Dybsø: Forskelle mellem versioner
udvidet artikel |
udvidet artikel |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
'''Dybsø''' er en 1,34 km<sup>2</sup> ubeboet [[Sandbanke|barriereø]] beliggende yderst i [[Dybsø Fjord]]. Øen er en af øerne langs den Sydsjællandske dobbeltkyst, og er beliggende nord for halvøen [[Svinø]] ved kysten mellem [[Vordingborg]] og [[Næstved]]. Øen, der fra 1976 er ejet af staten, er en del af Dybsø Fjord [[vildtreservat]] og afspærrer [[fjord]]en fra [[Karrebæksminde|Karrebæksminde Bugt]]. |
'''Dybsø''' er en 1,34 km<sup>2</sup> ubeboet [[Sandbanke|barriereø]] beliggende yderst i [[Dybsø Fjord]]. Øen er en af øerne langs den Sydsjællandske dobbeltkyst, og er beliggende nord for halvøen [[Svinø]] ved kysten mellem [[Vordingborg]] og [[Næstved]]. Øen, der fra 1976 er ejet af staten, er en del af Dybsø Fjord [[vildtreservat]] og afspærrer [[fjord]]en fra [[Karrebæksminde|Karrebæksminde Bugt]]. |
||
Dybsø er en karakteristisk [[Fed (geografi)|fed-lokalitet]], den har et sammenhængende [[græs]]område, hvor der ikke sker omlægning. Disse græsarealer afgræsses af [[kreatur]]er og [[får]]. Øen er beliggende i [[Natura 2000]]-område Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde og er både [[fuglebeskyttelsesområde]] og [[EU-habitatområde]]. Øen er består af en moræneknold, mens havet har lagt materiale i forlængelse af knolden. |
Den lave ø er fra nord til syd ca. 3 km lang og ca. 1 km på sit bredeste Sted. Højest er den ved enderne mod Enø og Svinø Land, hvor den falder mod stranden med 6 meter høje lerklinter. Medens den midterste del har flere små ferskvandssøer har den nordlige del flade strandenge. Dybsø er en karakteristisk [[Fed (geografi)|fed-lokalitet]], den har et sammenhængende [[græs]]område, hvor der ikke sker omlægning. Disse græsarealer afgræsses af [[kreatur]]er og [[får]]. Øen er beliggende i [[Natura 2000]]-område Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde og er både [[fuglebeskyttelsesområde]] og [[EU-habitatområde]]. Øen er består af en moræneknold, mens havet har lagt materiale i forlængelse af knolden. |
||
Dybsø og [[Enø]] ligger som en barriere, eller dobbeltkyst, foran den ca. 17 km² store Dybsø Fjord. De lavvandede sandbanker giver området international betydning som spisekammer for store flokke af ande- og vadefugle. Reservatordningen indebærer, at der er begrænsninger på jagt, og at færdsel er forbudt på dele af Enø Overdrev og på den nordøstlige del af Dybsø fra april til midt i juli. |
Dybsø og [[Enø]] ligger som en barriere, eller dobbeltkyst, foran den ca. 17 km² store Dybsø Fjord. De lavvandede sandbanker giver området international betydning som spisekammer for store flokke af ande- og vadefugle. Reservatordningen indebærer, at der er begrænsninger på jagt, og at færdsel er forbudt på dele af Enø Overdrev og på den nordøstlige del af Dybsø fra april til midt i juli. |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
== Historie == |
== Historie == |
||
Dybsø har været beboet siden [[middelalder]]en |
Øen nævnes første gang i [[Kong Valdemars Jordebog]] som „Dyupsø", men efter at have været i Kronens Eje, kom den i begyndelsen af det 17. århundrede under Gavnø gods. Dybsø har været beboet siden [[middelalder]]en og ligger i [[Vejlø Sogn]]. På den nordlige del lå der omkring 1700 to gårde og den overvejende del af øen var opdyrket. Der er spor af tidligere dyrkede marker på den sydøstlige del af øen. Efter nedlæggelsen af gårdene lå øen hen som overdrev, afgræsset af kvæg, får og heste. |
||
Indtil til midten af 1960erne fik skolebørnene fra [[Svinø]], Kostræde og [[Køng]] en ekstra fridag, for at se når kvæget trukket af en robåd blev sejlet over Strømmen til Dybsø. |
|||
Øen tilhørte Gavnø gods indtil 1976 hvor arvingerne i forbindelse med boopgørelsen efter baron [[Axel Reedtz-Thott (politiker)|Axex Reedtz Thott]] valgte at sælge Dybsø til staten. |
|||
