Herta Müller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Herta Müller ved bogmessen i Leipzig i 2007.
Nobelprisen i litteratur
2009

Herta Müller (født 17. august 1953 i Niţchidorf i Rumænien) er en tysk forfatter. Hun er opvokset i det tysksprogede Banat i Rumænien, og udvandrede derfra til Vesttyskland i 1987. Müller er oversat til et stort antal sprog og har fået en række priser. I 2009 fik hun Nobelprisen i litteratur.

Biografi

Müller signerer en af sine bøger, september 2009.

Herta Müller blev født i den rumænske del af Banatet og tilhørte en af de tysksprogede minoriteter i landet, schwaberne. Hendes far havde, ligesom mange andre rumænsk-tyskere, en fortid i Waffen-SS. Moderen var blevet deporteret til en sovjetisk arbejdslejr i Ukraine i fem år fra 1945.[1] Forældrene var bønder.[2]

Herta Müller studerede germanistik og rumænsk litteratur ved universitetet i Timişoara, og tilsluttede sig Aktionsgruppe Banat, en gruppe rumænere og tyskere som kæmpede for ytringsfrihed. I 1976, efter studierne, fik hun arbejde som oversætter på en fabrik, men hun blev fyret i 1979, fordi hun nægtede at samarbejde med Securitate, den rumænske efterretningstjeneste. Hun begyndte at arbejde som lærer og skrev det, som kom til at blive novellesamlingen Niederungen 1982 (da. Lavninger, 1985). Den blev udgivet i en censureret form, den ucensurerede version, blev dog smuglet ud til vesten.[3] Den ucensurerede version blev meget godt modtaget i vest. I korte prosastykker beskriver Müller i novellesamlingen den byverden som hun selv kommer fra, ud fra barnets perspektiv. I 1984 udgav hun Drückender Tango. Hun besøgte derefter bogmessen i Frankfurt, hvor hun talte åbent om diktaturet i Rumænien, hvorefter hun ikke længere fik udgivet nogle bøger i Rumænien.

Müller og hendes daværende mand,[4] forfatteren Richard Wagner, gik i eksil i Vesttyskland i 1987 efter at hendes bøger blev forbudt i hjemlandet og hun blev afskediget fra sit arbejde, og i sit nye hjemland fik hun tjeneste som lærer ved en højskole. Hun er nu bosat i Berlin.[5]

Siden hun bosatte sig i Tyskland, har hun udgivet flere romaner. I 1995 blev hun medlem af Deutschen Akademie für Sprache und Dichtung. Hun gik ud af PEN i 1997 i protest mod at den vesttyske afdeling skulle slås sammen med den østtyske.[2] I 2009 blev Herta Müller tildelt Nobelprisen i litteratur.[6] Hun er den tolvte kvinde, der er blevet tildelt Nobelprisen i litteratur.[7]

Bibliografi

  • Lavninger (Niederungen), Bukarest 1982, dansk udgave 1985
  • Drückender Tango, Bukarest 1984
  • Mennesket er en stor fasan i verden (Der Mensch ist ein großer Fasan auf der Welt), Berlin 1986, dansk udgave 2009
  • Barfodet februar (Barfüßiger Februar), Berlin 1987, dansk udgave 1989
  • Rejsende på et ben (Reisende auf einem Bein), Berlin 1989, dansk udgave 1990
  • Wie Wahrnehmung sich erfindet, Paderborn 1990
  • Der Teufel sitzt im Spiegel, Berlin 1991
  • Ræven var allerede dengang jægeren (Der Fuchs war damals schon der Jäger), Reinbek bei Hamburg 1992, dansk udgave 1994
  • Eine warme Kartoffel ist ein warmes Bett, Hamburg 1992
  • Der Wächter nimmt seinen Kamm, Reinbek bei Hamburg 1993
  • Angekommen wie nicht da, Lichtenfels 1994
  • Dyret i hjertet (Herztier), Reinbek bei Hamburg 1994, dansk udgave 1997
  • Hunger und Seide, Reinbek bei Hamburg 1995
  • In der Falle, Göttingen 1996
  • Heute wär ich mir lieber nicht begegnet, Reinbek bei Hamburg 1997
  • Der fremde Blick oder das Leben ist ein Furz in der Laterne, Göttingen 1999
  • Im Haarknoten wohnt eine Dame, Reinbek bei Hamburg 2000
  • Heimat ist das, was gesprochen wird, Blieskastel 2001
  • Kongen bukker og dræber (Der König verneigt sich und tötet), München [o. a.] 2003, dansk udgave 2005
  • Die blassen Herren mit den Mokkatassen, München [o. a.] 2005
  • Este sau nu este Ion, Iaşi 2005
  • Atemschaukel, München 2009

Trivia

  • Herztier (da. Dyret i hjertet) blev belønnet med EU's litteraturpris Aristeion i 1995.

Referencer

  1. ^ Biobibliographical notes, The Nobel Prize in Literature 2009. Besøgt 8. oktober 2009.
  2. ^ a b Presentation vid Green European Summer University 2008
  3. ^ Wahlström och Wistrand – författarpresentation
  4. ^ Herta Müller at the Complete Review
  5. ^ DN – Jag skrev för att jag var rädd
  6. ^ "Nobelpriset i litteratur år 2009". Svenska Akademien. Hentet 8. oktober 2009.
  7. ^ svt.se

Eksterne henvisninger

ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi