Portal:Historie/Udvalgt artikel/2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Artikelarkiv for 2020[rediger kildetekst]

Januar[rediger kildetekst]

København ca. 1888. Forstadsbebyggelserne Vesterbro, Nørrebro og Østerbro er begyndt at brede sig uden for de gamle fæstningsværker.

En forstad betegnede i Danmark indtil Kommunalreformen 1970 en bydel, der udgjorde en del af en købstads samlede byområde men lå uden for købstadens administrative grænser. En større købstad med dens forstæder udgjorde således i geografisk og statistisk henseende et samlet byområde.

Selv om forstæder i Danmark også kendes tidligere - Christianshavn udgjorde en af Københavns ældste forstæder, men fik stadsrettigheder. Andre forstæder (ved søerne uden for demarkationslinjen) kunne og skulle nedrives ved krig - var det først ved industrialiseringen fra midten af 1800-tallet, at forstæder begyndte at vokse frem for alvor. I begyndelsen forsøgte man sig med indlemmelser, men da proceduren herfor var vanskelig og fremgangsmåden snart viste sig mislykket, begyndte man i statistisk henseende at registrere forstæder for derved at få byernes samlede indbyggertal. De fleste forstæder i større danske byer har oprindeligt været små selvstændige byer, der med tiden er vokset sammen med en større by. Derfor er en forstad gerne kendetegnet ved at have sit eget centrum, forretningsliv med videre.

En forstad adskiller sig fra en satellitby og en soveby ved, at disse sidstnævnte ikke er sammenvoksede med købstaden.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Februar[rediger kildetekst]

Albert Kesselring med ridderkors, fotograferet i 1940.

Albert Kesselring (30. november 188516. juli 1960) var tysk feltmarskal under 2. verdenskrig. I en karriere, som strakte sig over begge verdenskrige, var Kesselring en af Tysklands dygtigste militære ledere og blev en af blot 27 soldater, som blev tildelt jernkorsets ridderkors med egeløv, sværd og diamanter. Han fik tilnavnet "Smilende Albert" af de Allierede og "Onkel Albert" af sine tropper. Han var en af de mest populære generaler under 2. verdenskrig blandt tropperne.

Kesselring kom i den tyske hær som officerskadet i 1904 og gjorde tjeneste i artilleriet. Han afsluttede sin uddannelse som ballonobservatør i 1912. Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste på både Vestfronten og Østfronten og gjorde tjeneste ved generalstaben, selv om han ikke havde gået på krigsakademiet.

Kesselring blev i hæren efter krigen, men blev i 1933 leder af administrationsdepartementet i Luftfartsministeriet, hvor han var involveret i genskabelsen af flyindustrien og grundlæggelsen af Luftwaffe, som han var stabschef for fra 1936 til 1938.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Marts[rediger kildetekst]

Finlands rigsvåben.

Finlands middelalderlige historie omfatter et tidsrum på henved 500 år fra 1000-tallet til 1500-tallet, hvor det finske samfund gennemgik store ændringer. Blandt disse forandringer kan nævnes indførelsen af svensk overhøjhed, dannelsen af en kirkelig organisation, indflytning af en svensksproget befolkning i kystegnene samt opdyrkning af og bosættelse i tidligere ødemarker.

Ved middelalderens begyndelse blev Finland mål for korstog både fra øst og fra vest, men tre svenske korstog blev hurtigt dominerende og af afgørende betydning for landets videre udvikling. Det første af disse skal have fundet sted i anden halvdel af 1150'erne og have rettet sig mod landets sydvestligste kyststrækninger, det andet skete i 1249. Det var ledet af Birger Jarl og rettede sig imod Tavastland helt frem til Karelen. Ingen af disse første korstog medførte dog, at svenskerne fik fast greb om landet. Et tredje forsøg fandt sted i 1290'erne og resulterede i kampe, som varede frem til 1323, da der blev indgået en fredsaftale mellem Novgorod og Sverige kendt som Nöteborgstraktaten, som resulterede i at Novgorod de facto anerkendte svensk overhøjhed over hele Finland, dog med en uafklaret og derfor senere omstridt grænse mod nord.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


April[rediger kildetekst]

United Airlines Flight 175 rammer det sydlige tårn.

United Airlines' flynummer 175 var det andet fly, som blev kapret under terrorangrebet den 11. september 2001. Om morgenen den 11. september 2001 skulle flyet fra Boston mod Los Angeles International Airport og blev under flyvningen kapret af fem islamistiske al-Qaeda-terrorister, som styrtede det ind i det sydlige World Trade Center-tårn i New York.

