NASA

Stephen K. Robinson i Mission Control Center under en opsendelse af rumfærgen Discovery

Rumfærgen Discovery, Kennedy Space Center.

NASA står for National Aeronautical & Space Administration, og er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA (European Space Agency). NASA får hvert år 16 milliarder dollars af den amerikanske stat til rumforskning, og er dermed det største rumfartsagentur i verden.

Øverste ledelse udnævnes af USA's præsident, Michael Griffin og Shana Dale er udnævnt af George W. Bush i 2005.

NASA har visioner om at lave rumstationer på Månen og Mars. Man har endnu ikke haft bemandede fartøjer på Mars og ingen månelandinger siden 1972. Det er ikke alene tekniske udfordringer der vanskeliggør visionen, men også hvor længe menneskekroppen kan opholde sig i lufttomt rum med kosmisk stråling og uden tyngdekraft. Forberedelserne har været i gang længe, med den Den Internationale Rumstation afprøves både teknik og menneskelige faktorer.

Den Internationale Rumstation anses af NASA for at være verdens hidtil største teknologiske projekt.

Teorien om Global opvarmning er et varmt emne for NASA, - og måske ikke helt uden politiske undertoner. Dels er der videskabelig uenighed om hvorvidt klimaændringerne er menneskeskabt, dels har den amerikanske præsident stor indflydelse på hvad NASA beskæftiger sig med.

NASA anvender både grundforskning og målrettet forskning og samarbejder med andre anderkendte forsknings institutsioner som Berkeley, MIT og også private og internationale rumfartsorganisationer.

Historie

National Advisory Committee on Aeronautics (NACA) 1915-1958. Motivet er Brødrene Wright i 1903.

NASA's forgænger var National Advisory Committee on Aeronautics (NACA), som blev dannet i 1915 for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. Den 29. juli 1958 blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret. Samtidig skiftede NACA navn til NASA.

I 2007 og 2008 fejrer NASA 50 års jubilæum, tiden før 1958 var heller ikke forbundet med skelsættende begiveheder eller opfindelser for NACA's vedkommende.

NASA's historie går over en periode på 3 verdenskrige hvis man tager tiden med før 1958 med.

Verdenskrigene:Skabelon:Uddybende3

Verdenskrigene var medevirkende til at fremme behovet for teknologiske opfindelser. Især inden for flyindustrien med Luftvåben, Jetmotor, Jetfly, Militærfly, Bombefly, Jagerfly og planer om stjernekrig med missilskjold i rummet. Men heldigvis benyttedes flyvemaskinen også til sygetransport, fragt, post og passagerfly.

NASA's adskillelse fra millitæret i 1958 var af altafgørende betydning. Forskning i rummet var hovedformålet, budgettet og personalet blev fordoblet, et nyt forskningscenter jet Propulsion Laboratory, for NASA betød det mere rumforskning i stedet for at servicere millitæret og industrien.

Månelandingen i 1969 er en verdenshistorisk begivenhed og den mest skelsættende for NASA.

1903-1919 Flyvning med motor

De amerikanske brødre Orville og Wilbur Wright foretog historiens første flyvning med motor i 1903. I datidens USA blev de anset for være et par mekanikere. Den samtidige videnskabmand Samuel Pierpont Langley prøvede også at flyve, men med mindre held. Ingen af dem blev taget alvorligt i USA, men i Europa tog man især Wright brødrenes ideer meget alvorligt. I Frankrig opførtes et millitært aeronautik laboratorie af Gustave Eiffel, England byggede også laboratorier. Også i Rusland oprettede man i 1904 institut for aeronautik.

Robert H. Goddard havde allerede i 1903 en teori om at raketmotorer kunne skydes ud i rummet med flydende brændstoffer. Først i 1926 fik han skudt sin første raket med flydende brændstof af.

