Mohenjo-Daro: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
billede
indsat verdensarvs infoboks + kateret
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks verdensarvsområde
[[File:Mohenjo-daro.jpg|thumb|Udgravning i Mohenjo-Daro]]
|navn = Mohenjo-Daro
'''Mohenjo-Daro''' (= "dødehøjen") og [[Harappa]] var samtidige oldtidsbyer i [[Indus]]dalen, der i dag ligger i [[Pakistan]]. De var begge en del af [[Induskulturen]], som blev opdaget og udgravet i løbet af [[1920'erne]]. Mohenjo-Daro blev sandsynligvis bygget i tidsrummet mellem [[3000 f.Kr]] og [[2000 f.Kr.]] [[By]]en blev ødelagt og genopbygget mindst 11 gange. Hver gang blev den nye by bygget lige ovenpå den gamle.
|billede = Mohenjodaro Sindh.jpeg
|billedtekst = Udgravning i Mohenjo-Daro
|land = Pakistan
|type = Kulturel
|sted = [[Sindh]]
|kriterie = [[UNESCOs Verdensarvsliste#Kriterier|ii, iii]]
|ID = 138
|region = [[UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)|Asien]]
|indskrevet = 1980 (4. session)
|forlængelser =
|fare =
|link =
| landkort = Pakistan
| label = Mohenjo-Daro
| korttekst = Mohenjo-Daros beliggenhed i Pakistan
| bredde_grad=27|bredde_min=19|bredde_sek=45|bredde_ret=N
| længde_grad=68|længde_min=8|længde_sek=20|længde_ret=E
| landiso =
}}
[[Fil:CiviltàValleIndoMappa.png|thumb|Udgravning i Mohenjo-Daro]]
'''Mohenjo-Daro''' ({{lang-da|~ dødehøjen}}) og [[Harappa]] var samtidige oldtidsbyer i [[Indus]]dalen, der i dag ligger i [[Pakistan]]. De var begge en del af [[Induskulturen]], som blev opdaget og udgravet i løbet af [[1920'erne]]. Mohenjo-Daro blev sandsynligvis bygget i tidsrummet mellem [[3000 f.v.t.|3000]] [[f.v.t.]] og [[2000 f.v.t.]] [[By]]en blev ødelagt og genopbygget mindst 11 gange. Hver gang blev den nye by bygget ovenpå den gamle.


Byen var planlagt efter et retvinklet [[gade]]net, og husene var opført i [[teglsten]], soltørrede [[mursten]] og ildhærdet [[Træ (materiale)|træ]]. Da den var størst, rummede Mohenjo-Daro mellem 35.000 og 40.000 [[indbygger]]e.
Byen var planlagt med et retvinklet [[gade]]net, og husene var opført i [[teglsten]], soltørrede [[mursten]] og ildhærdet [[Træ (materiale)|træ]]. Da den var størst, rummede Mohenjo-Daro mellem 35.000 og 40.000 [[indbygger]]e.


Byens afhængighed af [[landbrug]]ets produktion ses både af et stort [[korn]]kammer og en centralt beliggende markedsplads. Husene var udstyret med [[badeværelse]]r, der var forbundet med et [[kloakering]]ssystem, som er århundreder forud for deres tid. Folkene i [[Indusdalen]] satte pris på skønhed og havde handelsforbindelser til andre kulturer. I byerne er der nemlig fundet [[smykke]]r, hvoraf mange havde [[ædelsten]], som var importeret langvejs fra.
Byens afhængighed af [[landbrug]]ets produktion ses både af et stort [[korn]]kammer og en centralt beliggende markedsplads. Husene var udstyret med [[badeværelse]]r, der var forbundet med et [[kloakering]]ssystem, som er århundreder forud for deres tid. Folkene i [[Indusdalen]] satte pris på skønhed og havde handelsforbindelser til andre kulturer. I byerne er der fundet [[smykke]]r, hvoraf mange havde [[ædelsten]], som var importeret langvejs fra.


Af én eller anden, ukendt grund brød Induskulturen sammen. Byerne ser ud til at være forladt omkring [[1700 f.Kr.]] og man har gisnet om flere, mulige årsager:
Af én eller anden ukendt grund brød Induskulturen sammen. Byerne ser ud til at være forladt omkring [[1700 f.v.t.]] og man har gisnet om flere, mulige årsager:


* En flodbølge kan have svækket kulturen
* En flodbølge kan have svækket kulturen
* En ændring af flodens leje kan have gjort transport til byen umulig
* En ændring af flodens leje kan have gjort transport til byen umulig
* Grådighed kan have forrykket områdets [[økologi]]ske balance
* Grådighed kan have forrykket områdets [[økologi]]ske balance
* [[Tektonik|tektoniske]] bevægelser i det indiske [[subkontinent]] kan have fremkaldt [[jordskælv]]
* [[Tektonik|Tektoniske]] bevægelser i det indiske [[subkontinent]] kan have fremkaldt [[jordskælv]]
* De indvandrende [[indoeuropæisk]]-talende folk kan have overvundet Induskulturen
* De indvandrende [[indoeuropæisk]]talende folk kan have overvundet Induskulturen

I [[1980]] blev Mohenjo-Daro optaget på [[UNESCO]]s [[UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)|verdensarvsliste]].


== Se også ==
== Se også ==
* [[Silkevejen]]
* [[Silkevejen]]

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Mohenjo-daro}}


{{Højkulturer}}
{{Højkulturer}}
{{Commonskat|Mohenjo-daro}}


[[Kategori:Antikken]]
[[Kategori:Antikken]]
[[Kategori:Højkulturer]]
[[Kategori:Højkulturer]]
[[Kategori:Urhistorie og forhistorie]]
[[Kategori:Urhistorie og forhistorie]]
[[Kategori:Pakistans historie]]
[[Kategori:Verdensarven i Pakistan]]

Versionen fra 13. apr. 2015, 22:40

UNESCO Verdensarvsområde
Mohenjo-Daro
Udgravning i Mohenjo-Daro
Land Pakistan
Type Kulturel
Sted Sindh
Kriterium ii, iii
Reference 138
Region Asien
Indskrevet 1980 (4. session)
Oversigtskort
Mohenjo-Daro ligger i Pakistan
Mohenjo-Daro
Mohenjo-Daro
Mohenjo-Daros beliggenhed i Pakistan
Udgravning i Mohenjo-Daro

Mohenjo-Daro (dansk: ~ dødehøjen) og Harappa var samtidige oldtidsbyer i Indusdalen, der i dag ligger i Pakistan. De var begge en del af Induskulturen, som blev opdaget og udgravet i løbet af 1920'erne. Mohenjo-Daro blev sandsynligvis bygget i tidsrummet mellem 3000 f.v.t. og 2000 f.v.t. Byen blev ødelagt og genopbygget mindst 11 gange. Hver gang blev den nye by bygget ovenpå den gamle.

Byen var planlagt med et retvinklet gadenet, og husene var opført i teglsten, soltørrede mursten og ildhærdet træ. Da den var størst, rummede Mohenjo-Daro mellem 35.000 og 40.000 indbyggere.

Byens afhængighed af landbrugets produktion ses både af et stort kornkammer og en centralt beliggende markedsplads. Husene var udstyret med badeværelser, der var forbundet med et kloakeringssystem, som er århundreder forud for deres tid. Folkene i Indusdalen satte pris på skønhed og havde handelsforbindelser til andre kulturer. I byerne er der fundet smykker, hvoraf mange havde ædelsten, som var importeret langvejs fra.

Af én eller anden ukendt grund brød Induskulturen sammen. Byerne ser ud til at være forladt omkring 1700 f.v.t. og man har gisnet om flere, mulige årsager:

  • En flodbølge kan have svækket kulturen
  • En ændring af flodens leje kan have gjort transport til byen umulig
  • Grådighed kan have forrykket områdets økologiske balance
  • Tektoniske bevægelser i det indiske subkontinent kan have fremkaldt jordskælv
  • De indvandrende indoeuropæisktalende folk kan have overvundet Induskulturen

I 1980 blev Mohenjo-Daro optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Se også

Eksterne henvisninger