Cirka 30 minutter efter take-off overtog flykaprerne kontrollen over cockpittet ved at overmande besætningen. Terroristen Marwan al-Shehhi havde i en periode før kapringen taget flere flyvetimer og blev udvalgt til at overtage kontrollen over flystyringen. Der blev foretaget flere forgæves forsøg på at kontakte flyets besætning efter meldingerne om flyets kapring. Flere passagerer og besætningsmedlemmer foretog telefonopkald fra flyet, hvorved de videregav oplysninger om flykaprerne og de skader, som var blevet påført passagererne og besætningen. Flight 175 fløj direkte ind i det sydlige World Trade centertårn og dræbte dermed alle de 65 ombordværende, herunder flykaprerne selv. I samme øjeblik som Flight 175 fløj ind i det sydlige tårn, blev det transmitteret på tv rundt i verden.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Maj[rediger kildetekst]

Udsigt ned gennem Rønde Hovedgade.

Ved en vejby forstås en bymæssig bebyggelse uden (der ikke fik) jernbanestation. Sådanne bydannelser opstod fra omkring midten af 1800-tallet, og de udviklede sig ved siden af stationsbyerne men ofte i skyggen af disse: hvor vejby og stationsby lå nær hinanden, var det ofte stationsbyen, der fik den største fremgang både med hensyn til befolkningsvækst, oplandstjenester og industri. Vejbyer er opstået i tilknytning til veje, vejforgreninger eller vejkryds og adskiller sig derved fra landbrugsbyer, der er gamle landsbyer med senere tilskud af andre (bymæssige) næringsveje.

En del tidlige vejbyer fik med tiden også jernbaneforbindelse og ophøjedes derved til stationsbyer. Andre tidlige vejbyer gik i stå i deres udvikling, hvis der i omegnen oprettedes en jernbaneforbindelse med station.

Som eksempler på vejbyer kan nævnes Fuglebjerg og OstedSjælland, HaarbyFyn, Tranebjerg og NordbySamsø, samt Assens cementby, Hals, Hjallerup, Holsted, Ranum, Rønde, Terndrup og Ørsted i Jylland.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juni[rediger kildetekst]

Sillas beliggenhed.

Silla (57 f.Kr. - 935 e.Kr.) (Hangul: 신라; Hanja: 新 羅; RR: Silla koreansk udtale: [ɕʰilːa]) var et af de tre kongeriger i Korea, og en af verdens længste vedvarende dynastier. Selv om det blev grundlagt af kong Park Hyeokgeose, blev dynastiet regeret af Gyeongju Kim (김, 金) klan i det fleste af sin 992-årige historie. Det begyndte som et høvdingedømme i Samhan-forbundet, på et tidspunkt allieret med Kina, men Silla erobrede til sidst de to andre riger, Baekje i 660 og Goguryeo i 668. Derefter omfattede det Forenede Silla eller Sene Silla, som det ofte kaldes, det meste af den koreanske halvø, mens den nordlige del genopstod som Balhae, en efterfølger-stat til Goguryeo. Efter næsten 1000 års styre blev Silla opsplittet i de senere tre kongedømmer, Silla, Hubaekje, og Taebong, mens magten overgik til dets efterfølgerdynasti Goryeo i 935.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juli[rediger kildetekst]

Caledonia i dansk tjeneste.

Caledonia var en hjuldamper, bygget i Storbritannien i 1815. Skibet blev i 1819 købt af en dansk ejer og blev Danmarks første dampskib. Hun sejlede primært på ruten mellem København og Kiel. Ophugget omkring 1843.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


August[rediger kildetekst]

USS Enterprise angribes under slaget.

Slaget øst for Salomonøerne var et søslag, som blev udkæmpet den 24.25. august 1942. Det var det tredje hangarskibsslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig, og det var det andet store slag, som blev udkæmpet mellem United States Navy og den kejserlige japanske flåde under slaget om Guadalcanal. Som i slaget i Koralhavet og Slaget ved Midway kom skibene i de to flåder aldrig indenfor synsvidde af hinanden. I stedet blev alle angreb udført af fly fra hangarskibene eller fly fra flyvepladser i land.

Efter adskillige ødelæggende luftangreb trak begge sider sig tilbage fra kampområdet uden at nogen af siderne havde opnået en klar sejr. På den anden side opnåede de vestallierede en klar taktisk og strategisk fordel, da de japanske tab var større og omfattede snesevis af fly og deres erfarne besætninger. Japanske forstærkninger til Guadalcanal blev forsinket og endte med at blive landsat med krigsskibe i stedet for transportskibe, hvilket gav de allierede mere tid til at forberede sig på den japanske modoffensiv og forhindre japanerne i at landsætte tungt artilleri, ammunition og andre forsyninger.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


September[rediger kildetekst]

IC4 testtog i 2006.

IC4-sagen er en politisk sag om DSB's anskaffelse af 83 nye IC4- og 23 IC2-togsæt, der som følge af leveringsvanskeligheder og lav driftsstabilitet ikke er indsat fuldt ud i den almindelige drift. I 2007 var kun fire togsæt indsat i overvåget prøvedrift. I 2009 indgik togproducenten, AnsaldoBreda, og DSB juridisk og økonomisk forlig, der indebar, at AnsaldoBreda leverede togene i en ufærdig stand, og at DSB mod en økonomisk kompensation selv færdiggjorde togene. Dermed blev DSB de facto både kunde og togproducent.

På baggrund af betydelige tekniske problemer med togene konkluderede Atkins i 2011, at grundelementerne ved IC4 var sunde, og at de tekniske problemer kunne løses, men at det krævede investeringer på yderligere 400-800 mio. kr. at gøre togene tilstrækkeligt driftsstabile. Efterfølgende fik hele serien af IC4-tog kørselsforbud som følge af mulige bremseproblemer. I 2012 kom nogle af togene efterhånden i drift igen, efter at Danmarks Tekniske Universitets undersøgelser viste, at IC4 bremsede inden for normerne. Samtidig kritiserede Rigsrevisionen DSB og Transportministeriet for deres håndtering af IC4.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Oktober[rediger kildetekst]

Unionsgeneralen William T. Sherman og hans stab i skyttegravene udenfor Atlanta.

Atlanta-kampagnen er den samlede betegnelse for en række slag, som blev udkæmpet i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. Slagene foregik nordvest for og omkring Atlanta i delstaten Georgia under sommeren 1864, og afsluttedes med Atlantas fald, som igen var et vigtigt skridt på vejen til borgerkrigens afslutning det følgende år.

Atlanta-kampagnen fulgte efter Unionens sejr i slaget ved Chattanooga i november 1863. Chattanooga var kendt som "indgangsporten til Syden", da der her er et "hul" i bjergkæden Appalacherne, som ellers fungerer som en stor barriere mellem kystområderne og det indre USA langs hele østkysten. Denne "port" blev åbnet med erobringen af Chattanooga.

Efter at Ulysses S. Grant var blevet forfremmet til øverstkommanderende for alle Unionens hære, overlod han det til sin foretrukne underordnede, generalmajor William T. Sherman, at føre de vestlige hære. Det var Grants overordnede strategi at lægge pres på Sydstaterne ved at angribe mange steder på samme tid. Mens han selv, George G. Meade, Benjamin F. Butler, Franz Sigel, George Crook og William W. Averell, rykkede frem mod Robert E. Lee i Virginia, og Nathaniel P. Banks forsøgte at erobre Mobile i Alabama, fik Sherman til opgave at besejre general Joseph E. Johnstons hær og erobre Atlanta.


    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


November[rediger kildetekst]

De amerikanske destroyere Blue og Patterson evakuerer besætningen fra den brændende Canberra.

Slaget ved Savoøen eller slaget ved Savo Island var et søslag, som blev udkæmpet i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Det blev udkæmpet mellem flådestyrker fra den kejserlige japanske flåde og de Vestallierede. Slaget fandt sted den 8.9. august 1942 og var det første store søslag under slaget om Guadalcanal. Det var det første af mange søslag, som blev udkæmpet i det, som på grund af de mange sunkne krigsskibe kom til at hedde Ironbottom Sound, nær øen Guadalcanal. Slaget var det første af fem store søslag og sø- og luftslag, som fik betydning for landslaget på selve Guadalcanal, da japanerne forsøgte at imødegå den amerikanske offensiv i Stillehavet. Disse intense søslag fandt sted med korte mellemrum, som voksede til længere og længere mellemrum i takt med at begge sider havde behov for at omgruppere og reparere, og fortsatte indtil slaget ved Tassafaronga den 30. november 1942. Herefter måtte japanerne i betragtning af de stadig større tab, forsøge at overføre forsyninger til tropperne på Guadalcanal med undervandsbåde og pramme indtil det sidste store søslag – slaget ved Rennell Island fandt sted den 29.30. januar 1943 mens de forsøgte at trække sig tilbage og evakuere deres resterende landstyrker.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


December[rediger kildetekst]

Anti-syrisk demonstration i Beirut.

Cederrevolutionen (arabisk: ثورة الأرز, tr. thawrat al-arz) var en række demonstrationer og protestaktioner i Libanon, primært i Beirut-området, efter mordet på tidligere premierminister Rafik Hariri 14. februar 2005. Demonstranternes krav var, at Syrien skulle trække sine styrker tilbage fra landet, at en international kommission skulle nedsættes for at undersøge mordet på Hariri, at offentlige sikkerhedsembedsmænd skulle træde tilbage samt at frie parlamentsvalg skulle afholdes. Det gennemgående tema var, at Syrien skulle standse al indblanden i libanesisk politik. Ved demonstrationernes begyndelse havde Syrien ca. 14.000 soldater og sikkerhedsagenter stationeret i Libanon, men som konsekvens af de folkelige protester valgte den syriske regering 26. april 2005 at trække alle styrker ud af landet. Den pro-syriske regering måtte desuden gå af, hvilket var det primære mål med demonstrationerne.

Den libanesiske opposition tog det hvide og røde tørklæde samt det blå pro-Hariri bånd til sig som symboler. Populære slagord fra bevægelsen var Hurriyya, Siyada, Istiqlal (frihed, suverænitet, uafhængighed) og Haqiqa, Hurriyya, Wahda wataniyya (sandhed, frihed, national enhed).

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion