Nick Hækkerup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nick Hækkerup
Nick Hækkerup.jpg
Nick Hækkerup i 2011
Justitsminister
Embedsperiode
27. juli 2019 – 2. maj 2022
Statsminister Mette Frederiksen
Del af Regeringen Mette Frederiksen
Foregående Søren Pape Poulsen
Efterfulgt af Mattias Tesfaye
Minister for sundhed og forebyggelse
Embedsperiode
3. februar 2014 – 28. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Helle Thorning-Schmidt II
Foregående Astrid Krag
Efterfulgt af Sophie Løhde
Handels- og europaminister
Embedsperiode
9. august 2013 – 3. februar 2014
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Helle Thorning-Schmidt I
Foregående Pia Olsen Dyhr (som handels- og investeringsminister)
Nicolai Wammen (som Europaminister)
Efterfulgt af Mogens Jensen (som handels- og udviklingsminister)
Europaministerposten nedlagt
Forsvarsminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 9. august 2013
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Helle Thorning-Schmidt I
Foregående Gitte Lillelund Bech
Efterfulgt af Nicolai Wammen
Medlem af Folketinget
valgt i Nordsjællands Storkreds
Embedsperiode
13. november 2007 – 9. maj 2022
Efterfulgt af Maria Gudme
Borgmester i Hillerød Kommune
Embedsperiode
2000 – 15. november 2007
Foregående Jens S. Jensen
Efterfulgt af Kirsten Jensen
Personlige detaljer
Født 3. april 1968 (54 år)
Fredensborg
Politisk parti Socialdemokraterne
Ægtefælle(r) Petra Freisleben Hækkerup
Børn 4
Forældre Irene og Klaus Hækkerup
Far Klaus Hækkerup
Uddannelse Ph.d., Københavns Universitet, 1994-1998
Cand.jur., Københavns Universitet, 1988-1994
Uddannelses­sted Frederiksborg Gymnasium og HF
Københavns Universitet
Beskæftigelse Underviser i forfatningsret, Københavns Universitet, 2017-2019
Adjunkt, Københavns Universitet, 1998-2000
Fuldmægtig ved Landsskatteretten 1994
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Nick Hækkerup (født 3. april 1968 i Fredensborg) er en dansk forhenværende socialdemokratisk politiker, der siden 1. juni 2022 har været direktør i Bryggeriforeningen. Han var tidligere justitsminister, forsvarsminister, handels- og europaminister, sundhedsminister[1] og folketingsmedlem 2007-2022.[2] Nick Hækkerup var næstformand for Socialdemokraterne fra 2005-2012. Han blev valgt ind i Folketinget 13. november 2007 med 10.721 personlige stemmer. Nick Hækkerup er cand.jur. og ph.d. i EU- og folkeret fra Københavns Universitet.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Nick Hækkerup blev født den 3. april 1968 i Fredensborg som søn af Klaus Hækkerup, senere borgmester i Fredensborg-Humlebæk og medlem af Folketinget i perioden 1988-2011 for Socialdemokraterne, og Irene Hækkerup, senere skoleinspektør.[2] Nick Hækkerup er oldebarn af Hans Kristen Hækkerup, tidligere medlem af Folketinget, og barnebarn af den fhv. minister Per Hækkerup og tidligere næstformand for Folketinget Grete Hækkerup. Broderen Ole Hækkerup sidder også i Folketinget for Socialdemokraterne, og onklen Hans Hækkerup var forsvarsminister i Nyrup-regeringerne. Hækkerup-familien er blevet kaldt det bedste bud på en dansk Kennedy-klan.[3]

Han blev i 1987 student fra Frederiksborg Gymnasium og HF og cand.jur i 1994 fra København Universitet.[2] I 1998 blev han ph.d. i jura[2] med en afhandling om Kontrol og sanktioner i EF-retten. Han var adjunkt ved universitetet i perioden 1998-2000.[2]

Hækkerup er gift med Petra Freisleben Hækkerup, der er landskabsarkitekt. Han har 4 børn.[2]

