Bruger:Santac/sandkasse14

Emnediskussion 9 artikler København
Københavns demografi Københavns historie (GA-nom) Københavns infrastruktur Københavns klima og miljø Kultur i København Politik i København Uddannelse i København Københavns økonomi ----- Arkitektur i København Københavns geografi Transport i København

Status på København; https://www.kk.dk/sites/default/files/2021-10/Status%20p%C3%A5%20K%C3%B8benhavn%202121.pdf

http://www.hovedstadshistorie.dk/

https://danskbyggeskik.dk/lovgivning-og-teknik/byggelovgivning/k%C3%B8benhavn

https://www.information.dk/mofo/skyder-koebenhavn-vejret

Opdatering 2021

OK

• Historie opdateret til 2021 og Nyboder oprettelse opdateret
  • 1043 justeret til kildebelagt

• Demografi til 2021

• Økonomi
  • 2012 konkurrencedygtig (slettet)
  • 2012 Erhvervsklima (slettet)
  • Med en placering som nr. 6 over verdens rigeste byer havde Københavns indbyggere i 2008 en af verdens højeste gennemsnitsindkomster, (slettet)
  • Restauranter og caféer: OK

• Sport
  • Præcisering af hvornår de forskellige ishockeyklubber var gode, fx i 1960'erne.
  • Tilføjelse af kvindeishockey, Hvidovre 2011-2021

Delvist

• Miljø (slutningen opdateret)

• Kultur og oplevelser (delvist)
  • Musik OK

• Uddannelse
  • CBS, ITU og DB opdateret
  • "Kilde mangler": 26->12

Mangler

Gennemgå alle kilder om link virker og om der er flere link, der peger samme sted hen og som skal have et navn.

• Københavns demografi: ikke tjekket
• Københavns historie: ikke tjekket
• Københavns infrastruktur: ikke tjekket
• Københavns klima og miljø: ikke tjekket
• Kultur i København: ikke tjekket
• Politik i København: ikke tjekket
• Uddannelse i København: ikke tjekket
• Københavns økonomi: ikke tjekket

Fjern/opdater døde link

• KBH historie: 2021-12-08: 34

Andet

• Folketal opdater link til byopgørelsen: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30620

• Kultur og oplevelser
  • Medier og film (2006)

• Religion
  • Opdater beskrivelse af afgrænsningen af KBH stift, så det fremgår at "vestlige forstæder betyder alt uden for KBH/FRB/Tårnby/Kastrup kommuner
• Sport (Og ambitionen om afholdelse af verdensmesterskaber i f.eks. håndbold og ishockey forstærkes p.t. af opførelsen af Copenhagen Arena.)
  • EM
  • Afholder Tour de France
  • Afholdt Ishockey

• Økonomi:
  • Turisme
    • antallet af hotelovernatninger i hovedstadsregionen i 2012 at lande på ca. otte mio. rettet, men bør justeres til data fra fra Status på KBH? + Find noget mere tekst end de 1,5 linje, der står. Find evt. noget om hvor mange ansatte i turistindustrien eller lign.
    • Hoteller: Det nye på postgrunden
    • Krydstog: "(åbner i 2014)"

• Infrastruktur og transport
  • Cyklisme: ret link Wired. Find kilde Nørrebrogade lukning
  • Kollektiv transport (2006)

Kilder

• Arkitektur og byplanlægning (Start 15 "Kilde mangler", nu 11)
• Forsyning og bortskaffelse (Start 2 "Kilde mangler", nu 2)

Indbyggertal igennem tiderne

År Folketal Heraf Københavns kommune Ny definition 1450 ca. 4-5.000 ca. 4-5.000 1500 ca. 10.000 ca. 10.000 1650 ca. 30.000 ca. 30.000 1700 ca. 65.000 ca. 65.000 1730 ca. 70.000 ca. 70.000 1769 82.086 82.086 1787 90.032 90.032 1801 100.975 100.975 1840 120.819 120.819 1850 135.641 135.641 1860 155.143 155.143 Frederiksberg tilføjes 1870 202.327 181.291

År Folketal Heraf Københavns kommune Ny definition 1880 266.466 234.850 1890 367.262 1901 468.936 1911 584.089 1921 700.610 Gentofte Kommune tilføjes 1930 771.168 1940 890.130 1950 974.901 1960 923.974 1970 802.391 1975 729.357 1976 1.292.647 Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm kommuner tilføjes

År Folketal Ny definition 1981 1.381.882 Ledøje-Smørum, Ishøj, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Karlebo, Greve og Solrød kommuner tilføjes 1985 1.358.540 1990 1.337.114 1995 1.353.333 1999 1.069.813 Ny definition, hvor 200m-grænsen gælder: København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner samt dele af Ballerup og Søllerød Kommuner er nu inkluderet. 2000 1.075.851 Dele af Værløse Kommune tilføjes 2007 1.145.804 Greve Strand By og Ishøj By tilføjes 2009 1.167.569 2011 1.199.224 2012 1.213.882 2017 1.295.686

Uddannelse

hvor bor studerende

De fleste studerende i København bor også i København. Ref.

Statistik

Literacy rate 100%?

https://www.information.dk/indland/2013/10/forsker-funktionelle-analfabeter-eksisterer

http://www.dr.dk/ligetil/indland/koebenhavnske-folkeskoler-fejler

Fingerplanen: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/et_aarhundrede_med_planlaegning_af_groenne_omraader_i_storkoebenhavn_kraks_fond_2017.pdf

Grundskoler

Udover at tage de sidste år af grundskolen i Folkeskolen, er der også i København mulighed for at tage på efterskole. Indenfor bygrænsen ligger bl.a. Københavns Idrætsefterskole (KIES) ved Valbyparken og Kastanievej Efterskole på Frederiksberg, samt Holte-Hus Efterskole i Holte, som primært er for ordblinde.

Historie - grundskolen

Folkeskolen fra 1814

Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010

Folkeskolen blev i København, som i resten af landet, oprettet i 1814, som konsekvens af arbejde igangsat i 1780'erne, indtil 1899 under navnet almueskolen eller rytterskolen og fik senere navnet Borger- og Almueskolen. Fra 1814 var undervisningspligten 7 år, hvilket blev fastholdt til ca. 1973. Klassekvotienter var ligeledes noget højere end i dag, i 1899 blev klassekvotienten fx sat ned til 35 i købstæderne, herunder København. På landet var klassekvotienten 37.

Folketinget har gennem lovgivningen stor indflydelse på bl.a. folkeskolens rammer, formålsparagraf og fagudbud. Siden 1937 har undervisningsmidlerne været gratis, ofte formidlet gennem skolebibliotekerne. Siden 1953 har Grundloven yderligere fastslået, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis. Udover den overordnede bestemmelse i Grundloven om en gratis folkeskole, bestemmes de mere detaljerede forhold i Folkeskoleloven. Bestemmelserne i Folkeskoleloven revideres løbende; større ændringer blev indført i 1937, 1958, 1975, 1993, 2004 og 2014. Et af hovedtemaerne har været delingen i niveauer; i 1958 blev delingen flyttet fra 5. klassetrin til afslutningen af 7. klassetrin, hvor eleverne blev delt i almen skolegang og realskolen. I 1975 blev realskolen nedlagt, og der gennemførtes en holddeling i alment og udvidet niveau i prøvefagene. De fleste kommuner gennemførte dog samlæsning for alle elever. I 1993 afløste princippet om undervisningsdifferentiering holddelingen.

Korporlig afstraffelse var almindeligt i skolen indtil midten af det 20. århundrede. Allerede med Folkeskoleloven af 1814 blev det dog forbudt at stikke en lussing, noget, der dog langt fra blev overholdt. I 1951/1952 blev korporlig afstraffelse afskaffet i Københavns Kommune, men først i 1967 på landsplan. Afskaffelsen skete under protest fra Københavns Kommunelærerforening.

Lærerne på de Københavnske skoler blev bl.a. uddannet fra Blaagaards Seminarium (oprettet 1791) på Nørrebro, der dengang lå udenfor København. Da seminaret ikke kunne levere nok lærere, var en del lærere dog uddannet på såkaldte præstegårdsseminarer, hvor den lokale sognepræst stod for undervisningen. Seminariet flyttede senere til Jonstrup og blev omdøbt til Jonstrup Seminarium. I 1859 oprettedes et andet seminarium på Blågårdsgade på Nørrebro, ligeledes under navnet Blaagaards Seminarium. I 1947 blev kvinder tilladt på dette seminarium og i 1963 blev Jonstrup Seminarium (det oprindelige Blaagards Seminarium) og Blaagard Seminarium slået sammen med Emdrupborg til et nyt seminarium i Gyngemosen.

Historie

Kbh historie som UA/Mdr Fokus/FA fra omkring 15/9. Kbh 850 år.

• noter findings og fremskridt på denne liste.
• læs alle afsnit
• tjek alle refs om de stadig virker
  • 1-4 ok
• har alle afsnit en ref? +Refs i indledningen.
• opdater til i dag og juster næstnyeste historie for om stadig relevant.
• tjek denne sandkasse, evaluering, nominering om der står noget der skal med.
• tjek øvrige nomineringer til FA for tips.
• konsekvensrette om nutid eller datid.

Østerport flyttet i 1682/1708: https://www.dengang.dk/artikler/1973

Filer

S .35 http://forsoegspuljen.almennet.dk/media/560352/analyse-af-bosaetning-i-koebenhavn-web.pdf

Toldeftersyn i Ravelinen

Udsigt fra Børsen mod nord (1890-1900) over Slotsholmskanalen. I baggrunden ses fra venstre Helligåndskirken, Rundetårn og Trinitatis Kirke, Sankt Nikolaj Kirke (inden spiret blev genopført) og til højre Holmens Kirke. Til venstre ses bl.a. en hestetrukne sporvogn.

Kort over KBh med oprindelig havlinje

Kort 1891

Opdeling i områder. Skal oversættes

Med korrekt stavet Brøndby og Tårnby. Lav røde linjer.

Video med udvikling fra 1860-2012

Miljø

Miljø og forurening

Svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg.

Som andre byer er stort set hele den oprindelige natur omdannet til enten veje og bebyggelse eller kulturnatur, som parker og lignende. Indenfor bygrænsen er den østlige del af Amager Fælled stort set den eneste rest af oprindelig natur, der er tilbage.

København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden. Meget af byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere en miljølov i 1973.

Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering af rensningsanlæg og overløbsbassiner, kan man nu svømme i havnen, og der bliver hvert år arrangeret en svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg. Ligeledes er der etableret flere havnebade i den indre havn. Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens søer. Gentofte Sø er en af de reneste søer i regionen, og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet.

Jorden i København bruges som udgangspunkt til tre formål: 1) bygninger og veje og lignende 2) parker og lignende 3) oprindelig natur. Bygninger og veje fylder omkring xx%

er som udgangspunkt bebygget med bygninger eller veje. s byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Denne forurening kan f.eks. stamme fra bilers udstødning eller industriens udledning af røg og støv. Derudover er der mange områder i København, hvor der er forurening af højere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde. I parker og lignende steder erstattes

historisk arealanvendelse i bydelene i Kbh kommune

Arealanvendelse i 2016 DST: http://www.statistikbanken.dk/AREALAN1

København oplever lige som andre storbyer problemer med luftforurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at hvert år dør omkring 500 københavnere tidligere end ellers som følge af forurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt. Fra 2010 er der dog etableret en miljøzone, hvor alle lastbiler skal have partikelfiltre på.

I de senere år er der kommet ekstra fokus på at markedsføre sig på miljøområdet og især Københavns Kommune arbejder målrettet med dette. I 2001 blev der bygget en stor offshore vindmøllefarm lige uden for den københavnske kyst på Middelgrunden, der producerer omkring 4 % af byens elektricitet. Der er forslag fremme om at placere flere møller ved bl.a. Nordhavnen og Lynetten. Som belønning for en langvarig indsats inden for helhedsorienteret miljøplanlægning modtog Københavns Kommune i 2006 European Environmental Management Award, og hele byen København blev i 2009 kåret som Europas grønneste by i The Economist.

Uddannelse

Generelt

I København er der lige under 60.000 ansatte beskæftiget med uddannelser.

Ialt er der ca. 290.000 studerende i København, hvoraf ca. halvdelen er folkeskoleelever.

Mere uddannelse

Referencer til afsnittet "Historie - Universiteter"

Overskrift på "Specifikke uddannelser2 ændres til "Historie - Specifikke uddannelser"

• Udvid teksten om sygeplejerske med hvad der er sket med uddannelsen og hvornår den røg ind under de generelle

hom den tidligste folkeskole: ttp://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kirkeordinansen-14-juni-1539/#o22 Kirkeordinansen 1537/39

• 1521: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/alle-tiders-skolelove-skolelovgivning-1521-2014/?no_cache=1&cHash=a5e55937e748c11c0b0a73d0ae8d362b
• fra 1100-1479: "»Man kunne gå på katedralskole i byer som Aarhus, Odense og Roskilde, men uddannelsen sluttede, når man var cirka 16-17 år gammel. Ville man mere end det, måtte man til udlandet,«" http://videnskab.dk/kultur-samfund/nordboere-i-middelalderen-tog-paa-studieophold-i-udlandet

Øvrigt materiale

Intro til politik på København-siden skal omskrives!

• Fra Folkeskolen

Læs denne: http://www.kbharkiv.dk/wiki/K%C3%B8benhavns_Skolev%C3%A6sen

Folkeuni antal elever: http://www.fukbh.dk/media/10088743/regnskab_2016_endelig_version_med_underskrifter.pdf

Højskoler antal elever: http://www.ffd.dk/media/6987/regnskabsdata2015.xls

Noget

Natur

De oprindelige landskaber er inden for bygrænsenni store træk alle bebygget. Det eneste tilbageværende oprindelige natur ligger på den østlige side af Amager Fælled

Den højere tekniske undervisning meddeles gennem Den polytekniske Læreanstalt, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Officersskolen og Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.^{[kilde mangler]}

https://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100-katalog%3A91703874

Fra side 8/14 for Kbh og fra 20/26 for den ældste historie http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1969-werner-rasmussen.pdf

Litteratur

• Kristian Jensen, Latinskolens dannelse : latinundervisningens indhold og formål fra reformationen til enevælden, Museum Tusculanum, 1982. ISBN 87-88073-17-3.
• Carl E. Jørgensen, Skolemester og hører – Latinskoleliv før 1800, Gymnasieskolernes Lærerforening, 1965.
• Carl E. Jørgensen, Latinskolereduktionen af 1740, In: Tidsskriftet Uddannelseshistorie, 2001. – S. 70-142.

Øvrigt

Højeste punkt: http://www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/kultur-_natur_og_fritid/kultur/kulturarv/koebenhavns_befaestning_i_gladsaxe/tinghoej_batteri

Kommunen: http://bha.dk/2016/04/langt-hoejere-bjerge/

Kloakker: https://ing.dk/artikel/ingenioerer-maatte-kaempe-haardt-at-faa-indfoert-kloakker-koebenhavn-203139

Politik

Fra artikeln om Frederiksberg Kommune:

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.^{[kilde mangler]}

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden.^{[kilde mangler]}

Klima

Forurening KBH: http://www.kk.dk/da/Om-kommunen/Indsatsomraader-og-politikker/Publikationer.aspx?mode=detalje&id=1045

http://www.kk.dk/da/borger/trafik/luftforurening

Blå og grønne områder i region H: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/miljoe/en-gr%C3%B8nnere-region/analyser-og-rapporter-om-miljoe-og-klima/Documents/storbyregionen_samlet_webvers.pdf

Indsæt billede øverst i klima og miljø, så der kommer noget ved mobilvisning. Måske Amager fælled.

Uddannelse

• [[Studenterhuset (Københavns Universitet)|Studenterhuset}}
• Niels Brock
• Studiebolig
• PUC - Psykoterapeutisk Uddannelses Center
• CPH WEST

Historie

Undergrund

• Undersøgelser og kortlægning af Københavns undergrund: http://www.danskbyggeskik.dk/pdf/open.action?pdf.id=993 Ikke gjort
• slotsholmen: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE462517/koebenhavn-som-laekkerbisken/ Ikke gjort

1660

fik ikke stor magt, og det varede længe, inden borgerskabet blev ligestillet med adelen. Gjort

Christianshavn blev sammenført med byen i 1674, Gjort

1856-1900

Socialdemokratiet både fik sit landspolitiske gennembrud fra 1895 og sit københavnske gennembrud med overtagelsen af finansborgmesterposten i Københavns Kommune i 1903.

Den voksende befolkning fik fra 1863 mulighed for at benytte hestetrukne sporvogne som bredte sig udover byen og elektrificeredes omkring århundredeskiftet, og efterhånden kom sporvognslinjerne drevet af selskabet De kjøbenhavnske Sporveje til at dække det meste af byen^{[kilde mangler]} Ikke gjort

Grosserer H. C. Jensen var åbenbart gift med en Dorthea og boede på den store Utterslevgaard midt i Utterslev - siden ombygget til Utterslev Kirke. Han havde købt den i 1872, lang tid før Københavns Kommune indledte opkøb af jord i området. https://bibliotek.kk.dk/nyheder/artikel/hvem-dorthea

OBS! "Da København fik vokseværk" - Historiske meddelelser om København 2001 https://user-9y8ca5x.cld.bz/HistoriskeMeddelelserOmKobenhavn-2001-h5/12

==== Udvidelsen af KBH kommune 1901 Opkøb i Brønshøj mm startede i 1870: https://www.dengang.dk/artikler/5462

1900-1945: Industri og verdenskrige

• I 1938 blev Københavns kommunes styre endeligt fuldt demokratiseret, hvorved Borgerrepræsentationen fik tillagt enerådig beslutningskompetence, mens Magistraten fik den administrative myndighed og blev reduceret til forvaltningsapparat under de respektive borgmestre og en overborgmester. Gjort
• om soc socialpolitik: http://www2.kvinfo.dk/2015/en-sag-de-kvindelige-borgerrepraesentanter-daginstitutioner-til-koebenhavnske-boern-1935-45 Ikke gjort
• http://www.larso.dk/UP-artikel.html Ikke gjort
• www.forumforidraet.dk/showPublikationfil.ashx?filid=0789feff-25f5-4cc7-898b-991a0102b8a3 Ikke gjort
• industrihistorie: http://ing.dk/artikel/koebenhavns-sydhavn-var-krumtappen-i-det-danske-bileventyr-165090 Ikke gjort
• Hans Hansen (snedker) Han er karikeret i Herman Bangs roman Stuk fra 1887. Gjort
• fix ref: Om sanering af Ny-København - 1942 Ikke gjort

Kilder

• Omtale hos Danmarks Nationalbank Ikke gjort
• Københavns hvornår skete det: 1908 Ikke gjort

Fritid og underholdning

Restauranter og caféer

• http://www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/natteliv/natteliv
• cafe: http://www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/gastronomi/top-10-cafeer
• Pølsevognens historie: http://www.festvognen.dk/polsevogns-historie.htm Ikke gjort

Kultur

• Gjort Mode
• Gjort Film
• Litteratur?
• Gjort Arkitektur flyttes ind under kultur.

