Terrorangrebet i Beslan: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 43°11′03″N 44°32′27″Ø / 43.18417°N 44.54091°Ø / 43.18417; 44.54091
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 332: Linje 332:
* [http://www.liveleak.com/view?i=34d_1176448807 Videooptagelser fra terrorangrebet i Beslan]. Sidst tilgået [[4. oktober]] [[2007]].
* [http://www.liveleak.com/view?i=34d_1176448807 Videooptagelser fra terrorangrebet i Beslan]. Sidst tilgået [[4. oktober]] [[2007]].
* [http://www.golosbeslana.ru/pamyat.htm Billeder af børn, lærer og forældre der blev dræbt under terrorangrebet]. Sidst tilgået [[4. oktober]] [[2007]].
* [http://www.golosbeslana.ru/pamyat.htm Billeder af børn, lærer og forældre der blev dræbt under terrorangrebet]. Sidst tilgået [[4. oktober]] [[2007]].
* {{de sprog}} [http://www.spiegel.de/fotostrecke/0,5538,905,00.html Geiseldrama: Bilder aus der Schule von Beslan], [[Der Speigel]]


=== Undersøgelse og retssag ===
=== Undersøgelse og retssag ===

Versionen fra 28. okt. 2007, 11:47

Terrorangrebet I Beslan
Fotokollage af ofrene for angrebet på skolen
Tid og sted
Sted Beslan, Nordossetien, Rusland
Koordinater 43°11′03″N 44°32′27″Ø / 43.18417°N 44.54091°Ø / 43.18417; 44.54091
Dato 1 september 2004
Start ~9:30c
Slut 3. september 2004 ~17:00
Tidszone UTC+3
Overblik
Mål Skole nummer et (SNE)
Angrebstype Gidselstagning
Døde 344+
Sårede 700+
Terrorister Sjamil Basajevs Riyadus Salihiin gruppe
Motiv Nationalisme, Islamisme
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Den russiske republik Nordossetien

Terrorangrebet i Beslan forløb fra den 1. september 2004 til 3. september 2004 hvor en gruppe tjetjenske separatister og fundamentalistisk islamiske[1] terrorister angreb en skole og tog mere end 1.200 skolebørn og voksne gidsler i Beslan; en lille by i den russiske republik Nordossetien i det nordlige Kaukasus. På gidseldramaets tredje dag udbrød der kampe mellem terroristerne og russiske og ossetiske sikkerhedsstyrker der efter flere timers intens kamp fik nedkæmpet angriberne. 334 civile blev dræbt[2], inklusiv 186 børn[3] og hundredvis andre såret. Terroristlederen Sjamil Basajev erklærede sig senere som bagmand for angrebet - og lovede flere i fremtiden[4].

Tidsforløb

Skabelon:Uddybende3

Dag 1

Baggrund

Angrebet på skolen startede den 1. september, en dag der traditionelt set er første skoledag i Rusland og refererret til som "Vidensdag" eller "Første september"[5]. På denne dag bliver skolebørnene fulgt i skole af deres forældre og andre familiemedlemmer for at deltage i festligheder i dagens anledning. Det er en tradition at de nye skolebørn giver blomsterbuketter til de skoleelever der starter på deres sidste år og blive fulgt op i deres klasse af ældre elever[6].

Skolen hed "Skole nummer 1" (SNE) og var en ud af syv skoler i Beslan. Der var på en normal dag omkring 900 skoleelever i alderen 6 til 18, foruden 59 lærer og en del andet administrativ personale. Pga. af festiviteterne omkring den første skoledag, var der på denne dag ekstra mange mennesker i skolen. Gymnastiksalen, hvor størstedelen af de omkring 1.200 gidsler skulle tilbringe de næste 56 timer, var en nybygning. Den var 10 meter bred og 25 meter lang.

Gidseltagningen

Klokken 9:30 lokal tid, blev skolen stormet af en gruppe på ca. 32 sværtbevæbnede mænd iført militærcamouflagetøj og skimasker – og i nogle tilfælde bombebælter. Angriberne ankom i en stjålen politi GAZ varevogn og en GAZ-66 militærlastbil. Først troede flere af eleverne at det var en russisk militærøvelse[7]. Angriberne fik dem dog hurtigt på andre tanker med trusler og skud, og gennede dem sammen i gymnastiksalen. Under de kaotiske omstændigheder lykkedes det omkring 50 elever at flygt og alarmere myndighederne i den nærtliggende politistation[8].

Efter en skudveksling med det lokale politi og en bevæbnet civil ("Ruslan Gapojev" – som blev dræbt i skyderierne), i hvilke en af angriberne blev skudt[9] indtog angriberne skolebygningerne og tog mellem 1.200 og 1.300 gidsler. Gidslerne blev gennet sammen i gymnastiksalen og frataget fotografiapparater, videokameraer og mobiltelefoner; en af de kvindelige terrorister (shahidka) truede gidslerne med at hvis hun fandt et gidsel med en telefon ville hun skyde ham og tre andre gidsler ved siden af[10]. De beordrede alle at knæle på gulvet, kun at tale i russisk (og ikke det lokale ossetisk – så gidseltagerne kunne forstå det) og kun sige noget hvis tiltalt[11]. Da en far ved navn "Ruslan Betrozov" stillede sig op for at berolige gidslerne og gentog instrukserne i ossetisk, gik en af terroristerne hen til ham og dræbte ham med et enkelt skud til hovedet. En anden far, "Vadim Bollojev", som nægtede at knæle blev også skudt og blødte til døde. Gidslerne informerede gidslerne om at ethvert forsøg på modstand ville blive mødt med massehenrettelser, inklusiv af kvinder af børn. En af terroristerne havde advaret om, at enhver der prøvede at gøre modstand ville blive efterladt i live, mens hans eller hendes børn ville blive skudt[11].

Efter at have samlet alle gidslerne i gymnastiksalen, udvalgte gidseltagerne omkring 15-22 af de stærkeste mandlige gidsler, og beordrede dem ind i et andet rum (kaldet "henrettelsesrummet"). Her blev de stillet op langs væggen og skudt med automatrifler[12][13] under skrig med "Allah Akbah!" ("Gud er stor!"). Det lykkedes to af gidslerne at snyde terroristerne ved at lade som om de var døde, resten døde. Andre af gidslerne blev beordret til at vaske blodet af gulvet og smide ligene ud af vinduet. Under dette undslap en af de to, Aslan Kudzayev, ved at springe ud af vinduet (et faldt på seks meter). Myndighederne tilbageholdte ham kortvarigt under mistanke for at være en af terroristerne.