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Borgmester[redigér | rediger kildetekst]

Nick Hækkerup blev første gang valgt ind i byrådet i Hillerød i 1993. I 2000 blev han Danmarks yngste borgmester, og i 2005, ved hans sidste kommunalvalg i Hillerød, fik han 8.658 personlige stemmer[4], og Socialdemokraterne fik 15 ud af 27 pladser i byrådet.[5]

I 2001 valgte den amerikanske biotekgigant Biogen Idec at placere sit første internationale produktionsanlæg i Hillerød.[6] Kommunen besluttede i den forbindelse altid at svare på virksomhedens spørgsmål inden for 24 timer og myndighedsbehandle på engelsk. Den førte erhvervspolitik i Hillerød førte til, at Nick Hækkerup ved lokalvalgene modtog mere hjælp fra erhvervslivet end fagbevægelsen. Nick Hækkerup har udtalt til Berlingske Tidende, at "Det hænger sammen med, at det lykkedes at tiltrække flere videnstunge virksomheder til Hillerød, samtidig med at alle andre talte om udflytning af jobs. Derfor fik jeg også betydelige tilskud fra arbejdsgiverne i Hillerød, da jeg stillede op til Folketinget. De har formentlig valgt at se ud over deres fordomme og sige; jamen selv om Nick er socialdemokrat, så har vi en forventning om, at han kan tage noget af det, der lykkedes i Hillerød, med til Christiansborg."[7]

Nick Hækkerup blev den 2. juni 2010 i programmet Operation X anklaget for at overtræde loven ved på Hillerød Kommunes vegne at købe jord i Skævinge for at tjene penge på videresalg[8] Statsforvaltningen afgjorde imidlertid den 26. oktober 2011, at der ikke var begået nogen ulovligheder.[9]

Medlem af Folketinget[redigér | rediger kildetekst]

Nick Hækkerup var medlem af Folketinget fra valget 13. november 2007 til 9. maj 2022. I første valgperiode var han Socialdemokraternes skatteordfører og en af hovedarkitekterne bag Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis skattepolitiske udspil Fair Forandring.

I 2009 gav netavisen Altinget.dk Nick Hækkerup karakteren 8 på en 1-9 skala ud fra kriterier om synlighed, faglig kunnen og politisk tæft. Avisen skrev bl.a. "Han er kendt for at være en dygtigt strategisk tænkende politiker og har da også været en ledende kraft i udarbejdelsen af Socialdemokraternes nye skattepolitik."[10]

I 2008 gik Nick Hækkerup ind i debatten mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Han citeres den 3. juli for at sige »Det er simpelthen et parti, som synes, at sorte mennesker skal ud af landet, og ikke er lige så meget værd som os«[11]. Han modererede siden sine udtalelser.[12]

Lars Løkke Rasmussen, daværende indenrigs- og sundhedsminister, udtalte i 2006 om Nick Hækkerup:

Citat Han er dygtig og kompetent. Og så er han professionel i sin uenighed: Man kan sagtens have sammenstød med ham og så i øvrigt have et kanon samarbejde.[3] Citat
Lars Løkke Rasmussen om at samarbejde med Nick Hækkerup.

Forsvarsminister[redigér | rediger kildetekst]

Inden sin udnævnelse til forsvarsminister havde Nick Hækkerup stiftet bekendtskab med Forsvaret under sin værnepligt ved Søværnets Eksercerskole i Auderød, hvor han blev valgt til landstalsmand[13].

Nick Hækkerups linje som forsvarsminister har været at fortsætte Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. Til overdragelsesforretningen d. 3. oktober 2011 i Forsvarsministeriet sagde han i sin tale: ”Spørgsmålet er ikke, om vi møder verden, men hvordan vi møder den verden, som vi er en del af. Tager vi stilling, eller forsøger vi at være lilleputnationen, der ligger stille? Siden Murens fald har vi taget stilling, og sådan skal det fortsat være. Som forsvarsminister er jeg dedikeret til at fortsætte kampen mod de trusler vi og vore allierede står overfor. Det handler om den ultimative beslutning om at sende soldater, men også om at gøre alt hvad vi kan for at undgå, at vi når dertil."[14]

Som forsvarsminister står Nick Hækkerup i spidsen for de nedskæringer på 3 milliarder kr., som Forsvaret skal igennem. Det er nedskæringer på 1 milliard mere, end hvad den tidligere VK-regering allerede havde besluttet.[15] Nick Hækkerup satte ydermere et arbejde i gang med at modernisere Forsvarets struktur, herunder muligvis nedlægge Forsvarskommandoen.[16] Den 20. marts 2012 udnævnte Nick Hækkerup brigadegeneral Peter Bartram som ny forsvarschef. Forud var gået en proces, der havde vakt en del furore, hovedsageligt fordi Nick Hækkerup havde slået stillingen op i flere dagblade og dermed brudt med det rotationsprincip mellem de tre værn, der hidtil havde dikteret, hvem der skulle være den næste forsvarschef.[17]

Andre ministerposter[redigér | rediger kildetekst]

Den 9. august 2013 iværksatte Thorning Schmidt en ministerrokade, hvor den tidligere Europaminister Nicolai Wammen erstattede Hækkerup på forsvarsministerposten.[18] I stedet blev Hækkerup ny minister for EU- og handelsminister, der var et ministerium skabt ved at lægge Handelsministeriet og Europaministeriet sammen.[18][2]

SF trådte ud af Regeringen Helle Thorning-Schmidt I i februar 2014, hvilket befordrede en ministerrokade. Det bevirkede, at Hækkerup i stedet blev ny Minister for sundhed og forebyggelse.[19]

Afgang fra politik[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. maj 2022 valgte Nick Hækkerup at gå af som justitsminister og forlade politik til fordel for en stilling som direktør for Bryggeriforeningen fra 1. juni 2022.[20][21]

Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

  • 2001 Forfatter af "Controls and sanctions in the EU law", DJØF's forlag
  • 2000 Medforfatter af "Udvikling i EU siden 1992 på de områder, der er omfattet af de danske forbehold", Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI)
  • 1998 Forfatter af Ph.d.-afhandlingen "Kontrol og sanktioner i EF-retten, bekæmpelser af uregelmæssigheder overfor EF's budget", DJØF's forlag.

Politiske kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

Minksagen[redigér | rediger kildetekst]

På et pressemøde den 4. november 2020 oplyste statsminister Mette Frederiksen, at regeringen havde besluttet, at samtlige mink i Danmark skulle aflives på grund af risiko smitte med covid-19.[22] Efterfølgende kom det frem, at denne ordre var ulovlig og af flere kaldet et brud på grundloven.[23][24][25][26] Regeringen kom med skiftende forklaringer og flere partier i Folketinget krævede en redegørelse for minksagen. Redegørelsen blev offentliggjort den 18. november 2020, og det kom frem, at 6 ministre var blevet advaret den 1. oktober 2020 om at ordren var ulovlig - herunder Nick Hækkerup.[27]

Justitsministeriet udtalte i et notat, at der var sket "tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige normer", og på den baggrund erkendte justitsminister Nick Hækkerup, at der var tale om en kritisabel fejl, men nægtede samtidig, at der var tale om et grundlovsbrud.[28]

Rigspolitiet har fået kritik fordi de vidste, at ordren var ulovligt, men alligevel ringede politiet rundt for at få minkavlerne til at aflive minkene. Nick Hækkerup har udtalt, at han er enig i kritikken, men han afviser at han eller ministeriet var involveret i dette.[29]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Hækkerup-familien