I 1909 var Europa langt forud med flyvning, USA indså at det var tid til at følge med. Englands British Royal Aircraft Factory fra 1909 havde den stuktur USA opbyggede deres første luftfarts organisation efter. I 1915 stiftedes National Advisory Committee for Aeronautics (NACA). Det var i tiden under 1. verdenskrig som dog mest foregik i Europa. Men flyindustrien i USA leverede 13,844 fly til Europa i 1917-1918.

1919-1960 Verdenskrige

Versaillestraktaten sluttede 1. verdenkrig i 1919, traktaten der skulle forhindre krig, gav andledning til 2. verdenskrig der startede i 1939. Tyskland med Adolf Hitler i spidsen fik stormagtsambitioner. USA gik ind i krigen i 1941, krigen endte først i 1945 med Hiroshima bomben. Økonomisk hjælp fra USA , for at forhinde en ny krig i Europa, blev sat i værk 1947 med Marshall-planen.

V-2 raketten også kendt som Hitlers hemmelige våben under 2. verdenskrig. Raketten blev senere videreudviklet til brug i Apollo-programmet.

Under 2. verdenskrig designede Wernher von Braun V-2 raketter for Nazi-Tyskland, som officer i SS korpset ved Waffen-SS. Produktionen af V-2 raketter blev udført i Koncentrationslejrene Mittelwerk og Mittelbau-Dora. I Nazi-tyskland blev videnskabsmænd tvunget til at arbejde for regimet, om det har været tilfældet for von Braun er tvivlsomt, eftersom han fik rang af major. Han blev arresteret af Gestapo i 1944, pga. uoverensstemmelser med Heinrich Himmler. I 1945 overgav han sig til USA som krigsfange og fik derefter kontrakt med USA's millitær, han fik dog først amerikansk statsborgerskab i 1955. USA havde en liste over tyske videnskabsmænd de gerne ville have fat i, Wernher von Braun var øverst på listen. Andre videnskabsmænd fra Peenemünde kom også også til arbejde for NASA under Wernher von Braun, det samme hold der havde udviklet våben til Nazi-Tyskland, var med til at udvikle USA's rumprogram i 1945-1972. I 1960 blev Wernher von Braun leder af Marshall Space Flight Center hvor han stod for udviklingen af Saturn V-raketten.

National Aeronautics and Space Act of 1958

National Aeronautics and Space Act var en erklæring vedtaget i senatet og af præsident Eisenhower om at der skulle oprettes et nyt rumagentur. Kongressen havde bestemt at USA's aktiviteter i rummet skulle være fredsbevarende og være til fordel for hele menneskeheden. NASA's adskillelse fra millitæret i 1958 var af altafgørende betydning. Forskning i rummet blev prioteret, budgettet og personalet blev fordoblet, et nyt forskningscenter jet Propulsion Laboratory, blev oprettet, for NASA betød det mere rumforskning i stedet for at servicere millitæret og industrien. Keith Glennan blev indsat som leder i NACA der blev omdøbt til NASA.

Sovjet's Sputnik 1 succesfulde afsendelse i 1957 havde igangsat USA's National Aeronautics and Space Act og som følge deraf blev NASA til i 1958.

1945-1989 Den kolde krig

Præsident Eisenhower med kapslen Discoverer spionsatellitten fra Corona Programmet i 1960.

Under Den kolde krig var verden delt op i Østblokken USSR, Warszawapagten, kommunisme og KGB mod Vesten USA, NATO, kapitalisme og CIA. Den almindelige opfattelse var dengang at man var på randen til 3. verdenkrig og det var helt utænkeligt at man kunne dele viden om avanceret teknologi. Stormagterne USA og USSR havde rumkapløb, begge stormagter ville vise teknologisk overlegenhed. Udover våbenkapløb med kernevåben benyttede man avanceret teknologi til spionage. Med spionsatellitter og ECHELON overvågende man fjenden.

Sputnik – Først i rummet – USSR

I 1957 sendte USSR Sputnik i kredsløb om jorden, verdens første satellit i rummet. Rumalderen var begyndt og USSR førte rumkapløbet.

Verdens første satellit var sendt af USSR. Østblokken, der på det tidspunkt havde planøkonomi, havde skudt den første satellit af. Der kom et kommercielt satellit-boom i starten af 1960'erne. Kommunikations satellitter til TV, (Vejr), telefoni, trafik og senere satellit tv. Nogle af satellitsystemerne er fælles eje mellem privat og statslige organisationer.

Apollo – Først på månen – USA

Et af NASA's første bemandede rumfartøjer fra Mercury-programmet 1961.

USA ville svare igen, præsident Eisenhower ville have en stærkere rumorganisation, NACA blev omstruktureret og omdøbt til NASA i 1958. Der skulle være mere fokus på bemandet rumfart. I 1961 blev Apollo-programmet igangsat da præsident Kennedy erklærede at USA ville lande på månen senest 1969, det skete med Apollo 11. Astronauten Neil Armstrong blev den første mand på månen i 1969 og USA satte deres flag på månen.

Inden Apolloflyvningerne var Mercury-programmet (1961 - 1963) med testpiloter til de første bemandede rumfartøjer. Derefter Gemini-programmet (1964 - 1966). Apollo-programmet havde en uheldig start da Apollo 1 i 1967 da besætningen indebrændte i kapslen under en test.

Fra spionsatellitter til afspænding

Fra sidst i 1950'erne til 1970'erne havde USA spionsatellitter i Corona Programmet til overvågning af Sovjetunionens langtrækkende missiler. Desværre for NASA betød den kolde krigs afslutning et mindre budget. Discovery-programmet var et lavpris projekt uden millitære formål, det handlede nu om forskning og uddannelse.

Samarbejdet i rummet mellem stormagterne, begyndte før den endelige afslutning af koldkrigstiden. Allerede i 1970'erne fløj russiske og amerikanske astronauter sammen i forbindelse med Sojuz-test-programmet. NASA var begyndt at udvikle genbrugs rumfartøjer, fartøjerne skulle udvikles til at være mere økonomisk rentable og have højere grad af sikkerhed. Rumfærgen Columbia var den første af den ny type rumfartøj i 1981 fra Rumfærge-programmet.

Sikkerheden i de ny rumfærger var væsenlig forbedrede, men i 1986 styrtede rumfærgen Challenger og dette gav anledning til flere års pause med Rumfærge-programmet.

1990-2004 Nye visioner

Den kolde krig var afsluttet, og man var mindre bange for at udveksle erfaringer. Inden for flysikkerhed og rumfart er det en vigtig faktor at lære af de dårlige erfaringer for at undgå fremtidige ulykker. I årene 19xx-19xx var flere rumforskningsorganisationer blevet etableret; ESA, JAXA, DNSC, EUMETSAT mfl. Rumforskning var ikke længere kun for de tidligere stormagter. NASA anses dog stadig som værende den førende rumforskningsorganisation med de største ressourcer viden og erfaring på området.

Rumfærgen Columbia styrtede ned i 2003, fejlrapporterne krævede om organasering da det meste af skylden blev lagt på dårlig ledelse og organsationskultur.

Fra fjendskab til fællesskab

Det internationale samarbejde der var begyndt i 1970erne var nu blevet ganske omfattede. Hubble et fælles projekt mellem NASA og European Space Agency.International Space Station et fælles projekt mellem NASA, European Space Agency herunder: Belgien, Danmark, Storbritannien, Finland, Frankrig, Nederland, Irland, Italien, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig, Luxembourg og Grækenland. Øvrige Canada, Rusland, Japan og Brasilien.

2004 - Moon, Mars and Beyond

Præsident George W. Bush's tale 14. Januar 2004

"We choose to explore space because doing so improves our lives, and lifts our national spirit"

Til Månen, Mars og længere ud i verdensrummet er de nye visioner for USA's rumprogram. De konkrete mål er:

• Vores første mål er at færdiggøre projektet med den Internationale Rumstation inden 2010.
• Vor andet mål er at udvikle og teste et nyt besætningsfarttøj inden 2008 og starte første bemandede mission senest i 2014.
• Vores tredje mål er at komme til månen inden 2020, som udgangspunkt for missioner videre ud i rummet. Senest i 2008 skal der sendes en robotter til månen for at undersøge overfladen, senest i år 2015 skal en besætning lande på månen.
• Med erfaring og viden opnået ved besøg på månen er vi klar til næste skridt, bemandede missioner på Mars og videre ud i rummet.
• For at fuldføre disse mål, er langsigtet planlægning nødvendig. NASA's nuværende budget over 5 år er på 86$ milliarder.

"Vi udforsker rummet for at forbedre vores liv på jorden og styrke den nationale ånd."

Og visionerne er i gang med bla. Constellation-programmet og Mars Exploration Rovers.

Missioner

Historisk set har NASA's missioner været en del af rumkapløbet i koldkrigstiden. I nyere tid er udforskningen af rummet i stigende grad et internationalt samarbejde. For de tidlige missioner var målet at komme først. USSR kom først med verdens første kunstige satellit, sputnik, og USA kom først til månen med Apollo-programmet.

I dag har flere lande part i Den Internationale Rumstation. Forskere fra hele verden bidrager med delprojekter, med alt fra biokemi til mikrochip, også danske forskere har bidraget med projekter i human ernæring og mikroelektronik.

Bemandede rummissioner	Årstal
Mercury-programmet. Første bemandede rumfartøj.	1958-1963
Gemini-programmet. Bemandet rumfartøj nummer 2 — Gemini 1.	1962-1966
Apollo-programmet. Første månelanding, indsamling af Månesten og andet materiale fra månen.	1961-1972
Skylab. Første rumstation.	1974-1979
Apollo Soyuz Test Project. Første Russisk/Amerikanske samarbejdsprojekt.	1975
Rumfærge-programmet. Planlagt afslutning 2010. Atlantis, Challenger, Columbia, Discovery, Endeavour, Enterprise.	1981-
MIR. USSR/Russisk rumstation. Ikke et NASA projekt, men NASA rumfærger besøgte MIR.	1986-2001
Den Internationale Rumstation (ISS). Planlagt afslutning 2016.	1998-
Constellation-programmet. Næste generation af rumfartøjer Orion, Ares der skal afløse rumfærgerne.	2005-

Forskning

Nogle af NASA's forskningsprogrammer er forløbere for større missioner, såsom at lande på Mars med bemandede fartøjer, og visioner om at oprette en rumstation på Mars. Ikke alle programmer er sponsoreret af NASA alene, andre landes rumagenturer, universiteter mfl. deltager også.

Forskning med rumsonder, teleskoper, satellitter og andre ubemandede rumfartøjer	Årstal
Explorer. Første NASA satellit i rummet. Kosmisk strålings detektor til at måle jordens radioaktivitet.	1958-
Pioneer. Forsøgte at få satellitter i kredsløb om månen, fik senere større succes med undersøgelser af Solen .	1960-
Ranger. Månesonder til optagelse nærbilleder af måneoverfladen.	1961-
Mariner. Rumsonder til Merkur (planet)Merkur, Venus og Mars.	1962-1975
Surveyor. Månesonder til undersøgelse af måneoverfladen, forberedelse til bemandet månelanding.	1966-
Lunar Orbiter. Finde landingssted på måneoverfladen til bemandet månelanding.	1966-1967
Voyager. Rumsonder, Voyager 1 og Voyager 2 har været ved de yderste planeter i solsystemet.	1977-
Galileo. Rumsonde, udforsker Jupiter og dens måner.	1989-2003
Hubble-rumteleskopet. Rumteleskop, tager billeder af planeter, stjerner og galakser.	1990-
Cassini-Huygens. Rumsonde, fællesprojekt med ESA, i kredsløb om Saturn.	1997-
Mars Exploration Rovers. Køretøjer med robot funktioner på Mars. Spirit første landing på Mars, Opportunity har fundet tegn på vand på Mars.	2004-
MESSENGER. Rumsonde til udforskning af Merkur.	2004-
CloudSat og Calipso. Satellitter til undersøgelse af jordens klima.	2006-
New Horizons. Rumsonde, skal undersøge Pluto og derefter videre ud i kuiperbæltet udenfor vores solsystem.	2006-
Hubble Teleskopet i 1997 set fra rumfægen Discovery.

For en mere komplet liste se: Rumsonder (International liste, ikke kun NASA).

Sikkerhed

Columbia (STS-107) på vej ned for sidste gang. Vragdele falder af venstre vinge.

Apollo 13s mirakuløse redning

Sikkerhed inden for rumfart er ret central og derfor omfattende hos NASA. Murphy's lov benyttes hvor høj sikkerhed er påkrævet, de mindste detaljer skal efterprøves og gentages. Intet overlades til tilfældigheder. Columbia (STS-107) er et eksempel på hvor galt det kan gå. Modsætningen er Apollo 13 hvor alt gik galt, men mod alle forventninger ikke endte i en katastrofe.

Som rumfartsorganisation har NASA en stor interesse i sikkerhed. Ikke alene pga. af økonomiske årsager, men også i forbindelse med omdømme. NASA er ikke privat ejet, men et "nationalt foretagende" og er afhængig af politikernes velvilje for at få økonomiske ressourcer. NASA's øverste ledelse bliver desuden udnævnt af den amerikanske præsident. NASA's omdømme er et nationalt emne. Forfatteren Dan Brown har skrevet et bog der bla. omhandler NASA's nationale rolle (skønlitteratur), Morderisk bedrag.

Da rumfærgen Columbia (STS-107) i februar 2003 brændte ved genindtræden i atmosfæren, blev der som følge af efterforskningen lavet ledelsesmæssige omstruktureringer. Ledelsen mente ikke at der var mulighed var for at redde Columbia, og lod derfor rumfærgen genindtræde som planlagt. Undersøgelseskommisionen Columbia Accident Investigation Board (CAIB) mente at man kunne have forsøgt at reparere rumfærgen i rummet, på trods af risikoen og yderligere forsinkelse. Ved genindtræden i atmosfæren var isoleringen af rumfærgen ikke tæt nok og den eksploderede. Kaklerne der skulle isolere rumfærgen var faldet af under opsendelsen af rumfærgen. Besætningen omkom, og vragdele faldt ned i flere af de amerikanske stater i og omkring Texas. Linda Ham, der mentes at have haft en afgørende rolle i beslutningerne, blev anset for at have haft interessekonflikt, da hun både havde ansvar for økonomi og sikkerhed. Hun og flere andre ansvarlige for STS-107 blev omplaceret som konsekvens af rumfærge-havariet.

Der var en vis lighed med Challenger (51-L)-rumfærgens nedstyrtning i 1986. Rogerskommissionen fandt at ingeniører havde advaret om at udstyr på rumfærgen ikke kunne tåle frost, men at rumfærgen blev sendt af sted på trods af advarslerne.

I modsætning til Challenger og Columbia overlevede Apollo 13's besætning. Besætningen der 33 år tidligere var på vej til månen og undervejs fik en eksplosion i en ilttank. Månelandingen blev aflyst og forsøg på at redde besætningen blev ikke på forhånd opgivet, selvom situationen var kritisk med bla. mangel på ilt. Begivenhederne om Apollo 13 er filmatiseret.

Challenger (51-L) sidste rejse.

Rumfærgeulykker

Fire bemandede rummissioner hvor 3 besætninger omkom.

• 1967 - Apollo 1 - besætningen omkom ved en brand på affyringsrampen.
• 1970 - Apollo 13 - månelanding aflyst, da ilttank eksploderer på vej til Månen.
• 1986 - Challenger (51-L) - eksploderede under rumfærgeflyvning.
• 2003 - Columbia (STS-107) - styrtede ned under sin genindtræden i jordens atmosfære.

2007

Lisa Nowak, besætningsmedlem på STS-121.

I løbet af 2007 har NASA haft en del personrelaterede sikkerhedsproblemer.

• Astronaut Lisa Nowak blev arresteret 5. februar for et overfald på en kollega Colleen Shipman. Årsagen var et trekantsdrama hvori Bill Oefeleins var den 3. part. Efter episoden er Oefeleins overflyttet til US Navy i Virginia og Nowak overflyttet til US Navy i Texas.

• En skudepisode 20. april hvor ingeniør William Phillips, skød og dræbte sin chef David Beverly. Årsagen var at ingeniøren var blevet kritiseret af sin chef.

Undersøgelse

Bill W. Oefelein, besætningsmedlem på STS-116.

NASA’s øverste ledelse Michael Griffin har igangsat en undersøgelse om astronauternes sundhed. Undersøgelsen påpeger at astronauter har højt indtag af alkohol i tiden op til rumfartsmissioner, i visse tilfælde i en grad hvor det har været sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

Undersøgelsen blev igangsat som en direkte følge af astronauten Lisa Nowaks overfald på en kollega februar 2007. Astronauter er under ekstreme betingelser før, under og efter rumfærd. Lang tids isolation uden familie og høje krav til udholdenhed både fysisk og psykisk. Forudsætningerne for at få stress er store under disse arbejdsforhold. Komiteen gør i rapporten opmærksom på at for personer med højt stress niveau øges sandsynligheden for at få personlighedsforstyrrelser.

Resultater af undersøgelsen

Den nuværende helbredsvurdering af astronauter er omfattende og efterlever NASA's standarder. De nuværende årlige psykologiske evalueringer er omfattende, men data benyttes ikke til analyse.

Overdreven brug af alkohol har fundet sted før rumfærd. I to tilfælde er dette blevet rapporteret som sikkerhedsmæssigt uforsvarligt af både læger og besætningsmedlemmer. Uagtet rapporteringerne fik besætningerne lov til at lette uden ændringer i plan.

Astronauter bliver tilset af forskellige læger både i og uden for NASA, den manglende kontinuitet giver ikke mulighed for at opdage adfærd og psykologiske faktorer.

Anbefalinger fra komiteen

Større fokus på menneskelig adfærd i udvælgelse og i løbende evaluering af astronauter. En politik til brug af personlig data og en klar adskillelse af data til forsknings brug og psykologiske spørgsmål, for at få astronauterne til at tale åbent og benytte data analytisk. Politik for alkohol skal udvides. "Code of conduct" "Regelsæt for god opførsel" skal nedskrives. Ledelse skal være lydhør over for personale der melder om bekymring vedrørende sikkehed eller andre vigtige emner.

Komiteen påpeger at kultur ændringer er påkrævet og kulturændringerne er sværest at gennemføre. Det er i kulturmønstret de største farer lurer, endvidere at det tager tid at ændre kulturen.

Igangsættelse af anbefalinger

Total forbud af indtagelse 12 timer før flyvning. Et system der giver mulighed for at rapportere sikkerhedsproblemer eller andre alvorlige bekymringer anonymt til øverste ledelse. Resten af komiteens anbefalinger er igangsat, men ikke fuldført.

Organisationskultur

Tre besætningsmedlemmer

Kulturen i en given organisation er en uskreven "Sådan gør vi her". Ofte er kulturen mere bestemmende for adfærden i en given organisation end skrevne regler.

