starte et nyt afsnit:

Rmir2 kalder den nuværende version for rimeligt objektiv. Det er jeg ikke helt enig i, af de følgende grunde:

  1. Ved at sammenligne versioner i historikken kan man se, at den nuværende, beskyttede version i meget høj grad igen bruger de samme formuleringer, som blev indsat fra Sidsel Lysters IP-adresse i perioden fra oktober 2014 til 20. januar 2016. Opslaget er med andre ord igen i høj grad en selvbiografi, og det ville derfor være rimeligt at genindsætte skabelonen {{autobiografi}}, indtil der er rettet op på problemet. Normalt betragtes selvbiografiske bidrag som no-go her på stedet, så jeg undrer mig lidt over, at mine med-wikipedianere indtil videre ikke lader til at have noget større problem med dem i denne sag.
  2. Som tidligere anført på diskussionssiden er den sag, som SL klart er mest kendt for i offentligheden, hendes egen dramatiske samværssag og især varetægtsfængslingen. Det fremgår, både når man googler hendes navn, og når man optæller hendes optræden i massemedierne. Den bør derfor også omtales passende og neutralt, hvor den p.t. helt glimrer ved sit fravær i opslaget. Jeg undrer mig over, at andre brugere ønsker at ignorere sagen ud fra en betragtning om, at den alligevel ikke kan beskrives neutralt. Jeg kan heller ikke se noget problem i en omtale i forhold til wikipedias politik for nuværende personer. I mine øjne kan en neutral fremstilling betyde to ting: Enten fortæller man nøgternt de faktiske begivenheder kronologisk uden kommentarer, som de kan refereres fra dagspressen; eller også kan man forsøge at supplere med parternes synspunkter - men så skal man i neutralitetens navn ikke blot referere SL's side, men også modpartens. Da begge parter har givet udtryk for kraftige beskyldninger mod modparten, kan det blive en vanskelig balancegang, men det udelukker ikke den første, mere faktuelle tilgang, som ikke forholder sig til, hvem der er skurken og helten i konflikten.
  3. Af samme grund mener jeg, at sætningen "Nu kendt som virksom for sikring af Menneskerettighederne og Børnekonventionen..." er fejlagtig og pov. For det første er hun i dagspressen mest kendt for samværssagen, så den bør som minimum nævnes i samme åndedrag som aktivistarbejdet. For det andet er det efter min mening pov at nævne menneskerettighederne her. Der er tale om arbejde for at hjælpe nogle parter i spændte familiekonflikter på bekostning af andre parter. Hver side mener jo nok, at netop de har menneskerettighederne på deres side, og udenforstående - som da-wiki - kan og skal ikke tage stilling i konflikten, heller ikke indirekte via sprogbrugen.
  4. Af samme grund mener jeg, at formuleringen "karakterafvigere" om nogle af modparterne længere nede er helt uacceptabel, og sprogbrugen i den pågældende sætning i det hele taget er pov.
  5. I versionen midt i januar var det, der slog mig først, at opslaget talrige steder var præget af et anprisende og inflaterende tonefald, der generelt pustede relativt beskedne, eller i hvert fald udokumenterede, hændelser i SL's liv op til noget mere betydningsfuldt. Rmir2 har fjernet en række af de værste, men der er stadig nogle stykker tilbage. Hver for sig kan de måske være uskyldige nok og i bagatelafdelingen, men når de danner et mønster, er det problematisk, og når man kan se, at de er skrevet af ikke-uvildige personer, er det en skærpende omstændighed i mine øjne. Jeg synes derfor, at man skal være omhyggelig med at tilrette formuleringerne, så de kan dokumenteres af kilderne. Eksempler:
  6. "(SL) medvirker løbende i en radio- og tv-debatter". Det lyder jo, som om hun jævnligt inviteres ind i studierne. Men så vidt jeg kan se i kilderne, er der udover skriftlige medier nævnt én TV-udsendelse, fra TV2-Østjylland (som ganske vist henvises til med forskellige kildebetegnelser), og ikke nogen radioudsendelse.