Kulturnatten

Uddybende artikel: Kulturnat#Kulturnatten i København

Hvert år i oktober har der siden 1993 været afholdt Kulturnat i København. Formålet er "at stimulere den kulturelle nysgerrighed og oplevelsesevne hos børn og voksne og meget gerne sammen". I 2011 solgtes i alt 71.000 KulturKit, og i 2012 deltog 250 institutioner med i alt 650 arrangementer. Ikke gjort

Sport

Mangler:

• Rugby Ikke gjort
• Copenhagen Marathon Ikke gjort
• Round Christiansborg Open Water Swim Race Ikke gjort
• 1956 + 2011 UCI Road World Championships Ikke gjort
• Fitness dk mm. Ikke gjort
• Uddybende artikel: Sport i København
  Ikke gjort

Copenhagen is home to a great number of fitness and health clubs owned by a number of chains including "Fitness World" and "Fitness dk". They are popular with all age groups. In the summer, bikers, runners and strollers can be seen on the paths around the city's five rectangular lakes which total a distance of 6,4 km (4 mi). The municipal authorities encourage people to use bicycles as their primary form of transportation when moving around the city.

Rugby union is also played in the Danish capital with teams such as CSR-Nanok, Copenhagen Business School Sport Rugby, Frederiksberg RK and Rugbyklubben Speed. Rugby League is now played in Copenhagen, with the national team playing out of Gentofte Stadion. The Danish Australian Football League, based in Copenhagen is the largest Australian rules football competition outside of the English speaking world.

Copenhagen Marathon, Copenhagen's annual marathon event, was established in 1980. Round Christiansborg Open Water Swim Race is a 2 km (1.2 mi) open water swimming competition taking place each year in late August. This amateur event is combined with a 10 km (6 mi) Danish championship. In 2009 the event included a 10 km (6 mi) FINA World Cup competition in the morning. Copenhagen hosted the 2011 UCI Road World Championships in September 2011, taking advantage of its bicycle-friendly infrastructure. It was the first time that Denmark had hosted the event since 1956, when it was also held in Copenhagen.

• Gjort Transport ind under infrastruktur, som i en:Canberra artiklen.

Demografi

Etniske minoriteter: http%3A%2F%2Fwww.sfi.dk%2Fgraphics%2FSFI%2FPdf%2FArbejdspapirer%2FArbejdspapirer%2FAP2005_03_Etnisk_proletariat.pdf&ei=E-OaUoWgM4j54QTSzYDoCw&usg=AFQjCNF4qi3U19XArgTa2xfQNNArK1RbjQ&sig2=kKgJtnz15jHprCT1qwtBkg&bvm=bv.57155469,d.bGE

danske jøders historie: http://users.cybercity.dk/~dsl568320/danskejoeder.htm

FOLK1: Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab

Transport

http://byogpendlercyklen.dk/da/

Uddannelse

Københavns Mode- og Designskole

København

Afgrænsning af København i 1940: [4]

fremvækst kort: http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Danmark_i_tal/Byernes_fremv%C3%A6kst

Arbejdsmarked

antal offentligt og privat ansatte: tabel i statistikbanken: RASOFF11: Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde (nye kom), sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn - [5]

RASU44: Beskæftigede (bopæl) efter område, uddannelse, branche (DB07), alder og køn

Industribyen 1901 - 1945

Skriv noget om industrien (fra evaluering)

Derudover "Skibsfarten nævnes men ikke et ord om antallet af hjemmehørende skibe, deres tonnage, den statslige favorisering af hovedstadens skibsfart, dampskibenes fremtrængen på bekostning af sejlskibene osv. "

Historie / Københavns historie

http://videnskab.dk/kultur-samfund/politikere-ville-fylde-byerne-med-beton

http://videnskab.dk/kultur-samfund/kobenhavn-var-en-storby-laenge-absalon

Lov om Bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857

Gjort Skriv befolkningstal i afsnit om 1856-1900 og 1900-1945: og 1945-1992

Gjort Erhvervsfordeling 17-1800-tallet: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/pmbok/1/pmbok_1-7.html

erhvervsfordeling indbyggertal 1890-2002 http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/erhverv.aspx?koebstadID=22

Link til commons: [6]

Voldene: ikke byggeri uden for: [7] og [www.aab23.aab.dk/getfile.aspx?f=3742] Den sidst er ret grundig.