Ledelsen

Ændringer af organisationskultur udføres "Top down" fra den øverste ledelse og nedefter. Det påpeges i alle rapporterne at lederne skal ikke bare skal igangsætte kultur ændringer, men også selv ændre kultur. I en stor organisation som NASA er der flere niveauer af ledelse. Men kort sagt er ledelsen dem der tager dyre beslutninger, hvis et rumprojekt skal udskydes koster det milliarder $. En beslutning om at udskyde et projekt af sikkerhedsmæssige årsager kan være en svær afgørelse. Det stensikre bevis for en sikkerhedsbrist kan først dokumenteres når ulykken er sket.

Astronauter

Astronauter og ingeniører med højt uddannelses niveau, god psyke og fysik udvælges til farefulde og krævende opgaver. Ikke kun rummissionerne, men alle forberedelserne dertil kræver høj ekspertise og god psyke. Beslutninger skal også tages på dette niveau, men i forhold til ledelses-beslutninger er det liv og død på nært hold, Teamwork er ikke bare et buss-word, men en reel nødvendighed. Samtidig er astronautkulturen meget konkurrerende, eftersom besætningsmedlemmer udvælges.

Kultur og Økonomi

Fil:Space Shuttle Colombia Explosion.jpg

Columbia (STS-107) sidste rumfærd.

I forbindelse med Challager, Columbia og senest berusede kollegaer, har astronauter og ingeniører meldt om sikkerhedsrisici til ledelsen uden at blive hørt. Sikkerhedsrapporterne startende med Challanger meldte om en nødvendig ændring i organisationskultur, Columbia ligeså og de seneste rapporter i forbindelse med Lias Nowak episoden, melder desuden om stressede astronauter og højt alkohol indtag. Fra "Apollo 13" i 1970 til 2007, 37 års teknologisk udvikling, men en tilsyneladende tilbagegang i organisationskulturen. Økonomien i at vedligeholde en rumstation, sende rumfartøj af sted hver 3. måned, lønne astronauter , både dem der bebor rumstationen og besøgende, plus et stort hold kontrollere, personale på jorden, indkøb af hardware, software og administration. Budgettet har vel en vis indflydelse på adfærd og kultur, høj sikkerhed er bekostelig.

NASA TV

NASA TV er en amerikansk TV-kanal ejet af NASA. Kanalen er delt ind i tre under kanaler: Media, Offenlig og Undervisning. Hver af de tre kanal har forskellige programmer, fælles er dog at de alle sender 24 timer i døgnet. Udover mange undervisnings- og dokumentarprogrammer sender kanalen også direkte fra opsendelser og pressemeddelelser.
NASA TV sendes simultant både over satellit, men også direkte over internettet. Mange lokale amerikanske TV-udbydere tilbyder NASA TV i deres programpakker. Der er dog altid muligheden for at se NASA TV online.

Forskningscentre og luftfartsbaser

NASA har mere end 12 centre og et museum, National Air & Space Museum.

• NASA's Hovedkvarter
• John F. Kennedy Space Center (Florida).
• Lyndon B. Johnson Space Center (Texas), Houston.
• Dryden Flight Research Center (Californien).
• Ames Research Center (Californien).
• Glenn Research Center (Ohio).
• Goddard Space Flight Center (Maryland).
• Jet Propulsion Laboratory (Californien).
• Langley Research Center (Virginia).
• Marshall Space Flight Center (Alabama).
• Stennis Space Center (Mississippi).
• Wallops Flight Facility (Virginia).

Se også

• Portal:Rumfart

Hør også

Lydklip fra Apollo 16 Lydklip fra afsendelse af Apollo 16 — 33 KB Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Eksterne henvisninger

• (engelsk) NASAs hjemmeside
• (engelsk) NASA History NASA

Referencer

Portal:Rumfart

Spire Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.