Belejringen

Skitse af skolen, med de russiske positioner rundt om

Udenfor skolen blev en uorganiseret sikkerhedslinje oprettet rundt om skolen, bestående af det lokale militsija (politi) og russiske hærenheder; OSNAZ specialenheder, inklusiv FSBs eliteenheder Alfa og Vympel, og styrker fra MVDs specialenheder under OMON. Den russiske regering havde i starten fået en forkert opfattelse af omfanget af gidseltagningen, og fejlrapporterede antallet af gidsler til kun at være 354; dette provokerede gidseltagerne til yderligere mishandling af gidslerne[14][15].

Terroristerne minerede gymnastiksalen og de andre skolebygninger med bomber, mest iøjnefaldende var de bomber der blev hængt op over gidslerne samlet i gymnastiksalen. De truede med at sprænge skolen i luften med alle gidsler hvis politiet prøvede at befri gidslerne, de truede videre med at dræbe 50 gidsler for hver af dem der blev dræbt af politiet, og at dræbe 20 gidsler for hver af dem der blev såret.

De kvindelige terrorister, kaldet shahidka, bar alle bombebælter. Adskillige gidsler blev dræbt og andre hårdt såret[16] da et af de kvindelige terrorister pludselig sprængte i luften; enten ved et uheld - ellers efter at have været sprunget i luften ved fjernkontrol af en anden af gidselstagerne (lederen, kaldet Polkovnik - russisk for oberst). Meningen skulle være at dræbe dem der viste åben uenighed med børnegidslerne[17]. Ingen af de kvindelige shahidka-terrorister styrede selv hvornår deres bombebælter skulle springes i luften og de havde tilsyneladende før angrebet på skolen fået at vide at målet var russiske militærenheder og mente de var blevet snydt da de opdagede målet var børn.

Den russiske regering sagde indledningsvist at den ikke ville bruge magt til at frigive gidslerne, og på gidselstagningen første og anden dag blev der ført forhandlinger med gidselstagerne for at få gidslerne frigivet. Gidseltagerne havde krævet at forhandle gennem Leonid Roshal, en børnelæge der også havde deltaget i forhandlingerne i den tidligere gidselsaktion i terrorangrebet mod et teater i Moskva i 2002. Imidlertid var gidselstagernes krav kun blevet formidlet gennem nogle krøllede håndskrevne noter, og de russiske forhandlere havde misforstået Leonid Roshal med Vladimir Rushailo – en russiske sikkerhedsofficer[18].

Efter russisk ønske blev der indkaldt et ekstraordinært møde i FNs sikkerhedsråd aftenen på den 1. september – angrebets første dag. Sikkerhedsrådet krævede "en umiddelbar og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler taget under terrorangrebets" [19] og den amerikanske præsident George W. Bush lovede "enhver form for støtte" til Rusland[20]. Om aftenen begyndte gidseltagerne at udforske området omkring skolen, i forberedelse på en exit-strategi ifald de fik deres krav opfyldt[21].

Dag 2

På andendagen brød forhandlingerne mellem Roshal og gidselstagerne sammen, og gidselstagerne nægtede at lade russerne levere mad, vand og medicin til gidslerne eller at fjerne de dræbte gidsler der var blevet smidt ud af vinduet fra henrettelsesrummet[11]. Gidselstagerne havde den første dag og nat kun ladet gidslerne få sparsom adgang til vand og ingen mad, nu blev gidslerne fuldkommen nægtet vand. Afsavnet var specielt hårdt for de små børn, hvoraf mange havde været tvunget til at stå lang tids oprejst i den varme tætpakkede gymnastiksal. I løbet af dagen og natten blev mange så desperate at de begyndte at spise blomster og drikke deres egen sved og urin[22]. Børnene begyndte snart at besvimede af tørst og udmattelse, og forældrene frygtede de skulle dø. Fra tid til anden ville gidselstagerne fjerne nogle af de besvimede børn, kaste noget vand i hovedet på dem før de blev smidt tilbage i salen. Senere på dagen begyndte flere af de voksne også at besvime. Da eksplosionerne og kampene begyndte på tredjedagen var mange af børnene så medtaget at de ikke formåede at flygte fra ødelæggelserne[10][23].

I løbet af eftermiddagen tillod gidselstagerne alligevel den tidligere ingusetiske præsident Ruslan Aushev at komme ind i skolen og tage 26 gidsler - 11 ammende mødre og 15 børn - med ud[24][25][13]. Dette medførte dog i sig selv en række fortvivlede valg, når der skulle udvælges hvem der fik lov til at gå. En ulykkelig mor der havde to børn som gidsler i salen, blev af terroristerne beordret til at vælge mellem hendes børn, ét der skulle med ud - det barn hun efterlod blev senere dræbt[26]. En anden mor kunne ikke bære at efterlade hendes ældre barn alene tilbage i salen og gav i sidste øjeblik sin baby til Aushev så han kunne bære det ud mens hun selv blev tilbage[27]. Terroristerne gav Ruslan Aushev et håndskrevet papir med krav fra deres leder Sjamil Basajev, som ikke selv var tilstede i Beslan. Men tilsyneladende nåede dette papir aldrig de russiske myndigheder, eller det blev holdt hemmeligt af dem, for senere blev det fra officielt hånd oplyst at gidseltagerne ingen krav havde fremsat.[28]. På papiret krævede Basajev en fuld tjetjensk uafhængihed.

Omkring klokken 15:30 affyrede gidseltagerne to raketter med ca. 10 minutters mellemrum mod sikkerhedsstyrkerne udenfor skolen[29], hvilke ødelagde en politibil, men sikkerhedsstyrkerne svarede ikke igen på skuddene. Som dagen og natten skred frem gjorde kombinationen af stress og søvnmangel og sandsynligvis også narkotikaabstinenser[30], gidselstagerne stadig mere hysteriske og uberegnelige. De grædende børn irriterede terroristerne og flere gange truede de med at skyde grædende børn og deres mødre hvis de ikke stoppede med at græde[7]. Gidseltagerne lyttede til det tyske hård-rock band Rammstein for at holde sig selv "på kanten"[31].

