Forholdet mellem Danmark og Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Forholdet mellem
Danmark og Rusland

Kort, som viser placeringerne af Danmark og Rusland i forhold til hinanden.

Danmark Rusland
Danmark Rusland
Diplomatiske missioner
Danmark Ambassade i Moskva
Rusland Ambassade i København
Udsendte diplomater
Danmark Thomas Winkler
Ambassadør
Rusland Mikhail Vanin
Ambassadør

Forholdet mellem Danmark og Rusland referer til de udenrigspolitiske interaktioner mellem Kongeriget Danmark og Den Russiske Føderation.

Der blev første gang etableret diplomatisk kontakt d. 8. november 1493, hvilket dengang var med Storfyrstendømmet Moskva. Dette var i form af en forsvarspagt, der blev fornyet i 1506 og 1517.[1] Denne tradition blev fortsat med Zar-Rusland, da Frederik 2. af Danmark og Ivan 4. af Rusland underskrev Mozjajsk-traktaten.[2] Efter kejserrigets fald etableredes d. 18. juni 1924 kontakt med Sovjetunionen.

I dag har Rusland en ambassade i København, mens Danmark har en ambassade i Moskva og en honorær konsul i Kaliningrad. Det danske generalkonsulat i Sankt Petersborg blev lukket d. 1. januar 2018[3]. Både Rusland og Danmark er medlemmer af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Sammenligning af landefakta[redigér | redigér wikikode]

Danmark Kongeriget Danmark Rusland Den Russiske Føderation
Indbyggertal 5.748.769[4] 143.975.923[5] (eksklusiv Krim)
Areal 43.098 km² 17.098.242 km² (eksklusiv Krim)
Befolkningstæthed 131 pr. km² 8,4 pr. km²
Hovedstad København Moskva
Største by København Moskva
Styreform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki Føderal semipræsidential konstitutionel republik
Statsoverhoved Margrethe 2. Vladimir Putin
Regeringschef Lars Løkke Rasmussen Dmitrij Medvedev
Officielt sprog Dansk Russisk
BNP pr. indb. (Købekraftsparitet) 49.612 $[6] 24.067 $[7]

Nutidigt forhold[redigér | redigér wikikode]

Sakajev-sagen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Akhmed Sakajev

D. 30. oktober 2002 blev den tjetjenske politiker Akhmed Sakajev anholdt af dansk politi på opfordring fra Rusland. Sakajev var i Danmark for at deltage i den tjetjenske verdenskongres, men Rusland havde eftersøgt ham via Interpol for at stå bag terrorangrebet mod Dubrovka-teateret i Moskva. Efter lidt over en måned i varetægtsfængsel blev Sakajev løsladt d. 2. december 2002 og blev dermed ikke udleveret til Rusland.[8]

Nord Stream[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Nord Stream
Nord Streams rute

Nord Stream består af to parallelle naturgasledninger på 1.224 km, der går fra Vyborg i det nordvestlige Rusland gennem Østersøen til Lubmin i Tyskland og passerer dermed fem landes territorialfarvand, nemlig russisk, finsk, svensk, dansk og tysk. Den første ledning blev åbnet 8. november 2011, den anden åbnede 8. oktober 2012.[9] [10][10] I forbindelse med tilladelsen fra Danmark takkede den daværende russiske premierminister Vladimir Putin personligt statsminister Lars Løkke Rasmussen under statsministerens besøg i Moskva. Putin fortalte eksplicit, at tilladsen havde givet Danmark og Rusland et bedre forhold.[11]

I forbindelse med planerne om etableringen af en Nord Stream 2 har Danmark dog været mere tøvende.[12]

Danmarks indstilling til Rusland[redigér | redigér wikikode]

Folketingspartier[redigér | redigér wikikode]

Medlem af Folketinget for Radikale Venstre Martin Lidegaard skrev d. 30. marts 2016, at Danmark i højere grad skulle samarbejde med EU og NATO om at få Rusland til at vælge en mere venlig politik over for Vesten og Danmark. Han nævnte, at Danmark skulle støtte de baltiske lande sammen med NATO, støtte demokratiske initiativer i Rusland, samt love Rusland energiaftaler, hvis Rusland i højere grad arbejder sammen med EU.[13]