  7. "foregangskvinde i en række netværk". Så vidt jeg har kunnet læse og høre i kilderne, er der tale om et enkelt netværk - det, som er portrætteret i TV2-Østjyllands udsendelse "Det hemmelige netværk". Begrebet foregangskvinde er også rigeligt ladet efter min smag. TV-udsendelsen kalder SL for "en af hovedkræfterne" i netværket, hvilket lyder som en rimelig betegnelse.
  8. I afsnittet om Færøerne, som vist er et af dem, som SL helt selv har forfattet, bruges udtryk som "gjort sig gældende i færøske medier" og "sat gang i debatten" om madspild og andre forhold. Det lyder, som om hun er en fremtrædende person i den løbende færøske mediedebat. Det skal jeg ikke kunne sige, men den eneste kilde er et enkelt TV-klip med SL i hendes køkken. Selvom jeg ikke forstår færøsk så godt, er det mit indtryk, at vinklen snarere er, at der er et færøsk velgørenhedsforetagende eller lignende, som giver overskudsmad videre til trængte familier, og SL interviewes så som en af de glade modtagere. At det interview har været igangsætter for en national færøsk debat om madspild, kræver vist nærmere dokumentation. På samme måde sidder man tilbage med en fornemmelse af, at SL's katalysator-rolle for den færøske stalking-debat ikke er overbevisende dokumenteret - heller ikke selvom hun på et tidspunkt måtte have udtalt sig om sagen til et færøsk medie.
  9. Efter det ovenstående er jeg også skeptisk, når hun i starten annonceres som "Tidligere foredragsholder og skribent" på det sted, hvor man normalt skriver folks stillingsbetegnelse. Det lyder plausibelt, at hun har holdt nogle foredrag, men når man omtales som foredragsholder på den måde, forestiller læseren sig naturligt, at det mindst har været hendes semi-professionelle beskæftigelse i en periode, hvilket i mine øjne forudsætter en kadence på i hvert fald 30-40 foredrag årligt. Har SL haft en så betydelig aktivitet som foredragsholder, at det berettiger til denne fremhævelse?
  10. Tilsvarende for betegnelsen "faglitterær forfatter". Hun har ubestrideligt forfattet nogle produkter, men det har praktisk taget alle danskere i vore dage. Ved "faglitterær forfatter" forstår de allerfleste nok en person, der har skrevet mindst én bog, der er udgivet på et anerkendt forlag, og det gælder vist ikke SL. Hvad er det præcist, der i hendes tilfælde berettiger til betegnelsen forfatter? Er det hendes universitets-speciale? Og betyder det i så fald, at alle, der har skrevet et speciale under deres uddannelse, er berettiget til at kalde sig faglitterære forfattere? Det omfatter så en fjerdedel af danskerne i vore dage. Eller er det hendes avisskriverier? Er man faglitterær forfatter, hvis man har skrevet nogle aviskronikker? Er alle journalister så også automatisk faglitterære forfattere, eller hvor skal man sætte grænsen?
  11. Endelig om hendes speciale - som også ser ud til at være et afsnit, der i høj grad er forfattet af hende selv: Det skal nok passe, hvad der står i opslaget herom, men læseren får nemt den opfattelse fra opslaget, at hypoteserne om henholdsvis HP og kristendom og HP og Narnia er originale teorier, som SL som den første i verden har fundet frem til. Der er vist ikke noget, der tyder på, at det er rigtigt. Striden om HP og kristendommen, som specialet refererer, og om Rowling var kristen eller ej, havde allerede i 2005 været ført i årevis, og både SL's position og den modsatte ser ud til at have været udtrykt før. På engelsk wiki findes en oversigt over noget af debatten: Religious debates over the Harry Potter series Tilsvarende har Rowling allerede i en avisartikel i 2001 gjort opmærksom på sin inspiration fra Narnia, så det har været en offentligt kendt sag i adskillige år, inden specialet blev skrevet ([1]). Det synes jeg godt, man for en ordens skyld lige kan gøre opmærksom på i opslaget, så originaliteten ikke kommer til at virke større, end den reelt er.--Økonom (diskussion) 27. feb 2016, 11:13 (CET)


Med henvisning til eksempelvis punkt 3 i ovenstående skal jeg gøre opmærksom på at årsagen til SL fængsling i 2010 var den danske stats håndhævelse af Børnekonventionen. Således er den gældende wikipediabeskrivelse direkte i modstrid med faktuelle kendte forhold og formuleringen bør lyde "kendt for at bryde børnekonventionens artikel 9...." eller noget i den stil.... Det er ganske enkelt absurd at skrive som der står nu og bør fjernes omgående.Hrrommedahl (diskussion) 28. feb 2016, 07:56 (CET)

Personen bag de koordinerede negative rettelser har givet sig til kende: Eks-kæresten. 2 måneders redaktionel krig er således udredt. Endnu en gang tak til Wikipedia.orgs dygtige, frivillige kræfter for at standse misbruget af jeres gode open source-principper. Sunlys (diskussion)
Interessant. Nu er diskussionssiden sørme endt som en blog for konspirationsideér fra Sidsel Lysters bror Sune Lyster. Det er måske også lettere at konspirere end at forholde sig til indholdet af siden. Lad mig gøre det meget klart at jeg ikke kender de andre deltagere her på siden, og at wikipedia-siden pt har samme informations-relevans som en Mcdonalds Big Mac reklame i en helsekostbutik.Hrrommedahl (diskussion) 5. mar 2016, 19:30 (CET)
Enig. Og lad os få slettet siden om denne unotable person.--Madglad (diskussion) 5. mar 2016, 19:42 (CET)
Det eneste, man kan konstatere, er da vist, at der foregår et personligt slagsmål mellem to personer, hvis tilknytning til dansk wikipedia er marginal, samt at Madglad er hoppet på den vogn. Der er desværre behov for at fastholde artikellåsningen en rum tid endnu. Rmir2 (diskussion) 6. mar 2016, 09:12 (CET)
Det er da lidt af en usaglig tone Rmir2 har fundet frem her. Hvor skulle jeg have blandet mig i det personlige slagsmål, være "hoppet på den vogn", Rmir2? Alt hvad jeg foreslår er at artiklen om en unotabel person slettes. Det har jeg da før slået til lyd for, også for personer, der har nået lidt længere end at skrive et speciale og nogle læserbreve. Det mest notable ved Sidsel Lyster er vel den redigeringskrig hun har udløst på Wikipedia. --Madglad (diskussion) 6. mar 2016, 10:31 (CET)
For mit vedkommende har jeg bemærkninger til hvad Økonom skriver omkring INDHOLD. At det udlægges af Rmir2 til at være "et personligt slagsmål mellem to personer" er skudt så langt ved siden af, at jeg ikke er sikker på om der overhovedet har været en bold i spil med en sådan kommentar. Er det muligt på Wikipedia at forholde sig til indhold istedet for personer sådan som Økonom og Madglad gør i ovenstående? Pt er det lykkedes Rmir2 helt at undgå en tilsyneladende særdeles aktiv brugers (Økonom) indholdsmæssige forholden til siden og blot fortsætte med den nuværende "Selv-Biografedia" med henvisning til personfnidder. Jeg stiller i forlængelse heraf spørgsmålet: Hvad er formålet med Wikipeida ? Det er nu blevet ret uklart for mig.Hrrommedahl (diskussion) 6. mar 2016, 10:49 (CET)
Vi kan konstatere, at der i øjeblikket ikke er stemning for sletning af artiklen om Sidsel Lysters bedrifter. Kritikkerne er dog berettigede til at stille stille spørgsmål til kontekstens troværdighed samt foretage kildebelagte redigeringer som alternativ til artiklens indhold, uden at disse redigeringer tilbagerulles blot fordi redigeringerne ikke passer ind i artiklens dagsorden. Ligeledes er personlige angreb ikke velkommen jævnfør Wikipedias normer og politik, uanset om man er almindelig bruger eller såkaldt administrator. --Kontoreg(Henvendelse) 6. mar 2016, 12:30 (CET)
@Kontoreg - Det lyder fornuftigt, men sker ikke som situationen er nu. Hvem kan lave op på det ? Stort set alt efter de 2 første linjer i den gældende version er postulater. Kildehenvisningerne og fortolkningerne af disse i den eksisterende låste version er fra Sidsel Lyster selv. Se eksempelvis kilde 9,10 og 12 der skulle være dokumentation for "Sidsel Lyster medvirker løbende i en radio- og tv-debatter og med artikler om børns sikkerhed, familiepolitik, psykisk og fysisk vold og stalking". Artiklerne er stort set rent mikrofonholderi om hendes og min samværssag. eks nr 9: "der selv er flyttet til Færøerne med sine tre børn, fordi hun ikke føler at de danske myndigheder kan beskytte hende og hendes yngste barn". eks nr 10: "Sidsel Lyster turde ikke af frygt for barnets velbefindende at udlevere datteren, som retten foreskrev det" og "Udfald, der har givet hende flere injuriesager på halsen." uden at selve dommene omtales på wikipedia, til trods for at hun - så vidt jeg ved - er den præst der er blevet dømt for flest forhold i nyere tid (er det grund til berømmelse i sig selv?). nr 12 "Hun er flyttet til de nordatlantiske klippeøer for at beskytte datteren mod sin far". sådan kan jeg blive ved.... jeg har meget meget meget svært ved at se nogen som helst sammenhæng mellem wikipedia-indholdet og hvorledes kilderne understøtter dette. "Kilderne" er alle historier med udtalelser fra Sidsel Lyster selv om sig selv, præcist som indholdet her på wikipedia er. Hun er sin egen reference gennem postulater her-der-og-alle-vegne. Hrrommedahl (diskussion) 6. mar 2016, 14:30 (CET)
Vi er flere som deler din frustation... De personer som kan arbejde for at tingenes tilstand bliver ændret, er brugerne selv, derfor må vi vente på, at artiklen bliver åbnet. Vi kan passende i ventetiden fremfinde dokumentation, der kan underbygge en alternativ beskrivelse. --Kontoreg(Henvendelse) 6. mar 2016, 18:13 (CET)

