Khoikhoi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Khoikhoi igang med at tage en hyttene før de flytter kvæget til nye græsgange. Billede fra 1805 af Samuel Daniell.
Portræt af en khoikhoi i New Student's Reference Book fra 1914.
En Khoikhoi mand

Khoikhoi-folkene (også kendt som hottentotter) lever i det sydlige Afrika (især Namibia, Botswana og Sydafrika), er en er del af khoisan-gruppen og er i slægt med san-folkene. De har traditionelt levet som hyrder og samlere. Under kolonitiden blev de fleste sydafrikanske khoikhoi folk blandet med kolonister og blev til den gruppe der i dag kaldes "Cape Coloreds" (Kap-farvede, (Afrikaans: Kaapse Kleurling) ), eller Basters (bastarder). Der er idag ca. 55,000-100,000 mennesker der identificerer sig som khoikhoi. I den bredere khoikhoi-gruppe findes også Nama og Damara folkene i Namibia.[1]

Ordet Hottentot er et navn af hollandsk oprindelse som blev taget i brug af Hollandsboere (eller afrikaanere), og kommer fra en særegenhed ved Khoisan sprogene, såkaldte klikkelyde. Derfor kaldte boerne dem for hottentotter, efter et hollandske ord for "at stamme" (hotteren totteren). Betegnelsen er idag arkaisk og nedsættende, og bruges ikke af Khoikhoi folkene selv.[2][3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Arthur Krasilnikoff: khoikhoi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105929
  2. ^ hottentotter | Gyldendal - Den Store Danske
  3. ^ Anthony Appiah, Henry Louis Gates. 2010. Encyclopedia of Africa, Volume 2. Oxford University Press.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: