Eurovision Song Contest
.svg){kind=small} | For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2026 |
| Eurovision Song Contest | |
|---|---|
| Information | |
| Genre | Melodigrandprix |
| Sprog | Engelsk og fransk |
| Produktion | |
| Produktionsselskab | European Broadcasting Union |
| Udsendelse | |
| Først sendt | 1956 |
| Sidst sendt | 2025 |
| Musik | |
| Komponist bag kendingsmelodi | Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum" |
| Links | |
| Officiel hjemmeside | |
.jpg)
Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.
Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.
I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).
EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i januar 2020 meddelt, at den svenske forfatter og tv-producer Martin Österdahl ville overtage rollen.[1]
Navnet
[redigér | rediger kildetekst]Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[2] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[3], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[4] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[5]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[6] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[7] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.
Format
[redigér | rediger kildetekst]Arena
[redigér | rediger kildetekst]Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[8] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[9] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.
Finalens forløb
[redigér | rediger kildetekst]Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [10] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[11] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Siden 2021 har det været muligt deltagerne at bruge på forhånd optagede korvokaler, men den/de primære vokaler skal stadig fremgøres live.[12]
Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.
Format for semifinalerne
[redigér | rediger kildetekst]Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[13]
I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[14] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Fra 2023 er det kun seerstemmer der tæller i semifinalerne.
I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[15]
Deltagerlande efter debutår
[redigér | rediger kildetekst]
Vindere af Eurovision Song Contest
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Vindere af Eurovision Song Contest
Arrangementer
[redigér | rediger kildetekst]
Nul point
[redigér | rediger kildetekst]Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - i 2015 skete det både for Østrig og Tyskland. Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.
I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[17]
I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.
Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:
| År[18] | Land[18] | Titel[18] | Kunstner(e)[18] |
|---|---|---|---|
| 1962 |  Belgien | "Ton nom" | Fud Leclerc |
 Spanien | "Llámame" | Victor Balaguer | |
 Østrig | "Nur in der Wiener Luft" | Eleonore Schwarz | |
 Holland | "Katinka" | De Spelbrekers | |
| 1963 | Holland | "Een speeldoos" | Annie Palmen |
 Norge | "Solhverv" | Anita Thallaug | |
 Finland | "Muistojeni laulu" | Laila Halme | |
 Sverige | "En gång i Stockholm" | Monica Zetterlund | |
| 1964 |  Vesttyskland | "Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne" | Nora Nova |
 Portugal | "Oração" | António Calvário | |
 Jugoslavien | "Zivot je sklopio krug" | Sabahudin Kurt | |
 Schweiz | "I miei pensieri" | Anita Traversi | |
| 1965 | Spanien | "Qué bueno, qué bueno" | Conchita Bautista |
| Vesttyskland | "Paradies, wo bist du?" | Ulla Wiesner | |
| Belgien | "Als het weer lente is" | Lize Marke | |
| Finland | "Aurinko laskee länteen" | Viktor Klimenko | |
| 1966 |  Monaco | "Bien plus fort" | Tereza |
 Italien | "Dio come ti amo" | Domenico Modugno | |
| 1967 | Schweiz | "Quel coeur vas-tu briser?" | Géraldine |
| 1970 |  Luxembourg | "Je suis tombé du ciel" | David-Alexandre Winter |
Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:
| År[18] | Land[18] | Titel[18] | Kunstner(e)[18] |
|---|---|---|---|
| 1978 | Norge | "Mil etter mil" | Jahn Teigen |
| 1981 | Norge | "Aldri i livet" | Finn Kalvik |
| 1982 | Finland | "Nuku pommiin" | Kojo |
| 1983 | Spanien | "¿Quién maneja mi barca?" | Remedios Amaya |
 Tyrkiet | "Opera" | Çetin Alp og Short Wave | |
| 1987 | Tyrkiet | "Şarkım sevgi üstüne" | Seyyal Taner og Grup Locomotif |
| 1988 | Østrig | "Lisa, Mona Lisa" | Wilfried |
| 1989 |  Island | "Það sem enginn sér" | Daníel Ágúst |
| 1991 | Østrig | "Venedig im Regen" | Thomas Forstner |
| 1994 |  Litauen | "Lopšinė mylimai" | Ovidijus Vyšniauskas |
| 1997 | Norge | "San Francisco" | Tor Endresen |
| Portugal | "Antes do adeus" | Celia Lawson | |