Dag 3

Kort efter kl. 13:00 på tredjedagen eksploderede situationen bogstaveligt da nogle af de opsatte bomber detonerede inde i gymnastiksalen hvad der ultimativt ledte til at skolen blev stormet af russiske sikkerhedsstyrker. Hvad der helt specifikt skete, hvornår og i hvilke rækkefølge er stadig et uafklaret og stærkt kontroversielt spørgsmål. Specielt spørgsmålet om hvilke side der initierede de endelige angreb og typen og graden af ødelæggelse effektiviseret af de russiske våben har været omstridt. Her følger de mest udbredte teorier om forløbet der ledte op til stormen på skolen:

  • Omkring 13:04 gik gidselstagerne med til at redningspersonale fjernede ligene foran skolen. Men da de nærmede sig ligene, hørtes der pludselig eksplosioner inde fra gymnastiksalen og gidselstagerne åbnede ild mod dem. To af redningsmændene blev dræbt, mens resten fandt dækning. Eksplosionerne nedrev en del af gymnastiksalens mur, hvorigennem omkring 30 gidsler kunne undslippe – om end en del blev skudt som de flygtede af terroristerne der skød efter dem og som følge af krydsild mellem russiske styrker og terroristerne.
  • Præsidentens rådgiver, Aslambek Aslakhanov, sagde at årsagen til skyderierne og den efterfølgende storm på skolen, var at nogle af terroristernes bomber var eksploderet ved et uheld[32]. Ifølge en teori havde en af bomberne været sat løst opsat med tape og faldt til gulvet og eksploderede[33].
  • Ruslan Aushev fortalte avisen Novaya Gazeta at den første eksplosion blev udløst da en af gidselstagerne ved et uheld snublede over udløseren, hvilke medførte at bevæbnede civile uden for skolen - nogle af dem tilsyneladende fædre til gidsler - åbnede ild mod skolen. Igen af de autoriserede sikkerhedsstyrker deltog i skyderierne på dette tidspunkt, men Aushev mener at skyderierne ledte til at gidselstagerne troede skolen blev stormet[34].
  • En tredje version mener at en snigskytte skød et af gidselstagernes hvis fod stod oven på en detonator, som derefter blev udløst[35].
  • Juri Saveljev fra den Russiske Duma mener at skyderierne begyndte efter at skolen var blevet ramt af granater affyret af russiske styrker uden for skolen, og at terroristernes egne bomber ikke eksploderede[36].
  • Alexander Torshin hovedansvarlig for en dybdegående undersøgelse af hændelsesforløbet, kom frem til at terroristerne selv bevidst havde detoneret bomber blandt gidslerne for at overraske og presse de russiske forhandlere[37].

Stormen

Efter eksplosionerne og skyderierne mellem gidseltagerne og de russiske styrker var begyndt, eskalerede situationen hurtigt til en fuld storm på skolen. En gruppe gidsler som var kommet sig over eksplosionerne begyndte at flygte ud af de sprængte vinduer og de åbninger i muren som eksplosionerne havde efterladt, men mange af dem blev skudt ned, dels som følge af at terroristerne bevidst skød efter dem og fordi de blev fanget i krydsilden mellem russiske styrker der skød tilbage mod terroristerne. En kaotisk ildkamp brød ud mens russiske styrker og bevæbnede civile prøvede at redde de flygtende gidsler i sikkerhed mens andre elitestyrker stormede skolen, alt imens gidselstagerne først prøvede et modangreb og senere trak sig tilbage mod cafeteriet med en gruppe af gidslerne som de brugte som menneskeskjolde.

Omkring kl. 15:00, efter to timers kamp, erklærede russiske styrker at de havde kontrol over det meste af skolen. Imidlertid var der stadig spredte skyderier til hen på aftenen, inklusiv et maskingevær på skolens tag og en eller flere terrorister der havde forskanset sig i kælderen med en gruppe gidsler som de brugte som menneskeskjolde[38] - ingen af de gidsler overlevede. Under kampene havde en gruppe på 13 gidseltagere sluppet igennem nettet af russiske styrker og taget ophold i nærtliggende toetagers bygning. De blev senere omkring kl. 21:00 tilintetgjort af russiske styrker der indbefattede flammekastere og tanks. En af gidseltagerne der prøvede at undslippe udklædt som russisk ambulancefører blev opdaget og lynchet af den ophidsede folkemængde, hvilket blev filmet af et kamerahold fra det engelske Sky News[39], mens en andet gidseltager der prøvede at gemme sig under en lastbil blev taget i live af OMON tropper. Han blev senere identificeret som Nur-Pashi Kulayev - den eneste overlevne gidseltager, nu idømt livsvarigt fængsel.

Efterspil

Den russiske chefanklager Alexander Fridinsky udtalte at 31 af de 32 gidseltagere var blevet dræbt og en var blevet taget i live. Mindst 11 OSNAZ specialstyrker fra eliteenhederne Alfa and Vympel var blevet dræbt i kamp, inklusiv lederen af Alfa-enheden, mens mere end 30 var blevet såret. Dette er det højeste antal tab i et enkelt slag i enhedernes historie.

Mange af de overlevne gidsler var blevet hårdt såret og en del døde på hospitaler i de efterfølgende døgn. Mange andre var hårdt psykisk medtaget, mindst et gidsel gjorde selvmord efter at kommet hjem[40]. Præsident Vladimir Putin beordrede to dage nationale sørgedage for den 6. september og 7. september[41]. På andendagen deltog 135.000 personer i en protestdemonstration mod terrorisme på den Røde Plads i Moskva som Putin også deltog i efter at havde aflyst et møde med den tyske kansler Gerhard Schröder i Hamburg.

Døde og tilskadekomne

Skabelon:Uddybende3

Officielle tal
Gidsler 334
Politi og civile 8
Nødhjælpsarbejdere 2
Specialstyrker 11+
Terrorister 31cc
I alt 386+
-
Anslået sårede
Specialstyrker 30+
Andre 700
I alt 730+

Mindst 396 personer, hovedsagligt gidsler, blev dræbt under gidseltagningen. De første af mange begravelser fandt sted dagen efter massakren; lørdag den 4. september, flere fulgte søndag den 5. september og en massebegravelse af 120 dræbte fulgte mandag den 6. september[42]. Den lokale kirkegård var for lille til at kunne klare den store mængde pludselige døde, og måtte udvides med et stort stykke land.