Helt op til midten af 1960erne fik sognets skolebørn en ekstra fridag, når kvæget skulle sættes på græs på Dybsø. Det krævede stærke mænd og både at få det skræmte kvæg gennem den stride strøm og sikkert over til Dybsø. |
|||
== Eksterne henvisninger og kilder == |
== Eksterne henvisninger og kilder == |
||
* [https://historiskatlas.dk/Dybsø_og_Dybsø_Havn_(12585) historiskatlas.dk] |
* [https://historiskatlas.dk/Dybsø_og_Dybsø_Havn_(12585) historiskatlas.dk] |
||
* [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/gavnoe-vejloe-dybsoe-fjord/ naturstyrelsen.dk] |
* [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/gavnoe-vejloe-dybsoe-fjord/ naturstyrelsen.dk] |
||
* [http://www.dedanskesland.dk/dybsoe-61.html www.dedanskesland.dk] |
|||
{{Øer i Danmark}} |
{{Øer i Danmark}} |
||
Versionen fra 26. mar. 2018, 10:54
Dybsø er en 1,34 km2 ubeboet barriereø beliggende yderst i Dybsø Fjord. Øen er en af øerne langs den Sydsjællandske dobbeltkyst, og er beliggende nord for halvøen Svinø ved kysten mellem Vordingborg og Næstved. Øen, der fra 1976 er ejet af staten, er en del af Dybsø Fjord vildtreservat og afspærrer fjorden fra Karrebæksminde Bugt.
Den lave ø er fra nord til syd ca. 3 km lang og ca. 1 km på sit bredeste Sted. Højest er den ved enderne mod Enø og Svinø Land, hvor den falder mod stranden med 6 meter høje lerklinter. Medens den midterste del har flere små ferskvandssøer har den nordlige del flade strandenge. Dybsø er en karakteristisk fed-lokalitet, den har et sammenhængende græsområde, hvor der ikke sker omlægning. Disse græsarealer afgræsses af kreaturer og får. Øen er beliggende i Natura 2000-område Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde og er både fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde. Øen er består af en moræneknold, mens havet har lagt materiale i forlængelse af knolden.
Dybsø og Enø ligger som en barriere, eller dobbeltkyst, foran den ca. 17 km² store Dybsø Fjord. De lavvandede sandbanker giver området international betydning som spisekammer for store flokke af ande- og vadefugle. Reservatordningen indebærer, at der er begrænsninger på jagt, og at færdsel er forbudt på dele af Enø Overdrev og på den nordøstlige del af Dybsø fra april til midt i juli.
1976 købte staten øen, og fredningssagen blev derfor sat i gang igen. I 1978 blev øen fredet, og fredningen fastlagde blandt andet, at Dybsø skal bevares som græsningsoverdrev og ikke må opdyrkes. Desuden blev det stadfæstet, at offentligheden skal have adgang til Dybsø efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser, men øen besejles ikke regelmæssigt.
Farvandet mellem Svinø og Dybsø kaldes Dybsø Havn eller Strømmen. På det smalleste sted er Strømmen kun 50 meter bred, men ca. 7 meter dyb. Når tidevandet passerer til eller fra Dybsø Fjord opstår en rivende strøm. På Sjællandssien ligger der joller og en flåde, som opsynsmanden på Dybsø bruger til transport af dyr. Der er kun et hus på øen: Dybsøhuset, som øens første opsynsmand, Peter Christensen , opførte i 1880'erne.
Historie
Øen nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog som „Dyupsø", men efter at have været i Kronens Eje, kom den i begyndelsen af det 17. århundrede under Gavnø gods. Dybsø har været beboet siden middelalderen og ligger i Vejlø Sogn. På den nordlige del lå der omkring 1700 to gårde og den overvejende del af øen var opdyrket. Der er spor af tidligere dyrkede marker på den sydøstlige del af øen. Efter nedlæggelsen af gårdene lå øen hen som overdrev, afgræsset af kvæg, får og heste.
Indtil til midten af 1960erne fik skolebørnene fra Svinø, Kostræde og Køng en ekstra fridag, for at se når kvæget trukket af en robåd blev sejlet over Strømmen til Dybsø.
Øen tilhørte Gavnø gods indtil 1976 hvor arvingerne i forbindelse med boopgørelsen efter baron Axex Reedtz Thott valgte at sælge Dybsø til staten.
Eksterne henvisninger og kilder
Koordinater: 55°8′2.56″N 11°43′10.17″Ø / 55.1340444°N 11.7194917°Ø