Forskel mellem versioner af "Bruger:Santac/sandkasse14"

Spring til navigation Spring til søgning
m
m (→‎Historie: refs)
 
 
= Uddannelse =
== hvor bor studerende ==
De fleste studerende i København bor også i København. Ref.
 
== Statistik ==
Uddannelsessektoren er vigtig for København med lige under 60.000 ansatte beskæftiget med uddannelser. Dette udgør ca. 9 % af samtlige beskæftigede i København, hvilket er en stigning fra ca. 8% i 2008. Dette er et enkelt procentpoint over landsgennemsnittet.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=RAS310&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree www.statistikbanken.dk] Danmarks Statistik: Tabel: RAS310: Beskæftigede (ultimo november) efter område (bopæl), uddannelse, branche (DB07), alder og køn. Data for Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 30. august 2017.</ref>
 
I alt er der ca. 290.000 studerende i København. Med en samlet befolkning omkring 1,2 mio., er der samlet ca. 22% studerende på alle niveauer inkl. Folkeskolen og ca. 12% studerende udover folkeskolen. Af disse 290.000 studerende er ca. halvdelen folkeskoleelever, 10 % går på gymnasiale uddannelser og ca. 23 % på bachelor eller kandidatuddannelser. Disse tal svarer til landsgennemsnittet.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680 www.statistikbanken.dk] Danmarks Statistik: Tabel: UDDAKT10: Uddannelsesaktivitet efter bopælsområde, uddannelse, alder, køn og status. Data for kommunerne i Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 30. august 2017.</ref>
 
Literacy rate 100%?<ref>[noget]</ref>
 
 
== Grundskoler ==
[[File:Rådmandsgade Skole.JPG|thumb|Folkeskole i [[Københavns kommune]]; [[Rådmandsgade Skole]].]]
[[Grundskole]]r kan findes over hele byen, både private og offentlige. Som i resten af Danmark går langt de fleste børn i offentlige [[folkeskolen|folkeskoler]], som styres og finansieres af kommunerne. I København går ca. 76 % af børnene i folkeskole [[pr. 2013|pr. 2015/2016]], hvilket er et fald fra 80% siden 2008, hvilket er en udvikling, der omtrent svarer til udviklingen på landsplan. Procentdelen kun for Københavns Kommune er ca. 68%, mens det for de omkringliggende kommuner ligger højere, så den samlede procentdel ender på 76%. Procentdelen af børn i København, der undervises i folkeskolen ligger dermed lidt under landsgennemsnittet på 84%.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 Tabel U192: Elever i grundskolen, foreløbige tal efter uddinstitutionens beliggenh, klassetrin og institutionstype]</ref> Da det gennemsnitlige antal elever i privatskoler er lavere end i folkeskoler, er der kun ca. dobbelt så mange folkeskoler, som privatskoler, selv om der er fire gange så mange elever. Der er ca. 180 almindelige folkeskoler i København og lige under 100 privatskoler.<ref>[https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/sider/indhold/Excel%20adgang.aspx www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen] Undervisningsministeriets statistik om grundskoler. Hentet 10. august 2017.</ref>
 
De private skoler oprettet under [[friskoleloven]] omfatter traditionelle [[N.F.S. Grundtvig|grundtvig]]-[[Christen Kold|koldske]] friskoler, større privatskoler (typisk opstået som [[realskole]]r), [[lilleskole]]r, [[Kristendom|kristne]] friskoler, [[Romerskkatolske kirke|katolske]] skoler, [[Islam|muslimske]] skoler, [[Tyskland|tyske]] mindretalsskoler, [[steinerskole]]r, [[freinetskole]]r m.fl. De private skoler finansieres som i resten af Danmark i 2017 med 75 % af staten og 25 % af forældrebetaling.<ref>[http://www.fsl.dk/media/1120161/faktahaefte-2016_17-50.pdf www.fsl.dk] s.18 om statslig finansiering. Hentet 8. august 2017.</ref>
 
Grundskolen afsluttes med [[FSA]] efter niende klasse. De københavnske elever fik i 2015/2016 et resultat heraf, der lå 0,1 karakter over landsgennemsnittet.<ref>[http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/ShowReport.aspx?report=KGS-gns-kom-fag statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/ShowReport.aspx?report=KGS-gns-kom-fag] Kommunerne listet på [[Politik i København]] vægtet med relevant befolkningstal</ref>
 
Udover at tage de sidste år af grundskolen i Folkeskolen, er der også i København mulighed for at tage på [[efterskole]]. Indenfor bygrænsen ligger bl.a. [[Københavns Idrætsefterskole]] (KIES) ved [[Valbyparken]] og [[Kastanievej Efterskole]] på Frederiksberg, samt [[Holte-Hus Efterskole]] i [[Holte]], som primært er for [[ordblind]]e.
 
=== Historie - grundskolen ===
[[File:Skolestue.jpg|thumb|En skolestues indretning ca. 1863]]
==== Skolevæsen før 1814 ====
Ved [[Reformationen i Danmark|reformationen]] i 1536 flyttedes den [[gejstlig]]e magt over på [[adel]]ens hænder, og allerede i 1537 udstedtes [[Kirkeordinansen 1537/39|Kirkeordinansen]], som udover at håndtere kirkens organisering ligeldedes nyordnede skolernes organisering. De eksisterende skolers indretning og undervisning skulle ensrettes og undervisningen i de basale færdigheder, som regning, læsning og latin skulle forbedres.<ref>[http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id134.htm www.lutherdansk.dk] Kirkeordinansen på nutidsdansk. Hentet 26. august 2017.</ref>
 
I ''[[Danske Lov]]'' havde [[enevælden]] i [[1683]] formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at [[degn]]en skulle forestå undervisning for de børn, hvis forældre ikke selv havde råd.<ref name=autogeneret2>Feldbæk, s. 184</ref>
 
Omkring 1720 tog kong [[Frederik 4.]] initiativ til, at der på [[rytterdistrikt]]erne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet.<ref name=autogeneret2 /> I det område, det nuværende København dækker blev rytterskoler oprettet i bl.a. Valby (1722), Lyngby og Hvidovre. Undervisningen omfattede [[Katekisme]]n og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.<ref>anonym: "-og bygger skoler op" (''Skalk'' 1997 nr. 1, s. 18f)</ref><ref name=autogeneret1>Feldbæk, s. 185</ref>
 
Under [[Christian 6.]] indførtes [[konfirmation]]en i [[1736]]. Den blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, gå i skole.<ref>anonym: "-og bygger skoler op" (''Skalk'' 1997 nr. 1, s. 19)</ref> I slutningen af århundredet ([[1789]]) nedsattes ydermere [[Den store Skolekommission]], hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.<ref>Feldbæk, s. 186f</ref>
 
==== Folkeskolen fra 1814 ====
[[Fil:Rytterskolen Brønshøj 09-04-06.jpg|thumb|Rytterskolen i [[Brønshøj]], før tagbranden i 2010]]
15.823

redigeringer

Navigationsmenu