Khoikhoi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Khoikhoi i gang med at tage en hytte ned før de flytter kvæget til nye græsgange. Billede fra 1805 af Samuel Daniell.
Portræt af en khoikhoi i New Student's Reference Book fra 1914.
En Khoikhoi-mand

Khoikhoi-folkene (også kendt som hottentotter) lever i det sydlige Afrika (især Namibia, Botswana og Sydafrika), er en er del af khoisan-gruppen og er i slægt med san-folkene. De har traditionelt levet som hyrder og samlere. Under kolonitiden blev de fleste sydafrikanske khoikhoi folk blandet med kolonister og blev til den gruppe, der i dag kaldes "Cape Coloreds" (Kap-farvede, afrikaans: Kaapse Kleurling) eller Basters (bastarder). Der er i dag ca. 55.000-100.000 mennesker, der identificerer sig som khoikhoi. I den bredere khoikhoi-gruppe findes også Nama og Damara folkene i Namibia.[1]

Ordet Hottentot er et navn af hollandsk oprindelse, som blev taget i brug af Hollandsboere (eller afrikaanere), og kommer fra en særegenhed ved Khoisan-sprogene, såkaldte klikkelyde. Derfor kaldte boerne dem for hottentotter efter det hollandske ord for "at stamme" (hotteren totteren).[2][3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Arthur Krasilnikoff: khoikhoi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2017
  2. ^ hottentotter | Gyldendal - Den Store Danske
  3. ^ Anthony Appiah, Henry Louis Gates. 2010. Encyclopedia of Africa, Volume 2. Oxford University Press.