Ægte ingefær: Forskelle mellem versioner
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
Ikke latin, men videnskabeligt navn. |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
| art = Zingiber officinale |
| art = Zingiber officinale |
||
}} |
}} |
||
'''Ingefær''' ( |
'''Ingefær''' (''Zingiber officinale'') er en gammel [[kulturplante]], som har været dyrket i mange tusinde år i Indien og Kina. Den bliver brugt som [[krydderi]] i mange – måske de fleste – madlavningstraditioner i verden. |
||
== Madlavningsbrug == |
== Madlavningsbrug == |
Versionen fra 11. feb. 2018, 00:45
Ægte Ingefær | |
---|---|
Ældre illustration af en ingefærplante i blomst. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Planter (Plantae) |
Division | Dækfrøede planter (Magnoliophyta) |
Klasse | Énkimbladede (Liliopsida) |
Orden | Ingefær-ordenen (Zingiberales) |
Familie | Ingefær-familien (Zingiberaceae) |
Slægt | Zingiber (Ingefær) |
Art | Zingiber officinale |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Ingefær (Zingiber officinale) er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange tusinde år i Indien og Kina. Den bliver brugt som krydderi i mange – måske de fleste – madlavningstraditioner i verden.
Madlavningsbrug
Unge ingefærrødder er saftige og har en meget mild smag, hvilket gør, at de ofte bliver syltet i eddike eller sherry som lækkerbidsken eller bare brugt i tilberedningen af anden mad. Ældre ingefærrødder er betydeligt mere tørre og har seje fibre. Saften fra ældre ingefærrødder har en stærk smag og bruges ofte i kinesisk madlavning til at skjule andre stærke smagsstoffer, såsom i lammekød og fisk.
Ingefær bliver også lavet til slik, brugt som smagsstof i småkager og er det primære smagsstof i ginger ale (oversat ingefærøl), en sød læskedrik.
I vestlig madlavning bliver ingefær næsten kun brugt til søde sager, såsom ginger ale, småkager, slik og kager.
Tørret ingefærpulver har en meget skarp smag, der ikke minder meget om frisk ingefær. Af denne grund kan man ikke anvende en af de to former for ingefær som erstatning for den anden.
Ernæring
Ingefærknold der kan spises og anvendes til krydderi. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Næringsværdi pr. 100g | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Energi | 352 kJ (84 kcal) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fedt | 0,8 g | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kulhydrater | 17,8 g | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Protein | 1,8 g | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
DTU Fødevareinstituttet | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tørret, stødt ingefær (10% vand) indeholder højt indhold af flere essentielle næringsstoffer, særligt mangan. På grund af dens store vandindhold (80%), har rå ingefærrod generelt lavede ernæringsindhold udtrykt pr. 100 gram.
Økonomi og udbredelse
Ingefær bliver dyrket i det meste af den tropiske del af verden. De dyreste varianter, og også dem af højeste kvalitet, kommer almindeligvis fra Australien, Sydindien og Jamaica, selv om det meste ingefær bliver dyrket i Indien[1]. Plantens oprindelse er ukendt.
Medicinsk brug
Det er blevet påvist, at ingefær er effektivt mod kvalme forårsaget af blandt andet transportsyge. Ingefærrodden indeholder også mange antioxidanter, og pulveriseret tørret ingefær anvendes i medicinske piller. Drikken ginger ale har også altid været anbefalet mod kvalme i de lande, hvor den brygges.
Enkelte videnskabelige studier har vist, at et ingefærindtag kan forbedre tilstanden hos slidgigtlidende, heruden mindske lettere smerter og stivhed samt øge bevægelighed.[2] Gigtforeningen oplyser dog, at der er behov for flere og længerevarende undersøgelser af god kvalitet.
Litteratur
- T. M. E. Branney: Hardy Gingers, 2005, ISBN 0-88192-677-9
Eksterne Henvisninger
Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |