Portal:Grønland
 |
Grønland (udtales [ɡʁɶnˌlanˀ]; på grønlandsk: Kalaallit Nunaat [kaˈla:ɬit ˈnuna:t]) er et autonomt konstituerende land i Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) mellem det Arktiske Hav og Atlanterhavet, vest for Island og øst for det nordlige Canada. Grønland er delvist selvstyrende ifølge Lov om Grønlands Selvstyre fra 2009. Landet vælger to repræsentanter til det danske Folketing, men står uden for EU. Administrativt er landet opdelt i 5 kommuner. Grønland er naturgeografisk set en del af det Nordamerikanske kontinent, Grønland har været politisk og kulturelt forbundet med Europa (især Norge, Danmark og den nærliggende ø Island) i mere end et årtusind. Størstedelen af landets befolkning er Inuit, hvis forfædre begyndte at migrere fra det Canadiske fastland i det 13. århundrede som gradvist bosatte sig på tværs af øen.
Grønland er verdens største ø. Australien og Antarktis, er større, men generelt anset for, at være kontinentale landmasser snarere end øer. Tre-fjerdedele af Grønland er dækket af den eneste permanente indlandsis udover Antarktis. Med en befolkning på omkring 56.480 (2013) er Grønland det mindst tætbefolkede område i Verden. Omkring en tredjedel af befolkningen bor i Nuuk, hovedstaden og største by.
Grønland har været beboet af og til i de seneste 4.500 år af Arktiske folkeslag, hvis forfædre vandrede fra Canada. Nordboerne bosatte sig i den ubeboede del af det sydlige Grønland, der begyndte i det 10. århundrede, idet de tidligere havde bosat sig i Island for, at undslippe forfølgelse af Kongen af Norge og hans regering. Nordboerne sejle fra Grønland og Island, med Leif den Lykkelige som den første kendte europæer til Nordamerika, næsten 500 år før Columbus nåede Caribien. Inuit folket ankom i det 13. århundrede. Selv under kontinuerlig påvirkning af Norge og nordmændene, så var Grønland formelt ikke under den norske krone indtil 1262. Nordbo kolonierne forsvandt i slutningen af det 15. århundrede, da Norge blev ramt af den sorte død og indtrådte et alvorligt fald. Kort efter deres forsvinden, begyndte portugeserne i 1499, at udforske landende i en kort periode og gjorde krav på øen Terra do Lavrador (senere anvendt til Labrador i Canada).
|
RedigerUdvalgt biografi
 Knud Rasmussen (7. juni 1879 i Ilulissat - 21. december 1933 i Gentofte) var en grønlandsk opdagelsesrejsende, polarforsker, etnolog, antropolog og forfatter. Han udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner. Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn, det nuværende Ilulissat, i Grønland. Faderen var missionæren Christian Rasmussen, som boede og fungerede som præst og seminarielærer i byen i over 20 år, moderen var Sofie Lovise Susanne Fleischer, en kvinde, hvis mor var inuit. Hans mormor, der hed Itaraluk, var enke og boede sammen med dem. Der var ikke mange danskere i kolonien dengang, og Knud Rasmussen, der af grønlændere kaldtes "Kunuunnguaq" elskede at sidde og lytte til de mange ældgamle fortællinger, der blev fortalt. Fra barnsben blev Knud fortrolig med hundeslæden, som senere skulle få så stor betydning for hans virke. Til gengæld blev han aldrig ferm med kajakken, fordi hans far ikke ville give ham en kajak som seksårig, som de andre grønlandske børn fik. Sit første skoleår tog han i Ilulisat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark, fordi han skulle på kostskole. Fem år senere kom resten af familien også til Danmark, da faderen af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bestride stillingen i Jakobshavn. Faderen fik en stilling som sognepræst i Lynge i Nordsjælland, hvor familien atter kunne samles i en præstegård. Knud Rasmussens boglige færdigheder, ikke mindst matematikken, var ikke hans stærke side – det blev dog til en studentereksamen i 1900. Hans liv tog en drejning, da han i 1900 fik ansættelse som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en Islandsekspedition. Her mødte han forfatteren og polarforskeren Mylius-Erichsen, som delte Rasmussens interesse for Grønland. RedigerKort over Grønland
 RedigerProjekter
|
RedigerUdvalgt billede
 RedigerVidste du at...
RedigerKategorier
RedigerEmner
|
