Maribo-Rødbyhavn Jernbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Banens linjeføring

Maribo-Rødbyhavn Jernbane var en dansk privatbane mellem Maribo og Rødby, senere forlænget til Rødbyhavn.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Banen havde hjemmel i lov af 25. marts 1872 om anlæg af en lolland-falstersk jernbane, og 29. marts 1873 fik Lolland-Falsterske Jernbaneselskab koncession på en jernbane Nykøbing F-Nakskov med en sidebane Maribo-Rødby. Anlægget voldte ikke større problemer på det flade Lolland, og begge strækninger blev indviet 1. juli 1874.

En lov af 1. april 1911 bemyndigede regeringen til at udvide selskabets koncession til også at omfatte en jernbane mellem Rødby og Rødbyhavn. Koncessionen blev udstedt 19. juli 1911, og strækningen blev indviet 24. juli 1912.

Strækningsdata[redigér | redigér wikikode]

  • Åbnet:
    • Maribo-Rødby (14,4 km) 1. juli 1874
    • Rødby-Rødbyhavn (5,2 km) 27. juli 1912
  • Samlet længde: 19,6 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinner: 24,39 kg/m
  • Nedlagt: 28. maj 1963 – godstrafik til 1. november 1989

Standsningssteder[redigér | redigér wikikode]

Bevarede stationsbygninger[redigér | redigér wikikode]

Alle stationsbygningerne er bevaret.

Driften[redigér | redigér wikikode]

I 1874 startede en af Danmarks første sukkerfabrikker i Holeby. Højbygaard Sukkerfabrik fik sidespor på banen med egen remise. Sukkerroerne skulle køres til fabrikken, og den producerede råsukker, som skulle køres til raffinaderi i København for at blive oparbejdet til hvidt sukker.[2]

Købmand C.A. Qvade fra Maribo, som skabte Lolland-Falsters største virksomhed ved at handle med især korn, smør og kul, lagde en filial og et magasin i Holeby i 1874.[3] Og i 1882 fik banen endnu en stor kunde i H.C. Christoffersens maskinfabrik, som i 1916 blev B&Ws dieselmotorfabrik.

Persontogene havde en tæt toggang med tilslutning til de fleste tog på hovedlinjen Nykøbing F-Nakskov. Fra omkring 1950 faldt antallet af rejsende for alvor, så fra 15. oktober 1952 indstillede man forsøgsvis toggangen syd for Holeby og indsatte rutebiler i stedet. Det havde mange ulemper, så fra 16. maj 1953 kørte der igen tog på hele strækningen, men færre og suppleret med enkelte busture. Persontrafikken blev indstillet 28. maj 1963, 2 uger efter åbningen af Fugleflugtslinjen med den nye jernbane mellem Nykøbing F og Rødby Færge.

Qvade stoppede med banetransport omkring midten af 1960'erne. Motorfabrikken blev i 1980 solgt til tyske MAN AG og brugte herefter ikke banetransport i større omfang. Sukkerfabrikken lukkede i 1960 og blev ombygget til papirfabrik, som var en stor godskunde helt frem til nedlæggelsen af banen 1. november 1989.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret[redigér | redigér wikikode]

"Jernbanestien Lolland" på 17½ km er en grussti på banens tracé mellem Rødbyvej sydvest for Maribo og diget ved Østre Kaj i Rødbyhavn.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]