Det præcise antal personer der modtog behandling for skader pådraget under gidseltagningen kendes ikke med sikkerhed, men anslås til at være omkring 700. Den Moskva-baseret militæranalytiker Pavel Felgenhauer anslog at 90% af gidslerne havde pådraget sig skader i mere eller mindre invaliderende grad. 437 gidsler, inklusiv 221 børn, havde skader der krævede hospitalsindlæggelse. 197 børn blev flyttet til børnehospitalet i den Nordossetiske hovedstad Vladikavkaz, 30 af dem i kritisk tilstand overført til intensitv afdeling. 62 personer, inklusiv 12 børn, blev behandlet på lokale hospitaler i Beslan. 6 svært skadede børn blev fløjet til Moskva for specialbehandling. Størstedelen af børnene blev behandlet for brandsår, skudsår og sår fra granatsplinter såvel som sår pådraget af miner og bomber[43][44]. Nogle måtte have amputeret lemmer eller opereret øjne væk og mange af børnene er i dag permanent handicappet af skader pådraget under gidselstagningen. Den pludselige flodbølge af sårede personer overvældede det lokale hospitalsvæsen, som i lang tid måtte lide under et utilstrækkeligt antal sygesenge såvel som mangler på medicin og operationsudstyr[45]. En måned efter angrebet på skolen var 240 personer - heraf 160 børn - stadig indlagt på hospitaler i Vladikavkaz og Beslan[43][46].

Ifølge flere overlevne gidsler blev flere af de unge børn og teenagepiger voldtaget og deres skrig kunne høres runge gennem skoles korridorer. Det overlevne gidsel Kazbek Dzarasov har fortalt at terroristerne ville udvælge nogle af de smukkeste teenagepiger, tage dem til et andet rum under påskud om at de skulle hente vand, voldtage dem for at smide dem tilbage i gymnastiksalen et par timer senere[47].

Mange af de overlevne børn og forældre lider med svære psykologiske eftervirkninger, og har modtaget psykologisk behandling på et nyopført rehabilitetscenter i Vladikavkaz[48].

Det vides ikke med sikkerhed hvor mange tab de russiske eliteenheder led under kampene. Officielle variere fra 11[49] til mere end 20[32], mens mindesmærket i Beslan kun angive 10[50]. De dræbte inkluderede 3 kommandanter; fra Vympel: Oberst Oleg Iljin og Oberstløjtnant Dmitry Ratzumovsky, fra Alfa: Major Alexander Petrov.[51].

Bagmænd og motiv

Bagmænd

Tjetjenske separatister

I lang tid forblev identiteten af gidseltagerne og deres motiv uvist, om end det var bredt antaget fra dag to at de var tjetjenske separatister fra den nærtliggende russiske republik – men den russiske præsidentrådgiver Aslambek Aslakhanov benægtede det: "De var ikke tjetjenere. Da jeg begyndte at tale til dem på tjetjensk svarede de: 'Vi forstår ikke. Tal Russisk'"[52]. Overlevne gidsler sagde dog senere at en del af gidseltagerne havde talt tjetjensk indbyrdes og kun talt russisk med tyk accent.

Den 17. september udsendte den tjetjenske oprørsleder Sjamil Basajev en bekendtgørelse hvori han tog ansvar for terrorangrebet[53][54]. Han sagde at hans Riyadus-Salikhin "martyr bataljon" havde udført angrebet. Nogle avisreporter har også forbundet hans stedfortræder Magomet Jevlojev med skoleangrebet. Terrorangrebet i Beslan havde også mange lighedspunkter med de tidligere terrorangreb mod et hospital i den sydrussiske by Budyonnovsk i 1995 og et teater i Moskva i 2002 hvori tusindvis af gidsler blev holdt fanget og som begge også var ledet eller kontrolleret af Sjamil Basajev.

Den tjetjenske separatistleder Aslan Maskhadov benægtede omgående enhver forbindelse til angrebet i Beslan, som han kaldte for "terrorisme" og på det strengeste fordømte via hans talsmand Akhmed Zakayev i London, og beskyldte en radikal lokal gruppe for at stå bag[55]. Han opfordrede vestlige regeringer til at indlede forhandlinger mellem Rusland og Tjetjenien og tilføjede: "Jeg benægter kategorisk enhver anklage fra den russiske regering at præsident Maskhadov på nogle made skulle være involveret i hændelsen i Beslan"[56]. Den nordossetiske regeringsembedsmand Izrail Totoonti udtalte senere i maj 2005, efter at Maskhadov var blevet dræbt, at både Maskhadov og Zakayev havde udtalt at de: "var rede til flyve til Beslan, til enhver lufthavn i Nordossetien, for at forhandle med de militante.", Zakayev bekræftede denne udlægning[57].

Arabisk og al-Qaeda elementer

Kort efter gidseldramaet var overstået den 3. september, udtalte officielle russiske kilder at terroristerne havde været del af en international gruppe ledet af Sjamil Basajev, der udover tjetjenere også inkluderede en række arabere med forbindelse til al-Qaeda, og informerede at de havde opfanget telefonsamtaler på arabisk til Saudi Arabien samt et andet uidentificeret mellemøstligt land[58].

Mindst to algeriske mænd med britisk opholdstilladelse var iblandt de identificeret og navngivne terrorister som aktivt deltog i angrebet: Osman Larussi og Yacine Benalia. En tredje britisk statsborger ved navn Kamel Rabat Bouralha, der blev arresteret under et forsøg på at forlade Rusland umiddelbart efter angrebet, er mistænkt for at være en nøglespiller i organiseringen. Alle tre har haft deres gang i Mosken Finsbury Park Mosque i det nordlige London[59][60]. En fjerde person Abu Omar al-Saif menes at være al-Qaeda agent og ansvarlig for finansieringen af angrebet.

Motiv

Tjetjensk nationalisme

Russiske forhandlere siger at angriberne aldrig eksplicit redegjorde for deres krav, om end der var nogle håndskrevne noter som gidseltagerne havde fået et af et af gidslerne til at skrive i hendes skolekladdehæfte, og hvori de oplister en række krav; iblandt frigivelse af en række militante tjetjenere taget ved tidligere militæraktioner, fuld troppetilbagetrækning fra Tjetjenien samt anerkendelse af tjetjensk selvstændighed.

Islamisk fundamentalisme

Bagmanden for angrebet, Sjamil Basajev, har slået fast at angribernes mål aldrig var begrænset til blot tjetjensk nationalisme og selvstændighed, men at han og angriberne derimod havde langt mere vidtrækkende ambitioner om oprettelsen af et pan-kaukasisk islamisk emirat (teokrati) over hele det nordlige Kaukasus (inklusiv det hovedsagligt kristne Nordossetien) gående fra Sortehavet til det Kaspiske Hav[61][62].

Nur-Pashi Kulayev, den eneste overlevne gidseltager, vidnede under den efterfølgende retssag at valget af en skole og kvinder og børn som mål for angrebet ikke blot var en tilfældighed, men derimod bevidst udvalgt for at generere maksimal desperation og indignation blandt de ossetiske indbyggere, med det formål at starte en større regional krig i Kaukasus, ligesom valget af det lille Nordossetien - som eneste hovedsagligt kristne samfund i et område domineret af hovedsagligt muslimske befolkninger - var valgt ud fra et ønske om at skabe religiøse og etniske spændinger.

