Mikhail Lazarev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mikhail Lazarev
Mikhail Petrovich Lazarev.jpg
Mikhail Lazarev
Personlig information
Født 3. november 1788Rediger på Wikidata
VladimirRediger på Wikidata
Død 11. april 1851 (62 år)Rediger på Wikidata
WienRediger på Wikidata
Gravsted Sankt Vladimirs KatedralRediger på Wikidata
Barn Pjotr LazarevRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Søkadetkorps (fra 1800)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Opdagelsesrejsende, militærpersonRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser St. Alexander Nevsky orden,
Andreasordenen,
Sankt Georgsordenen, 4. klasse,
Ridder af Sankt Alexander Nevskij-ordnen,
Sankt Vladimirs orden, 3. klasse med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Admiral Mikhail Petrovitj Lazarev (russisk: Михаил Петрович Лазарев, tr. Mikhail Petrovitj Lazarev; født 3. november 1788 i Vladimir, død 11. april 1851 i Wien) var en russisk flådekommandør og en udforsker.

Uddannelse og tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Lazarev blev født i en slægt af den gamle russiske adel fra Vladimir guvernement.[1] I 1800 blev han indskrevet ved Ruslands flådeakademi. Tre år senere blev han sendt til den britiske flåde, hvor han forblev i en femårig periode. Fra 1808 til 1813 tjente Lazarev i den baltiske flåde. Han deltog i den russisk-svenske krig 1808-1809 og under Napoleons invasion af Rusland i 1812.

Karriere som udforsker[redigér | redigér wikikode]

Verdensomsejlingen 1813-1816.

Lazarev deltog i den første omsejling af kloden i 1813-1816 ombord på skibet "Suvorov". Ekspeditionen indledtes ved Kronstadt og nåede til Alaska. Under denne rejse opdagede Lazarev Suwarrow-atollen.

Som kommandør for skibet "Mirnyj" og Fabian Gottlieb von Bellingshausens stedfortræder på dennes verdensomsejlende togt i 1819-1821 (Bellingshausen kommanderede "Vostok") deltog Lazarev i opdagelsen af Antarktis og mange øer. Den 28. januar 1820 opdagede ekspeditionen det antarktiske fastland, da man nærmede sig Antarktis kyst ved koordinaterne 69°21′28″S 2°14′50″V / 69.35778°S 2.24722°V / -69.35778; -2.24722 og så isbjerge der.

I 1822-1825 omsejlede Lazarev kloden for tredje gang på sin fregat "Крейсер" (dansk: Krydseren), der gennemførte bred forskning inden for meteorologi og etnografi.

Kommandoer under søslag[redigér | redigér wikikode]

I 1826 blev Lazarev øverstbefalende for skibet "Azov", som skulle sejle til Middelhavet som flagskib for den første middelhavskvadron under ledelse af admiral Lógin Géjden og deltage i slaget om Navarino i 1827. Lazarev modtog rangen af kontreadmiral for sin ekspertise under kampen.

I 1828-1829 var han ansvarlig for blokaden af Dardanellerne. I 1830 vendte Lazarev tilbage til Kronstadt og blev øverstbefalende for flådeenheder i den baltiske flåde. To år senere blev han stillet stabschef i Sortehavsflåden. I februar-juni 1833 ledede Lazarev en russisk eskadron til Bosporus og underskrev Hünkâr İskelesi-traktaten med Det Osmanniske Rige. I 1833 blev Lazarev udnævnt til øverstbefalende for Sortehavsflåden, havne i Sortehavet og også militærguvernør i Sevastopol og Nikolajev.

Indflydelse og betydning[redigér | redigér wikikode]

Admiral Lazarev var indflydelsesrig både i tekniske spørgsmål og som mentor for yngre officerer. Han var fortaler for oprettelsen af ​​en dampdrevet flåde, men Ruslands tekniske og økonomiske tilbagestående stilling var en stor hindring for dette. Han instruerede også en række af de russiske flådekommandørere, herunder Pavel Nakhimov, Vladimir Kornilov, Vladimir Istomin og Grigorij Butakov.

En atol i Stillehavet, odder i Amur flodmundingen og på Unimak Island i Aleuterne, en tidligere ø i Aralsøen, en bugt og en havn i Det Japanske Hav, bugten og havet i Sydhavet, Lazarevskij rajon nær Sochi og andre steder bærer Lazarevs navn.

Flere skibe blev navngivet efter admiralen:

En let krydser bestilt til den kejserlige russiske flåde i 1914, afsluttet og omdøbt Krasnyi Kavkaz efter den russiske revolution.
Admiral Lazarev var en Sverdlov-klasse krydser bygget i begyndelsen af ​​1950'erne.
Kirov-klassekrydseren Frunze blev omdøbt til Admiral Lazarev efter Sovjetunionens opløsning.

Lazarev er begravet med sine elever Nakhimov, Kornilov og Istomin i en begravelseskrypt i Sankt Vladimirs katedral i Sevastopol.[2]

En mindre planet 3660 Lazarev, opdaget af den sovjetiske astronom Nikolaj Tjernykh i 1978, er opkaldt efter ham.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ V.V. Rummel, V.V. Golubtsov, Rodoslovnyi sbornik russkikh dvorianskikh familii, vol. 1, Sankt Petersburg, 1886, p. 504. Må ikke forveksles med den armenske familie Lazariant, som russificerede deres navn til Lazarev.
  2. ^ "Mikhail Petrovich Lazarev" (Find a grave)
  3. ^ Schmadel, Lutz D. (2003). Dictionary of Minor Planet Names (5th udg.). New York: Springer Verlag. s. 308. ISBN 3-540-00238-3. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]