Eksplosion i 1779 http://www.miljoestyrelsen.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-214-0/pdf/87-7614-215-9.pdf

Historisk statistik fra KBH kommune

Europæisk vinkel på: "Dette var gældende indtil omkring år 1900 hvor Socialdemokratiet både fik sit landspolitiske gennembrud med systemskiftet i 1901 og fik sit gennembrud i København med overtagelsen af finansborgmesterposten i Københavns kommune i 1903."

Ikke vigtig for oversigtsartikel: 1956: Storstrejken i 1956 fra Danmarks historie (1945-1990)#Storstrejken i 1956

"S-togets stationer langs sydkysten, som Greve og Brøndby Strand var populære områder for bosættels", men ikke blandt københavnerne som heller ville bo i centrum eller mod nord. [8] link skal være mellem 1967 og 1978.

Gjort 1660: Stadens 32 mænd

Ikke vigtig for oversigtsartikel: 1969 Pornoen frigives: [9]

Ikke vigtig for oversigtsartikel: 1977 Aviskonflikten [10]

Ikke vigtig for oversigtsartikel: 1977-78 Bombemanden fra Gladsaxe. [11]

Økonomi

København lynafvikler kæmpegæld: [12]

Mere om økonomi: [13]

Denne Power point skriver at KK reelt gik fallit i 1994: [14]

Mere kronik: [15]

https://www.dknyt.dk/artikel/89700

Transport

• Bærestol - Holberg: [16]
  • Holberg var kritisk overfor brugen af bærestole og mente at det var spild af penge. Ludvig Holberg
• Portechaiser (bærestol): Portechaisernes (bærestol) brug i København kan føres tilbage til 1600-tallet. Den 16. november 1664 fik italieneren M. A. Tonti eneret på at forfærdige, forhandle og udleje dette transportmiddel. I begyndelsen af 1700-tallet nød kammerjunker og kgl. køgemester von der Osten privilegiet, men en egentlig drift kom først igang i 1726, da man satte takst på de forskellige ture. Holdepladser etableredes på Kongens Nytorv, Vandkunsten, Ulfeldts Plads og ved Skt. Nikolaj Kirke i "Kongen af Sverig". [17]

I det indre København er et relativt stort område med gågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil. Gågader findes kun i det indre København, omkring den meste kendte af gaderne; Strøget. Strøget blev etableret som gågade på forsøgsbasis i 1962 og permanent i 1964. De handlende var i starten stærkt i mod gågadetanken, da de mente at de ville miste omsætning. Dette viste sig ikke at være tilfældet og strøget er i dag et meget populært handelssted, som løbende er blevet udvidet og nu dækker et stort områder mellem Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Nørreport Station. I det indre København findes ligeledes også butiksarkader som Rådhusarkaden og Toves Galleri, hvor det ikke er tilladt hverken at cykle eller køre i bil. På Christiania er det ligeledes heller ikke tilladt at køre i bil.

• 1840 Hesteomnibus mellem København og Frederiksberg Runddel indføres. [18]

Parker

København har en række parker og åbne pladser. De to størst parker er Valbyparken og Fælledparken på hhv. 64,2 og 58 ha. Valbyparken blev skabt i 1939 efter området fra 1913 til 1937 havde fungeret som losseplads. Parken ligger nu plæne til bl.a. Grøn Koncert. Fælledparken på Østerbro blev skabt i 1906-1914, hvor byen efterhånden var ved at vokse ud til dette område. Fælledparken er blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er Frederiksberg Have (31,7 ha) i den vestlige del af byen. Her kan man bl.a. se en koloni af relativt tamme fiskehejrer og nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.

Søen i Ørstedsparken.

En anden meget populær park er Kongens Have i det centrale København. Denne park er anlagt i 1606 som en privat park for kongen, når han opholdt sig på Rosenborg Slot, som ligger i parkens nordlige ende. Ved anlæggelsen lå park og slot uden for Københavns volde. Parken har været åben for publikum siden starten af 1700-tallet. Centralt i byen langs de tidligere volde findes en række parker, hvoraf Tivoli er den mest kendte. Derudover kan parkerne Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, parken omkring Kastellet og parken omkring Stadsgraven henføre deres historie til de gamle volde. Voldanlæggets geografi kan genfindes i den specielle udformning af søerne i parkerne. Botanisk Have kan derudover fremvise et stort kompleks af drivhuse fra det 19. århundrede, herunder det 16 m høje palmehus, med tropisk klima.

Noget særligt for København er, at flere kirkegårde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker, dog kun for stille aktiviteter som solbadning, læsning og meditation. Assistens Kirkegård, hvor H.C. Andersen blandt andet ligger begravet, er et vigtigt grønt åndehul for Indre Nørrebro. Den mindre kendte Vestre Kirkegård, som med sine 54 hektar er den største kirkegård i Danmark, tilbyder tætte lunde, åbne plæner, snoede stier søer og andre havetræk. Det er en officiel politik i København, at alle indbyggere i 2015 skal kunne nå en park eller strand til fods på mindre end 15 minutter. I tråd med denne politik er der planlagt flere nye parker i bydele, der mangler grønne områder.