Sjamil Basajev og terroristernes håbede derved at de ortodoks kristne ossetiere ville hævne sig på deres muslimske ingusjiesiske og tjetjenske naboer og derved fremme etnisk og religiøst had og konflikt i hele det nordlige Kaukasu[63]. Ingusjien og Nordossetien havde tidligere været involveret i en kort med blodig konflikt i 1992 over områder i den nordlige del af Nordossetiens Prigorodny disktrikt. En konflikt der dengang efterlod omkring 600 døde og 50,000 fordrevne. Vladimir Putin og de russiske myndigheder underspillede konsekvent den ingusjiesiske andel i angrebet – som stod for over halvdelen af angriberne – sandsynligvis i et forsøg på at sådanne regionale etniske konflikter.

Umiddelbart efter terrorangrebet i Beslan var der flere reportager om at ossetiske borgere efter en 40 dages sørgeperiode ville søge hævn[64], men modsat forventet afstod de i det store hele fra nogen omfattende modreaktion mod naborepublikkerne, hvilket den russisk ortodokse patriark Aleksej II senere med rosende ord beskrev som at de ved deres tilbageholdenhed havde reddet Kaukasus fra krig. Imidlertid informerede præsidentens rådgiver for det Sydlige føderale distrikt i july 2007, at en ossetisk gruppe var involveret i kidnapninger som hævn for terrorangrebet i Beslan[65]. Den moskvaudsendte oberstløjtnant Alikhan Kalimatov, som skulle undersøge sagen nærmere, blev skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd den 18. september 2007 [66].

Krav

Der har været en del polemik omkring om, og i givet tilfælde hvad, gidseltagerne stillede af krav i forbindelsen med gidselstagning. En fredelig forhandlingsløsning på basis af fremstillede krav syntes aldrig at have figureret særligt centralt i hele gidselstagningen og i en ellers nøje planlagt operation havde gidseltagerne ingen fastlagt plan om hvordan eventuelle krav skulle formidles. Til at begynde med sagde de russiske myndigheder at gidseltagerne ikke havde udsendt specifikke krav, om end det ser ud til en af gidseltagerne den første dag (omkring 11:00-11:30) havde fået et af gidslerne til at nedskrive nogle krav i hendes skolekladdehæfte som blev videregivet til en førstehjælpslæge[67]. Heri stod:

„ Vi kræver tilstedeværelsen og forhandlinger med republikkens præsident Dzasokhov, Ingusjiens præsident Ziazikov, børnelægen Rashailo. Hvis nogle af os bliver dræbt, vil vi skyde 50 personer. Hvis nogle af os bliver såret, dræber vi 20 personer. Hvis 5 af os bliver dræbt, sprænger vi alt i luften. Hvis lys, kommunikation afskæres et minut, skyder vi 10 personer (Undersøgelsesprotokollen, arkivsider 196-198, under indledende retssag den 19. januar 2006[68]) “

Notatet indgik senere i retssagen mod gidseltageren Nur-Pashi Kulayev. (Skoleeleven som blev tvunget til at skrive notatet stavede Roshdals navn forkert (Rashailo)). Notatet inkluderede også et telefonnummer som ifølge pravdabeslana.ru var 8-928-728-33-74.

Senere samme dag (omkring 16:00-16:30) blev det samme gidsel frigivet og medbragte en lignende notat, denne gang med et rettet telefonnummer (47 tilslut i stedet for 74), og tilføjet Ingusjiens forhenværende præsident Ruslan Aushev til personerne de krævede tilstede. Det vides ikke med sikkerhed, men måske gidseltagerne tog fejl af børnelægen Roshal og Vladimir Rushailo[69].

Dzasokhov og Ziazikov nægtede at komme, men Ruslan Aushev indvilligede og det lykkedes ham at overtale gidselstagerne til at frigive 26 gidsler - 11 ammende mødre og 15 børn[25]. Aushev snakkede med gidselstagerne (andendagen, omkring 16:45) og tog et lille håndskrevet notat skrevet på et stykke 32x20 cm ternet papir med ud. Notatet gik i noget mere detaljer, med det er usikkert hvem der fik læst det. Notatet læste:

„ Vladimir Putin, det var dig der startede denne krig. Men du kan stoppe den hvis du har nok mod og beslutsomhed som de Gaulle. Vi tilbyder dig en fornuftig fred baseret på gensidig fordel efter princippet - uafhængighed i bytte for sikkerhed. I tilfælde af troppetilbagetrækning og anerkendelse af den tjetjenske republik Ichkeria, vil vi være nød til ikke at lave nogle politiske, militære eller økonomiske traktat med nogen der er imod Rusland, ikke at have fremmede militærbaser på vores territorium endda temporært, ikke at støtte og ikke finansiere grupper eller organisationer der udfører militære kampe mod RF [Den russiske føderation], at være del af rubelzonen, at indgå i SNG. Ud over dette, kan vi underskrive en traktat, selvom status som neutral stat er mere acceptabel for os. Vi kan også garantere at alle muslimer giver afkald på væbnet kamp mod RF, for mindst 10 til 15 år, under betingelse af religionsfrihed. Vi står ikke i forbindelse med lejlighedsbomberne i Moskva og Volgodonsk, men vi kan påtage os ansvaret for disse på en acceptabel måde.

Det tjetjenske folk leder en national frihedskamp for dets frihed og uafhængighed, for dets egen beskyttelse og ikke for ødelæggelse eller ydmygelse af Rusland. Vi tilbyder fred, men valget er dit.

Allahu Akbar! [Gud er stor!]
 “

Gidseltageres antal og identitet

Ifølge officielle talsmænd deltog 32 terrorister direkte i angrebet, hvoraf to var kvinder (shahidkas) og en blev taget i live mens de resterende 31 blev dræbt. Det præcise antal er dog stadig ikke klart fastlagt, eftersom flere andre kilder kommer med et større antal og regeringsudtalelser og dokumenter ofte har kommet med andre og indbyrdes modstridende antal.

Mange af de overlevne gidsler og andre øjenvidner mener der var en del flere terrorister, hvoraf nogle kan have undsluppet i live. Uofficielle tal går så højt som 52, hvoraf der var fire og ikke to kvinder. Nogle mener at tre og ikke blot en, var blevet taget i live, hvoraf lederen Vladimir Khodov og en kvinde skulle være iblandt[70].

