Portal:Historie/Udvalgt artikel/2021
Artikelarkiv for 2021[rediger kildetekst]
Januar[rediger kildetekst]
Den finske borgerkrig (finsk: Suomen sisällissota, kansalaissota; svensk: Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa. Borgerkrigen drejede sig om kontrol og ledelse af Storhertugdømmet Finland da det opnåede sin uafhængighed af Rusland efter oktoberrevolutionen i Petrograd. Krigen blev udkæmpet fra 27. januar til 15. maj 1918 mellem styrker fra Finlands Socialdemokratiske Parti under ledelse af Finske Folks Delegation, kaldet "De røde" (finsk: punaiset, svensk: röda) og styrker fra de ikke-socialistiske konservativt-anførte Finske senat, kaldet "De hvide" (finsk: valkoiset, svensk: vita). De røde var hovedsagelig finsktalende arbejdere og fik støtte fra den den Føderative russiske Sovjetrepublik. De havde deres base i industribyerne mod syd. De hvide bestod overvejende af landmænd og svensktalende fra middel- og overklassen, og de fik militær støtte fra det Tyske kejserrige. De hvide vandt krigen, hvor omkring 37.000 mennesker døde ud af en befolkning på 3 millioner.
... læs mere
Februar[rediger kildetekst]
Slaget om Moskva (russisk: Битва под Москвой, Bitva pod Moskvoy, tysk: Schlacht um Moskau) er navnet på de to perioder med strategisk vigtige kampe over en 600 km lang sektor af Østfronten under 2. verdenskrig. Det foregik mellem oktober 1941 og januar 1942. Under slaget forsøgte Aksemagterne at erobre Sovjetunionens hovedstad Moskva, som Hitler anså for det primære militære og politiske mål for aksestyrkerne under operation Barbarossa – invasionen af Sovjetunionen. I den sidste del af slaget gik den Røde Hær til modangreb og trængte tyskerne flere hundrede kilometer tilbage.
Den tyske strategiske offensiv med kodenavnet Operation Typhoon var planlagt til at gennemføre to knibtangsmanøvrer. En nord for Moskva mod Kalinin Fronten skulle gennemføres af 3. og 4. Panzergruppe, som samtidig betød en afbrydelse af jernbaneforbindelsen mellem Moskva og Leningrad, og en anden syd for Moskva mod den sovjetiske Vestlige Front syd for Tula gennemførtes af 2. Panzer Armée, mens 4. Armée rykkede frem direkte mod Moskva vestfra. En særskilt operation med kodenavnet Operation Wotan var medtaget i slutfasen af den tyske offensiv.
... læs mere
Marts[rediger kildetekst]
Foto: Holger Ellgaard
Palmemordet er den almindelige betegnelse for mordet på Sveriges statsminister Olof Palme, hvor han blev hårdt såret af et enkelt skud på åben gade i Stockholms bymidte fredag 28. februar 1986 klokken 23:21 (CET) i krydset Sveavägen-Tunnelgatan. Efterforskningen udviklede sig til en af verdens største mordefterforskninger; flere mistænkte var anholdt og Christer Pettersson blev dømt, men siden frikendt.
Selve efterforskningen blev genstand for flere undersøgelser, iblandt disse en kommisionsrapport fra 1999 på over 1000 sider. Der har været udsat udsat en dusør på oprindelig 500.00 sv. kr., som siden er øget til 50 millioner kroner.
I juni 2020, 34 år efter mordet, blev Stig Engström, der også i pressen blev kendt som "Skandiamanden", udpeget som den formodede gerningsmand bag mordet.
