Slaget om Guadalcanal
.PNG){kind=small}
.svg){kind=small}
Slaget om Guadalcanal var et af de mest betydningsfulde i 2. verdenskrig i Stillehavsregionen og bliver betragtet som et afgørende vendepunkt i stillehavskrigen.
Angrebet på den japansk besatte ø Guadalcanal blev foretaget af allierede flådeenheder og 16.000 soldater fra den forstærkede 1. marinedivision fra USA d. 7. august 1942.
Dette var den første offensiv, der blev foretaget af amerikanske tropper i Stillehavsregionen under 2. verdenskrig. På samme tidspunkt blev der iværksat angreb på Floridaøerne, Tulagi og Gavutu-Tanambogo.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund
Guadalcanal ligger i midten af øgruppen Salomonøerne, nordøst for Australien. Øens beliggenhed var et perfekt udgangspunkt for japanerne i forbindelse med angreb på den allierede skibstrafik mellem USA og Australien. Japanerne havde deres hovedbase i Rabaul i den nordlige ende af Salomonøerne. Problemet for japanerne var, at øgruppens længde var så stor, at patruljering med fly over hele området ikke kunne lade sig gøre, hvorfor de så sig nødsaget til at besætte Guadalcanal for her at oprette nødvendige faciliteter for landbaserede bombefly. Denne disposition ville medføre, at den allierede skibstrafik måtte tilbagelægge en væsentlig omvej sydover for at opretholde forsyningslinierne.
De allierede var opmærksomme på de japanske planer og besluttede, at man selv kunne benytte Gaudalcanal til nævnte formål, hvorfor USA, Australien og New Zealand i fællesskab samlede en invasionsflåde til erobring af Guadalcanal.
[redigér] Den allierede invasion
Den 7. august foretog den 1. marinedivision fra USA en amfibielandgang øst for Tenarufloden og fik oprettet et brohoved uden væsentlig modstand fra japansk side. I landgangsområdet var der kun stationeret japansk konstruktions- og støttemandskab, som var ubevæbnet. En flyveplads tæt på invasionsområdet blev erobret og omdøbt til Henderson Field efter major Lofton Henderson, som blev dræbt i Slaget om Midway.
Som svar på den allierede invasion sendte japanerne forstærkninger fra Rabaul for at nedkæmpe de allierede og tilbageerobre flyvepladsen. Den japanske forstærkning (japanske 17. armé) blev ledet af generalløjtnant Hyakutake Haruyoshi.
[redigér] Kampene på land
Kampene på land blev meget hårde og blodige. De kulminerede i slaget om Henderson Field. Kampane var de længstvarende for et enkelt landområde i hele stillehavskrigen og sluttede først d. 9. februar 1943.
[redigér] Kampene til søs
Kampene på Guadalcanal var en katalysator for flådeaktiviteter på begge sider og resulterede i syv søslag.
- Slaget ved Savoøen d. 9. august 1942
- Slaget øst for Salomonøerne d. 24. august 1942
- Slaget ved Kap Esperance d. 11. oktober og 12. oktober 1942
- Slaget ved Santa Cruzøen d. 26. oktober og 27. oktober 1942
- Slaget ved Guadalcanal – to separate søslag, som blev afviklet nætterne til d. 11. november og 12. november 1942 samt d. 14. november og 15. november 1942
- Slaget ved Tassafaronga d. 30. november 1942
På grund af det store antal fartøjer, der blev sænket ved Guadalcanal, blev farvandet mellem Guadalcanal og Floridaøerne mod nord kendt som Ironbottom Sound.
Ovennævnte søslag havde ingen vindere, men japanerne var ikke i stand til at erstatte deres tab af fartøjer, hvilket de Allierede var i stand til.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
