Vejrekstremer i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vejrekstremer i Danmark omhandler de mest bemærkelsesværdige vejrfænomener i Danmark. Dette inkluderer skybrud, særligt kraftige storme og orkaner, stormfloder og temperaturekstremer, som er blevet registreret af DMI siden slutningen af 1800-tallet. København er blevet ramt af to kraftige skybrud de seneste år. Storme bliver inddelt i kategorier efter vindstyrke, og der er registreret i alt 13 i den højeste kategori siden 1891, hvoraf den seneste var Stormen Bodil i december 2013. Den højeste og laveste temperatur, der er målt i Danmark, er hhv. 36,4° og -31,2 °C.

Nedbør[redigér | redigér wikikode]

Skybruddet den 2. juli 2011[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Skybruddet den 2. juli 2011

Den 2. juli 2011 oplevede især København et voldsomt skybrud. De store mængder vand gav mange trafikale gener og gav vandskader for en anslået værdi af flere milliarder kroner.

Skybruddet den 31. august 2014[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Skybruddet den 31. august 2014

Tidligt om morgenen d. 31. august 2014 faldt der over 100 millimeter regn i København og Nordsjælland. Private målinger viste op mod 160 millimeter, hvilket gør det til et af de kraftigste skybrud nogensinde i Danmark.[1] Flere stationer stod under vand, mange veje var lukket og store dele af den kollektive trafik blev indstillet.[2]

Storme[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Meteorologiske Institut har registreret storme i Danmark siden 1891, og i december 2013 var der i alt 173 storme og orkaner noteret. Stormene er blevet inddelt i kategorier efter deres styrke fra 1 til 4, hvor 4 er de kraftigste. Dette kræver at den gennemsnitlige vindhastighed i 10 minutter skal være målt til over 28,5 m/s. Der er kun registreret 13 storme i kategori-4 siden 1891.[3]

Siden efteråret 2013 har danske storme fået navne, så de er nemmere at genkende fra hinanden. De bliver navngivet efter tre principper:[4]

  • Kort, så det fungerer i mediernes overskrifter: 1, 2, maksimalt 3 stavelser
  • Nemt at udtale
  • Ligefremt at stave

Julestormen 1902[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Julestormen 1902

Stormen ramte 25.-26. december 1902. Mængde af data er stærkt begrænset, men den gennemsnitlige vindhastighed blev målt til 35 m/s henover en time ved en målestation inde i landet i Midtjylland. Stormen var ganske kraftig, men kortvarig og kom fra vest.[3]

Ulvsundstormen 1921[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ulvsundstormen 1921

Stormen bliver beskrivet som "orkanagtig" og ramte landet d. 23. -24. oktober 1921. Dampskibet S.S. Ulvsund forliste i Øresund og hele mandskabet druknede.[3] Dette førte til kritik af Meteorologisk Institut, da flere mente at ulykken kunne være blevet undgået med ordentlige analysemetoder og mere effektiv kommunikation.[5]

Oktober 1967[redigér | redigér wikikode]

Den 17.-18. oktober ramte en storm/orkan Danmark fra vest. Omkring 750.000 tusinde træer væltede, heraf mange løvtræer fordi måneden var usædvanligt våd, og jorden derfor var løs. Ved KegnæsAls blev der målt orkanstyrke som middelvind, og i VærløseSjælland blev der rapporteret om vindstød over 40 m/s og i Kastrup over 35 m/s.[3]

Orkanen Low Q 1968[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Orkanen Low Q 1968

Baggrunden var en koldfront udenfor Bermuda 13. januar 1968. Den bevægede sig nord for Azorerne den følgende dag. 24 timer senere, havde stormen nået Skotland. Stormen fortsatte mod Europa, før den stoppede 18. januar.[6] Otte mennesker blev dræbt af storm i Danmark.[7]

Januar 1976[redigér | redigér wikikode]

En storm omkring orkanstyrke ramte det sydvestlige Jylland d. 3. januar 1976, og man evakuerer områder omkring Ribe og Tønder af frygt for oversvømmelser. Flere fiskere omkommer under stormen.[3]

November 1981[redigér | redigér wikikode]

Den 24.-25. november rammer en meget kraftig orkan landet fra vest. Orkanen var skabt af et lavtryk]] der bevægede sig fra Skotland til den sydlige del af Norge og videre østpå mod Sverige. Der blev målt vindstød over 40 m/s og flere diger i Sønderjylland brister. Mindst én person drukner.[3]

Januar 1983[redigér | redigér wikikode]

En storm/orkan rammer det meste af landet d. 18. januar 1983. Stormen er bl.a. kendt for at få omkring 250 m2 af taget på Christiansborg til at blæse af, og dræber to mennesker. Yderligere en bliver alvorligt kvæstet.[3]

Januar 1984[redigér | redigér wikikode]

En kraftig storm, der kommer fra Skotland når Danmark d. 13. januar, hvor der måles middelvindhastigheder på 21-32 m/s. Enkelte steder kommer vindstødene op på 40 m/s.[3]

