Oldtidsgrave i Kettinge Sogn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Oldtidsgrave i Kettinge Sogn er alle opført i Det kulturhistoriske Centralregister. Deri findes 302 beskrivelser af fund fra oldtiden og senere perioder. Heraf er dækker 74 poster over enten ikke identificerede lokaliteter eller grave m.m., der nu er forsvundne. 88 poster vedrører andet end oldtidsgrave, f.eks. enkeltfund eller ting fra nyere tid. Denne del af registret omfatter dog også en lang række bautasten og såkaldte stenrækker eller stensætninger, som muligvis også er gravanlæg fra oldtiden. Det er kun få af anlæggene, der er undersøgt til bunds, så de kan ikke alle entydigt tids- eller artsfæstes. Af stendysser, jættestuer og jordhøje kendes 140, hvoraf de 127 findes i Frejlev Skov og 13 udenfor skoven, fordelt i resten af sognet.

Som i de fleste andre sogne på Nystedegnen, finder man altså flertallet af overlevende oldtidsgrave på steder, hvor de ikke har været umagen værd at fjerne. De fleste af de forsvundne grave lå på marker, der nu bliver dyrket.

Sognet rundt[redigér | redigér wikikode]

SB 156 – St. Vittingshøj
Jættestuen blev udgravet allerede før 1879, derefter igen dette år og atter i 1943 og i 1958. Ved alle disse lejligheder fremkom en del genstande, som ravperler, skeletdele, bronzesværd og redskaber af sten og ben. I 1943 blev højen også restaureret.


SB 165 – Barnehøj
En langdysse ved vejen mellem Frejlev og Kettinge (Pærealleen). Den omtales i 1879 som "Barnehøi". Fra 1879 findes i Nationalmuseet 3 tegninger.


SB 168 – runddysse ved Frejlev
(På Kettingevej lige over for de gamle skoler) Her findes kun 4 store sten med en overligger.


SB 180 – St. Guldhøj og SB 181 – Ll. Guldhøj
St. Guldhøj er en fornem og stor jættestue på marken syd for Frejlev Skov. Jættestuen blev delvis udgravet og restaureret i 1941 af Vilhelm Sidenius. Ll. Guldhøj er en noget mindre jættestue på marken syd for Frejlev Skov tæt på St. Guldhøj.


SB 218 – Råhøj
Resterne af en rundhøj ved markvej vest for Eskemosevej. I 1954 berettes: Dyssekammer "Raahøj" af 3 Bæresten, stillet i Trekant, og 1 Dæksten. Paa en af Bærestenene nogle skaalformede Fordybninger.


SB 171 – Langhøj
På marken nord for Skalkekorset ligger en langdysse på ca. 16*8 m. Højen er i dag kun synlig på afstand som en tilgroet plet på marken. Fra beskrivelsen fra 1954: ”Inden i denne en Rundkreds af mindre Sten, hvori en stor Sten (Dæksten?).”


SB 201 – Jættestue
Syd for Kolkevej/nord for Kettinge Sø, fotograferet 1982.

Engen ved Frejlev Å[redigér | redigér wikikode]

Tæt på den lille Frejlev Å lige vest for skoven på et engstykke ligger 3-4 høje af forskellig karakter.

SB 160 – SB 164
SB 160 beskrives som Høj, 3 x 23 m, noget afgravet i østside, randsten synlige. Tæt bevokset med krat i ager. Ved vestlige højfod en smuk gammel eg. (1954)
SB 161 var i 1879 Lille højning i tærrænet og er muligvis væk.
SB 162 var i 1879 Jordhøi, 60 fod i tværmaal. Omgiven med store Randstene. Urørt og velbevaret. Den fandtes stadig i 1954.
SB 163 var i 1879 Synlig og antagelig ubeskadiget og i 1954 Diam.: 20 m, max. højde/bevaret lagtykkelse: 4 m
SB 164 var i 1879 en Lav Jordhøi, helt omgiven af Randstene, 5 Fod høi, og i 1954 en høj, 2 x 19 m (N-S), 15 m (Ø-V), noget afpløjet i øst, kratbevokset i ager. Ved SØ-lige højfod er anbragt en meget stor sten.
Mindst 2, og sandsynligvis 4 af højene ligger der endnu. De er alle tæt bevoksede og ligger imellem en frugtplantage og åen.

Frejlev Skov[redigér | redigér wikikode]

har en bemærkelsesværdig historie. Fra i hvert fald omkring 1500 har skoven været de lokale bønders ejendom, selv om bønderne var fæstere under Ålholm og altså ikke ejede landbrugsjorden. Frem til ca. 1820 var ejendomsretten kollektiv, men i forbindelse med udskiftningen af jorderne og overgangen til selveje, blev også skoven udparcelleret. Den er stadig ejet af mange forskellige lodsejere, og det er måske grunden til, at skovdriften ikke har været så hård ved skovens mange fortidsminder, sådan at den i dag har en stor koncentration af oldtidsminder, måske den største i landet.

På et område på 2,6 km² findes ifølge Kulturarvstyrelsen 190 gravhøje, bautasten, stenkredse, andre gravmæler og en række andre fund fra bondestenalder og bronzealder. En del af levnene er fredet, men der er så mange, at man i dag stadig kan opdage nye ting i skoven. Derfor blev store dele af skoven samt en del af omgivelserne i 2005 udnævnt til Kulturarvsareal. Man forventer, at der optræder ukendte anlæg, der står i forbindelse med gravhøjenes begravelsesritualer samt bopladser, og man vil forhindre at området ødelægges af de store skovbrugsmaskiner, der i dag anvendes ved skovdriften.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]