Ludvig Mylius-Erichsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2014, 22:14 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Ludvig Mylius-Erichsen
Foto: Marius Christensen

Ludvig Mylius-Erichsen[1] (15. januar 1872 i Viborg – ca. 25. november 1907 i Grønland) var en dansk polarforsker og forfatter. Han kaldes som oftest blot Mylius-Erichsen.

Han var leder af Danmark-ekspeditionen (1906-1908) og døde under ekspeditionen sammen med Jørgen Brønlund og Niels Peter Høeg Hagen. Han deltog desuden på Den litterære Grønlandsekspedition (1902-04). Han kortlagde den nordlige del af Østgrønland, hvor Mylius-Erichsen Land er opkaldt efter ham.

Ludvig Mylius-Erichsen udforskede også Danmark og udgav i 1903 værket Den Jydske Hede, Før og Nu med en lang række illustrationer af den unge maler Valdemar Neiiendam.

Ungdom

Mylius-Erichsen blev født i Viborg i 1872. Hans familie flyttede til Ringkøbing, da han var 2 år. Det vestjyske miljø med fjord og klitter dannede derfor rammen om Mylius-Erichsens opvækst. Hans far var herredsbetjent, og som sådan begyndte Mylius-Erichsen sin karriere, idet han fulgte i sin fars fodspor på det lokale herredskontor. På egnen stiftede han bekendskab med klitboerne, der trodser Vesterhavets kræfter og desuden taterfolket, som vakte hans sociale indignation. Han skildrede livet her i sine fortællinger og dramaer.

Mylius-Erichsen drog til København og blev jurastuderende. Men studiet passede ikke Mylius-Erichsens natur, og han begyndte i stedet som journalist på Dannebrog og Politiken. Han udgav i denne tid også nogle skuespil og fortællinger. I 1890'ernes København færdedes han i miljøet omkring Café Bernina. Han omgikkes datidens kulturradikale, f.eks. Georg og Edvard Brandes og samarbejder med bl.a. Herman Bang, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen.[2]

Eventyrlysten

Som 28-årig blev Mylius-Erichsen sekretær i Turistforeningen for Danmark, som for alvor vakte hans eventyrlyst. Han blev leder af den danske del af en tur til Island arrangeret af studenterorganisationer. Knud Rasmussen deltog også som udsending for Kristeligt Dagblad. Knud Rasmussen berettede på turen glødende om sit elskede Grønland.

Efter hjemkomsten mødtes Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen igen, og de besluttede at forsøge at foretage en ekspedition til Grønland.

Det var Mylius-Erichsen, der planlagde de to ture til Grønland:

  1. Den litterære Grønlandsekspedition gik til Grønlands vestkyst i årene 1902-04
  2. Danmark-ekspeditionen gik til Nordøstgrønland i årene 1906-08

På sidstnævnte rejse blev han sammen med rejsefællerne Høeg Hagen og Jørgen Brønlund overrasket af foråret, som umuliggjorde slæderejsen, og de nåede derfor aldrig tilbage til ekspeditionens base og forsyningerne, men omkom i den stærke kulde.

Mindesmærker

Achton Friis' kendte tegning af Mylius-Erichsen

I respekt for Mylius-Erichsens satsning i udforskningen af de grønlandske polarområder er det store område som hans slædehold berejste på den skæbnesvangre sidste tur opkaldt efter ham.

Mylius Erichsens Allé i Hellerup er opkaldt efter ham. I Aalborg ligger Mylius-Erichsens Vej i grønlænderkvarteret.

Kai Nielsen udførte i 1912 et monument for de omkomne ekspeditionsdeltagere på Langelinie i København. I hans fødeby Ringkøbing blev der i 1916 opstillet en statue af Chresten Skikkild af Ludvig Mylius-Erichsen, som står foran Ringkøbing Museum.

Der findes et portrætmaleri (med Knud Rasmussen) af Harald Moltke 1931 (Frederiksborgmuseet). Tegning af samme 1903. To portrætstudier af Valdemar Neiiendam 1905. Tegning af Achton Friis.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

  1. ^ Ved dåben: Ludvig Mylius Erichsen, men skrev sig selv altid med bindestreg.
  2. ^ Birthe Askjær Drejer/Mads Thorsø Sanderhoff http://test.jammerbugtbibliotekerne.dk/Inspiration/temasiden.aspx?anbefaling_id=67618