Peblinge Sø med Søpavillonen

København har udover parker også en række skove og mere uplejet natur. Skovene er Vestskoven (15 km²) og Brøndbyskoven (ca. 1 km²) i den vestlige del og Hareskoven (9 km²) i den nordvestlige del. Dyrehaven (11 km²) ligger i den nordlige del og indeholder både skov og slette. Dyrehaven omslutter bl.a. en golfbane og er hjemsted for Eremitageløbet samt Eremitageslottet. Uplejet natur kan fx findes på Amager Fælled (2 km²) hvor naturen efter sløjfningen af området som militært øvelsesterræn, har fået lov at passe sig selv, og nu er præget af krat og mindre træer. Amager Fælled indskrænkes dog betragteligt med den planlagte etablering af Ørestadens Amager Fælled kvarter i den vestlige del og med etablering af parkering for campingvogne i den sydlige del. Tippen (0,5 km²) i København SV har ligeledes i store træk fået lov at passe sig selv efter aflæsningen af diverse byggeaffald og restjord i årtierne efter anden verdenskrig og minder derfor om Amager Fælled.

For Copenhagen as a whole, see the main article Copenhagen.

Copenhagen is a green city well endowed with open spaces. It has an extensive and well-distributed system of Parks that act as venues for a wide array of events and urban life. As a supplement to the regular parks, there are a number of congenial public gardens and some cemeteries doubling as parks. It is official municipal policy in Copenhagen that all citizens by 2015 must be able to reach a park or beach on foot in less than 15 minutes.

Parks

King's Garden, the garden of Rosenborg Castle, is the oldest and most visited park in Copenhagen. Its landscaping was commenced by Christian IV in 1606. Every year it sees more than 2,5 million visitors and in the summer months it is packed with sunbathers, picknickers and ballplayers. It also serves as a sculpture garden with a permanent display of sculptures as well as temporary exhibits during summer. Just north of King's Garden a series of parks that make up a green strand running right through the centre of the city centre. These are constructed on the old ramparts of the city and include Østre Anlæg and Ørsted Parks as well as the Botanical Gardens particularly noted for their large complex of 19th century greenhouses donated by Carlsberg founder J. C. Jacobsen.

Fælledparken in the northern part of the city is with its 58 hectars the largest park in Copenhagen. It is popular for sports and hosts a long array of annual events like a free opera concert at the opening of the opera season, other open-air concerts, carnival, Labour Day celebrations and Copenhagen Historic Grand Prix which is a race for antique cars. Another popular park is the Frederiksberg Garden which is a 32 hectares romantic landscape park. It houses a large colony of very tame grey herons along with other waterfowls. The park also offers views of the elephants and the elephant house designed by world-famous British architect Norman Foster of the adjacent Copenhagen Zoo.

Some of Copenhagen's newer parks draws from its position by the water. Havneparken established in 1995 covers 2,8 hectares of dockland in the Islands Brygge neighbourhood and has a bandstand with an upside-down old wooden ship as a roof and the first of Copenhagen's harbour baths. Amager Beach Park was founded in 1934 but in 2005 a 2,4 km artificial island was added, separated from the original beach by a lagoon crossed by three beaches.

It is official municipal policy in Copenhagen that all citizens by 2015 must be able to reach a park or beach on foot in less than 15 minutes. In line with this policy, several new parks are under development in areas poor in green spaces. Langelinie

Public gardens

Besides the regular parks a number of gardens open to the general public serve as important green spaces in central Copenhagen. These include

• The Library Garden. The garden of the Royal Library on Slotsholmen located between the library and Christiansborg Palace.
• The Glyptoteque Garden. The small garden behind the Ny Carlsberg Glyptotek.
• Grønnegården, the inner courtyard of the Museum of Art & Design
• The Carlsberg Academy Garden, Carlsberg District, one of two historuc gardens at the former brewery site. Now open to the public during daytime.

Cemeteries

Characteristic of Copenhagen is that a number of cemeteries double as parks, though only for the more quiet activities such as sunbathing, reading and meditation. Assistens Cemetery, the burial place of Hans Christian Andersen among others, is an important green space for the district of Inner Nørrebro and a Copenhagen institution. The lesser known Vestre Kirkegård is with its 54 hectares the largest cemetery in Denmark and offers a maze of dense groves, open lawns, winding paths, hedges, overgrown tombs, monuments, tree-lined avenues, lakes and other garden features.

