Region Hovedstaden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. maj 2015, 17:52 af Bornsommer (diskussion | bidrag) Bornsommer (diskussion | bidrag) (→‎Demografi: det er totalarealet (land og vand))
Fakta
Regionsforvaltning Hillerød
Areal 2.568,29 km²
Indbyggere 1.768.125 (1.1.2015)[1]
Befolkningstæthed 688,44 pr. km²
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen
Websted regionh.dk/
Kort
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden

Bornholm ligger øst for København
og ikke som vist på kortet.

Region Hovedstaden er med sine 1,76 mio. indbyggere (1. januar 2015) den befolkningsmæssigt største af Danmarks fem regioner.

Regionen består af de tidligere Københavns og Frederiksborg og Bornholms amter, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune. Regionen har desuden overtaget Hovedstadens Sygehusfællesskabs opgaver. Regionen har central forvaltning i Hillerød. Regionen har omkring 36.000 ansatte (opgjort i fuldtidsstillinger) og havde i 2013 et samlet budget på 34,2 mia. kr.

Region Hovedstaden styres af et regionsråd som første gang blev valgt den 15. november 2005. Opgaverne for regionen ligger hovedsageligt indenfor sundhed og sygehuse, inkl. sygesikring: Regionen har Danmarks største sygehusvæsen med 11 hospitaler, inkl. Region Hovedstadens Psykiatri. Fra slutningen af 2006 bruges kun betegnelsen hospital i stedet for sygehus. Udgifterne til sundhedsområdet udgør omkring 90% af regionens samlede udgifter.

Statslige opgaver i Region Hovedstaden varetages af Statsforvaltningen Hovedstaden.

Regionsrådet

Regionsrådet har følgende sammensætning i perioden 2014-17:


Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokraterne) er regionsrådsformand.

Kommuner i regionen

Der er 29 kommuner i Region Hovedstaden:

Region Hovedstadens kommuner
Region Hovedstadens kommuner

Hospitaler/virksomheder i regionen

Region Hovedstaden driver landets største hospitalsvæsen:

  • Amager og Hvidovre Hospitaler (fusionerede 2012)
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (fusionerede 2012)
  • Bornholms Hospital
  • Herlev Hospital og Gentofte Hospital (fusionerer i 2015)
  • Nordsjællands Hospital
  • Rigshospitalet og Glostrup Hospital (fusionerer i 2015)
  • Region Hovedstadens Apotek
  • Den Sociale Virksomhed
  • Den Præhospitale Virksomhed
  • Region Hovedstadens Psykiatri

Demografi

År Folketal Pr. km²
2007 1.636.749 639,10
2008 1.645.825 642,64
2009 1.662.285 649,07
2010 1.680.671 656,25

Den gennemsnitlige befolkningstæthed i Region Hovedstaden er per 1. januar 2009: 649,07 indbyggere per km², men fraregnet Bornholms Regionskommune, der har 42.563 (2009) indbyggere på 588,53 km² med en befolkningstæthed på ca. 72 indbyggere per km², har de resterende 28 kommuner i regionen med et totalareal (land og vand) på sammenlagt 1.973 km² (ifølge www.noegletal.dk) og et indbyggertal på 1.619.722 (2009) en befolkningstæthed på 820,94 indbyggere per km².

Se også


Eksterne kilder/henvisninger

MyndighedSpire
Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°56′N 12°18′Ø / 55.94°N 12.3°Ø / 55.94; 12.3