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl skrev d. 6. februar 2017, at Danmark skulle bakke op om NATO, og derigennem Baltikum og Polen. Han forholdt sig samtidig kritisk over for sanktionerne mod Rusland og lagde vægt på, at Danmark skulle søge et bedre forhold med Rusland for at undgå en militær konfrontation.[14]

Som en del af Alternativets EU-politik lægger partiet vægt på, at EU skal være uafhængig af fossile brændsler fra Rusland.[15]

D. 11. oktober 2017 mente Enhedslistens Eva Flyvholm, at Danmark ikke skulle opruste igennem NATO, da det blot ville føre til øgede spændinger. I stedet er nedrustning på alle sider vejen frem.[16]

I følge statsminister Lars Løkke Rasmussen fra partiet Venstre er "[t]ruslen fra [Rusland] reel og tiltagende." Han mener derfor, at opbakningen til NATO, og derigennem til Baltikum, er vigtig.[17] I et interview udtalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (også fra Venstre), at Danmark kunne risikere at miste strømforsyningen ved hackerangreb fra den russiske stat. Desuden nævner han russiske raketangreb som en trussel. Frederiksen mener derfor, at oprustning er nødvendig.[18]

I en artikel fra d. 15. juli 2015 udtaler de Konservatives Rasmus Jarlov, at Danmark bør blive en del af et missilskjold sammen med NATO imod Rusland.[19]

Liberal Alliances Henrik Dahl bakker i en artikel fra d. 7. juli 2017 op om regeringens beslutning om at ansætte embedsmænd, der skal modarbejde misinformation fra den russiske stat.[20]

I en artikel fra d. 15. februar 2017 udtaler Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet, at Danmark skal opruste og være i stand til at skyde russiske missiler ned.[21]

Ambassadøren[redigér | redigér wikikode]

I en kronik fra d. 21. august 2017 skriver den danske ambassadør i Rusland Thomas Winkler, at Rusland ikke kan ses som en trussel mod Danmark. Han nævner bl.a. at Ruslands forsvarsbudget er på 48 mia. US$, mens NATO's er på 915 mia. US$ eller omkring nitten gange så meget.[22]

Befolkningen[redigér | redigér wikikode]

En undersøgelse viste i 2017, at Danmark er det EU-land - efter Holland - hvor befolkningen er mest negativt stemt over for Rusland.[23]

Ruslands indstilling til Danmark[redigér | redigér wikikode]

Ambassadøren[redigér | redigér wikikode]