Ifølge Sjamil Basajev havde der været 33 gidseltagere (han brugte betegnelsen: "mujahedinere" – helligkrigere) direkte involveret i angrebet[71][72]: 12 tjetjenske mænd, 2 tjetjenske kvinder, 9 ingusjiere, 3 russere, 2 arabere, 2 ossetiere, en tatar, en kabardin og en guran.

Identiteten på syv af terroristerne blev frigivet den 6. september 2004, efter tre dages retsmedicinsk arbejde og interview med overlevne gidsler og den fangede gidselstager. Måneden efter, november 2004, sagde russiske myndigheder at 27 ud af de 32 gidseltagere var blevet identificeret. Men året efter, den 12. september 2005, sagde den offentlige anklager i sagen mod den overlevne gidseltager at kun 22 af de 32 gidseltagere var blevet identificeret[73]

Retsmedicinske undersøgelser viste også at 21 af terroristerne havde taget heroin[74][75], såvel som morfin i hvad der normalt ville være dødelige doser. Den officielle rapport nævnte senere disse narkotika som en af grundende til terroristernes exceptionelle grusomhed samt deres evne til at fortsætte med at kæmpe på trods af at de hårdt såret og antageligvis ellers i stor smerte[76].

Bagmænd, planlæggere og finansieringsmænd

  • Sjamil Basajev – Tjetjensk selverklæret terroristleder. Tog selv ansvaret for angrebet. Blev selv dræbt af russiske styrer i Ingusjien i 2006[77][78].
  • Kamel Rabat Bouralha – algiersk–britisk mand med tilknytning til den ekstremistiske islamiske moske ved Finsbury Park i London. Arresteret i Tjetjenien i 2004. Mistænkt for at have organiseret angrebet.
  • Abu Omar al-Saif - saudiarabisk wahabit med tætte forbindelser til internationale jihadnetværk. Mistænkes for at have finansieret angrebet med midler indsamlet i mosker på den arabiske halvø. Var også involveret i terrorangrebet mod en række lejligheder i Moskva og Volgodonsk i 1999 (Terrorangrebet mod boligkomplekser, Rusland 1999). Blev selv dræbt af russiske styrker i den russiske republik Dagestan i 2005.
  • Magas Akhmed/Magomet Jevlojev – Ingusjietisk-tjetjensk krigsherre med tætte forbindelser til Sjamil Basajev og hans senere efterfølger. Først antaget som en af gidselstagerne på selve skolen.
  • Abu Zaid - Kuwaitisk islamist og salafist jihadkriger med bådt til al-Qaeda. Ansvarlig for blandt andet at træne tjetjenske selvmordsterrorister. Blev dræbt af russiske styrker i Ingusjien i 2005.

Gidseltagere

Ikke alle gidselstagerne der deltog i angrebet på skolen er blevet identificeret.

Ledere

  • Polkovnik Ruslan Khuchbarov - muligvis gruppens leder.
  • Abdullah Vladimir Khodov – en islamisk konvertit og etnisk ukrainer fra det nærtliggende Elkhotovo, hvor han eftersøgt for voldtægt og bombeangreb. Han var selv tidligere elev på skolen hvor terrorangrebet fandt sted. Sjamil Basajev påstod senere han var en FSB doubleagent sendt for at infiltrere oprørsbevægelsen.
  • Fantomas – en uidentificeret etnisk slaver (han havde fjernet sin maske under angrebet), menes at have været en af Sjamil Basajevs bodyguards. Ukendt oprindelse, muligvis russer[22]
  • Ali Taziyev – tidligere ingusjietisk politimand, som muligvis har forhandlet på vegne af gidselstagerne. Muligvis stjålent identitet. Nogle officielle dokumenter siger han var blandt dem der organiserede angrebet, men ikke selv til stede på skolen[79].

Identificerede mandlige terrorister

Identificeret kvindelige terrorister I april 2005, blev identiteten af de to kvindelige selvmordsbombere afsløret[86]

Andre I november 2004, blev den 28-årige mand Akhmed Merzhoyev og 16-årige pige Marina Korigova, begge fra Sagopshi i Ingusjien, anholdt. Merzhoyev blev anklaget for at have givet mad og udstyr til terroristerne og Korigova for at have en telefon gidseltageren Tsechoyev flere gange havde ringet til flere gange i løbet af gidseltagningen. Marina Korigova blev senere frigivet efter det blev vist at hun havde fået foræret telefonen af en bekendt efter gidseltagningen var ovre.

I august 2005, lykkedes det russiske styrker i Ingusjien at dræbe en mand ved navn Iznaur Kodzoyev, som de mente var en af de 32 gidseltagere på skolen. Ifølge andre officielle udtalelser burde Kodzoyev imidlertid allerede have været død den 3. september 2004, hvor hans lig blev fundet mellem de dræbte. Andre kilder havde fejlagtigt erklæret ham død flere måneder før angrebet[87].

International reaktion

Fordømmelser

„ Ingen sag, intet formål og ingen situation kan berettige, at børn tages som gidsler. Vores tanker og dybeste medfølelse går til ofrene og deres familier “
 

Terrorangrebet mod skolen i Beslan blev mødt med international afsky og universel fordømmelse.

  • FN's sikkerhedsråd fordømte terrorangrebet i de stærkeste vendinger og opfordrede stater til aktivt at samarbejde med de russiske myndigheder for at få stillet de ansvarlige til regnskab (1. september 2004)[89].
  • Sydafrikas Nelson Mandela kaldte angrebne for en "umenneskelig og barbarisk terrorisme" og videre at ”mordet på uskyldige børn på ingen måde kan retfærdiggøres under nogle som helst omstænsigheder, og i særdeleshed ikke af politiske grunde" (4. september 2004)[91]
  • En gruppe internationale menneskeretsorganisationer, inklusiv Amnesty International, fordømte angrebne som en ”afskyelig handling" som "udviste hjerteløs ligegyldighed for civiles liv". De konkluderede at det var ”et angreb på de mest fundamentale rettigheder – rettigheden til livet; vore organisationer fordømmer denne handling uden forbehold." (8. september 2004)[97]

Mulig hævn på familierne til de dræbte russiske soldater

Kastet ind i en kamp hvor selv lederne af de russiske styrker i Tjetjenien, af frygt for tjentjenske terroristers hævn på deres familie, føler det nødvendigt kun at optræde uden navns nævnelse og anonymiseret med maske, har der været nogen bekymring for sikkerheden af familierne til de russiske specialstyrker der omkom i kamp. Ifølge russiske myndigheder har terrorister associeret med angrebet i Beslan nærstuderet foto og filmklip og andet der kan hjælpe dem med til at finde frem til adressen til de dræbte soldaters familie, for at kunne få blodhævn[98].

Mikhail Kuznetsov Borisovich som var major i specialenheden Vympel og blev dræbt i Beslan, efterlod sig en kone og ung datter (15år) og søn (10år). I august 2007 skulle der indvies et offentligt mindesmærke for major Borisovich i den lille landsby hvor han boede med sin familie, og hvor de tre stadig bor. Men kort før indvielsen blev den da 18-årige datter Oksana Kuznetsova på mystisk vis pludselig angrebet af ukendte gerningsmænd og dolket ihjel med en kniv i maven[99]. Angrebsmændene stjal intet fra den dræbte pige og er ikke siden fundet. Landsbyen hvor familien boede, er ellers en fredelig lille landsby hvor alle kender hinanden og der som regel sker noget værre end en stjålen høne nu og da. Ukendte tjetjenske terrorister er under mistanke for drabet på Oksana.

Medier

Bøger

Film

Musik

Se også

Referencer

  1. ^ (engelsk) "I begged killer for our lives". Sam magazine. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  2. ^ (engelsk) "Woman injured in 2004 Russian siege dies". The Boston Globe. 8. december, 2006. Hentet 2007-01-09. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  3. ^ (engelsk) "Putin meets angry Beslan mothers". BBC News. 2. september, 2005. Hentet 2006-07-28. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  4. ^ (engelsk) Putin accuses 'complicit' West of harbouring Chechen terrorists, The Scotsman, 18. september, 2004
  5. ^ (engelsk) "Mr. John and the Day of Knowledge". Peace Corps. Hentet 2007-03-27.
  6. ^ (engelsk) St. Petersburg in Pictures The First of September – the Day of Knowledge
  7. ^ a b (engelsk) "One little boy was shouting: 'Mama!' She couldn't hear him. She was dead". Terrorism. The Daily Telegraph. 5. september, 2004. Hentet 2006-07-28. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  8. ^ (engelsk) Attackers storm Russian school 1. september, 2004
  9. ^ (engelsk) How Beslan is coping one year on 10 September 2007
  10. ^ a b (engelsk) "Beslan Children Testify". Terrorism. St. Petersburg Times. 26. august, 2005. Hentet 2006-07-28. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  11. ^ a b c (engelsk) "The School". Terrorism. CJ. Chivers, Esquire. Juni 2006. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  12. ^ (russisk) "Oprørerne der har indtaget en skole i Beslan, har skudt 15 gidsler". YTRU. 2. september, 2004. Hentet 2006-08-13. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  13. ^ a b (engelsk) "Killers Set Terms, a Mother Chooses". Terrorism. Los Angeles Times, Pulitzer Prize. 3. september, 2004. Hentet 2006-07-28. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  14. ^ (russisk) "Løgne provokerede terroristerne til aggressioner". Novaya Gazeta. 6. september 06, 2004. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  15. ^ (russisk) "Vladimir Khodov: Hvor kom araberne fra? Hvor kom de sorte fra? Og dette tal – 354 gidsler..." Novaya Gazeta. 18. oktober, 2004. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  16. ^ (russisk) "Tidligere gidsler fra Beslan fortalte NEWSru.com, at børnene blev dræbt". 17. september, 2004. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  17. ^ (engelsk) "Government snipers triggered Beslan bloodbath, court told". CBC News. 1. june 2005. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  18. ^ (engelsk) "Beslan terrorists confused Roshal with Rushailo". Russian Information Network. 7. oktober. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  19. ^ (engelsk) "Security Council, in presidental statement, condemns hostage-taking". 1. september, 2002. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  20. ^ (engelsk) Talks begin in school siege drama 1. september, 2004
  21. ^ (russisk) "Sergey Ivanov: Terrorists hoped to leave Beslan". 12. september, 2004. Hentet 2006-07-28. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  22. ^ a b (engelsk) When hell came calling at Beslan’s School No 1, The Guardian, 6. september]], 2004
  23. ^ (engelsk) "Boy in Hostage Videotape Recounts How He Survived the Beslan Ordeal". St. Petersburg Times. 14. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  24. ^ Putin: Et direkte angreb på den russiske stat, Dagbladet Information, 3. september 2004
  25. ^ a b (engelsk) "New Video Of Beslan School Terror". CBS News. 21. januar, 2005. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  26. ^ (engelsk) "Mum pleaded in the name of Islam for her children's lives". Terrorism. SAM Magazine. Hentet 2006-07-29.
  27. ^ (engelsk) New Video Of Beslan School Terror, CBS, 21. januar 2005
  28. ^ (engelsk) The Truth About Beslan. What Putin's government is covering up, by David Satter, The Weekly Standard, 13. november, 2006
  29. ^ (engelsk) "Timeline: Russian school siege". BBC News. 3. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  30. ^ (engelsk) "Drug addiction among the Beslan terrorists". Pravda Online. 19. november, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  31. ^ (engelsk) "Beslan hostage-takers 'were on drugs'". The Independent. 18. oktober, 2004. Hentet 2007-02-14. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  32. ^ a b (engelsk) Hostage Takers in Russia Argued Before Explosion, Washington Post, 7. september, 2004
  33. ^ (engelsk) Basketball Bomb Sparked Beslan Battle September 7, 2004]
  34. ^ Civile udløste gidseltragedien i Beslan, DR, 8. september, 2004
  35. ^ (engelsk) Who's To Blame for Beslan? July 22, 2005
  36. ^ (engelsk) "Russian forces faulted in Beslan school tragedy". Christian Science Monitor. 1. september 2006. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  37. ^ (engelsk) "Questions Linger as Kremlin Reports on '04 School Siege". The New York Times. 23. december 2006. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  38. ^ (engelsk) What happened in Beslan?, BBC, 10. september, 2004
  39. ^ (engelsk) Beslan residents lynch disguised terrorist 10. september, 2004
  40. ^ (russisk) "Psychiatrists struggle for a life of former hostages]". Kommersant. 10. september, 2004. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |access date= ignoreret (|access-date= foreslået) (hjælp)
  41. ^ To nationale sørgedage i Rusland, DR, 4. september, 2004
  42. ^ (engelsk) "120 funerals in one day for Russian town". CBS News. 6. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  43. ^ a b (engelsk) "Full list of victrims of Beslan in Moscow hospitals (Word doc)". 23. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  44. ^ (engelsk) "Latest Follow Up on Beslan Children". PR Web. 7. oktober, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  45. ^ (engelsk) "The strain on Russia's health service". BBC News. 6. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  46. ^ (engelsk) "Children in the Russian Federation (Word Doc)". UNICEF. 16. november, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  47. ^ (engelsk) Kazbek Dzarasov. Emiliya's ex husband. "The Hero"?