Kontoreg har fuldstændig ret. Brug ventetiden til beskyttelsen udløber på at finde lødig dokumentation for artiklens tekst, og præsenter denne dokumentation her på siden (sammen med eventuelle forslag til rettelser på baggrund af samme kilder), således at artiklen trods skrivebeskyttelse kan bevæge sig i konstruktiv retning. --Medic (Lindblad) (diskussion) 7. mar 2016, 10:29 (CET)

Med hvilken hjemmel definerer du "lødig dokumentation"? --Kontoreg(Henvendelse) 7. mar 2016, 10:47 (CET)
@Medic og @Kontoreg. Netop den process har Økonom startet på den 25 feb 2016 med oplæg til diskussion om yderlige ændringer her på siden. Nu er siden blevet hijacket og alt er tilbage hvor det startede, nu med anbefaling om at gentage processen, dvs en meget reel risiko for at det hele kører i cirkler.Hrrommedahl (diskussion) 7. mar 2016, 11:41 (CET)
Eftersom Medic (Lindblad) er administrator, er jeg interesseret i at høre hans udlægning af "lødig dokumentation". --Kontoreg(Henvendelse) 7. mar 2016, 11:50 (CET)

Jeg hilser ethvert forsøg på at forbedre artiklen velkommen, lige såvel som tanken om at arbejde hen imod en bedre artikel gennem kildeunderbygget diskussion og konsensus, også under skrivebeskyttelsen. Jeg opfordrer gerne enhver skribent til at søge lødige kilder, frem for "blot" den første og nemmest tilgængelige kilde, idet jeg er af den faste overbevisning, at bedre kildemateriale overvejende vil føre til bedre tekster og artikler. For definitionen af gode, pålidelige og lødige kilder, kan jeg henvise til sider som Wikipedia:Kildeangivelser, Wikipedia:Pålidelige kilder og naturligvis Kildekritik, der alle uddyber dét emne. Slutteligt: jeg mistænker, at jeg kan være kommet til at træde andre skribenter over tæerne med mit sidste indlæg. Jeg vil gerne slå helt fast, at dét på ingen måde har været min intention, lige så lidt som i noget tidligere indlæg, jeg har skrevet på Wikipedia. Jeg arbejder altid ud fra princippet om at antage god tro, og er bestemt ked af, hvis nogen har følt sig stødt. Beklager. Tilsvarende er min opfordring til at søge lødige kilder intet andet end netop dét - en opfordring til, at enhver kilde, der anvendes, er af så høj kvalitet som overhovedet muligt, jf. de herover anførte sider. Min opfordring til lødige kilder er således ikke en kritik af det tidligere eller igangværende arbejde på denne artikel; jeg har endnu ikke haft tilstrækkelig tid til at sætte mig ind i artiklens kilder, og vil derfor for nuværende ikke forholde mig til dem, andet end at holde fast i min grundtanke om, at kilder af høj kvalitet har den bedste chance for at føre til artikler af høj kvalitet. Og endelig kan jeg ikke se, at min "status" som administrator har nogen relevans for denne debat, hvorfor jeg heller ikke forholder mig til dét aspekt for nuværende. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 7. mar 2016, 21:04 (CET)