| 1998 | Schweiz | "Lass ihn" | Gunvor |
| 2003 |  Storbritannien | "Cry Baby" | Jemini |
| 2004 | Schweiz (i semifinalen) | "Celebrate" | Piero and the MusicStars |
| 2009 |  Tjekkiet (i semifinale 1) | "Aven romale" | Gipsy.cz |
| 2015 | Østrig | "I Am Yours" | The Makemakes |
| Tyskland | "Black Smoke" | Ann Sophie | |
| 2021 | Storbritannien | "Embers" | James Newman |
Seertal
[redigér | rediger kildetekst]| År | Antal seere (mio.) | Kilde |
|---|---|---|
| Schweiz 2025 |
166 | [19] |
| Sverige 2024 |
163 | [20] |
| Storbritannien 2023 |
162 | [21] |
| Italien 2022 |
161 | [22] |
| Holland 2021 |
183 | [23] |
 Israel 2019 |
182 | [24] |
| Portugal 2018 |
186 | [25] |
 Ukraine 2017 |
182 | [26] |
| Sverige 2016 |
193 | [27] |
| Østrig 2015 |
187 | [27] |
 Danmark 2014 |
195 | [27] |
| Sverige 2013 |
170 | [27] |
 Aserbajdsjan 2012 |
102,9 | [27] |
| Tyskland 2011 |
114,5 | [27] |
| Norge 2010 |
108,2 | [27] |
 Rusland 2009 |
124 | [27] |
 Serbien 2008 |
106 | [27] |
| Finland 2007 |
106 | [28] |
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- For at se de danske bidrag, gå til: Dansk Melodi Grand Prix
- Junior Eurovision Song Contest
- Liet International - sangkonkurrence i europæiske regional- og minoritetssprog
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Martin Österdahl new Eurovision Song Contest Executive Supervisor". Eurovision.tv. Hentet 25. maj 2021.
- ↑ Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25. maj 2019 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012.
- ↑ "Kijk de uitzendingen terug!" Arkiveret 5. juni 2012 hos Wayback Machine. Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
- ↑ Info om ESC 1991 på eurovision-tv Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine. Hentet 26-05-2012
- ↑ Eurovision-tv – The Story Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 26-06-2012
- ↑ Dr.dk/melodigrandprix Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
- ↑ Info om ESC 1980 på eurovision.tv Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
- ↑ Info om ESC 1974 på Eurovision.tv Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
- ↑ Telenorarena.no – Info Arkiveret 9. maj 2012 hos Wayback Machine (på norsk). Hentet 30-06-2012
- ↑ Eurovision.tv – Shows Arkiveret 4. marts 2014 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
- ↑ Info om ESC 1999 på Eurovision.de Arkiveret 10. august 2014 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
- ↑ "Changes announced to ensure Eurovision comes 'back for good'". Eurovision Song Contest. 18 June 2020. Retrieved 4 July 2020.
- ↑ Info om ESC 2004 på Eurovision.de Arkiveret 17. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
- ↑ Info om ESC 2008 på Eurovision.de Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
- ↑ Eurovision.tv – Voting Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 01-07-2012
- ↑ "Eurovision 2020 in Rotterdam is cancelled". Eurovision.tv. Hentet 21. maj 2021.
- ↑ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed" Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine. Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 Eurovision.tv - History Arkiveret 15. december 2009 hos Wayback Machine. Hentet 24. maj 2015.
- ↑ "Vital statistics: Eurovision 2025's record-breaking reach". eurovision.tv. Hentet 28. maj 2025.
- ↑ "Vital statistics: A bumper year for Eurovision 2024". Eurovision.tv. Hentet 26. maj 2024.
- ↑ "EUROVISION SONG CONTEST 2023 REACHES 162 MILLION VIEWERS WITH RECORD BREAKING ONLINE ENGAGEMENT AND MUSICAL IMPACT". EBU.ch. Hentet 25. maj 2023.
- ↑ "Eurovision 2022: 161 million viewers as online engagement soars!". Eurovision.tv. Hentet 11. december 2022.
- ↑ "183 million viewers welcome back the Eurovision Song Contest". Eurovision.tv. 2021-05-31. Hentet 16. september 2021.
- ↑ "Eurovision 2019: 182 million viewers tuned in to the contest!". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
- ↑ "Eurovision 2018: 186 million viewers tuned in to song contest". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
- ↑ "EUROVISION SONG CONTEST 2017 REACHES OVER 180 MILLION VIEWERS". ebu.ch. Hentet 23. maj 2021.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Arkiveret 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014
- ↑ "Eurovision 2010 ratings follow trend of 2007, 2008". Eurovision.tv. 2010-07-08. Hentet 2021-09-16.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Officiel hjemmeside
- Europæisk Melodi Grand Prix' profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Europæisk Melodi Grand Prix på Metacritic (engelsk)
- Europæisk Melodi Grand Prix hos The Movie Database (engelsk)
- Europæisk Melodi Grand Prix hos TheTVDB (engelsk)
- OGAE Second Chance Contest – Eurovision-fanklubbernes egen konkurrence.
- Eurovision Song Contest – Historik arkiveret hos Wayback Machine (8. juli 2014)