Januar 1990[redigér | redigér wikikode]

Fra Irland trækker en storm til Skagerrak d. 25.-26. januar og der registreres vindhastigheder op til 36 m/s mange steder.[3]

Februar 1990[redigér | redigér wikikode]

Endnu en kraftig storm rammer Danmark d. 26. februar, da et lavtryk passerer landet og forårsager kraftige vindstød og stormflod langs den jyske vestkyst. Lavtrykket stammer fra de Britiske Øer.[3]

Januar 1991[redigér | redigér wikikode]

Endnu en storm fra de Britiske Øer når Danmark fra vest, hvilket afstedkommer store oversvømmelser langs Vestkysten, og både Ribe Å og Kongeåen går over bredderne. En enkelt fisker dør under stormen.[3]

Decemberorkanen 1999[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Decemberorkanen

Danmark blev, sammen med Nordtyskland og det sydvestligste Sverige, ramt af orkanen der internationalt kendes som Anatol, men som i Danmark oftest blot omtales Decemberorkanen. Den var ansvarlig for de indtil da kraftigste vindstød nogensinde målt i Danmark – op til 51 meter i sekundet på Rømø. Rekorden blev først slået i 2013 af Oktoberstormen.

Orkanen kostede syv mennesker livet og forårsagede skader for op mod 17 millarder kroner. Orkanen betragtes som den kraftigste orkan, som har ramt Danmark.[8]

Januarstormen 2005[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Januarstormen 2005

Den 8. januar blev Danmark ramt af den kraftigste storm siden 1999. I alle landsdele blev der målt vindstød af orkanstyrke, mens det alene var langs Vestkysten og i Vendsyssel at middelvindhastigheden nåede over 32,6 m/s, som er grænsen for orkan. Kraftigste vindstød på 46 m/s blev målt ved Hanstholm. Vindstyrken nåede ikke op på samme niveau i december 1999, men til gengæld var det denne gang hele landet, som blev ramt.[9]

Værst gik det ud over flere byer ved Limfjorden, hvor især Løgstør blev hårdt ramt med en vandstand på 2,26 m over normalen. [10]

Stormen kostede fire mennesker livet. En bilist omkom i Odense under et væltet træ, to døde efter at være blevet ramt af tagsten i Assens og en person omkom af slaget fra et væltet træ i Roskilde.

Oktoberstormen 2013 (Stormen Allan)[redigér | redigér wikikode]

Væltet træ i Beder syd for Århus efter Stormen Allan.
Uddybende Uddybende artikel: Oktoberstormen 2013

Oktoberstormen 2013 var en kortvarig storm, der ramte dele af Nordeuropa den 28. oktober 2013. Under stormen blev der målt vindstød af orkanstyrke, i Sønderjylland på 53,5 meter i sekundet, hvilket er dansk rekord. Stormen fik navnet Allan.[11]

Stormen Bodil 2013 (Decemberstormen 2013)[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Orkanen Bodil

Den 5. december 2013 skabte et lavtryk nordvest for Danmark, et kraftigt stormvejr i Danmark. Stormen blev navngivet Bodil, efter en beslutning fra klimaministeriet[12] En enkelt person omkommer,[3] og Vikingeskibsmuseet i Roskilde er ved at blive oversvømmet som følge af stormflod.[13]

Stormen Dagmar[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stormen Dagmar

Den 9. januar 2015 kom en storm fra vest indover Jylland og videre igennem landet. De højeste vindstød blev mål til 35 m/s i Skrydstrup ved Vojens i Sønderjylland.[14] Dagmar var den ene af to såkaldte tvillingestorme, hvor den anden, kaldet Egon, kom dagen efter.[15][16]

Stormen Egon[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stormen Egon

Den. 10. januar, dagen efter Stormen Dagmar havde ramt landet, kom endnu en storm, hvilket gjorde de to storme til de relativt sjældne tvillingestorme. Stormen blev navngivet Egon i Danmark, men kaldtes Nina i Norge, hvor stormen en færge fra Hirtshals mod Bergen måtte vende om og sejle til Stavanger for at komme i havn.[17] De højeste vindstød blev målt til 37,5 m/s ved Hanstholm omkring kl 20.[18] Adskillige færgeruter var indstillet[19] og Storebæltsbroen var lukket i 14 timer.[20] I Lemvig blev mere end 100 beboere evakueret som følge af en vandstand der var næsten 2 meter over normalen.[21][22]

Stormen Freja[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stormen Freja

Stormen Gorm[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stormen Gorm

Stormen Helga[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stormen Helga

Stormen Urd[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stormen Urd

Stormen Ingolf[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stormen Ingolf

Historiske stormfloder[redigér | redigér wikikode]

Stormflod Beskrivelse
Den store manddrukning 1362 Ifølge overleveringerne omkom der mere end 10.000- 15.000 mennesker i Nederlandene, Tyskland og Danmark, hvilket dog et urealistisk højt tal.[kilde mangler] Den nordfrisiske by Rungholt forsvandt i havet.
Allehelgensflod 1436 Den nordfrisiske by EjdumSild forsvandt i havet.
Den anden store manddrukning 1634 Stormfloden hærgede hele vestkysten. Mellem 8.000 og 15.000 mennesker omkom. Den gamle ø Strand gik under.
Østersø-stormfloden 1872 Store dele af Lolland og Falster blev oversvømmet. 80 mennesker omkom, og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Også det Sydfynske øhav, Jyllands østkyst og de jyske fjorde var hårdt ramt af oversvømmelserne.
Stormfloden i Nordsøen 1953 Stormfloden hærgede hele vestkysten. Et digebrud i Nederlandene var årsag til en katastrofe med omkring 2.000 dødsofre til følge. Også Storbritannien, Belgien og Frankrig oplevede ødelæggende oversvømmelser.
Stormfloden i Nordtyskland 1962 Stormfloden hærgede især den tyske kyst og Hamborg.

Temperaturer[redigér | redigér wikikode]

Nedenstående oversigt angiver de absolut højeste og laveste temperaturer i Danmark for hver måned i året siden 1874.[23] Med rød og blå baggrund er markeret de absolut varmeste og koldeste temperaturer der nogensinde er målt i landet.

Temperatur DK Laveste temperaturer Højeste temperaturer
Måned °C År Lokalitet °C År Lokalitet
Januar -31,2  1982 Hørsted/Thy 12,4  2005 Sønderborg
Februar -29,0  1942 Brande 15,8  1990 København
Marts -27,0  1888 Søndersted v/Holbæk 22,2  1990 Karup
April -19,0  1922 Store Vildmose 28,6  1993 Holbæk
Maj -8,0  1900 Gludsted Plantage 32,8  1892 Herning
Juni -3,5  1936 Klosterhede Plantage 35,5  1947 Hillerød
Juli -0,9  1903 Gludsted Plantage 35,3  1941 Erslev, Studsgård
August -2,0  1885 Varde 36,4  1975 Holstebro
September -5,6  1886 Aalborg 32,3  1906 Randers
Oktober -11,9  1880 Thorstedlund 26,9  2011 Store Jyndevad
November -21,3  1973 Egvad v/Tarm 18,5  1968 Faksinge v/Præstø
December -25,6  1981 Døvling 14,5  1953 Nordby (Fanø)

Det er værd at bemærke, at Danmark har oplevet frost i samtlige tolv kalendermåneder. Og ligeledes, at samtlige kalendermåneder har haft tocifrede plusgrader.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Et af de kraftigste regnvejr nogensinde. TV 2. Hentet 13/9-2014
  2. ^ OVERBLIK: Københavns veje, metro og S-tog hårdt ramt af skybrud. DR. Hentet 13/9-2014
  3. ^ a b c d e f g h i j k l Bodil og det beskidte dusin. DMI. Hentet 3/12-2014
  4. ^ Bodil, Egon, Gorm og I... Derfor har danske storme navne. DMI. Hentet 15/1-2016
  5. ^ Vejret. DTU. s. 5-8. Hentet 3/12-2014
  6. ^ The Glasgow 'Hurricane'.
  7. ^ "Second Gale Nears U.K.". The Sun. 16. januar 1968. Hentet 20. marts 2012. 
  8. ^ Her er de 5 værste orkaner. Berlingske. Hentet 4/12-2014
  9. ^ Orkan over Danmark - den voldsomste siden 1999. TV 2. Hentet 4/12-2014
  10. ^ Vejret 2005 i Danmark. DR. Hentet 4/12-2014
  11. ^ DMI: Stormen hedder Bodil. DMI. Klimaminister beslutter at navngive danske orkaner og storme fremadrettet. Hentet 4. december 2013.
  12. ^ Stormen hedder Bodil. DMI. Hentet 3/12-14
  13. ^ Stormflod koster Vikingeskibsmuseet 11,5 millioner kroner. DR. Hentet 3/12-2014
  14. ^ Se kortet: Så hårdt har stormen Dagmar ramt Danmark. TV 2. Hentet 11/1-2015
  15. ^ Sjældenhed: To storme inden for to døgn. DR. Hentet 11/1-2015
  16. ^ Sjælden tvillingestorm kommer til Danmark i aften. Politiken. Hentet 11/1-2015
  17. ^ Dansk færge er i sikker havn i Norge efter stormfuld nat. DR. Hentet 11/1-2015
  18. ^ Nordjyske. Dagens stormrekord: 37,5 meter pr. sekund
  19. ^ Sådan påvirker stormen trafikken. Politiken. Hentet 11/1-2015
  20. ^ Storebæltsbroen genåbner efter 14 timers lukning. DR. Hentet 11/1-2015
  21. ^ Beboere evakueres: Vand i Lemvigs gader. DR. Hentet 11/1-2015
  22. ^ Stormen Egon gav forholdsvis få skader rundt i Danmark. DR. Hentet 11/1-2015
  23. ^ DMI's oversigter over meteorologiske ekstremer i Danmark. Hentet 23. januar 2013