  48. ^ (engelsk) "One year after siege, Beslan's children still need help". UNICEF. september 2005. Hentet 2006-07-29.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  49. ^ (engelsk) Soldiers fled, special forces borrowed bullets at siege end 12. september, 2004
  50. ^ (engelsk) Monument to special forces and rescuers unveiled in Beslan 2. september, 2006
  51. ^ (engelsk) "Beslan's tragic end: spotaneous or planned?". 18. oktober, 2004. Hentet 2006-09-16. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  52. ^ (engelsk) "?". Radio Mayak. 8. september,2004. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  53. ^ (engelsk) "Putin: Western governments soft on terror". American Foreign Policy Council. 17. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  54. ^ (engelsk) "Chechen 'claims Beslan attack'". CNN. 17. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  55. ^ (engelsk) VOA News report 14. september, 2004
  56. ^ (engelsk) Chechen envoy warns of bloodshed 14. september, 2004
  57. ^ (engelsk) New details emerge on Maskhadov's bid to mediate in Beslan 6. januar, 2006
  58. ^ (engelsk) "Beslan militants 'called Middle East'". The Guardian. 27. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  59. ^ (engelsk) "London mosque link to Beslan". The Guardian. 3. oktober, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  60. ^ (russisk) "Navnene på de arabiske angribere i Besland frigivet]". 4. oktober, 2004. Hentet 2006-07-28. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  61. ^ (engelsk) "Ruthless rebels who dream of an Islamic empire". Terrorism. The Daily Telegraph. 5. september, 2004. Hentet 2006-07-28. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  62. ^ (engelsk) "Next year the war will seize entire Caucasus". Terrorism. 28. september, 2003. Hentet 2007-02-16. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  63. ^ (russisk) Shermatova, Sanobar (15. oktober 2004). "Basajev vidste hvor han skulle angribe". Moskovskiye Novosti N39. Hentet 2007-09-11. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  64. ^ (engelsk) Revenge is nigh, warn Beslan families, The Scotsman, 12. oktober 2004
  65. ^ (engelsk) Federal Official suggests Ingush abductions are revenge for Beslan 17. july, 2007
  66. ^ (engelsk) High-ranking security officer killed in Ingushetia. 18. september, 2007
  67. ^ (russisk) "Interview med en SNO førstehjælpslæge]". Novaya Gazeta. 29. november, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  68. ^ (russisk) "Den fulde tekst af terroristernes notat". pravdabeslana.ru. 29. november, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  69. ^ (engelsk) "Beslan terrorists confused Roshal with Rushailo". Russian Information Network. 7. oktober. Hentet 2007-02-14. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  70. ^ (engelsk) Beslan hostage-takers were allowed to flee, soldier says 9. november, 2004
  71. ^ (engelsk) "Putin: Western governments soft on terror". American Foreign Policy Council. 17. september 2004. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  72. ^ "Chechen "claims Beslan attack"". CNN.com. 17. september 2004. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  73. ^ (engelsk) "Russian Prosecutor Says International Terrorists Planned Beslan". Mosnews. 12. september, 2004. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  74. ^ Beslan-terrorister var narkomaner, DR, 18. oktober 2004
  75. ^ (engelsk) "Federal commission delivers report on Beslan". Caucasian Knot. 28. december, 2005. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  76. ^ (engelsk) "New Drugs Used by Beslan Terrorists Puzzle Russian Experts". Mosnews. 19. september 2004. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  77. ^ Beslan-bødlen dræbt af russiske styrker, Børsen, 10. juli, 2006
  78. ^ (engelsk) Mastermind of Russian school siege killed, CNN, 11. juni 2006
  79. ^ (engelsk) Beslan judge reads witness testimony on third day of trial 18. may, 2006
  80. ^ a b (engelsk) "Algerian-born UK man linked to Beslan attack". Russian and Eurasian Security. 4. oktober, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  81. ^ (engelsk) School hostage-takers released from prison 7. september, 2004
  82. ^ Rusland: Gidseltager får livstid, TV2, 10. juli, 2006
  83. ^ (engelsk) "Girl, 16, Held in Beslan Investigation". The Moscow Times. Hentet 2006-07-29.
  84. ^ (engelsk) Basaev Directed the Seizure by Phone 7. september, 2004
  85. ^ (engelsk) Tracing a tragedy, The Guardian, 30. september, 2004
  86. ^ a b c (engelsk) "Documents suggest the feds were in charge during Beslan". The Jamestown Foundation. 20. april 2005. Hentet 2006-07-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  87. ^ (engelsk) State of Siege: The terror of daily life in Beslan 5. august, 2005
  88. ^ Fogh: Dyb medfølelse for ofre i Beslan, Fyens Stiftstidende, 3. september, 2004
  89. ^ (engelsk) U.N. Security Council, in Presidential statement, condems hostage-taking at Russian Federation school, demands their immediate release 1. september, 2004
  90. ^ (engelsk) "The Commission is shocked and saddened by the deaths of hostages in Russia". EU. 3. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  91. ^ (engelsk) "Timeline 2000s". Mandela Museum. 4. september, 2004. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  92. ^ (engelsk) "Stunned aftermath of siege bloodbath". The Scotsman. 5. september, 2004. Hentet 2006-08-01. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  93. ^ (engelsk) "Russian school attack: Need for world action on terror". UN. september 2004. Hentet 2006-07-29.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  94. ^ (engelsk) "President Speaks to the United Nations General Assembly". White House. 21. september, 2004. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  95. ^ (engelsk) "President Addresses United Nations Security Council". White House. 14. september, 2005. Hentet 2006-07-29. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  96. ^ (engelsk) The voice of Russia
  97. ^ (engelsk) "Joint NGO statement on the Beslan Hostage Tragedy". Amnesty International. 8. september, 2004. Hentet 2006-08-02. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  98. ^ (russisk) Krigen fortsætter
  99. ^ (engelsk) Beslan hero’s daughter stabbed to death, 5. september, 2007

Eksterne henvisninger

Nyhedsartikler og analyse

Analyser

Nyhedsartikler

Sider om terrorangrebet lavet af tidligere gidsler

Foto og video

Undersøgelse og retssag

Hjælp til ofrene

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Terrorangrebet_i_Beslan&oldid=1683875"