Kurdere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kurdere
kurdisk: کورد
Xelke Kurdistanê.jpg
Antal
30 million[1]
(The World Factbook, 2015 estimate)
36.4–45.6 million[2]
(Kurdish Institute of Paris, 2017 estimate)
Områder med store befolkninger
Tyrkiet Tyrkiet estimater fra 14,3 til 20 millioner
[1][2]
Iran Iran estimater fra 8,2 million til 12 millioner
[1][2]
Irak Irak estimater fra 5,6 til 8,5 millioner
[1][2]
Syrien Syrien estimater fra 2 til 3,6 millioner
[1][2]
Diaspora
(udenfor Kurdistan)

2 millioner
Tyskland Tyskland 800.000[3]
Frankrig Frankrig 150.000[4]
Sverige Sverige 83.600[5]
Holland Holland 70.000[6]
Belgien Belgien 50.000[7]
Rusland Rusland 63,800[8]
Storbritannien Storbritannien 50.000[9]
Kasakhstan Kasakhstan 42.300[10]
Armenien Armenien 37.500[11]
Schweiz Schweiz 35.000[12]
Danmark Danmark 30.000[13]
Jordan Jordan 30.000[14]
Østrig Østrig 23.000[15]
Grækenland Grækenland 22.000[16]
USA USA 15.400[17]
Georgien Georgien 13.861[18]
Kirgisistan Kirgisistan 13.200[19]
Canada Canada 11.685[20]
Finland Finland 10.700[21]
Australien Australien 7.000[22]
Aserbajdsjan Aserbajdsjan 6.100[23]
Etnografi
Sprog kurdisk, zaza–gorani, tyrkisk (i Tyrkiet), persisk (i Iran), arabisk (i Syrien og Irak)
De forskellige dialekter af kurdisk: sorani, kurmanji, sydkurdisk, zazaki og gorani.
Religion Majoriteten Muslimer
(Sunni-muslimer, men også Shia-muslimer og Sufister)
med minoriteter af deisme, agnosticisme, yazidisme, zarathustrianisme og kristendom
Relaterede etniske grupper
andre Iranske folkeslag
Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde

Kurderne (kurdisk: کورد) eller det kurdiske folk (kurdisk: گەلی کورد) er en etnisk gruppe[24] i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdista), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).[25] Kurderne er kulturelt, historisk og sprogligt klassificeret som tilhørende de iranske folkeslag.[26][27][28]

Det anslåes at der er mellem 30 og 45 millioner globalt,[29][2] med de fleste i de regioner, kurderne betragter som Stor-Kurdistan. Der er dog betydelige kurdiske diaspora-samfund i byerne i det vestlige Tyrkiet, især Istanbul. En nylig kurdisk diaspora har også udviklet sig i vestlige lande, primært i Tyskland. Kurderne er størstedelen af ​​befolkningen i den selvstyrende region i irakisk kurdistan og er en betydelig minoritetsgruppe i nabolandene i Tyrkiet, Iran og Syrien, hvor kurdiske nationalistiske bevægelser til stadighed stiller krav om større selvstyre og kulturelle rettigheder.

Det kurdiske sprog er beslægtet med b.la. persisk.[30][31][32][33][34][35][36]

I 1100-tallet blev det kurdiske dynasti, Ajjubide-slægten, herre over store dele af Mellemøsten, heriblandt Libyen, Egypten, Syrien, Palæstina, Jordan, sydlige Tyrkiet, nordlige Irak, Yemen, og de hellige byer Medina og Mekka. Dette dynastis mest prominente personlighed er Salah ad-Din (Saladin). Ajjubiderne tilbageerobrede Jerusalem og var næsten ved at smide de sidste korsfarere ud af Det Hellige Land.

At kurderne er et sammensat folkeslag, fremgår nok tydeligst af kurdisk, deres sprog – her ment i flertal, da de irakiske kurdere taler en ud af 3 dialekter (overvejende Sorani). Blandt de iranske kurdere taler de fleste Sorani eller persisk, mens de fleste tyrkiske kurdere taler Kurmanji.