Greenways

Copenhagen Municipality is developing a system of interconnected green bicycle routes, greenways, with the aim to facilitate fast, safe and pleasant bicycle transport from one end of the city to the other. The network will cover more than 100 km and consist of 22 routes when finished.

Semi-natural areas

Some open spaces in the outskirts of Copenhagen have a more informal and semi-natural character, having originally been countryside areas protected against surrounding urbanisation. They include:

• Kalvebod Common is a 2000 hectares protected area right next to the new business district of Ørestad. Nature type slightly maintained parkland featuring a range of nature types, from young forests to tidal marshes; some areas are prevented from developing into forests by grazing livestock and game.

• Utterslev Mose is a 221 hectares area in the northwestern part of Copenhagen. Three lakes with extensice reed beds cover a total of 91 hectares and are surrounded by parkland.

• Deer Garden Forest Park is a 110 hectares nature area north of Copenhagen. The area is noted for its mixture of huge, ancient oak trees and large populations of red and fallow deer.

• Vestskoven is a 130 hectares forested area located west of Copenhagen mainly in Albertslund Municipality.

• Hareskoven is a 485 hectares forested area to the northwest of Copenhagen situated in Furesø and Gladsaxe Municipalities.

• Byfornyelse speciale: [19]

Wikipedia:Evaluering/København

1. Generelt er det centrale København rigtigt godt omtalt i artiklen. Jeg synes, at den øvrige del af København godt kunne få lidt mere plads. Og jeg synes, det passer fint ind i afsnittet "Forstæderne". Jeg har selv forsøgt, at skrive noget om f.eks. Herlev, Bagsværd, Lyngby og Gentofte, men jeg kender ikke København særligt godt.

Nævne noget om nendenstående, som alle ligger indenfor bygrænsen:

1. Vestskoven, Brøndbyskoven, Hareskoven og Eremitagesletten.
2. Golfbanerne: København Golf klub (v. Eremitagen), Vallensbæk Golfklub, Skovlunde and Herlev Golfklubber, Royal Golf Center (v. Ørestad).
3. Femøren og (Tiøren?) som spillesteder
4. Hospitaler: Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Amtssygehuset i Glostrup
5. Industrihistorie; Brede og mølleåen
6. Frilandsmuseet
7. Tilføjelse af Lyngby og Bagsværd Søer under "Parker, søer og strande"
8. Vandski i Vallensbæk Sø
9. Kampen om Ungdomshuset på både Jagtvej og Dortheavej, har præget København i stor grad gennem flere år.
   1. Skal der skrives mere?
10. Efter reformen har Københavns Erhvervsakademi 3.000 studerende (er for tætpå til selv at skrive).
11. Områderne med byggeforeningshuse.
12. Danmarks største frikirke er den katolske kirke, som ikke er nævnt i religionsafsnittet.

Ligger Amager Fælled og Royal Golf Center inden for bygrænsen?

Historie

Ved århundredeskiftet var den daværende Københavns Kommune stort set bebygget over det hele. I 1901 blev Brønshøj, Vigerslev, Valby og Kongens Enghave Sogne indlemmet i Københavns kommune og i 1902 blev Sundbyernes Kommune indlemmet i Københavns Kommune. Med udvidelsen tredobledes kommunens areal og udvikling indenfor kommunens grænser blev igen muligt.

København

Botanisk have

Jordforurening i Region H: [20]

6 konkrete initiativer: [21]

Ambulancetjenesten i Danmark

Hvad med resten af byen???

• Frederiksberg: [22]
• Gentofte: [23]
  • Miljøsamarbejde: I starten af år 2000 indgik kommunen et forpligtende miljøsamarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød (nu Rudersdal) Kommuner.
• Gladsaxe: [24]
• Lyngby-Taarbæk: [25]
• Hvidovre: [26]
  • Elsparefondens Kurveknækkeraftale
• Agenda 21

• Utterslev mose: [27]
• Søernes historie: [28]
• Cycling Embassy of Denmark

• Miljøregnskab: [29]

• Vi mangler en hovedstadsminister: [30]

Ved Nyboder blev, der bygget 1870-1872.

• Amager
• Valby (Grundejerforeningen Lyset i Valby),
• Østerbro (Svanemøllen)
• Østerbro (Lyngbyvej)
• Østerbro (Humleby)
• Østerbro (indenfor søerne)

Østerbro: [31]

Michelin 2010 bib Gourmand (+link til 2010 alm., stjerner): [32]

Indtil 1658 lå byen befolkningsmæssigt og økonomisk centralt i det danske rige, men efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge, kom byen til at ligge i yderkanten af landet. Omkring år 1800 var byen vokset til omkring 100.000 indbyggere og byens volde begyndte for alvor at blive en hæmsko. Efter sløjfningen af disse i 1857, udviklede byen sig hurtigt og i takt med industrialiseringen af Danmark mangedobledes byens indbyggertal.

LIX

haubergs.com