... læs mere
April[rediger kildetekst]
George Brinton McClellan (3. december 1826 – 29. oktober 1885) var en amerikansk generalmajor i den amerikanske borgerkrig. Han organiserede den berømte Army of the Potomac og fungerede i en kort periode (november 1861 til marts 1862) som øverstkommanderende for unionshæren. I begyndelsen af krigen spillede McClellan en vigtig rolle i at opstille og uddanne en veltrænet og organiseret hær for Unionen. McClellan var omhyggelig i sin planlægning, og det var måske det, som hæmmede ham i mødet med aggressive modstandere under hurtigt omskiftelige omstændigheder på slagmarken. Han overvurderede konsekvent fjendens styrke og var utilbøjelig til at bruge princippet om masse og efterlod ofte stor dele af sin hær ubeskæftiget på kritiske tidspunkter.
McClellans Peninsula kampagne i 1862 endte i fiasko med tilbagetrækninger efter angreb fra general Robert E. Lees mindre hær og en uopfyldt plan om at erobre den konfødererede hovedstad Richmond. Hans indsats i det blodige slag ved Antietam stoppede Lees invasion af Maryland, men lod Lee slippe ud af en taktisk prekær situation og undgå at blive nedkæmpet. Som følge heraf blev McClellans evner som hærfører draget i tvivl af præsident Abraham Lincoln, som senere fjernede ham fra hans poster, først som øverstkommanderende og dernæst som chef for Potomac. En af Lincolns berømte replikker var: "Hvis general McClellan ikke ønsker at bruge hæren, vil jeg gerne låne den i en periode". Trods dette var han den mest populære af hærens chefer blandt soldaterne, som følte, at han havde deres moral og velbefindende som altoverskyggende prioritet.
... læs mere
Maj[rediger kildetekst]
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig. Fra 1942 til 1946 blev projektet ledet af generalmajor Leslie Groves fra den amerikanske hærs ingeniørkorps (US Army Corps of Engineers). Hærens del af projektet fik betegnelsen Manhattan District. Betegnelsen "Manhattan" afløste med tiden det officielle kodenavn "Development of Substitute Materials" for hele projektet. Undervejs opslugte Manhattanprojektet dens tidligere britiske modpart, som kaldtes Tube Alloys. Blandt de fysikere, som bidrog til atombombens skabelse, var Albert Einstein og Niels Bohr.
Manhattanprojektet begyndte i det små i 1939, men voksede så det en overgang beskæftigede over 130.000 og kostede næsten 2 mia. dollars (som svarer til omkring 150 mia. kr. i 2012). Over 90 % af pengene gik til bygning af fabrikker og produktion af spaltbart materiale, mens under 10 % gik til udvikling og produktion af selve våbnene. Forskning og udvikling foregik mere end 30 steder, hvoraf nogle var hemmelige, i USA, Storbritannien og Canada. Der blev bygget to slags atombomber under 2. verdenskrig.
... læs mere
Juni[rediger kildetekst]
Tyske Demokratiske Republik (ty: Deutsche Demokratische Republik (DDR)) var en stat i Centraleuropa.
7. oktober 1949, fire år efter 2. verdenskrigs afslutning, blev DDR grundlagt på den sovjetiske besættelseszones område, der også indbefattede den sovjetiske sektor i Berlin. Det var sket på foranledning af Sovjetunionen, og forud var gået omdannelsen af de vestallieredes såkaldte "trizone" til Vesttyskland. Efter murens fald 1989/1990 besluttede det nyligt demokratisk valgte Volkskammer, at landet skulle indtræde i Forbundsrepublikken. Med Tysklands genforening 3. oktober 1990 ophørte DDR med at eksistere.
... læs mere
Juli[rediger kildetekst]
Maleri af R. W. Ekman.
Storfyrstendømmet Finland (finsk: Suomen suuriruhtinaskunta, svensk: Storfurstendömet Finland, russisk: Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland. Det eksisterede i perioden 1809-1917 som en del af det Russiske Kejserrige og havde den russiske zar som storfyrste.
I løbet af de 108 år fra 1809 til 1917 gennemgik Finland tre faser:
- Fra 1809 til 1863 blev personalunionen konsolideret, og de finske myndigheder fik lov til at beholde den gustavianske forfatning. Under denne fasen lykkedes det finnerne gradvis at overbevise russerne om deres loyalitet.
- I perioden fra 1863 til 1906 fik Finland voksende uafhængighed, hvor især lantdagen blev genoprettet. Finsk blev også et officielt sprog på linje med svensk, og handelen med omverden voksede stærkt som følge af økonomisk liberalisering og valutareform. Finland gennemgik en industriel udvikling fra 1860'erne drevet frem af skovindustrien. Økonomisk var landet stærkt knyttet til Rusland, og den økonomiske politik indebar, at der kun skete en begrænset liberalisering af markedet.
... læs mere
August[rediger kildetekst]
.jpg){kind=spacer}
Søslaget om Guadalcanal fandt sted 12. – 15. november 1942 og var det afgørende slag i en række søslag mellem vestallierede og japanske styrker under det halvt år lange slag om Guadalcanal i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Slaget bestod af kombinerede luft- og søslag over fire dage fortrisvis ved Guadalcanal, og alle kampene havde forbindelse til et japansk forsøg på at forstærke landstyrkerne på øen. Slaget var det ene af kun to slag i krigen, hvor en amerikansk admiral blev dræbt i kamp.
Allierede styrker – fortrinsvis fra USA – var gået i land på Guadalcanal den 7. august og havde erobret en ufærdig flyveplads, som senere blev kaldt Henderson Field og som var under bygning af det japanske militær. Flere senere forsøg fra japansk side på at generobre flyvepladsen ved at landsætte forstærkninger, som var overført med krigsskibe til øen, slog fejl. Adskillige japanske flådeeskadrer havde til opgave at bombardere Henderson Field med det formål at ødelægge de allieredes fly, som udgjorde en trussel mod japanske konvojer. Da amerikanerne fik besked om det japanske forsøg på at landsætte forstærkninger, gik de til angreb med fly og skibe for at forsvare Henderson Field og forhindre japanske landstyrker i at nå frem til Guadalcanal.
... læs mere
September[rediger kildetekst]
Sovjetunionen (russisk: Сою́з Сове́тских Социалисти́ческих Респу́блик, CCCP, tr. Sojúz Sovétskikh Sotsialistítjeskikh Respúblik, SSSR; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991. Sovjetunionen var en sammenslutning af 15 formelt autonome republikker med Rusland som den største og klart dominerende delrepublik. Den russiske sovjetrepubliks dominans var blandt årsagerne til, at Sovjetunionen ofte blev omtalt som "Rusland" eller "Sovjet-Rusland" i Vesten, selv om denne betegnelse ikke var nøjagtig.
Sovjetunionen voksede frem i efterdønningerne af første verdenskrig, da det gamle russiske kejserrige gik under som følge af Den russiske revolution. Efter den kaotiske russiske borgerkrig fik Vladimir Lenins bolsjevikker tilkæmpet sig magten over størstedelen af det gamle russiske rige. Efter Lenins død gik magten til Josef Stalin, som med en kombination af planøkonomi, tvangskollektiviseringer og enorme udrensninger gennemførte en storstilet industrialisering og omvæltning af landbrugsproduktionen. Under Stalins ledelse førte Sovjetunionen i 1930'ernes sidste år en aggressiv og ekspansionistisk udenrigspolitik. Efter indgåelsen af en overraskende ikke-angrebspagt med det nationalsocialistiske Tyskland angreb Sovjetunionen Polen, Finland og de baltiske lande i årene 1939–1940
... læs mere
Oktober[rediger kildetekst]
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000. Olav Tryggvason mistede livet i slaget. Hvor slaget fandt sted er uvist. Ifølge islandsk tradition er Svold et stednavn ved Rügen, men den ældste kilde, Adam af Bremen, henlægger slaget til Øresund. Konfliktens baggrund var sandsynligvis forsøget på at etablere et forenet norsk kongerige, den danske kongemagts politiske interesse i landet og spredningen af kristendommen.
