Wismar

Wismar
Markedspladsen i Wismar Markedspladsen i Wismar
Våben	Beliggenhed
Coat of arms of Wismar
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Mecklenburg-Vorpommern
Kreis	Landkreis Nordwestmecklenburg
Borgmester	Thomas Beyer (SPD)
Statistiske data
Areal	41,36 km²
Højde	15 m
Indbyggere	45.182  (31/12/2006)
- Tæthed	1.092 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	HWI
Postnr.	23952, 23966, 23968, 23970
Tlf.-forvalg	03841
Hjemmeside	http://www.wismar.de
Wismars bydele
Wismars bydele

Wismar er en tysk havneby, som ligger ved Østersøen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i det nordlige Tyskland. Siden 2011 har byen været administrationsby for Landkreis Nordwestmecklenburg. Antallet af indbyggere blev i 2006 opgjort til 45.182. Byen ligger i det tidligere DDR og har engang været under svensk styre.

Fra og med den 27 juni 2002 har Wismars middelalderlige bykerne sammen med Stralsund været anerkendt som en UNESCO-verdensarv. Byen er stadig meget præget af briternes bombardement under 2. verdenskrig. Flere store bygværker er ved at blive restaureret.

Historie

Se også: Tidslinje for Wismars historie

Før byens grundlæggelse

Da kong Gudfred erobrede byen Reric og deporterede dens indbyggere til Hedeby, fjernede han samtidig en bydannelse, der var opstået ved en naturlig havn i bunden af en bugt ved Østersøen.

Fra det 10. århundrede trængte den slaviske stamme abodritterne ind i området og slog sig ned dér. De anerkendte i 1129 Knud Lavard som deres konge, men da han blev myrdet to år senere, mistede den danske kongeslægt magten over abodritterne. De var hedenske og blev først kristnet efter 1160, da Henrik Løve igangsatte en række korstog imod dem.

Den første gang, navnet Wismar nævnes, var i 1147, da Svend Grathe gik i land ved "Wizmar Havn". Fra år 1211 eksisterer der et dokument, som giver tilladelse til, at indbyggerne i Schwerin må bruge havnen i Wismar. Man ved dog ikke, om den lå på det sted, hvor byen ligger i dag.

Byens grundlæggelse

Man formoder, at byen blev grundlagt i år 1226, men den første kilde, som nævner byen, stammer fra 1229. Byens befolkning bestod af en blandet skare (efter navnene at dømmer kom de fra Holsten, Westfalen, Nedersaksen og det nuværende Brandenburg), som slog sig ned omkring kirkerne St. Marien og St. Nikolai samt – efter 1250 – også den nye kirke, St. Georgen. Efter 1276 byggede man Wismars ringmur, der endnu i dag er grænse for den gamle bydel.

Nyere historie

Fra 1648 til 1803 var Wismar og egnen omkring byen under svensk styre (gouvernementet Wismar). Det blev pantsat til hertugen af Mecklenburg-Schwerin i 1803, og da pantet skulle indløses i 1903, opgav den svenske stat at betale pengene tilbage. Derefter overgik området til det Tyske kejserrige.

I året 1280 dannede Wismar sammen med Rostock, Lübeck og Hamborg det vendiske byforbund, der var en forløber for Hanseforbundet, som Wismar blev en vigtig del af. Fra 1632 til 1803 hørte Wismar ind under Sverige, og efter den Westfalske fred i 1648 havde Sverige international anerkendelse af sin ret til byen og dens opland. På grund af krigene med Danmark anlagde Sverige den stærkeste befæstning på den tyske østersøkyst, men efter Den Store Nordiske Krig måtte man sløjfe alle anlæggene. I 1803 pantsatte den svenske stat byen for 99 år til hertugen af Mecklenburg-Schwerin som sikkerhed for et lån på 1.250.000 rigsdaler ”Hamburger Banco” (en fiktiv vekselenhed, der brugtes hos de hamburgske banker). Da man ikke betalte lånet tilbage ved udløbet, tilfaldt Wismar hertugdømmet Mecklenburg.

1848 byggedes en jernbane til Schwerin, i 1883 til Rostock og i 1887 til Karow.

Efter 1940

Under den 2. verdenskrig var Wismars havneområde udsat for hårde flybombardementer, som især skulle standse produktionen på flyfabrikken Dornier. Den 14. april 1945 ødelagde britiske bombefly en del af den middelalderlige bymidte. Wismar blev erobret uden kamp af canadiske tropper den 3. maj, men den 1 juli 1945 blev byen underlagt sovjetisk besættelse. I DDR-tiden var Wismar statens vigtigste eksporthavn og sæde for grænsetroppernes skole. Efter DDRs fald og genforeningen med Forbundsrepublikken har byen været genstand for omfattende reparations- og genopbygningsarbejder. Betydelige dele af det tidligere erhvervsliv er nedlagt, men skibsværftet har fortsat arbejde, og trævarefabrikationen er betydelig og vigtig for byen.

Kultur og seværdigheder

De vigtigste seværdigheder ligger i den ældste del af byen. Her findes markedstorvet, som er det største i Nordtyskland. Her står rådhuset i klassicistisk stil, som blev bygget mellem 1817 og 1819. Ved pladsen findes også Wismars ældste verdslige bygning, Alter Schwede, og museet Schabbelhaus, samt bygningen Wismarer Wasserkunst, der oprindeligt var en cisterne med pumpeværk og fordelingsledninger til byens mange bryggerier.

De to bygninger, der tilsammen danner Fürstenhof, er opført i tegl og rigt dekoreret med indbyggede friser i terracotta fra kunstneren Statius von Dürens værksted i Lübeck. I denne bygning findes Wismars byret og stadsarkiv. Tidligere var bygningen residens for det svenske tribunal, dvs. forvaltningsdomstol for hele det svenske område i Forpommern. Den historiske, gamle havn er også seværdig på grund af resterne af havnebefæstningen, en rekonstrueret kogge fundet ved øen Poel og det sidste endnu fungerende bryggeri fra 1452.

Byen ligger på Den europæiske rute for teglstensgotik.

Kendte personer fra Wismar

• Friedrich Christoph Dahlmann, tysk historiker og statsmand
• Gottlob Frege, tysk matematiker og filosof
• Carsten Jancker, tysk fodboldspiller
• Marita Koch, tysk løber
• Fritz Reuter, forfatter i plattysk mundart
• Johan Carl Wilcke, professor

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wismar
• "Svenskerfesten" – en årlig begivenhed (tysk)
• Byens officielle hjemmeside (tysk)

Galleri

• 
  "Alter Schwede"
• 
  Bryghuset "Lohberg"
• 
  Middelalderporten "Wassertor"
• 
  Løve apoteket i hollandsk renæssance
• 
  "Fürstenhof"
• 
  Rådhuset i klassicistisk stil
• 
  Gadebillede i den gamle bydel
• 
  Et pakhus, som endnu ikke er restaureret

Se også

• Tidslinje for Wismars historie
• Union of the Baltic Cities