Johannes Conradsen

Johannes Conradsen (24. september 1783 i Vester Åby – 17. september 1856 i København) var en dansk medaljør.

Conradsen blev født i Vester Åby, hvor faderen var smed. Han var først bestemt til at skulle beskæftige sig ved handel, men lærte at gravere og opnåede i sit 21. år på anbefaling af kobberstikker Johan Frederik Clemens at komme til København og i lære hos medaljøren Peter Leonhard Gianelli. Samtidig besøgte han Kunstakademiets skoler, hvor han dog kun vandt den mindre sølvmedalje 1810. Samme år blev han medaljør ved Københavns Mønt og forblev i denne stilling til 1840. Hans stempler til kroningsmedaljen vandt ikke bifald. I øvrigt kan nævnes Medaille i Anledning af Kongens Helbredelse (1822), Medaille i Anledning af Prins Frederik Carl Christians Formæling (1828), Medaillen for ædel Daad og Medaillen for druknedes Redning. Han var en dygtig, omend ikke fremragende, kunstner i sit fag.

I 1808 blev han gift med Dorthea Laurine Møller fra Odense og er ved hende fader til Harald Conradsen. Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.