Jeg er yderst tilfreds med henvisningerne, fordi så er vi enige om definitionen for "lødighed", - eller mangel på samme! Ja, du må undskylde, at jeg stiller større krav om perfektion, når det er en administrator, som fremstiller krav eller ønsker om noget, som kan betragtes som ikke-eksisterende... --Kontoreg(Henvendelse) 7. mar 2016, 23:21 (CET)
Jeg vil gerne åbne med følgende spørgsmål, idet jeg - med henvisning til Medic's ovenstående forklaring - igen har nærlæst wikipedias omtale af kilder, kildeangivelser, pålidelige kilder og kildekritik: Er der noget som helst sted i den gældende version det er opfyldt ? Jeg skal blot bruge et enkelt eksempel, tak.Hrrommedahl (diskussion) 8. mar 2016, 06:16 (CET)

Jeg har svært ved at se, hvorfor det er vigtigt, om ovenstående standarder til kildemateriale er nået i den eksisterende tekst eller ej. Arbejdet lige nu må være at skabe en version af artiklen, der er så kildeunderstøttet, neutralt beskrivende og fyldestgørende som overhovedet muligt, inden artiklen påny frigives til redigering. Sagt anderledes: der er ingen grund til at holde fast i fortiden og debattere, om dette eller hint er sandt, men al mulig grund til at skue fremad og arbejde hen imod en god, grundig, kildeunderstøttet og saglig artikel i stedet. @Kontoreg: at jeg er administrator har stadig ingen relevans i denne sammenhæng. Jeg har ikke fremsat krav om noget som helst i forhold til denne artikel; jeg har blot - som "almindelig" skribent på Wikipedia - opfordret mine medskribenter til at holde sig målet for øje (at skrive en god artikel) og at bruge de bedste midler hertil (gode, lødige kilder). Det er en opfordring, jeg har stillet mange andre, og som jeg utvivlsomt vil komme til at gentage i forbindelse med andre artikler i fremtiden. Selv hvis jeg havde haft lyst til at stille krav til artiklen (hvad jeg ikke har gjort), er det ingenlunde noget, jeg som administrator har hverken større eller mindre ret til end andre skribenter. Siden om administratorer forklarer samme nærmere, hvis nogen skulle have lyst til uddybende læsning om dét emne. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 8. mar 2016, 08:32 (CET)

Udgangspunktet for redigering af artiklen må være anvendelse af Wikipedias eksisterende normer og politik og ikke på baggrund af selvforanstaltede begreber. Du har med ovenstående forklaret, at dit "lødighedsbegreb" skal tolkes med henvisning til Wikipedias eksisterende normer og politik, hvilket jeg stiller mig tilfreds med. --Kontoreg(Henvendelse) 8. mar 2016, 10:14 (CET)
Arbejde med en ny side på Medic's ovenstående præmisser er forsøgt før (den 25. feb 2016, 21:01 af økonom) og herefter annulleret. Denne problematik henstår fortsat ukommenteret her på diskussionssiden. Jeg har ligeledes svært ved at forstå, hvorfor man efterlader en tekst på wikipedia, der er stærkt kontroversiel og dokumenteret til at være af selvbiografisk karakter via ipadresser, mens arbejder med en ny side pågår. Ville det ikke være hensigtsmæssigt at starte med en tom side indtil konsensus omkring siden kan findes ? Lige nu er der ikke skyggen af indikation på at sidens nuværende indhold anfægtes, til trods for at økonom har foreslået dette som et minimum indtil noget nyt foreligger.Hrrommedahl (diskussion) 8. mar 2016, 11:13 (CET)
"Undlad venligst at fodre trollene".

Den nuværende version er låst, da der netop ikke er enighed om hvad der hører til i artiklen, og hvad der skal fjernes. Det betyder, at der ikke kommer til at ske yderligere ændringer i artiklen uden forudgående konsensus, opnået gennem (helst velunderbygget/kildebelagt) debat her på siden. Jeg gentager derfor nu min opfordring til ikke længere at skue tilbage og fokusere på, hvordan artiklen tidligere har set ud eller hvilke redigeringer der er blevet foretaget i den, men i stedet at lægge energien i at præsentere kilder, der kan føre til en bedre artikel i fremtiden. Debatten om fortiden er meningsløs, nu hvor artiklen er skrivebeskyttet; der kommer ingen ændringer ud af det, og vi opnår ikke andet end mavesår ved at holde fokus på fortiden. Sku nu fremad, præsentér de kilder, der kan føre til en bedre artikel - og lad os så få den artikel skrevet, så debatten kan lukkes, skrivebeskyttelsen fjernes og Wikipedia kan få en god artikel op. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 8. mar 2016, 12:23 (CET)

Jeg kan se at det nu fremgår, at artiklens neutralitet er anfægtet. Herfra vil jeg overlade det til andre at være tekstforfattere, da jeg ikke kan anses som neutral ift at producere en ny tekst.Hrrommedahl (diskussion) 8. mar 2016, 12:40 (CET)

Medic opfordrer til konsensus, og det er et fint princip. I den forbindelse undrer det mig lidt, at der ikke er nogle erfarne og neutrale brugere, der har ønsket at kommentere de 11 ovennævnte kritikpunkter af det nuværende opslag - medmindre det skal tolkes sådan, at den, der tier, samtykker. For at bringe et mere konkret forslag frem: Det første problem, Sidsel Lysters eget forfatterskab til en stor del af det nuværende opslag, kan vel kun løses ved at fjerne de pågældende afsnit og dermed vende tilbage til en tidligere version af artiklen og så starte derfra - f.eks. den version, som Palnatoke foreslog den 26. januar her på diskussionssiden. Det være hermed (igen) foreslået.--Økonom (diskussion) 22. mar 2016, 20:39 (CET)

Efter at mine ovenstående kritikpunkter nu har stået uimodsagt her på siden i over en måned, og mit seneste konkrete forslag i halvanden uge, har jeg i aften effektueret forslaget om at vende tilbage til den mere neutrale version fra februar 2011. Jeg har derpå opdateret siden med bl.a. information om samværssagen, om SL's dokumenterede arbejde i det "hemmelige" netværk og bosættelse på Færøerne, samt genindsat Rmir2's henvisning til specialet. I betragtning af de følelser, der tidligere har stået på højkant om dette opslag, vil jeg igen opfordre personer, der måtte ønske yderligere redigeringer, til først at foreslå dem her på diskussionssiden og som i mit eget eksempel afvente, om der kommer indvendinger, inden de sætter dem i gang.--Økonom (diskussion) 1. apr 2016, 21:02 (CEST)

Sidsel Lysters samværssag[redigér wikikode]

Jeg foreslår følgende selvstændige afsnit i opslaget som en faktuel beskrivelse af samværssagen. Den koncentrerer sig om at opridse den faktuelle udvikling i sagen, og alle oplysninger er offentligt kendte og hentet fra aviskilder - fire landsdækkende og to regionale. Er der nogle uhildede og erfarne brugere, der mener, at noget i afsnittet skulle stride mod Wikipedias retningslinjer, lytter jeg gerne til en konkret argumentation herfor. I modsat fald vil jeg mene, at det er naturligt, at afsnittet indsættes, når skrivebeskyttelsen ophæves.--Økonom (diskussion) 12. mar 2016, 10:15 (CET)


"Sidsel Lyster har været part i en samværssag, der fik omtale i en række medier i sommeren 2010. Sidsel Lyster ønskede ikke at lade sin ekspartner have samvær med sin datter, men fik ikke medhold heri i retten.[1] Da Sidsel Lyster fortsat afviste at udlevere barnet, blev hun først idømt dagbøder og siden fængslet i op til et halvt år.[1][2][3] Efter 17 dages ophold i fængslet ombestemte Sidsel Lyster sig imidlertid og lod sin datter udlevere, hvorefter hun blev løsladt.[4] Efter fængselsopholdet blev Sidsel Lyster i første omgang fritaget for tjeneste som sognepræst.[5] Nogle måneder senere genoptog hun dog efter aftale med den lokale provst og biskop sit præsteembede på Djursland.[6][7]"

Diskussion af afsnit[redigér wikikode]

Jeg finder Økonoms forslag rimeligt; nøgternt beskrivende, rimeligt NPOV og underbygget af et udvalg af aviser, ikke blot BT. Jeg vil ikke umiddelbart have et problem med at lade teksten indgå i artiklen. --Medic (Lindblad) (diskussion) 16. mar 2016, 18:22 (CET)