De islandske Kongesagaer indeholder de mest detaljerede beskrivelser af slaget, og ifølge dem var Olav Tryggvason på vej hjem fra Venden, da hans flåde blev overfaldet af en allieret dansk-svensk-norsk flåde. Olav Tryggvason havde kun 11 skibe med sig, heriblandt hans eget Ormen hin lange, som var bemandet med op mod 130 mand, deriblandt den berømte bueskytte Einar Tambeskælver. Det var bruddet på hans bue, der varslede Olav Tryggvasons nederlag. Modstanderne rådede over mere end 70 skibe. Da slaget begyndte, afviste Olav – "i nedladende toner" – at danskere og svenskere skulle kunne udgøre nogen trussel mod hans mænd. Kun Erik Jarls mænd var farlige, da de, som han mente, var norske som os selv. Ifølge sagaerne var årsagen til slaget Olav Tryggvasons uheldige frieri til Sigrid Storråde og hans problematiske ægteskab med Thyre, Svend Tveskægs søster.
Sagaernes beskrivelser af slaget, især Snorre Sturlasons i Heimskringla, har været inspiration til talrige litterære gendigtninger af historien; fx i det store færøske kvad Ormurin Langi (fra omkring 1823) af den færøske digter Jens Christian Djurhuus.
... læs mere
November[rediger kildetekst]
Slaget ved Edson's Ridge som også kendes under navnene Battle of Edson's Ridge, Battle of the Bloody Ridge, Battle of Raiders Ridge og Battle of the Ridge var et landslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig mellem Kejserriget Japan og de Allierede. Slaget blev udkæmpet 12. – 14. september 1942 på øen Guadalcanal i Salomonøerne og var den anden af tre store japanske landoffensiver under Slaget om Guadalcanal.
Under slaget slog amerikanske marineinfanterister under overordnet kommando af generalmajor Alexander Vandegrift et angreb fra den 35. japanske infanteribrigade under kommando af generalmajor Kiyotake Kawaguchi. Marineinfanterister forsvarede Lunga-perimeteren som dækkede flyvepladsen Henderson Field på Guadalcanal, efter at den var blevet erobret fra japanerne under de Allieredes landgang på Guadalcanal den 7. august 1942. Kawaguchi's styrker blev sendt til Guadalcanal som reaktion på de Allieredes landgang med den opgave at generobre flyvepladsen og fordrive de allierede styrker fra øen.
... læs mere
December[rediger kildetekst]
Togfonden DK er navnet på en politisk aftale foreslået den 1. marts 2013 af den daværende regering og vedtaget af et folketingsflertal bestående af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten den 17. september 2013. Med fonden reserveres 28,5 mia. kr. til en række prioriterede jernbaneinfrastruktur-projekter. Partierne har aftalt at finansiere aftalen ved at harmonisere beskatningen på at udvinde nordsøolie og dermed øge beskatningen af nogle af olieselskaberne. Togfonden DK skal finansiere en blanding af ny og opgraderet jernbaneinfrastruktur, der muliggør timemodellen og elektrificering af resten af hovedbanenettet, så rejsetiden med tog kan reduceres på tværs af landet.
Den politiske forligskreds vedtog den 14. januar 2014, at hovedparten af midlerne skal bruges på højhastighedsjernbaner på Vestfyn, over Vejle Fjord og mellem Hovedgård og Hasselager syd for Aarhus til hastigheder på op til 250 km/t. Endvidere skal en række eksisterende tilstødende banestrækninger opgraderes til 200 km/t og elektrificeres. Dermed kan der indføres "superlyntog", der kan reducere rejsetiden til en time mellem Odense og hhv. København, Aarhus og Esbjerg – og mellem Aarhus og Aalborg. Øvrige lyntog og korresponderende tog vil herudover reducere rejsetiden til en række prioriterede byer.
... læs mere