De fleste kurdere i Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet lærer også arabisk, tyrkisk eller persisk, altså det officielle sprog i deres land. Det er nødvendigt, da undervisning foregår på landenes officielle sprog

Kurderne har aldrig haft nogen nationalstat, men forskellige grupper i området har i mange år kæmpet for at oprette et selvstændigt Kurdistan. Mange kurdere bor også i storbyer, uden for Kurdistan som i Istanbul, Ankara, Bagdad, Damaskus og Jerevan.

Flertallet af kurderne, omtrent 85%,er sunnimuslimer. Mange er også alevitter, shia-muslimer eller tilhængere af ikke-muslimske religioner som yazidisme. Flertallet af befolkningen i byerne Kermanshah og Ilam i Iran er tilhængere af shia islam. Det bor også mange shia kurdere i Bijar og Qorveh i Iransk Kurdistan. Mahabad og Piranshahr danner regionen Mukriyan. [37]

Kurdisk befolkning[redigér | redigér wikikode]

Det er vanskeligt at fastslå antallet af kurdere nøjagtigt, da kilderne er varierede og usikre. Antallet af kurdere, som lever i det sydvestlige Asien, er beregnet til omkring 25-30 millioner i følge Store Norske Leksikon, med yderligere én million som lever uden for de traditionelle kurdiske områder. Kurdere er den fjerde største etniske gruppe i Mellemøsten efter arabere, persere og tyrkere.

I henhold til Store Norske Leksikon udgør kurderne 12-15% af befolkningen i Tyrkiet, mens The World Factbook opgiver, at kurdere udgør 18% af befolkningen i Tyrkiet[38], 15-20% i Irak, måske 8% i Syrien,[39] 7% i Iran og 1.3% i Armenia. I alle disse lande, fraset Iran, udgør kurdere den næst største etniske gruppe. Groft regnet omkring 55% af alle kurdere i verden lever i Tyrkiet, omkring 18% i henholdsvis Irak og Iran, og noget over 5% i Syrien.[40] I henhold til David McDowall i bogen A modern history of the Kurds (2000)[41] udgjorde kurdere i 1991 19% af befolkningen i Tyrkiet, 23% i Irak, 10% i Iran, og 8% i Syrien. Det totale antal af kurdere i 1991 var i denne beregning omkring 22,5 millioner, med 48% af dem bosatte i Tyrkiet, 18% i Irak, 24% i Iran, og 4% i Syrien.[42]

Kurdisk sprog[redigér | redigér wikikode]

De fleste kurdere taler kurdisk, et indoeuropæisk sprog. Sproget har flere dialekter, hvoraf kurmanji (nordkurdisk), sorani (centralkurdisk) og zazaki regnes som de tre vigtigste. Her er få ud af mange ligheder mellem kurdisk og andre Indo-europæiske sprog.

Fælles ord
Kurdisk Andre Indo-europæiske sprog
Hesp Hest (dansk)
Zanin Znac (polsk)
Bra/birader Bror (dansk)
Miro Myre (dansk)
Gaz Gås (dansk)
Mër/man Mand (dansk)
Stërk/star Stjerne (dansk)
Rewi Ræv (dansk)
Meydan Midten (dansk)
Erd Earth (engelsk - jorden)
Lev Levre (fransk - læbe)
Guh/govin Govinja (slaviske sprog - afføring)
Dot Dedit (latin - gav)
Tu Du (dansk)
Xol Hul (dansk)
New/nû Ny (dansk), new (engelsk)
Min Min (dansk), mine (engelsk)
Lewk/lis Lys (dansk)
Na Ni (dansk)
Da/des dix (fransk - ti/10), decem (latin)
Du Deux (fransk), to (dansk)
Penc Penca (græsk - fem/5)
Nu Nu (dansk)
Sest Seks (dansk)
Leng/neng Leg (engelsk - ben)
Set Sto (polsk), centrum (latin)
Na/ne Ne (makedonsk), nej (dansk)

De to hoveddialekter har flere underdialekter. Hoveddialekterne er så forskellige, at det kan være vanskelig for personer fra forskellige dele af Kurdistan at forstå hinanden. "Badinani" er en af de dialekter, som ofte bliver brugt i den nordvestlige del af irakisk Kurdistan.