Jeg kan også tilslutte mig, at dette afsnit med kilder indskrives i artiklen allerede på nuværende tidspunkt. Rmir2 (diskussion) 16. mar 2016, 19:27 (CET)

Ja, det ser meget godt ud. Ville vel være meget rart at der også stod noget om hendes motiv og argumentation for sine handlinger. Pyrros (diskussion) 22. mar 2016, 20:49 (CET)

Jeg skal ikke blade mig i skriveriet, men følger sidens udvikling, og har en kort bemærkning til Pyrros bemærkning omkring motiv og argumentation, som jeg godt kan forstå bringes på banen men; Det er umuligt at vide hvad Sidsel Lyster tænkte. Hun har serveret to årsager i pressen. Den ene var at jeg var/er psykopat, den anden at dommeren fastsatte for meget erstatningssamvær til at hun ville udlevere. Jeg har ved siden af dette i mine dokumenter et utal af forklaringer der stikker i alle mulige retninger. Det jeg nok prøver at sige er at ligemeget hvor godt man forsøger at objektivt beskrive årsag/motivation, så vil der være noget konkret materiale der siger noget andet, tredie, fjerde og femte...... Hrrommedahl (diskussion) 24. mar 2016, 09:12 (CET)
Som jeg ser det, kan man forsøge en neutral beskrivelse på to forskellige måder. Den ene er at beskrive de faktuelle begivenheder nøgternt uden forsøg på kommentering eller forklaring. Det er den strategi, der er valgt ovenfor. Den anden er at forsøge at forklare parternes adfærd og motiver, som de selv fremstiller den, som Pyrros foreslår. Det kan man også, men så skal man i neutralitetens navn fremstille begge sidernes synspunkter nogenlunde ligeligt. I det konkrete tilfælde har begge parter i familiekonflikten, egenhændigt eller via deres advokater, i medierne fremsat forskellige personlige beskyldninger mod hinanden som begrundelse for konfliktens tilspidsning. En neutral beskrivelse heraf er dels lidt vanskeligere, for man skal have tungen lige i munden, når man udvælger citaterne, og dels vil den under alle omstændigheder blive præget af potentielt injurierende påstande, som næppe kan dokumenteres her på Wikipedia. Jeg foretrækker derfor i dette tilfælde den første, rent faktuelle tilgang uden forsøg på motivforskning for nogen af siderne.--Økonom (diskussion) 25. mar 2016, 06:39 (CET)
Hvis man skriver noget i retning af: "Hendes egen samværssag fik Sidsel Lyster til at engagere sig i problemstillingen omkring stalking. Hun skrev blandt andet ...", så mener jeg, at man har præsenteret et handlemotiv på en forsvarlig "neutral" måde. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. mar 2016, 06:57 (CET)
Vedrørende Rmir2 bidrag til handlemotiv, så havde stalking intet med den sag at gøre overhovedet, hvor kommer det fra ? Det er under alle omstændigheder skudt helt ved siden af og jeg mener at Økonom har fat i noget ved at holde sig i en neutralt beskrivende tone på wikipedia, der dækker begivenheder ved henvisning til almindelig avisartikler fra perioden. Synes ikke Wikipedia bør udvikle sig til et forum for et "retssagsligende" forløb med påstandsdokumenter fra parterne, hvilket er en risiko, men der imod til et sted hvor man kan hente dækkende og neutral information med en høj grad af sikkerhed for informationers holdbarhed ved troværdige kildehenvisningerHrrommedahl (diskussion) 25. mar 2016, 14:42 (CET)

Notabilitet[redigér wikikode]

Idet jeg konstater at diskussionen om artiklen har passeret 50000 tegn (50116) og at sletningsdiskusionerne fylder 9655 tegn, og hvis vi så medregner dette indlæg (520 tegn) kommer vi op på at diskussionen om denne sletteværdige artikel er over 10 gange så lang som selve artiklen på 6055 tegn. En notabel Wikipedia-artikel om en ikke-notabel person. Jeg stemmer også for næste sletningsforslag. --Madglad (diskussion) 25. mar 2016, 15:44 (CET)

Det gjorde du nu også sidste gang, hvis du skulle have glemt det. At diskussionen er blevet så omfattende skyldes ene og alene, at vi har "besøg" af en person, som tydeligvis er ude i et privat ærinde. Som jeg ser det, kommer vi ikke meget videre så længe, at denne person blander sig. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. mar 2016, 16:10 (CET)