1492 - Christoffer Columbus når med skibene Santa Maria, Niña og Pinta til Bahamaøerne, som han kalder San Salvador. Columbus tror selv, at han har fundet vestvejen til Indien, og kalder derfor øerne for Vestindien. Senere på denne rejse når han også Cuba og Haiti. I USA kalder man dagen “Landing Day“ eller “Columbus Day“, og Columbus krediteres for opdagelsen af Amerika - selvom vikingerne tidligere havde fundet vej frem til Amerika.
1609 - Three Blind Mice publiceres i London. Det menes, at være den første verdslige sang, der bliver trykt.
1617 - Christian 4. udsteder en forordning imod "Troldfolck och deris Medvidere". Heri skelnes blandt andet mellem kloge folk og egentlige hekse.
1849 - Den engelske opfinder Charles Rowley patenterer sikkerhedsnålen - uvidende om, at der allerede tidligere samme år er udtaget et amerikansk patent på samme.
1915 - Den engelske sygeplejerske Edith Cavell henrettes af tyskerne for at have hjulpet 200 allierede fanger til at flygte til Holland. Den 15. maj 1919 holdes en mindegudstjeneste for Edith Cavell i Westminster Abbey i overværelse af George 5. Hun begraves ved Norwich Cathedral, tæt på det sted, hvor hun voksede op som datter af den lokale sognepræst.
1923 - Talefilm demonstreres for første gang i København.
1960 - Sovjetunionens premierminister Nikita Khrusjtjov lader sit temperament løbe af med sig, da han holder en tale i FN - han tager sin ene sko af, og banker den i bordet i hidsighed under sin tale.
1960 - Den japanske oppositionsleder Inejiro Asanuma bliver stukket ned ved et politisk møde og dør kort tid efter. Gerningsmanden, en 17-årig højreorienteret student begår senere selvmord i arresten.
1964 - For første gang sendes mere end ét menneske ud i rummet med samme rumfartøj, da Sovjetunionen opsender 3 kosmonauter på een gang med Voskhod 1
1983 - Japans tidligere ministerpræsident Tanaka idømmes 4 års fængsel for modtagelse af bestikkelse fra flyfabrikken Lockheed.
1984 - Kernen af den britiske regering er ved at blive dræbt under et bombeattentat i Brighton, hvor det konservative parti holder kongres. Fire bliver dræbt og 30 kvæstet ved attentatet, som IRA tager ansvaret for. Det er nærmest et mirakel, at premierminister Margaret Thatcher slipper uskadt. Hun er i sit arbejdsværelse, da eksplosionen sker, og badeværelset i hendes suite bliver bortsprængt.
1986 - Store dele af El Salvador rammes af et jordskælv på 5,4 på Richterskalaen og omkring 1.200 omkommer. 10.000 bliver kvæstet og op mod 150.000 bliver hjemløse.
1986 - Revyen The Golden Horseshoe Revue opføres for sidste gang i Disneyland i Anaheim, Californien, USA. Det er den revy i verden, der har været opført flest gange. Den havde premiere 16. juli1955 og blev set af i alt cirka 16 millioner mennesker.
1992 - Et jordskælv på 5,9 på Richterskalaen i Cairo-området i Egypten koster omkring 500 mennesker livet. Det var det kraftigste jordskælv i Egyptens historie. Egypten ligger ikke i en jordskælvszone.
1993 - Allan Mogensen vinder i USA VM i orienteringsløb. Det er første gang nogensinde, at Danmark vinder en VM-titel i orienteringsløb.
1994 - I Nordirland erklærer den protestantiske "Combined Loyalist Military Command" (en organisation for protestantiske ekstremistgrupper) en våbenhvile fra midnat.
2000 - Det amerikanske flådefartøj USS Cole udsættes for et terroristangreb i Aden, Yemen, hvorunder 17 besætningsmedlemmer omkommer og mindst 39 kvæstes.
2002 - Terroristangreb på Bali mod to diskoteker i strandbyen Kuta. 300 omkommer (deriblandt 3 danskere) og mere end 300 kvæstes.