Kurdisk sprog bliver i varierende grad diskrimineret i Syrien, Iran og Tyrkiet. Situationen i Tyrkiet er kraftig forbedret i de senere år. Irak har godkendt kurdisk som et af landets officielle sprog ved siden af arabisk. Tyrkiet ophævede det lovfæstede forbud mod publicering på kurdisk i 1991 og har efter det gennemført en række reformer, særlig under Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP). Tyrkiet har blandt andet oprettet en national kanal, TRT-6, som sender på kurdisk hele døgnet, og det er blevet tilladt at undervise i (men ikke på) kurdisk. Fra og med skoleåret 2012 kan kurdisk vælges som valgfag i folkeskolen i Tyrkiet, men kun 21.000 elever havde benyttet sig af muligheden ved skolestart i 2012 [43][44]. Kurdisk har fået større plads ved tyrkiske universiteter. Blandt andet blev Fakultetet for Kurdiske Sprog oprettet i Universitetet i Batman i Tyrkiet, og siden 2011 har Universitetet i Mardin tilbudt mastergrad i kurdisk. Universitetet i Dicle har også begyndt at tilbyde kurdisk som valgfag for sine lægestudenter [45]. Kurdiske publikationer tillades i en vis udstrækning i Iran forudsat, at de går igennem landets censur. I Syrien er kurdisk helt forbudt.

Kurdistan[redigér | redigér wikikode]

Kurdistan er et geografisk område i Mellemøsten, hvor kurderne udgør flertallet af befolkningen, men området har aldrig været en egen nationalstat. I middelalderen og under de osmanniske og persiske imperier fantes det flere mere eller mindre selvstyrende kurdiske fyrstedømmer.

1. verdenskrig og mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Kurdernes traditionelle bosættelsesområde var omkring 1. verdenskrig de bjergrige egne mellem Mosul og Van-søen.[46] De levede i stammer, der var beherskede af enkelte aristokratiske familier, og da de ikke selv udøvede håndværk, var de stærkt afhængige af handel i byerne. De fastboende af dem (guran, tyskisk: yerli) drev et enkelt agerbrug, mens nomaderne (assireterne) var dels hyrder, dels røvere i skønsom blanding.[47] Nomaderne boede i let flyttelige, sorte filttelte.[48] Da russerne begyndte at bruge armenierne som redskab i deres grænsepolitik i det nordøstlige Lilleasien, begyndte sultanen som modtræk at udnytte kurderne. Kurderne, der var afhængige af handelen med armenierne i byerne, hadede dem, fordi de følte sig snydt. Dette udløste det armenske folkedrab under 1. verdenskrig.

Sultan Abdul-Hamid II forsøgte at vinde kurdernes støtte ved at støtte stammehøvdinge med fine titler og høje ordener[47] og ved at lade oprette et irregulært kavaleri, de såkaldte Hamidie-regimenter, hvori kurderne kunne gøre krigstjeneste.[49] Efter 1. verdenskrig forsøgte den nye ungtyrkiske regering at indføre reformer i de kurdiske egne, således blev dervisher sat ud af deres klostre, hvor efter de udbredte en propaganda om, at Guds straf ville ramme de ugudelige ledere af den nye republik. Ligeledes ophævedes tiende, hvilket forbitrede stammehøvdingene, der havde tjent store beløb på deres opkrævning. Disse høvdinge blev derfor kernen i et oprør mod den nye tyrkiske republik. Leder af oprøret var sheik Said, der hævdede, at han var udpeget af Gud til at genoprette den religiøse lov. Med sin grønne fane kaldte han sig "De troendes behersker for den hellige sag".[49] Han var imod afskaffelse af flerkoneri, at de oversatte Koranen, at de brugte hat med skygge, og at de indførte europæiske love.[49] Oprøret fik særlig støtte i egnene omkring Murad Su, en biflod til Eufrat, ved byen Kharput. Ligeledes ønskede oprørerne at oprette deres egen kurdiske stat, hvilket var stillet dem i udsigt i Sèvres-traktaten. I februar 1925 var de fleste af stammerne i oprør, og i begyndelsen af marts rettedes et angreb mod byen Diarbekr (Diyarbakır), hvis forsvar kun bestod af et enkelt regiment under ledelse af general Mursil Pasha, mens kurdernes styrke talte omkring 5.000 mand. Mursil efterlod en mindre styrke i byen og opstillede resten af sine tropper på nogle højdedrag nord for byen. Disse blev angrebet af sheik Said, mens en mindre gruppe kurdere, formentlig med hjælp fra nogen af byens indbyggere, trængte ind i den fra syd. Der blev således kæmpet både inden og uden for byens mure. Det lykkedes de regulære styrker at vinde kampene.[50] Nederlaget svækkede oprøret, blandt andet fordi det undergravede sheik Saids påstand om at kæmpe for Guds sag, men havde ikke knust det. I Ankara ledede Mustafa Kemal kampene mod de kurdiske oprørere, blandt andet udsendtes fly for at observere deres positioner og for at bombe dem. Over for den tyrkiske taktik kunne kurderne ikke føre deres "lille krig" med spredte kampenheder[51], og resultatet blev, at omkring midten af juni har oprøret svækket og de fleste af oprørslederne tagne til fange. Den 28. juni 1925 blev sheik Said og et halvt hundrede andre stammehøvdinge hængt foran den store moske i Diarbekr.[52]

Efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

I 1947 blev der med sovjetisk støtte oprettet en kurdisk republik med hovedstad i Mahabad (Iran). Republikken overlevede kun i et år men fik stor kulturel og åndelig betydning.

Kurderne i Irak har siden 1991 haft et reelt selvstyreområde, hvor der i dag bor ca. 6 millioner mennesker. Den kurdiske kontrol blev udvidet, og kurdere fik centrale positioner i irakiske ledelsesorganer efter parlamentsvalgene i 2004 og 2005. I 2005 blev Den Kurdiske Regionale Regering med sæde i Hewler anerkendt i den nye irakiske grundlov. Barzani er i dag præsident for den autunome provins Kurdistan.

Kurdere i Syrien har under borgerkrigen i landet etableret selvstyre i tre regioner under den fælles betegnelse Rojava (Syrisk Kurdistan).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e World Factbook (Online udg.). Langley, Virginia: US Central Intelligence Agency. 2015. Hentet 2 August 2015.  A rough estimate in this edition has populations of 14.3 million in Turkey, 8.2 million in Iran, about 5.6 to 7.4 million in Iraq, and less than 2 million in Syria, which adds up to approximately 28–30 million Kurds in Kurdistan or adjacient regions. CIA estimates are Skabelon:As of – Turkey: Kurdish 18%, of 81.6 million; Iran: Kurd 10%, of 81.82 million; Iraq: Kurdish 15%-20%, of 37.01 million, Syria: Kurds, Armenians, and other 9.7%, of 17.01 million.
  2. ^ a b c d e f The Kurdish Population by the Kurdish Institute of Paris, 2017 estimate. The Kurdish population is estimated at 15-20 million in Turkey. 10-12 million in Iran. 8-8.5 million in Iraq. 3-3.6 million in Syria. 1.2-1.5 million in the European diaspora. And 400k-500k in the former USSR. For a total of 36.4 million to 45. 6 million globally.
  3. ^ "Camps built in Germany, Austria to win new members for PKK, reports reveal". Zaman. 9 August 2012. Hentet 28 October 2012. 
  4. ^ 3 Kurdish women political activists shot dead in Paris. CNN. 11 January 2013. Hentet 9 June 2014. 
  5. ^ "Sweden". Ethnologue. 2015. Hentet 14 January 2015. 
  6. ^ Highway to Hell: Dutch biker gang prepare to take on Islamic State by Jerry Lawton, Daily Star, October 2014
  7. ^ The Kurdish Diaspora. Hentet 9 June 2014. 
  8. ^ "Всероссийская перепись населения 2010 г. Национальный состав населения Российской Федерации". Demoscope.ru. Arkiveret fra originalen 30 May 2012. Hentet 4 July 2012. 
  9. ^ "QS211EW – Ethnic group (detailed)". NOMISweb.co.uk (UK Office for National Statistics). Hentet 3 August 2013. 
  10. ^ Численность населения Республики Казахстан по отдельным этносам на начало 2014 года ЭТНОДЕМОГРАФИЧЕСКИЙ ЕЖЕГОДНИК КАЗАХСТАНА 2014
  11. ^ "Information from the 2011 Armenian National Census" (på armenian). Statistics of Armenia. Hentet 27 May 2014. 
  12. ^ "Switzerland". Ethnologue. Hentet 14 January 2015. 
  13. ^ "Fakta: Kurdere i Danmark" (på Danish). Jyllandsposten. 8 May 2006. Hentet 24 December 2013. 
  14. ^ Al-Khatib, Mahmoud A.; Al-Ali, Mohammed N.. Language and Cultural Shift Among the Kurds of Jordan. p. 12. Hentet 10 November 2012. 
  15. ^ "Austria". Ethnologue. Hentet 14 January 2015. 
  16. ^ "Greece". Ethnologue. Hentet 14 January 2015. 