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Her er Thornings nye ministerhold". Politiken. 2013-02-03. Hentet 2014-03-31.
  2. ^ a b c d e f g Nick HækkerupFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata.
  3. ^ a b Jens Beck Nielsen (14. juni 2006). ""Det er svært at være sin egen Hækkerup"". Berlingske Tidende.
  4. ^ "KMD's opgørelse over personlige stemmetal i Hillerød kommune i 2005".
  5. ^ "Valgresultater ved kommunevalg i Hillerød". Arkiveret fra originalen 9. juni 2012. Hentet 13. marts 2011.
  6. ^ "Biogen Idec i Danmark".
  7. ^ Annette Bonde (12. april 2008). "Opgør med det socialdemokratiske skattespøgelse". Berlingske Tidende.
  8. ^ "Hækkerup beskyldes for ulovlig jordspekulation – Hillerød Posten". Arkiveret fra originalen 12. juli 2010. Hentet 18. maj 2011.
  9. ^ "Hillerødposten, 28. oktober 2011". Arkiveret fra originalen 1. november 2011. Hentet 19. januar 2012.
  10. ^ Mai Helene Lykke (28. december 2009). "Nick Hækkerup nævnes som S-formand". Sjællandske Nyheder. Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 13. marts 2011.
  11. ^ Morten Henriksen og Bjarne Steensbeck (3. juli 2008). "S-næstformand: DF vil have alle sorte ud af landet". Berlingske Tidende.
  12. ^ (ritzau) (4. juli 2008). "S-næstformand sluger egne ord om DF". Politiken.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ^ "Forsvarsministerens CV". Forsvarsministeriets hjemmeside. Arkiveret fra originalen 8. april 2012. Hentet 29. marts 2012.
  14. ^ Christian Brøndum (3. oktober 2011). "Forsvarsminister overrasker med stålsat tale". Berlingske Tidende.
  15. ^ Lene Koogi (13. oktober 2011). "Forsvaret skal spare tre milliarder". Danmarks Radio. (Webside ikke længere tilgængelig)
  16. ^ Lars Halskov og Morten Skjoldager (1. december 2011). "Minister vil rydde op i forsvarets top". Politiken. Arkiveret fra originalen 1. februar 2012. Hentet 29. marts 2012.
  17. ^ Mette Gerlach (20. marts 2012). "Ny forsvarschef kommer fra hæren". Danmarks Radio.
  18. ^ a b Søren Aaes (9. august 2013). "POLITIK OVERBLIK: Sådan har Thorning fordelt ministerposterne". DR.
  19. ^ Anne Justesen; Christian Juhl Mølgaard (10. oktober 2014). "Her er Thornings mange rokader". Altinget.
  20. ^ https://bryggeriforeningen.dk/nick-haekkerup-bliver-ny-direktoer-i-bryggeriforeningen/
  21. ^ https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13974716/nick-haekkerup-stopper-som-justitsminister/
  22. ^ Alle danske mink skal aflives af frygt for virusmutation, dr.dk, 4. november 2020.
  23. ^ Dagens overblik: Minkordre var i strid med grundloven, men støttepartier giver afdæmpet kritik, Altinget.dk, 10. november 2020
  24. ^ Minister vidste ikke, at ordre om aflivning var ulovlig: - Vi har begået en fejl, tv2nord.dk, 10. november 2020.
  25. ^ Opposition nægter at tro på ministers mink-forklaring, tidende.dk, 11. november 2020,
  26. ^ Fødevarestyrelsen har »grundlovsstridigt« beordret minkavlerne til at slå deres mink ihjel: »De ringer hver anden dag for at høre, hvor langt vi er kommet«, berlingske.dk, 9. november 2020.
  27. ^ Seks ministre blev advaret om det ville være ulovligt at aflive alle mink, DR, 18. november 2020.
  28. ^ Ritzau (18. november 2020), "Justitsminister afviser grundlovsbrud i sag om minkaflivning", B.T., hentet 21. november 2020
  29. ^ Rigspolitichefen afviser kendskab til omstridt actioncard: ’Jeg har hverken set eller godkendt det’, dr.dk, 20. november 2020.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Foregående: Hillerøds borgmester
200007
Efterfølgende:
Jens S. Jensen Kirsten Jensen