Den russiske ambassade i København

I en artikel fra d. 20. marts 2015 udtaler den russiske ambassadør i Danmark Mikhail Vanin, at danske krigsskibe vil være i risiko for at blive angrebet af Rusland, hvis Danmark bliver en del af NATO's missilskjold.[24][25] D. 27. maj 2016 kaldte ambassadøren i en artikel Danmark for "anti-russisk", og han mente yderligere, at det er en "provokation" at sende danske soldater til Baltikum.[26]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hübner, Eckhard (1998). "Zwischen alle Fronten: Magnus von Holstein als König von Livland". I: Hübner, Eckhard; Klug, Ekkehard; Kusber, Jan. Zwischen Christianisierung und Europäisierung. Beiträge zur Geschichte Osteuropas in Mittelalter und früher Neuzeit. Festschrift für Peter Nitsche zum 65. Geburtstag (german). Quellen und Studien zur Geschichte des östlichen Europa. 51. Stuttgart: Steiner. s. 313–334 [317]. ISBN 3-515-07266-7. 
  2. ^ Hübner, Eckhard (1998). "Zwischen alle Fronten: Magnus von Holstein als König von Livland". I: Hübner, Eckhard; Klug, Ekkehard; Kusber, Jan. Zwischen Christianisierung und Europäisierung. Beiträge zur Geschichte Osteuropas in Mittelalter und früher Neuzeit. Festschrift für Peter Nitsche zum 65. Geburtstag (german). Quellen und Studien zur Geschichte des östlichen Europa. 51. Stuttgart: Steiner. s. 317–318. ISBN 3-515-07266-7. 
  3. ^ http://rusland.um.dk/da/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=96DF7D21-6B20-4404-B2A9-592144D45860
  4. ^ BEV22. Danmarks Statistik. november 2016. Hentet 9. november 2016. 
  5. ^ ПРЕДВАРИТЕЛЬНАЯ ОЦЕНКА ЧИСЛЕННОСТИ НАСЕЛЕНИЯ на 1 января 2015 года и в среднем за 2014 год (russisk) (XLS). Gks.ru. Hentet 8. april 2015. 
  6. ^ 5. Report for Selected Countries and Subjects. International Monetary Fund. 2017. Hentet 30. oktober 2017. 
  7. ^ Report for Selected Countries and Subjects. 
  8. ^ "Sakajev-sagen", dr.dk, DR, 4. december 2002, hentet 5. maj 2019. 
  9. ^ Holm, Erik (6. januar 2012). "Gazprom vil fordoble Nord Stream". ing.dk (Ingeniøren). Hentet 9. maj 2012. 
  10. ^ a b NordStream (8. oktober 2012). Nu er begge Nord Stream rørledningerne sat i drift. Hentet 10. november 2012. 
  11. ^ "Nu er begge Nord Stream rørledningerne sat i drift". fyens.dk (Fyens Stiftstidende). 2. november 2009. Hentet 1. november 2017. 
  12. ^ Jabok Ussing (17. december 2015). "Løkke efter Putin-pres: Russisk gasprojekt kræver storpolitisk diskussion". b.dk (Berlingske). Hentet 1. november 2017. 
  13. ^ Radikale.dk: Hvad vil Danmark med Rusland? af Martin Lidegaard. Opdateret d. 30. marts 2016. Besøgt d. 27. oktober 2017.
  14. ^ Danskfolkeparti.dk: Danmarks og Vestens forhold til Rusland af Kristian Thulesen Dahl. Opdateret d. 6. februar 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  15. ^ Alternativet.dk: Et Progressivt Europa. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  16. ^ Enhedslisten.dk: EL: Substantiel og tåbelig oprustning skaber ikke sikkerhed. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  17. ^ B.dk: Løkke modsiger dansk ambassadør: Truslen fra Rusland er tiltagende af Ole Damkjær. Opdateret d. 24. august 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  18. ^ B.dk: Claus Hjort slår alarm: Aggressive Rusland truer Danmark af Martin Borre og Thomas Larsen. Opdateret d. 12. januar 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  19. ^ Borsen.dk: De Konservative vil bevare missilforsvar mod Rusland. Opdateret d. 15. juli 2015. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  20. ^ Politiken.dk: Liberal Alliance: Staten kan ikke længere ignorere Ruslands falske fortællinger. Opdateret d. 7. juli 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  21. ^ Information.dk: Regeringen og S åbner for dansk forsvar mod russiske missiler. Opdateret d. 15. februar 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  22. ^ B.dk: Truslen fra Rusland: realiteter og reaktioner af Thomas Winkler. Opdateret d. 21. august 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  23. ^ Kristeligt-dagblad.dk: Få har det så svært med russerne som danskerne af Thue Ahrenkilde Holm. Opdateret d. 17. oktober 2017. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  24. ^ jyllands-posten.dk: Ambassadør advarer: Missilskjold vil koste dyrt og give mindre sikkerhed af Lars From. Opdateret d. 20. marts 2015. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  25. ^ jyllands-posten.dk: Ruslands ambassadør: Danske skibe kan blive mål for russisk atomangreb af Lars From. Opdateret d. 20. marts 2015. Besøgt d. 28. oktober 2017.
  26. ^ ekstrabladet.dk: Rusland tordner mod Danmark: I er antirussiske af Lars From. Opdateret d. 27. maj 2016. Besøgt d. 28. oktober 2017.