  17. ^ "2006–2010 American Community Survey Selected Population Tables". FactFinder2.Census.gov (Washington, DC: US Census Bureau). Hentet 5 August 2013. 
  18. ^ http://geostat.ge/cms/site_images/_files/english/population/Census_release_ENG_2016.pdf
  19. ^ "Number of resident population by selected nationality". UNStats.UN.org (United Nations). Arkiveret fra originalen 10 July 2012. Hentet 9 July 2012. 
  20. ^ "2011 National Household Survey: Data tables". StatCan.GC.ca (Statistics Canada). Hentet 19 January 2013. 
  21. ^ "Language according to age and sex by region 1990–2014". Stat.fi (Statistics Finland). Hentet 19 January 2013. 
  22. ^ The People of Australia: Statistics from the 2011 census. Australian Department of Immigration and Border Protection. 2014. ISBN 978-1-920996-23-9. Arkiveret fra originalen 29 May 2014. Hentet 29 May 2014. 
  23. ^ Statistical Yearbook of Azerbaijan 2014. 2015. s. 80.  Bakı.[bør uddybes]
  24. ^ Killing of Iraq Kurds 'genocide', BBC, "The Dutch court said it considered legally and convincingly proven that the Kurdish population meets requirement under Genocide Conventions as an ethnic group'."
  25. ^ Kurdish Awakening: Nation Building in a Fragmented Homeland, (2014), by Ofra Bengio, University of Texas Press
  26. ^ "Kurds". The Columbia Encyclopedia, 6th ed. (Encyclopedia.com). 2014. Hentet 29 December 2014. 
  27. ^ Izady, Mehrdad R. (1992). The Kurds: A Concise Handbook. Taylor & Francis. s. 198. ISBN 978-0-8448-1727-9. 
  28. ^ Bois, T.; Minorsky, V.; MacKenzie, D. N. (2009). "Kurds, Kurdistan". I: Bearman, P.; Bianquis, T.; Bosworth, C. E. et al.. Encyclopaedia Islamica. Brill. "The Kurds, an Iranian people of the Near East, live at the junction of more or less laicised Turkey."... We thus find that about the period of the Arab conquest a single ethnic term Kurd (plur. Akrād) was beginning to be applied to an amalgamation of Iranian or iranicised tribes. ... The classification of the Kurds among the Iranian nations is based mainly on linguistic and historical data and does not prejudice the fact there is a complexity of ethnical elements incorporated in them." 
  29. ^ Based on arithmetic from World Factbook and other sources cited herein: A Near Eastern population of 28–30 million, plus approximately a 2 million diaspora gives 30–32 million. If the highest (25%) estimate for the Kurdish population of Turkey, in Mackey (2002), proves correct, this would raise the total to around 37 million.
  30. ^ Bois, Th.; Minorsky, V.; Bois, Th.; Bois, Th.; MacKenzie, D.N.; Bois, Th. "Kurds, Kurdistan." Encyclopaedia of Islam. Edited by: P. Bearman , Th. Bianquis , C.E. Bosworth , E. van Donzel and W.P. Heinrichs. Brill, 2009. Brill Online. <[http://www.brillonline.nl/subscriber/entry?entry=islam_COM-0544> Excerpt 1:"The Kurds, an Iranian people of the Near East, live at the junction of more or less laicised Turkey" *Michael G. Morony, "Iraq After the Muslim Conquest", Gorgias Press LLC, 2005. pg 265: "Kurds were the only smaller ethnic group native to Iraq. As with the Persians, their presence along the northeastern edge of Iraq was merely an extension of their presence in Western Iran. All of the non-Persian, tribal, pastoral, Iranian groups in the foothills and the mountains of the Zagros range along the eastern fringes of Iraq were called Kurds at that time."]
