Sverige: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Thijs!bot (diskussion | bidrag)
78.231 edits
m robot Tilføjer: lb:Schweden
Linje 55: Linje 55:




YOU SUCK
== Historie ==
:''Uddybende artikel: [[Sveriges historie]]''

Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under [[stenalderen]], efterhånden som indlandsisen fra den sidste [[istid]] trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen.

En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket i [[bronzealder]]en.

Igennem det [[9. århundrede]] og [[10. århundrede]] var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt [[de baltiske lande]], [[Rusland]] og [[Sortehavet]].

<!-- her mangler et afsnit om tidlig middelalder -->
I [[1397]], blev de tre lande [[Norge]], [[Danmark]] og Sverige forenet under én konge. [[Kalmarunionen]] var ikke en politisk union, og igennem det [[15. århundrede]] forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i [[1523]], da [[Gustav Eriksson Vasa]], senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.

<!-- her mangler et afsnit om sen middelalder -->
I det [[17. århundrede]] blev Sverige én af de store magter i [[Europa (verdensdel)|Europa]], efter at landet med succes havde deltaget i [[Trediveårskrigen]]. I flere krige mod [[Danmark-Norge]] erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det [[18. århundrede]] da [[Rusland]] tog magten i [[den store nordiske krig]].

Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i [[1809]] tabte Sverige [[Finland]]. Den sidste krig mod [[Norge]] i [[1814]] førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det [[20. århundrede]], da det norske [[Stortinget|Storting]] i [[1905]] erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i [[Karlstad]] [[1905]]. Sverige forblev neutral under [[1. verdenskrig]] og [[2. verdenskrig]].

<!-- her mangler et afsnit om den tidlige industrialisering -->
Sverige var i [[1952]] medstifter af [[Nordisk Råd]] og blev i [[1995]] medlem af [[Den Europæiske Union]]

Den første [[Nobelpris]]ceremoni blev afholdt i [[Stockholm]] i [[1901]]. Fra [[1902]] er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet uddelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.


== Politik ==
== Politik ==

Versionen fra 8. nov. 2006, 21:32

Konungariket Sverige
Nationalvåben
Motto: Intet 1
Sveriges placering
Hovedstad
og største by		 Stockholm
59°21′N 18°4′Ø / 59.350°N 18.067°Ø / 59.350; 18.067
Officielle sprog Svensk 2
Regeringsform Konstitutionelt monarki
Uafhængighed
Areal
• Total
 449.964 km2  (nr. 54) 
• Vand (%)
 8,67
Befolkning
• Anslået 2006
 9.060.430 (nr. 85)
• Folketælling 2002
 8.940.788
• Tæthed
 20,0/km2  (nr. 155)
Valuta Svensk krona (SEK)
Tidszone UTC+1 (CET)
UTC+2 (CEST)
Internetdomæne .se
Telefonkode +46
ISO 3166-kode SE, SWE, 752
1 För Sverige - i tiden er Carl 16. Gustav af Sveriges kongelige valgsprog.
2 Ikke officielt vedtaget.

Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Sverige (på dansk tidligere også skrevet Sverrig) er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø.

Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv.

Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion.

Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå.

Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.


YOU SUCK

Politik

Uddybende artikel: Sveriges politik

Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme.

Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.

Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode.

Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsvarende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsvarende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).

Sveriges militær

Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).

Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)

Provinser

Uddybende artikel: Sveriges län
Kort over Sverige

Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svenskere føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).

Se også listen over Sveriges kommuner.

Byer

Uddybende artikel: Sveriges købstæder

Svenske byer med over 30.000 indbyggere pr. 2004:

Placering By Indbyggertal Län Landskap
1. Stockholm 774 411 Stockholms län Södermanland, Uppland
2. Göteborg 515.253 Västra Götalands län Västergötland, Bohuslän
3. Malmö 261.549 Skåne län Skåne
4. Uppsala 127.734 Uppsala län Uppland
5. Västerås 107.194 Västmanlands län Västmanland
6. Örebro 98.573 Örebro län Närke
7. Linköping 96.732 Östergötlands län Östergötland
8. Helsingborg 91.025 Skåne län Skåne
9. Jönköping 83.202 Jönköpings län Småland
10. Norrköping 82.903 Östergötlands län Östergötland
11. Lund 76.263 Skåne län Skåne
12. Umeå 74.005 Västerbottens län Västerbotten
13. Gävle 68.635 Gävleborgs län Gästrikland
14. Borås 63.223 Västra Götalands län Västergötland
15. Södertälje 59.977 Stockholms län Södermanland
16. Eskilstuna 59.016 Södermanlands län Södermanland
17. Täby 58.123 Stockholms län Uppland
18. Karlstad 57.779 Värmlands län Värmland
19. Halmstad 55.658 Hallands län Halland
20. Växjö 53.607 Kronobergs län Småland
21. Sundsvall 48.463 Västernorrlands län Medelpad
22. Luleå 45.551 Norrbottens län Norrbotten
23. Trollhättan 44.522 Västra Götalands län Västergötland
24. Östersund 42.940 Jämtlands län Jämtland
25. Borlänge 38.757 Dalarnas län Dalarna
26. Upplands Väsby 36.535 Stockholms län Uppland
27. Tumba 35.780 Stockholms län Södermanland
28. Falun 35.385 Dalarnas län Dalarna
29. Kalmar 34.745 Kalmar län Småland
30. Skövde 32.639 Västra Götalands län Västergötland
31. Karlskrona 32.309 Blekinge län Blekinge
32. Kristianstad 32.188 Skåne län Skåne
33. Lidingö 30.930 Stockholms län Uppland
34. Skellefteå 30.839 Västerbottens län Västerbotten
35. Uddevalla 30.283 Västra Götalands län Bohuslän

Geografi

Uddybende artikel: Sveriges geografi

Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.

Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.

Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.

Gotland og Öland er Sveriges største øer.

Økonomi

Uddybende artikel: Sveriges økonomi

Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.

Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%.

Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.

Demografi

Uddybende artikel: Sveriges demografi

Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet.

Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish.

Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.

Kultur

Uddybende artikel: Sveriges kultur

Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.

Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.

Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgren, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.

Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage

Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.

Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).

Midsommar

Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.

Svarer til Danmarks Sankthans, men fejres på en anden måde.

Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde').

Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.

Øvrige emner

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sverige&oldid=960225"