  31. ^ G. Asatrian, Prolegomena to the Study of the Kurds, Iran and the Caucasus, Vol.13, pp.1-58, 2009: "The ancient history of the Kurds, as in case of many other Iranian ethnic groups (Baluchis, etc.), can be reconstructed but in a very tentative and abstract form"
  32. ^ Michael G. Morony, "Iraq After the Muslim Conquest", Gorgias Press LLC, 2005. pg 265: "Kurds were only small ethnic group native to Iraq. As with the Persians, their presence along the northeastern edge of Iraq was merely an extension of their presence in Western Iran. All of the non-Persian, tribal, pastoral, Iranian groups in the foothills and the mountains of the Zagros range along the eastern fringes of Iraq were called Kurd at that time.
  33. ^ E. J. van Donzel, "Islamic desk reference ", BRILL, 1994. ISBN 9004097384. pg 222: "Kurds/Kurdistan: the Kurds are an Iranian people who live mainly at the junction of more or less laicised Turkey, Shi'i Iran, Arab Sunni Iraq and North Syria and the former Soviet Transcaucasia. Several dynasties, such as the Marwanids of Diyarbakir, the Ayyubids, the Shaddadis and possibly the Safawids, as well as prominent personalities, were of Kurdish origin.
  34. ^ John Limbert, The Origins and Appearance of the Kurds in Pre-Islamic Iran, Iranian Studies, Vol.1, No.2, Spring 1968, pp.41-51. p.41: "In these last areas, the historic road from Baghdad to Hamadan and beyond divides the Kurds from their Iranian cousins, the Lurs."
  35. ^ RUSSELL, JR 1990 « Pre-Christian Armenian Religion*, dans Aufstieg und Nieder- gang der Romischen Welt, II, 18.4, p. 2679-2692, Berlin-New York, 1990., pg 2691: "A study of the pre-Islamic religion of the Kurds, an Iranian people who inhabited southern parts of Armenia from ancient times to present, has yet to be written"
  36. ^ Discoveries from Kurdish Looms by Robert D. Biggs, Mary and Leigh Block Gallery, Northwestern University, 1983, p.9 "Ethnically the Kurds are an Iranian people"
  37. ^ http://www.mefa.ir/portal/Home/ShowPage.aspx?Object=NEWS&ID=44e67e2a-0405-497b-9009-7e96750aab94&LayoutID=3184adbd-92d9-486a-9019-4033c9906dbd&CategoryID=8fa13e36-87b5-42d0-9e55-5bb2064983d4
  38. ^ World Factbooks.
  39. ^ World Factbook rapporterer at ikke-arabere udgør op til 9.7% af den syriske befolkning, men opgiver ikke særskilte tal for kurderne. Efter som Syrien består af en stor armensk befolkning, synes 8% at være et rimeligt skøn.
  40. ^ CIA: The World Factbook
  41. ^ McDowall, David (2000): A modern history of the Kurds. London: I.B. Tauris.
  42. ^ Hassanpour, Amir: A Stateless Nation's Quest for Sovereignty in the Sky, forskerrapport presentert ved Freie Universitat Berlin, 7. november 1995.
  43. ^ http://www.todayszaman.com/news-293385-132-students-apply-for-kurdish-elective-course-in-diyarbakir.html
  44. ^ Tyrkia: Frykter islamisering av skoleverket - Utrop
  45. ^ Turkish university offers doctors Kurdish as elective course | General | Worldbulletin News
  46. ^ Østrup (1931), s. 162
  47. ^ a b Østrup (1931), s. 163
  48. ^ Salmonsen, s. 936
  49. ^ a b c Østrup (1931), s. 164
  50. ^ Østrup (1931), s. 165
  51. ^ Østrup (1931), s. 166
  52. ^ Østrup (1931), s. 167

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]